[#31984] Dødsårsak/sted i soldatrulle 1680

[Gjest Stein N. Wisted]

Jeg har gjennomgått 'Rigtig Specification paa de Døde bortrømpte Sampt Demitterede' fra 1680 for Sokndal skiprede, Rogaland. Her står det en dødsårsak, eller snarere et sted som jeg ikke klarer å tolke. Har noen et forslag ? De to det gjelder erPeder Torsteinsen Aarestad, er død paa ?Aadser Iffversen Goudeland, er død paa ?Det er de eneste to i listen som har denne dødsårsaken/stedet. Flere andre døde ved Fredrikstad, og en hadde 'hengt sig selff op'.Hilsen Stein

[Gjest Stein N. Wisted]

Her er kopi av rullenLenke

[Gjest per helge seglsten]

Det ser jo ut som om det står ruren eller luren eller noe i den duren. Men det gir vel ingen mening..?

[Gjest Stein N. Wisted]

Jeg har lest det som kiøren, men det gir heller ingen mening. Men den streken som er over r-en er vel også med i ordet...

[Gjest Ketil Firing Hanssen]

Kiøren eller Kiæren?

[Gjest per helge seglsten]

paa kiøren kunne kanskje bety 'under kjøring'.

[Gjest per helge seglsten]

streken over r-en er vel den samme streken som i 'død' slik at 'kiøren' er en nærliggende tolkning. Dersom ordet starter med K, da.

[Gjest Sigbjørn Sandsmark]

Fransk var vel på den tiden militærspråk med innblanding av tysk. Hva med REVIER ? Bare et forslag-.

[Gjest Stein N. Wisted]

Takk for forslag. Jeg vet ikke hva Revier betyr, men synes ikke det er det som står, da det er nokså tydelig at det er en ø i ordet. Jeg holder meg til kiøren, i betydningen under kjøringen, altså under forflyttning. Jeg har i en annen sammenheng sett en som ble omtalt som 'de siste årene kiørt rundt i bygden for at betle', og regner ikke med at vedkommende kjørte rundt med hest og vogn for å tigge, så kiøre må vel bety noe slikt som 'dra rundt' eller reise. Så jeg går ut fra at disse to soldatene døde da hæren forflyttet seg, kanskje på veien hjem.Stein

[Gjest Sigbjørn Sandsmark]

Revier er vel en slags sykestue-Lenke.

[Gjest Tore H Vigerust]

Er død på Kiören, skal muligens bety død på øya Tjørn i Båhuslen, der det norske marineinfanteriet (utskrevet fra Det Vesterlenske regiment) lå siden 1675. (De lå også diverse steder på øya Orust nordenfor Tjørn, og i skjærgården vest for disse øyene.)

[Gjest Tore H Vigerust]

Hærens hovedstyrke kom tilbake til Christiania i desember 1679. Noen mindre styrker kom muligens først tilbake vinteren 79/80, heriblant sikringsstyrkene.

[Gjest Stein N. Wisted]

Takk for det svaret. Det virker mer sansynlig at det er der de døde. Det er opplyst i rullen fra 1680 at disse to er døde, men ikke at de døde 1680, så 1678/79 er fullt mulig. Jeg har bare en rulle fra 1677 hvor de er nevnt som stående soldater, og så denne fra 1680 hvor de altså er døde. Stein

[Gjest Tore H Vigerust]

1677 deltok regimentet både ved slaget i Oddevold og i Marstrand. Tjørn ligger rett nord for Marstrand.

[Gjest Stein N. Wisted]

Takk igjen. Har du noe anbefalt litteratur om Den Skånske krig, og da helst om Det Vesterlenske regiments innsats, eller ihvertfall de norske styrkene ?

[Gjest Tore H Vigerust]

Du finner litt her: Trykte kilder og litteratur Belfrage, Nils 1935: Den äldsta bron över Göta älv, Västergötlands Fornminnesförenings Tidskrift Del IV häfte 9, Lidköping 1935, s. 78-85. Bergman, E.W. 1878: Magnus Gabriel De la Gardie och Krigshändelserna i Bohuslän 1677, enligt Originalhandlingar i Riksarkivet, Historiskt Bibliotek (utg. Carl Silfverstolpe), V, s. 49-96. Stockholm 1879. Bergman, Gustaf Thiodolf Svante 1851: Om Krigsrörelserna i Bohus Län åren 1678-79. Akademisk Afhandling, Stockholm. Björlin, Gustaf 1885: Kriget mot Danmark 1675-1679. Läsning för ung och gammal. Stockholm. Konung Carl den XI:tes dagbok. Utg. S. Hildebrand, Stockholm 1918. Cedergren, K.G. 1926: Ur Vänersborgs stads hävder. Bidrag till Vänersborgs historia. Vänersborg. Særlig Avdelning I. Fientliga härjningar och större eldsvådor i Vänersborg, s. 3-15. Corin, Carl-Fredrik 1944: Vänersborgs historia. I. Tiden till 1834. Göteborg. Særlig Kap. 6. Staden som bålverk mot Norge. Katastrofen 1676, s. 72-85. Daae, Ludvig 1862: Blandede Aktstykker til den norske Krigshistorie, Norsk Militært Tidsskrift 25, 1862, s. 475-514. Christiania. Friedenreich, M. 1758-1765: Kong Christian den femtes Krigs-Historie For Aarene 1675 til 1679, da Freden blev sluttet. 1.-2. Deel. Kiøbenhavn. Dela Gardiska Archivet, 7 (Lund, 1836), s. 2-35, 36-118. Gulowsen, I. 1906: Gyldenløvefeiden 1675-1679. Christiania. (Videnskabs-Selskabets Skrifter. II. Historisk-Filosofisk Klasse. 1906 No. 6.) Handlingar rörande Landtdagarne i Westergötland 1676. Jemte en öfversigt af Svenska Landskapsrepresentationens utveckling, samt krigshändelserna i Westergötland nämnde år. Stockholm 1848. Hildebrand, Emil 1906 Sveriges Historia intill tjugonde seklet, 6. Stockholm. Hofman, Tycho de 1779: Den Gyldenløviske Families Historie, Historiske Efterretninger om velfortiente Danske Adelsmænd, med deres Stamme-Tavler og Portraiter. III. Deel. Kiøbenhavn. (særlig om Ulrich Friderich Gyldenløve, s. 239 ff.) Nils Hj. Holmberg 1943: Åmåls historia. I. Före 1860. Göteborg. Huitfeldt-Kaas, H.J. 1892: Tønne Huitfeldt til Throndstad, Historisk Tidsskrift 3. Række 2. Bind (Kristiania 1892), s. 156 ff, særlig s. 242-249. Sthen Jacobsen (1642-1696): Den Nordiske Kriigs Krønicke, utg. av Martin Weibull, Lund 1897. Sten Kristiansson 1936: Skansen och krigsminnena, i: Bidrag till Uddevallas historia, I, ('Det gamla Uddevalla', Uddevalla), s. 46-80. Sten Kristiansson 1951: Uddevalla stads historia. I. Fram till år 1700. Uddevalla. Kap. XI. Gyldenlöwefejden, s. 244-271. Kungl. Hallands Regementes historia 1624-1961. Kungl. Västgötedals regemente och Kungl. Hallands Regemente 1624-1961. Regementets Historia. Forf. av Chr. Lilliehöök, G. Berggren, E. Hägge. Halmstad 1964. [foto av Wenersborg-medaljen 1676] Nils Axel Kullberg: Slaget vid Uddevalla 1677. Akademisk afhandling (Uppsala), Stockholm 1851. And. Lignell 1851: Beskrifning öfver Grefskapet Dal. I. Stockholm: Kriget med Danmark 1675 till freden i Lund den 26 Sept. 1679 (Gyldenlövs-fejden), s. 166-175. M. Lindgren: Krigshändelserna i Bohuslän under en del af året 1677. Gradual-disputation, 1851. C.O. Nordensvan 1904: Värmlands Regementes (Närkes och Värmlands reg:tes) Historia, I. Stockholm 1904. s. 38-46. Ovenstad, Olai 1920-1948: Den norske Hær 1628-1900. Oslo (Plansjer, handskrift i Riksarkivet). Ovenstad, Olai 1948-49: Militærbiografier. Den norske hærs officerer fra 18. januar 1628 til 17. mai 1814, I-II. Utg. av Norsk Slektshistorisk Forening, Oslo. Skeie, Jon 1953: Norges forsvars historie. Oslo. H.E. Uddgren 1961: Kungl. Bohusläns Regemente och dess hembygd. Inför ett trehundreårsminne, Del 1. Uddevalla [1961]. Uddgren, H.E. 1911: Kungl. Bohusläns Regemente 1661-1911. Minnesskrift med anledning af regementets 250-års jubileum. Stockholm. Mange kildehenvisninger. Vaupell, Otto 1872: Den dansk-norske Hærs Historie. Den danske Hærs Historie til Nutiden og Den norske Hærs Historie indtil 1814. 1. Del. Kjøbenhavn. Wahl, J.O. 1901: Det gamle Bergenhusiske Regiments Historie (1628-1720). Kristiania 1901. O.A. Øverland: Illustreret Norges Historie, V. 1ste Afdeling. Kristiania 1891-95. Åberg, A. (utg.): Fältmarskalken Rutger von Aschebergs journal och korrespondens till år 1680 (Historiska Handlingar 34:1). Stockholm 1951.L. Daae, Historiske Skildringer, II, s. 108 ff: Biografi over herr Jens Colstrup.Carlson, Sveriges historia under konungarne af Pfalziska huset.J. Mankell, (om slaget ved Lund og Landskrona).Jørgen Gøde, Chronologisk Indhold om Hvis Merckeligt, som i disse Krigs-Tider fra Anno 1672 indtil Anno 1681 er passeret. Ordinair Posttiende. Ord. Posttiding. (Jørgen Gødes ordinaire Posttidende).Holmberg, Bohusläns Historia och Beskrifning. 1. utg. Uddevalla 1842-45. 2. utg. Örebro 1867.C.P. Jensen, Den skaanske Krig. Kjøbenhavn 1900.D. Schnitler, Blade af Norges Krigshistorie. Kristiania 1895.Stille, A.: artikkel i SHT 1901, s. 25-73.S.P. Strøm, Annotationer om Bohus's Beleiringer. (Holmberg, a.a.).sjekk ev. kilder i: Stiernman, Bihang t. Allm. Han ll. Stierman, Bih. t. R.o.M. Beslut.Allerunderdanigste Relation til Hans Kongel. Majest. aff Danmark oc Norge etc. paa huad Maade Høystbemeldte Hans Kongel. Majestæts Stadtholder oc General ofver Armeen i Norge Hans Høye Excellentz Herr Ulrich Friderich Gylden-Løwe hafver bemectiget sig den Bye Oddevald saavelsom den Bye oc Festning Wennersborg sampt een Afridtsning paa bemeldte Festning oc dens Situation. Kiøbenhaffn 1676. 8 s. kart.Marstrand 12.7 1677. Nattangrep 12-13-14.7. G. Miltzow: Presbyterologia Wos-Hardangriana (Kbh. 1679). Deretter: L. Daae: Norske Bygdesagn, 1. saml., s. 110.Slaget i Uddevalla 28.8 1677Fra 1678: Kraft: Beskrivelse over Norge, VI, s. 135 f.Generalleutenant Mörners Rapport: Trykt i G.T. Bergans Afhandl. Krigsrörelserna i Bohuslän åren 1678-79.

[Gjest Stein N. Wisted]

Takk skal du ha.