[#18145] Kornhandler Søren Muus ca. 1608-93

[Gjest Gunner Jermiin Nielsen]

Jeg søger oplysninger om min 5xtipoldeforældre, nemlig Søren Muus ca. 1608-93 gift med Øllegaard Olufsdatter. Deres søn Christian (eller Christen) Sørensen Muus (f. 26/10-1656 d. 11/12-1717) blev biskop i Ribe og Odense i Danmark. (Dansk biografisk leksikon, 10. bind, 1933-44.) Jeg har søgt oplysninger i bogen af H.T.Gram: Slektene MUUS-FALCH-FALCK-FALK....., Oslo 1987, men kan intet finde om ovenstående personer. Er der nogen, der kan hjælpe mig videre?

[Gjest Tore H Vigerust]

En borger i Christiania på 1670- og 80-tallet het Søren von der Muus. Han, og en del andre personer på samme tid som het Muus, finnes blant annet ved søk på min webside http://www.vigerust.net bruk søkefunksjonen på startsiden (Freefind).

[Gjest Gunner Jermiin Nielsen]

Jeg har fundet lidt mere om Søren von der Muus i Tingbogen for Aker 1681. Hvor finder en dansker på sommerferie i Norge det omtalte sted: '... den gaard Winderen ligende her vdj Aggers herridt, som skyl|der aarlig halffandet skippund thunge med Biørneschiør skoug ..., se nedenfor?Mange hilsner Gunneruddrag af TINGBOK for AKER 1681 Ved Gunnar W. Knutsen og Bodil Chr. Erichsenf 17b Søren won der Muus borger och indvonner vdj Christiania med || hans hustrues Øllegaard Olssdatter ja och sambtøche, frelsseligen || haffuer haffuer solt skiødt och affhendt fra dennem och derris || arffuinger, och til Thord Halffuorssen hans hustrue och derris arff||uinger den gaard Winderen ligende her vdj Aggers herridt, som skyl|der aarlig halffandet skippund thunge med Biørneschiør skoug || der vnder liggende skylder aarlig en ort alt med bøxel och tredie || aars tage, ald forschreffne med ald herligheed vndertagen saugerne || och saugfosssene med huis som nu til dennem ligger och aff arilds || tid tilligget haffuer huilken Seigneur Hans Torgerssen och hans arffuinger || vdj sit til Salige weledele Silbersten aff huilken Sørren von der Muus || gaarden sig haffuer tilforhandlet, vdj hans skiøde haffuer sig for || beholden til frelst odel och eiedomb, w=paaanchet i alle maader || at niude med thømmer och bordleggene paa saugstedet, teedt ved || saugerne sampt frj kiørssel vd och jnd fra den nordre alfarre veig || och gade agger och eng forbj lige til saugerne vinter och sommer saa || vidt saugbruget tilhørrer, men til Vinderen skal ligge det beste querne||støed til quernehuss och detz tilhør, j lige maade skal alle de bachoner || som skierres paa saugerne bemelte Tord Halffuorssen nyde frj och frelst || vdj alle maader, huorforre Tord Halffuorssen haffuer giffuet tre hundrede || rixdaller, samme skiøde er vnder Søren von der Mussses egen hand || och segel sampt Gudmun Nielsens och Olle Pederssens egne hender || och sigenetter, Christiania den 6 Aprilis anno 1681:Kilde: Lenke (April 2005)

[Gjest Tore H Vigerust]

Omtrent alle i Oslo kan peke ut retningen til Vinderen - det er et kjent sted i byen idag.Jeg forstår da at du har funnet rette person, Søren von der Muus i Christiania. Husk at Christianias eldste kirkebok starter allerede 1648. Slektsnavnet er muligens hollandsk eller flamsk (van der Meus ?)

[Gjest Geir Kamsvaag Berntsen]

Om den Christian (Christen) Muus som ble prest i Christiania 1694-1701 (var ved innvielsen av vor Frelsers Kirke 07.11.1697), har jeg notert at han var sønn av en innvandret jyde. Det siste har jeg ikke henvisninger til her, men jeg våger meg på dette allikevel.Denne Christian Muus er altså den samme som ble biskop i Ribe Stift 1701-1712 og dernest biskop i Odense.Gift 19.04.1702 i vor Frelsers Kirke med Wiwiche Lund.

[Gjest Geir Kamsvaag Berntsen]

Jeg glemte å ta med at ved hans begravelse 26.08.1693 ble Mag: Muus' navn skrevet Søren Larsen Muus.(Som nevnt i forrige innlegg, et lite forbehold må jeg ta)

[Gjest Tore H Vigerust]

Hvis Vår Frelsers kirkebok for 1656 stadfester at Christian var sønn av Søren von der Muus, så var med andre ord sistnevnte en jyde. Men hvem var *magister* Søren Muus, Geir ?

[Gjest Geir Kamsvaag Berntsen]

Det jeg sitter med her er begravelse av Magister Muus, navnlig Søren Larsen Muus. Utover årstallet og navnet som 'passer' i den opprinnelige etterlysning, kan jeg ikke innestå for at dette er faren til sognepresten. Da må jeg tilbake først.Men at sognepresten, senere biskop Muus er sønn av Mag: Muus, virker ikke 'på jordet'.Så ta det for det det er akkurat nå. Men syntes det var verdt å nevne.

[Gjest Tore H Vigerust]

Men tingbokutdraget fra 1681 ovenfor, har rett navn på Søren von der Muus sin hustru, sett i forhold til det opprinnelige spørsmålet. Det er to ulike Søren Muus her, så hvem er den rette faren?

[Gjest Geir Kamsvaag Berntsen]

Nettopp (om mine notater som delvis er 'løse' stemmer). Derfor antydet jeg at Mag: Muus som far til sogneprest, senere biskop, vs. kornhandler Muus kanskje var en bedre kombinasjon. Og så var det Dansk Biografisk Leksikon og hvilke kilder de bygger på her?Som du selv nevner, er det flere Muus i Christiania på 1600-tallet, Muus'er som trolig ingenting med sognepresten har å gjøre ?Lenger kommer ikke jeg herfra enn nye spekulasjoner, de har jeg nok strukket langt nok som det er.

[Gjest Geir Kamsvaag Berntsen]

(Bare for ordens skyld, jeg har også 'notater' om at sognepresten Christian Muus var gift tidligere, at en av hans barn ble døpt Søren osv.)

[Gjest Gunner Jermiin Nielsen]

Tak til Geir og Tore for de gode betragtninger omkring 'mine' norske Muus. Det er spændende, om denne Mag: Søren Larsen Muus skulle vise sig at være identisk med kornhandleren Muus. I følge ovennævnte Dansk Biografisk Leksikon s.135 døde han ganske rigtigt i 1693, men der nævnes ikke kilder i det kopiudsnit jeg har. Angående biskop Christen Sørensen Muus f. 26-10-1556 i Kristiania skulle han fra 1680 til 1701 være gift med Helle Christensdatter (datter af Christen Christensen, byfoged i Christiania) og senere 19/4-1702 til 2/2-1755 være gift med Vibeke Lund. Fra lidt mere tvivlsomme kilder har jeg følgende oplysninger om Helle og Christen Muus's børn: 1. Ulrich Muus (måske ikke den førstefødte, Kilde: Fra Ribe Amt 1928-31, s.318) 2. Søren Christiansen Muus f. 1683 (FamilySearch) 3. Øllegaard Muus f.

[Gjest Geir Kamsvaag Berntsen]

Dine opplysninger stemmer ganske godt med mine såkalte 'notater', har en sønn til, Christian (1687) o.l.. Jeg lurter på om ikke også Christian Muus er omtalt i en Tingbok for Aker, en omtale som bekrefter ekteskapet med Helle? Kan ikke huske å ha sett han omtalt som Christen i Norge.Wiwiche Lund er skrivemåten fra kirkeboken.(Og jeg som skulle slutte med spekulasjoner)

[Gjest Tore H Vigerust]

Jeg kan bare følge Søren von der Muus i Christianias skattemanntall til 1681, samt en notis 1683 (men da kan ha allerede være død). Mitt tips er at han døde 1681/82.Etter Alf Collett i Personalhistorisk tidsskrift 2.rk.IV (1889), s. 196-215:180. Søfren van der Meuse (?). * før 1657 Øllegaard Olsdatter.Barn: 1 Christian, døpt 1.11 1656. 2 Alexander, døpt 24.2 1660. Barn begravet 2.9 1662.

[Gjest Geir Kamsvaag Berntsen]

Altså skulle ikke Mag: Muus og Søren von der Muus være samme person. Dette kan bekreftes ved kirkeboken, magisteren har jeg angitt begr. for, 26.08.1693. Dette siste stemmer med årstall oppgitt for sogneprestens far selv om både D.B.L. og Alf Collett neppe er den endelige kilde. Collett har blandet sammen personer før om jeg ikke husker feil (ref. Helle Michelsens opphav).

[Gjest Geir Kamsvaag Berntsen]

Men et skifte etter magisteren skulle være verdt å se etter.

[Gjest Tore H Vigerust]

Collett må ha sjekket fødslene i kirkeboka (1656).

[Gjest Geir Kamsvaag Berntsen]

Trolig, men de er jo ganske mangelfulle i 1656 (med tanke på vårt formål). Sognepresten var gift minst to ganger, siste gang med datteren til Justitiarius ved Overhoffretten og Etatsråd Lund og hustru, enke etter landkommissær Lund.Om jeg har feil-lest, og det er magisterens ektefelle (Helle Christensen) som begraves 1693 (fy og skam om det er gjort), kunne det forklare noe. Men det har jeg trolig ikke. Derimot (dette er en ikke-revidert del av basen) kan de være Mag: Muus far som er begravet, navnlig Søren Larsen Muus - faren altså, ikke Mag:Muus, men S.L.M. (Jeg heller mer og mer til det, men får ikke kontrollert det)

[Gjest Geir Kamsvaag Berntsen]

1. Det er Christian Muus som døpes 01.11.1656 i Hellig Trefoldighetskirke i Christiania, sønn av Søren van der Muus og Øllegaard Olsdatter. (Oslo Domkirke Mini 1 1648-1704 p.183).2. Det er Søren, magister Muus' fader som begraves i Christiania 26.08.1693. (Oslo Domkirke Mini 1 1648-1704 p.430).Ifølge Aurskog og Blaker bygdebok III, side 82, ble magister Christian Sørensen Muus 31.07.1679 utnevnt til sogneprest til Aurskog og Blaker. Sønn av grosserer Søren Muus av en adelig jyllandsslekt. Magistergrad tok Christian Muus 21 år gammel.Flytningsgodtgjørelse var de vanlige 16 daler, 10 fra Aurskog og 6 fra Blaker. Våren 1686 flyttet han fra Aurskog til Ås. 1694 ble han sogneprest i Christiania og resten av historien er kjent.Ås gårdshistorie bind 1 nevner Muus i en bisetning vedr. oppføring av en ny prestegård (1687-91) på et tun han valgte.Altså hadde jeg lest kirkebok 1693 litt for raskt som jeg hadde mistanke om, men Søren Muus døde altså først i 1693. Søren Muus hadde en gård Christiania, ervervet senest 1671. Denne solgte sønnen i 1702 til Niels Gudmundsen Leider, mannen som etterfulgte Muus som sogneprest i Aurskog (ikke utnevnt før i 1699 ifølge bygdebok). Panteregisterets nr. på gården er 362.Gårdens adresse idag ville vært Akersgaten 10, midt i kvartalet mellom Prinsens gate og Tollbugata.

[Gjest David Widerberg Howden]

Hvis jeg ikke husker helt feil så var det 2-3 adelige/ikke-adelige Muus slekter flere av de med forbindelse til Fyn.har ikke opplysningene foran meg akkurat nå.Jeg stammer forøvrig fra den Muus slekta som senere først var forvaltere og så kjøpte opp Christiania glasmagazin og Ullevåll herregård?.

[Gjest Geir Kamsvaag Berntsen]

Jeg antar du mener Johan Henrich Muus, David. Hvorvidt disse Muus-familiene kan knyttes sammen, kjenner jeg ikke til. Hene Christian Muus' familie flyttet med til Danmark, hans første barn som giftet seg, var datteren Øllegaard som skal ha giftet seg 19.07.1703 i Ribe.En kuriositet vedr. Christian Muus; han søknad om Ribe bispestol på vers (dog dengang ikke helt uvanlig) lød;'Stormægtigste Monarch, Bisp Ancher Siges død, Og Riber Stift vacant, Ens Død en Andens Brød, Vil Gud, Kong Friderich, jeg bliver lykkelig,'Indtil jeg også døer, jeg takker ham og Dig'Muus gjorde lykke som leilighetsdikter, men utga også større dikteriske arbeider (Den norske Løve, 1683)(Kilde: Vår Frelsers Kirke - Arno Berg og Bernhard Hagtvedt)Gyldenløve mer enn hans prestegjerning, spilte nok en avgjørende rolle for hans karriere.

[Gjest Geir Kamsvaag Berntsen]

Det er selvsagt hele Christian Muus' familie, og ikke Hene Christian Muus som flyttet til Ribe.

[Gjest Tore H Vigerust]

Søren von der Muus kan selvsagt ikke være av noen jysk adelsslekt Muus -- det sier seg selv at navnet skriver seg fra (neder)tysk, frisisk eller flamsk, men ikke dansk. Søren kan allikevel være født jyde, om det finnes noen pålitelig kilde som sier det, av en til Jylland innvandret slekt.

[Gjest Gunner Jermiin Nielsen]

Som nævnt i mit første indlæg, har jeg søgt efter en forbindelse til den norske Muus-slægt i bogen af H.T.Gram: Slektene MUUS-FALCH-FALCK-FALK....., Oslo 1987. I denne bog er redegjort for forskellige våben tilhørende slægten, bl.a. har sognepræsten Diderick Muus en mus i sit våben. Interessant er i denne sammenhæng, at biskop Chresten Muus's barnebarn Helene Christina Jermiin (1706 - 1766) gift med Henrich Juul de Linde til Handbjerg Hovgård (ved Holstebro i Jylland) i sit våben, udover stjernen fra Jermiin-våbenet, også har en mus i våbenet. Kilde: Esben Graugaard m.fl.: Vesterlandets konge - Christen de Linde. Holstebro museum, 2004, p.234. Det kunne måske tyde på slægtskab med den norske Muus slægt i 1500/1600 årene. Så peger pilen ikke nu i 3 mulige retninger: Tyskland, Jylland og Norge?

[Gjest Geir Kamsvaag Berntsen]

At Søren v d Muus var av adelig jyllandsslekt, er ikke min påstand, men hentet fra oppgitte kilde (bygdebok for Aurskog og Blaker). Jeg kommenterer ikke slike kilder (likeledes nedenstående), men lar de stå for egen regning.Jeg har heller ikke belegg for å påstå at Søren Muus faktisk kom fra Jylland, men har bare henvist til utgivelser hvor dette blir hevdet. Eldste 'kilde' har jeg funnet hos Ludvig Daae (1891), han nøyer seg med 'Muus var Søn af en til Christiania indflytted Jyde'.