[#36561] 1646 Kven var Thomas Gray på Bergenhus?

[Gjest Harald Jarl Runde]

1646: Skotske kjelder gjev opp ein 'Thomas Gray, a Scotsman' som 'the governor of the castle of Bergen'. Kan ikkje hugse eg har møtt på dette namnet før og slettes ikkje som kommandant/ lensherre på Bergenhus. Er det nokon der ute som kan hjelpe meg i veg? Beste helsing Harald

[Gjest Arnfrid Mæland]

I Hofnagels optegnelser (gjengitt i NM II, s 211) står det bl a (fritt gjengitt): I mai 1646 kom der en skotsk obertsløytnant Tomas Gray til Bergen. Også oberst Lorentz Blair + noen offiserer med koner og barn.Junker Henrik Thott dro bort for en periode i juni til Christiania og o.l. Thomas Gray var kommandant på slottet inntil Thott kom tilbake.

[Gjest Petter F. Vennemoe]

Thomas Gray var tydeligvis tidligere tilknyttet Smaalehnske Regiment, i følge vedlagte innførsel fra Niels Langes Proviantregnskaper (Rentekammeret, Pakke 9), som viser at han har tjent under Johan Taylor, og med Johan Brun. Innførslene her skal gjelde for perioden før september 1645. Det er mulig Ovenstad kan gi flere ledetråder på disse. Mvh. Petter.

[Gjest Harald Jarl Runde]

Takkar Arnfrid og Petter for opplysande svar. At Thott var bortreist frå Bergen frå juni 1646 og at Gray i hans stad var 'fungerande' kommandant, visste eg ikkje. Var heller ikkje klar over at Hofnagel ligg på nettet, men ser at han ikkje skriv noko om kva tid Thott kom attende, det er litt vesentleg for meg. Stjernespørsmålet mitt gjeld eigenleg det Hofnagel skriv på side 212, september 1646: Kven var det Greven av Montrose hadde 'politiske samtalar ' med i Bergen før han drog vidare til Christiania??? Kanskje Arnfrid kan fylgje fotefara til Thott i detalj? Skal lage eit nytt tema om James Graham, marki av Montrose, når eg fått finlest Hofnagel. Viser også til tema 38509.

[Gjest Arnfrid Mæland]

kan det være den hollandske ingeniøren Isaac Geelkerck?har du bergen bys historie i 4 bind?

[Gjest Arnfrid Mæland]

les om Graham Montrose her Lenke

[Gjest Arnfrid Mæland]

Noe av det jeg fant om HENRIK THOTT:DBL:'Bielke, Ove, 1611-74, Norges Riges Kansler. O. B. til Østraat var ældste Søn af den ovennævnte norske Kansler Jens B. til Østraat og blev født i Throndhjem 26. Okt. 1611, men tilbragte dog den største Del af sin Barndom i det søndenfjældske Norge, hvor Faderen først beboede Elmgaard og siden Sande Gaard, begge i Smaalenene. O. B. immatrikuleredes ved Sorø Akademi 1629 og vides 1633-34 at have studeret i Padua sammen med 2 af sine Brødre. Efter Hjemkomsten ansattes han i det kgl. Kancelli 1636 som Kancellijunker og kaldes 1638 kgl. Sekretær, i hvilken Stilling han forblev til 1. Jan. 1642, og ledsagede imidlertid Ambassadøren Christian Rantzau til Wien og Hannibal Sehested til Spanien, fra hvilken Rejse O. B.s Portræt findes stukket i Kobber i Madrid 1640. Om Sommeren 1638 var han tillige med Lensherren i Stavanger, HENRIK THOTT til Boltinggaard, i Nordlandene for i Forening med de fra svensk Side udskikkede Kommissarier at besigtige de nylig opfundne Sølv- og Blyværker paa Grænsefjældene, navnlig for at afgjøre, til hvilket af Rigerne de retteligen henhørte. 1641 erholdt O. B. Bakke Kloster i Throndhjems Stift i Forlening (mod Afgift) og beholdt det til 1648; 1645-46 var han forlenet med Nordlandene (Salten, Senjen, Andenæs og Tromsø Len) og 1646-48 med Rejns Kloster, hvortil hørte Tuterøens Kloster og Vigsgodset. Under Svenskekrigen 1643-45 var O. B. som en af Landkommissarierne og Krigskommissær i Jæmteland meget virksom til Landets Forsvar baade sønden- og nordenfjælds og fik efter Freden det Vidnesbyrd af Statholder Hannibal Sehested, at «han til kgl. Majestæts og Rigets Tjeneste er meget vel intentioneret og i alle Maader komporterer sig vel, med hvis udi e. k. Maj.s Navn hannem vorder befalet». I Kong Christian IV's sidste Levetid i Begyndelsen af Aaret 1648 blev O. B. forlenet med det betydelige Bergenhus Len, som han beholdt i 17 Aar, i de sidste Aar -- efter Souverænitetens Indførelse -- som Stiftsbefalingsmand, og var i denne Stilling særdeles afholdt; i Konrektor Edvard Edvardsens «Bergens Beskrivelse» omtales han som «en Berømmelse og en Ære for sit Fædreland», og i den rimede Fortegnelse over Lensherrerne hedder det, at han var: I den nye Krig med Sverige (1657-60) tog han tillige med Brødrene Jørgen og Henrik sig med Iver af Landets Forsvar mod Carl Gustav og interesserede sig navnlig for Tilbageerobringen af sin Slægts Hjemstavn, Throndhjems Len, fra Svenskerne i 1658.....'og'Drachard, Bjørn, 1595-1667, Professor, var født 12. Juli 1595 paa Dragsgaard (Bælum Sogn), som ejedes af hans Fader, Søren. Efter at være bleven Student tilbragte han 14 Aar paa Rejser i Udlandet som Hovmester for forskjellige adelige Ynglinger; saaledes finde vi ham 1621 immatrikuleret i Leiden som theologisk studerende og som Hovmester for HENRIK THOTT (til Boltinggaard). Efter sin Hjemkomst tog han 1631 Magistergraden og blev samme Aar udnævnt til Professor i de orientalske Sprog ved Akademiet i Sorø, i hvilken Stilling han virkede til Akademiets Ophør 1665; han døde i Sorø 23. Avg. 1667. D. har ikke efterladt noget litterært Arbejde. Han havde jævnlig fyrstelige Personer i Huset. Til Ole Worm, der var besvogret med ham, ses han at have staaet i meget venskabeligt Forhold. D. ægtede 4. Avg. 1633 Christiane, Datter af den kongl. Livlæge, Dr. med. Mads Jacobsen (Matthias Jacobæus).' Byhistorisk Forening Stavanger:'Lensherrer i Stavanger len: Henrik Thott 1635 – 1641'nose.dk:'I 1639 ble Jacob Rasch fogd i Sunnfjord, men allerede året efter kom det klage på ham fra bøndene der. Dette medførte at Kongen ga beskjed til Oluf Parsberg og HENRIK THOTT at de skulle granske saken og innstevne almuen til et møte med fogden. Brev om dette er datert Glückstad, 20. november 1640.'Bergensposten des 2002:'Parsberg klarte ikke å fullføre Stadsporten, og det var en etterfølger på Bergenhus, slottsherre HENRIK THOTT som bygget den ferdig mellom 1645-1646. Oppstarten til dette byggearbeidet var under den såkalte Hannibalsfeiden, men som før var krigshandlingene slutt da festningsverket var ferdig. I den nordre gavlen ble restaurering også markert med noen dekorerte jern oppstivere. Øverst var kongesifre, 'C4' som vi kan se i dag helt opp i gavlspissen. Under dette var det årstallet 1645, men disse tall har forsvunnet under senere restaureringer.THOTT forsterket skansene på begge sider av porten og fikk laget en vollgrav med en gangbro over, som kunne trekkes opp om nødvendig. I annen etasje, over den rundbuete hvelvingen, innrettet han en vaktstue med tøy eller våpenhus. Da arbeidet var ferdig, ble det satt opp en ny kleberstenstavle på nordsiden, med THOTT og fruens våpenskjold over Bergens gamle byvåpen. Det er den nesten ferdige anlegget som den nederlandske militæringeniør Isaac von Geelkerck tegnet inn på det som nå er Bergens eldste bykart fra 1646. Vi ser vollgravene, og mot Store Lungegårdsvann skansen som ble rekonstruert i 1646. Geelkerck tegnet forslag til andre forsvarsverk knyttet opp til vollene med Stadsporten, men disse ble aldri bygget.'bergenskartet.no:'Fredriksberg fort ble anlagt i årene 1666-67. Da fortet ble bygget hadde mange generasjoner slottsherrer på Bergenhus gjentatte ganger bedt konge og regjering i København om ekstra bevilgninger for å ruste opp Bergens forsvarsverker. Både Jens Bjelke, Ove Bjelke og HENRIK THOTT gjorde betydelige innsatser for å styrke Bergens befestning. Blant deres bedrifter er byggingen av festningsanlegget, vollene, på Nordnespynten Imidlertid måtte Bergen vente til Johan Caspar von Cicignon ble Bergenhus´ første festningskommandant før et fort på Nordnes ble bygget. Cicignon hadde erfaring fra og stor beundring for den nederlandske militære byggekunst. Han bidro nok betydelig til en profesjonalisering av forsvaret av Bergen.'