Søk i nettsamfunnet

Hei. Jeg har i det siste holdt på med en liten tyverisak som kanskje kan være av en viss allmenn historisk interesse. I underretten, eller hjemtingsretten som det gjerne kalles, ble Jacob Willumsen dømt til «at pidskes til Kagen, og have Tyvs mærke i sin Pande, samt derefter udi Trunhiems Fæstning sin lives tid udi Jern at arbejde.» Jf. Tingbok for Salten sorenskriveri, 1769-1774, s. 371 (fol. 371a), her: https://www.digitalarkivet.no/rg20090428370677 Dommen ble imidlertid formildet, eller «mitigert», som det står. Jeg har forsøkt å transkribere det som står om denne saken i protokollen for Nordland og Finnmarks lagstol. Det er på s. 164 (fol. 163b-164a) i Lagtingsprotokoll 1761-1784, og selve domsavsigelsen på s. 171 (fol. 170b-171a). Det er ikke så vanskelig å lese og transkribere denne skriften, men noen ord og forkortelser er jeg usikker på. Disse har jeg markert med (?). Jeg legger det hele ut her, så de som ser feil kan påpeke og korrigere disse. Brukslenke til side 164: https://www.digitalarkivet.no/rg20090506330718 Her leser jeg: Anno 1771 Mandagen den 10de Junii, blev paa Gaarden Steigen foretagen og holden, Eet Extra Laugting udi 8te Indstevnte Delinqvent- og Justits-Sager, som Fogden over Saltens Fogderie Hr Cammer- Raad Hysing til dette Extra Laugting havde ladet Indstevne. Ved Retten var nærværende, som Laugrettes-mænd Lars Olsen Lille Hopen og Morten Jacobsen Nøtnes, begge af Foldens fjerding, Da øvrige Laugrettes mænd mødte icke: Hvorda: 1 for Retten fremkom, paa Kongl: Antaget(?) Foged over Saltens Fogderie Velædle og Velbr Hr. Cammer-Raad Hysings Vegne, Bertel Jacobsen Sundbye af Saltdahlen og fremlagde den medtagne Laugtings Stevning af 30te Martii 1771, som Han med dens Paaskrift begiærede læst og Paaskreven for at følge udi Acten, som Læst blev. – Derefter blev Delinqventen Jacob Willumsen løs og Ledig uden Baand og Fængsel for Laugtings -Retten fremstillet. Saa var og som Forsvar paa Delinqventens Vegne tilstede Lensmanden af Saltdahlens Fierding Helge Christen- sen Medbye. Hvorefter fra Actors side blev fremlagt, den avgangne Hiemtings Dom, hvis Afsigt er af følgende Indhold: Dernæst begiærede Actor at Delinqventens aflagde bekiendelse for underretten paa pag: 2, 3 og 6 insigneret, maatte blive læst og denne Act blive Indlemmet, hvilken Bekiendelse og nu i Dag for Delinqventen lydelig blev forelæst, og hans ydermere tilstaaelse derom ved og for denne Rett indhæntet, Hvilken Bekiendelse Delinqventen i alt vedblev, dog med denne forandring, at de sidste stiaalne 11(?) til 12 Rigsdr. var icke staalne paa eengang; Anten(?) den eene gang tog Han 4rdr Som Han siden Tabte ved Søe eller paa Rognan. Paa Rettens tilspørgende forklarede Delinqventen, at Han ved Sagens Exa- mination for Hiemtings Retten, var Han saa fortomlet, at Han icke erindrede at giøre denne Forklaring, neml: at Pengene paa 3de gange er stiaalne, troede ellers, at det heele Tyverie Ville omtrent beløbe sig til 20rdr Forklarede med ydermere paa Rettens Spørsmaal: at Han aldrig tilforne Havde begaaet noget slags Tyverie, og det var Hans fattigdom og armod som havde forleedet Ham hertil. Videre Bekjendelse var ikke af Delinqventen at erholde. Actor Refererede(?) sig dernæst til De førte Vidners udsagn pag 3 og 4, samt den bestiaalne Niels Tostensens aflagde Forklaring pag 4 og 5; Saa blev og læst til denne Actes følge, Sogne-Præsten Hr Walnums Attest paa pag 7 og 8 som Acten tilføres. Hvorefter Actor Refererede(?) sig til den for underretten giorte Paastand paa pag 8 og indstiller dereftter Sagen under Laugtings Rettens Dom og Kjendelse. Paa Delinqventens Vegne, mødte Hans Defensor Lensmanden Helge Christensen Medbye, og Refererede(?) sig først til sit nedlagde Forsvar for Hiemtinget, som i Hiemtings Acten paa pagina 9 findes tilført, forestillede og dernæst Laugtings-Retten, at den leylighed som Jacob Willumsen var given, har og fornemmelig, været andledning til dette Hans begagne Tyverie, da Niels Tostensen har ladet staae aabent baade Boden og Kisten hvor udi De stiaalne Penge med fleere vare bevarede; Ligesaa formodede Defensor at Retten tager i betraktning den af Delinqventen i Dag giorte Forklaring ikke at De 11r(?) eller 12rdr som Delinqventen til sidst skal have stiaalet ikke paa engang af Ham skal være borttagne, og om endskiønt vel dette Tyverie, andrager sig til meere end 20rdr; Saa er det dog ikke Delinqventen overbeviist, at Hand paa eengang har staalet saameget at det for eet stort Tyve -rie eftter Loven kand andsees, men vil derimod formode, at Delinqventen, som for ringe Tyverie bliver Dømt og Straffet; Hvilket Han saaledes Rettens Dom og Kiendelse henstiller, udbad sig i øvrigt for Delinqventen een Lemfældig Dom. Og som ingen af Partene i denne Sag, havde noget videre at fremføre, blev den til Doms optagen. – […] Og så domsavsigelsen på side 171. Brukslenke: https://www.digitalarkivet.no/rg20090506330725 Dømt og Avsagt. Det er vel i denne Sag aabenbaret og beviist, at den for Tyverie Ac -tionerede Jacob Willumsen Storalmendingen haver stiaalet fra sin Na -boe Niels Tostensen sammesteds 20rd af een aabenstaaende Kiste, som skal have staaet i en liden Boe der ligeleedes skal have været Aaben. Dette Tyverie bekiender Han for Hiemtinget at skal have begaaet paa 2de gange, da Han først skal have taget 8te og sidstegang 12rdr; Men for Laugtings Retten giør Han denne forandring udi sin bekiendelse, at Tyveriet var skeed paa 3de ganger, og at de anmelte 12rdr ikke af Ham var stiaalne paa engang, men at Han den 3 gang havde taget 4Rdr som han siden tabte ved Søen paa Rognan, hvilken Omstændighed Han icke for Hiemtings Retten, skal have kunde sig erindre. Og saa- leedes bliver da udi denne Sag at overveye, om det af Jacob Willum- sen begangne Tyverie, for eet Stort eller ringe Tyverie bør at agtes?(betragtes?) Til eet Stort Tyverie udfordres disse Omstændigheder, at det fuld- kommen bør være beviist, at Tyven paa eengang, paa en tiid, og paa eet Stæd, haver staalet 20de lods Sølv verdie. Denne omstændighed, synes ikke under Sagens driftt, fuldkommen at være beviist, fornemmelig, da Delinqventen Selv er variabel udi sin Bekiendelse Da Hand foregiver at have begaaed Tyveriet paa 3de ganger. Og som det saaleedes ikke med lovfaste Vidner er Ham overbeviist, at Han paa eengang haver stiaalet Tyve lod Sølv; Saa kan det af Ham be- gangne Tyverie ikke eftter Loven andsees som eet stort, men som eet ringe Tyverie, hvortil endnu kommer den betragtning, af Delinqventens fattigdom og Armod, samt den store leylighed som Ham var given, til at begaae dette Tyverie, og Sogne-Præstens, saavelsom den samtlige Almues Vidnesbyrd, om Hans øvrige skikkelige Forhold, saa og, at Han aldrig tilforne, har haft noget ont rygte, enten for Tyverie eller anden Misgierning; Saa Kiendes for Rett. At Jacob Willumsen Storalmindingen bør for eet ringe Tyverie, midste sin Huud i Fængselet, i følge Lovens 6te Bogs 17de Cap: 33 Art(?) betale Igield til Niels Tostensen med 14Rd_66ss, samt Tvigield med 44rdr(?) til Kongen, der Sagen har ladet forfølge, saa bør Han og at have sin Hoved lod forbrudt, til Sagens og Executionens bekostning, ef- ter samme Loves 17de Capitels 40 Art(?): og Forordningen af 19de Maii 1741, og derefter paa 3de aar til Findmarchen at være forviist, i følge De derom ergangne Høj Kongl. Rescripter, især den Kongl. befaling af 21(?) Septembr 1759, hvor efter Hand paa det Stæd som Øvrigheden Ham der Andviiser, sig imidlertiid reedelig bør ernære, som alt 6 uger efter denne Doms lovlige Forkyndelse bør fuldbyrdes og efterkommes, under Justitens(?) videre befordring. Og saaledes Mitigeres den Afsagt Hiemtings Dom. – […]

Tyveri av hest Tor Lien fra politibetjent Ole Nilsen