[#18145] Kornhandler Søren Muus ca. 1608-93

[Gjest Geir Kamsvaag Berntsen]

Apropos denne type kilder, Tore henviser i (14) til Collett's oversikt 'Gaarde Mandtal udi Christiania'. Der står i 4de kvarter 'Søffren v. de Muus' mens i noten (i notene har Collett forsøkt å gi personalhistoriske opplysninger, i dette tilfelle fra ministerialboken) står han som 'Søfren van der Meuse(?)'.Collett har tydeligvis ikke funnet Søren Muus' begravelse. 'Meuse' er ikke benyttet ved oppgitte begravelse, Alexanders eller Christians dåp. Riktignok sitter jeg nå med en delvis mørklagt film, men 'Meuse' er jeg temmelig sikker på ikke står.

[Gjest Per B. Lilje]

Våningshuset på Vinderen gård er bevart som beboelseshus etter at gården for det meste ble parsellert ut til villabebyggelse, men øvrige gårdsbygninger er nå borte. Det ligger like ved Vinderen skole som forresten har 100-års jubileum i år, adressen er Tunfaret 11 (er ikke helt sikker på nummeret, det er etter hukommelsen?). Den nåværende bygning tror jeg er fra tidlig på 1800-tallet, men jeg regner med at gårdens bygninger også tidligere lå på samme plass.

[Gjest Tore H Vigerust]

Av Colletts manuskripter (bl a i Nasjonalbibliotekets håndskriftsamling) ser en at han kjente et stort omfang av christianiakilder, også skattemanntall, og i disse kildene forekommer stavevarianter av Muus, meg bekjent (etter hukommelse) også Meuse. Collett har sett (som meg) denne staveformen, det var vel derfor han gjengir den. Men han fant den vel ikke i kirkeboka.

[Gjest Geir Kamsvaag Berntsen]

Hva som er riktig, vet jeg ikke, men vi er uansett enige om at magisterens far har ulike navn i ulike sammenhenger. 'van der' - ulikt skrevet - går imidlertid igjen, uansett Mus, Muus eller Meuse.

[Gjest Gunner Jermiin Nielsen]

I bogen Danmarks Kirker, Ribe Amt, Nationalmuseets Forlag, 1979, s. 658 kan man læse om biskop Chr. Muus's mors (Øllegard Olufsdatter) dødsfald i Ribe 1903 (kisteplade):1703 Ølegaard Olufsdaatter, som er født i Wiborg 2. jan. 1621. Har levet i ægteskab med Sören Larsen Muus i 44 år og 4 måneder, og imidlertid af Gud velsignet med tre sønner og to døtre, af hvilke to sønner og to døtre forlængst er hensovende, og den ene søn, Christian Muus, biskop over Ribe Stift, sørgelig lever. Levede 11 år og 3 måneder som enke og hensov i hendes kære søns residence i Ribe 3. okt. 1703. Herunder sørgedigt forfattet af C. Muus - Terpager 1714, s. 31.Kilden er angivet som P. Terpager: Appendix inscriptionum Ripensum. Hafn. 1714. 4. [2 forskellige udgaver], p.31-32.Biskop Christian Muus far hed ifølge kistepladen (og dermed vel også bispens opfattelse) Søren Larsen Muus og han var gift med Øllegaard Olufsdatter født 2. jan. 1621 i Wiborg. Så vidt jeg kan regne ud, blev de gift 1648 - 1649. Men hvor blev de mon gift? Et godt gæt er vel Viborg?

[Gjest Geir Kamsvaag Berntsen]

Søren Larsen Muus stemmer med hva som er oppgitt ved Mag: Muus' faders begravelse (som oppgitt i tidligere innlegg) 26.08.1693. I så fall skulle de være viet første halvdel av 1649, over 7 år før biskopens fødsel.Ja, Viborg er vel en god start. Christianias første ministerialbok begynner forøvrig i 1648, er ganske sikker på at de ikke er oppført i den.Og så var det 2 døtre og 1 sønn i tillegg til Christian og Alexander (som muligens er den som begraves i 1662, dette finner man muligens ut av i Viborg??)

[Gjest Gunner Jermiin Nielsen]

Angående biskoppens børn, kan man i samme bog Danmarks Kirker, Ribe Amt, Nationalmuseets Forlag, 1979, s. 658 kan man læse om biskop Chr. Muus's søns (Christian Ditlev Muus) dødsfald i Ribe 1903 (kisteplade):1703. Christian Ditlev Muus, født i Ribe bispegård 8.jan. 1703, død 15.jan. samme år. Forældre: Christian Muus, superintendent over Ribe stift, og Wibeche Lund. Gravvers af C. Muus: »Saa kiær en Søn / som dyden selv med Væ og Smerte fødde / Og til Forældres Hierte-Sorg syv Dage gammel døde / I dette Been-huus sover sødt. Hans Siæles Engle-Skik / Langt overgaar den skabning / som i Moders Liv hand fik. « - Terpager 1714, s.32Et andet sted, s. 654, kan læses følgende: - Biskop Muus fik 1707 hensat to sønner i tårnet, Michael Wibe og Christian Ditlef. Da han tidligere havde fået nedsat et barn i Kragelunds krypt (jfr. s.657), er disse hensættelser måske udtryk for, at det har knebet med plads i kirkens murede begravelser.

[Gjest Gunner Jermiin Nielsen]

Efter lang tids søgen fandt jeg i nedennævnte kilde: 'Biskop Muuses Fader Søren Larsen Muus var fødnad Wiborg i Jylland den 15. Maj 1609. Døde udi Christiania i Norge Anno 1693. Hans Gravskrift var denne ...'.Kilden er et manuskript (uden forfatternavn) i Universitetsbiblioteket i Bergen: Anthon M. Wiesener: Katalog over Bergen Museums manuskriptsamling. Bergens Museums Aarbok 1913. Nr. 5. Ms. 101. Biskop Christian Muus’s Vita og Vers. Indeholdende ”Adskilligt ang. Biskop Christian Muus, neml. Hans Liv og Levnet med videre sc. En Samling af Vers giorte af ham ved adskillige Leiligheder.” - Fra sidste halvdel av 17-tallet. 4°. 8 beskrevne blader. H.

[Gjest Gunner Jermiin Nielsen]

Efter lang tids søgen fandt jeg i nedennævnte kilde: 'Biskop Muuses Fader Søren Larsen Muus var fødnad Wiborg i Jylland den 15. Maj 1609. Døde udi Christiania i Norge Anno 1693. Hans Gravskrift var denne ...'.Kilden er et manuskript (uden forfatternavn) i Universitetsbiblioteket i Bergen: Anthon M. Wiesener: Katalog over Bergen Museums manuskriptsamling. Bergens Museums Aarbok 1913. Nr. 5. Ms. 101. Biskop Christian Muus’s Vita og Vers. Indeholdende ”Adskilligt ang. Biskop Christian Muus, neml. Hans Liv og Levnet med videre sc. En Samling af Vers giorte af ham ved adskillige Leiligheder.” - Fra sidste halvdel av 17-tallet. 4°. 8 beskrevne blader. H.

[Gjest Tore H Vigerust]

altså ingen pålitelig kilde, siden den er forfattet 170 år eller mer etter Sørens fødsel.