[#53517] Skipper Otter Steen f. 1831 Larvik - hvilken båt? Hvilken skjebne?

[Gjest Kristinn Hegna]

Spennende ny utvikling i saken!Jeg har fått uvurderlig hjelp av Mogens Fabritius i Risskov til å finne fram Otter Steens journalnummer ved Sindssygehuset i Århus, og han har bestilt og tatt kopi av journalen og sendt det til meg. Tusen takk til ham!Nå sliter jeg litt med å lese teksten fra 1863 da min tippoldefar Otter Steen ble innlagt på sykehuset. Det første i journalen er en beretning om hans bakgrunn og om når han ble syk.Jeg leser:'Pasienten er uegte[ægte??] søn af en velhavende Kjøbmandsfamilie i Laurvig. Hans fader døde tidlig, hvorpaa Moderen flyttede [sammen med et Par?] brødre (Berg) som [driver en ...?? udbredt?] handel i Laurvig. [....?] især i aandelig henseende, men ansaaes for et [?] barn, [...?].Da hans onkler være Skibs?, og han selv udlagt ? Lyst til Søen, blev han i det 17de Aar sendt til Søs, og gjorde først som Matros og senere som Styrmand flere Reiser, [...?] farvande. Han synes at have ? en rask og dygtig Sømand, men [.........?] Blodbrækning [...?]godt hælbred.I 1859 fik han selv Skib at føre, og gik med dette til Quebæk. Under sit Ophold der gik han fra Forstanden, og [...?] ligget paa et Hospital [...?]'Dette er første side - og veldig spennende for meg å lese! Kunne noen kikke på bildet og hjelpe meg med å utfylle hullene, eventuelt rette på meg der jeg har lest feil?På oppfordring legger jeg gjerne ut neste side også... :-)På forhånd takk!Kristinn

[Gjest Gunnar Sigdestad]

Hei Kristinn!Eg kan ta meg av (26)!

[Gjest Kristinn Hegna]

Det hadde vært supert!

[Gjest Gunnar Sigdestad]

Patienten er eneste Søn af en velhavende Kjøbmandsfamilie i Laurvig. Hans Fader døde tidlig, hvorpaa Moderen flyttede sammen med et Par Brødre (Berg) som driver en temmelig udbredt Handel i Laurvig. Her voxede han nu op, var tidlig udviklet, især i aandelig Henseende, men ansaaes for et svageligt Barn, synes at have været en Del forkælet og lader tidlig til at have udvist en heftig og egenraadig Karakter, skjøndt ikke utilbøjelig til at lade sig lede med det Gode.Da hans Onkler vare Skibsrhedere, og han selv tidlig røbede Lyst til Søen, blev han i sit 17de Aar sendt til Søs, og gjorde først som Matros og senere som Styrmand flere Reiser, mest i store Farvande. Han synes at have været en rask og dygtig Sømand, men menes at have extravageret betydeligt, saavel in Venese som med Hensyn til Drik- har ogsaa gjennemgaaet en stærk rheumatisk Feber og engang havt en Blodbrækning, men siges forøvrigt at have et godt Helbred.I 1859 fik han selv Skib at føre, og gik med dette til Qvebek. Under sit ophold der gik han fra Forstanden, og synes en Tid at have ligget paa et Hospital med en akut Cerebralaffection, efter i Vildelse at være [......]

[Gjest Kristinn Hegna]

Storartet! Tusen takk skal du ha Gunnar! Godt å se at jeg hadde fått med meg litt av det... 'En del forkælet'...! He he. Men hva betyr 'saavel in Venese som med Hensyn til Drik'? Og Cerebralaffection?Jeg har mer - som jeg synes er enda vanskeligere skrevet. Jeg legger det ut i tilfelle noen vil hjelpe.Her leser jeg:'...overbord. Han blev derpaa sendt hjem som sindsyg, og har ? ikke været helbredet. Efter hans ? blev det gjort et ?forsøg paa Gaustad, men [...?] Christiania, søgte tilbake til hjemmet, og har...?Nei, dette var svært vanskelig...!

[Gjest Kristinn Hegna]

'...? faat ophold der - [...?]tilstand af M?der vel tillod ham at [...?], saa at man andsaa i et Par Aar fra tid til anden kunde [...?] paa ? eller lengre Reiser [...?] medens han i hjemmet blev mere og mere egenraadig og besværlig(?).'

[Gjest Kristinn Hegna]

'Sædvanlig gik han stille og grublende om, trak sig tilbake i ?somhed, ? for sine Nærmeste, bitter og ?, med leilighedsvise ? utbrud [...?]. ? skal han for et Par Aar siden engang ? gaat tils? med en andren M? Mand uden dennes tilladelse, og ? at ...?

[Gjest Kristinn Hegna]

Her er slutten av siden - jeg klarer ikke å lese noe mer av dette... Frusterende.

[Gjest Kristinn Hegna]

Det ligger også ved journalen et brev som er datert 18 april 1863 i Larvik, og er undertegnet Leegaard, districhtslæge. Det er vel han her LenkeKristinn

[Gjest Gunnar Sigdestad]

(26)sprunget(30)overbord. Han blev derpaa sendt hjem som sindssyg, og har senere ikke været helbredet. Efter hans hjemkomst blev der gjort et Kurforsøg paa Gaustad, men han undveg derfra, da han en Dag havde faaet Lov at gaae til Christiania, søgte tilbage til Hjemmet og har senere havt Ophold der- saavidt skjønnes i en Tilstand af Vanvid, der vel tillod ham at have temmelig megen Frihed, saa at man endogsaa i et Par Aar fra Tid til anden kunde sende ham tilsøs paa kortere eller længere Reiser, men dog efterhaanden tiltog saaledes at Ingen mere vilde have ham med, medens han i Hjemmet blev mere og mere egenraadig og besværlig. Sædvanlig gik han stille og grublende om, trak sig tilbage i Ensomhed, ligegyldig for sine Nærmeste, bitter og pirrelig, med lejlighedsvise Voldsomhedsudbrud eller andre fornuftstridige Forehavender. Saaledes skal han for et Par Aar siden engang være gaaet tilsøs med en anden Mands Baad uden dennes Tilladelse, og synes at være sejlet langt omkring uden Ledsagelse, uden Proviant eller Klæder og uden bestemt Maal, indtil han omsider forliste Baaden i en halv Snes Miles Afstand fra Hjemmet, som han da maatte søge tilfods. Han skal være stærkt hallucineret, har i det sidste Aars Tid levet ganske afsondret paa et Værelse hvor han efterhaanden abcenticeredes[?] stærkt, og gjorde sig tilsidst frygtet ved Overfald paa sine Paarørende og uforsigtig Omgang med Ild og Lys. Da Omgivelserne ganske havde tabt Magten over ham, søgte man ham optaget her i Asylet, hvortil han dog ikke lod sig føre uden Anvendelse af Tvang. Ankom hertil den 10de Juli 1863----1863- Juli 17. Ved Ankomsten anbragt i C, hvor han i de første Dage røbede en kjendelig Uro med tilbagetrængt Sindsbevægelse og en Del Begjæringer om større personlig Frihed, særskilt Værelse osv. men efterhaanden synes at ville diciplinere sig. Han er et ret smukt Menneske, noget afmagret og af phthisisk[?] Udseende. Hans Væsen er indsluttet: han synes ikke at lægge synderligt Mærke til Omgivelserne eller Forholdene, med hvis Natur(33)han dog er bekjendt, indlader sig ikke af sig selv med Nogen, men besvarer forelagte Spørgsmaal høfligt og rigtigt, er ikke tilbøjelig til at tale om sine Reiser, men fortæller noget afbrudte usammenhængende og med Tankespring,- er i det Hele distract og sandseløs- har f. Ex. endnu ikke lært, med Sikkerhed at finde sit Soveværelse. Han [...]

[Gjest Kristinn Hegna]

Kjære Gunnar Sigdestad, så utrolig flott! Takk, takk! Og så interessant! Et reise tilbake i tid til datidens psykiatri.Det er en halv side til med tekst fra journalen, i tillegg til brevet fra Norge (som er på 3 sider, men lettere å få noe ut av).Men det får bli til i morgen. Jeg er veldig glad for hjelpen, Gunnar!Kristinn

[Gjest Gunnar Sigdestad]

Hyggjeleg å vere til hjelp, Kristin. Før løyste eg ofte kryssord...men no...

[Gjest Kristinn Hegna]

Her er neste side i den spennende føljetongen...! Journalen jeg har fått kopi av dekker bare det første året han var på sykehyset - altså 1863 fra juli til desember. Deretter er det en innførsel datert 25.3. (uten årstall) hvor det står 'Blev p. gr. af lidt snue og Hoste og Forkommenhed lagt paa B. Sygeafdeling. P. har hele tiden været normal'så kommer 1900, 7/8: Er rolig og fredsommelig. Giver ikke i nogensomhelst henseende anledning til klage. Flyttes til18/11: Udskrives uhelbredet til Anbringelse i privat Pensionat.Så tilsynelatende er det ikke noe i journalen i de 37 årene fra innleggelsen til overføringen til Rishøj der han døde i 1907.Men først - den 'uleselige' siste biten av journalen fram til nyttårsaften 1863

[Gjest Kristinn Hegna]

Jeg tar gjerne imot lesehjelp også her - ser at han blir forskrevet 'varme bade' men ellers er det mye uleselig for meg. Hvis noen vil hjelpe med tanker om og fortolkningen av denne historien er jeg også glad ('in Vanese'?). Kan det finnes journal på Gaustad fra hans kortvarige innleggelse der?Kristinn

[Gjest Gunnar Sigdestad]

[Her er ein god del usikre ord, spesielt latinen.]viser ingen Interesse for Bladene, har intet at spørge eller underrette sig om, synes overhovedet ikke at føle Trang til nogen Beskjeftigelse, har et temmelig udpræget Hallucinantvæsen med umotiverede Smil, aandsfraværende Blik, uvilkaarlige Pandetrækninger og Kast med Hovedet. Han sover om Natten, har de øvrige Funktioner i ret god Orden, hoster af og til, hvilket synes at være ham habituelt. Perkussionen er noget mat i højre Forse supraspinata og infraspinata. Anskultationen[?] giver negativt Resultat. Ernæringen synes ikke god, Huden er tør, slap, stærkt furfurerende: Bryst, Arme og tildels Laarene ere mere og mindre besatte med et Udslæt der slaaer imellem Petycinsis og Psoriasis. Haaret tyndt. Faar foreløbigt daglige varme Bade.August 7. Tilstanden har holdt sig uforandret siden, han gaaer stille om og skjøtter sig selv, indleder sig aldrig af sig selv med Nogen, hilser neppe, naar man kommer ind paa Stuen, men svarer ordentlig ved Tiltale; han bestiller slet Intet. Han synes selv, at hans Helbred har bedret sig, Hosten er aftaget, og hans Udseende er nok saa godt som ved Ankomsten.Septbr. 4. Har vundet noget: Udseende, mere er forøvrigt ganske den samme; han var ligegyldig ved Direkteur Sandberg's Besøg d. 20de August.Nobr. 1. Uforandret.Decbr. 31. Blev den 16 Debr flyttet op i B, her er han ganske uforandret, ligegyldig for alt[,] taus og indesluttet men skikker sig ellers ret godt uden Anstød mod almindelige selskabelige Former.

[Gjest Kristinn Hegna]

Tusen takk igjen, Gunnar! Det er veldig snilt at du hjalp meg med dette! Så synd at det ikke finnes flere episoder her, for jeg blir jo nysgjerrig på hvordan det gikk med ham etterhvert, og hvordan de vurderte hans sykdom med tiden.Han hadde penger nok til å betale for seg, slik at han var på 'kategori II'. Det var nok sikkert litt bedre pleie enn de ubemidlede pasientene fikk. Likevel - 37 år i 1800-tallets psykiatri...!Skal prøve å lese brevet fra legen i Larvik og legge inn i kveld - til glede for interesserte lesere og eventuelt kyndige deschiffrerereKristinn

[Gjest Gunnar Sigdestad]

Hei Kristinn!Litt rettingar eller forslag:I (29): Kan det vere 'in Venere'?I (40): 'Fossa', ikkje 'Forse', og 'Auscultationen', ikkje 'Anskultationen'

[Gjest Kjell Lauritzen]

Her var det behov for et oppslag i fremmedordboka:Auskultasjon, det å auskultere, undersøke funksjonene til visse organer (f.eks. hjerte og lunger) ved å legge øret inn til kroppen og lytte el. anvende stetoskop.Perkusjon: = støt, bank, slag; metode til ved banking på legemets overflate på grunnlag av den fremkomne lyd å bedømme underliggende organers utstrekning og tilstand.

[Gjest Kristinn Hegna]

Takk for ytterligere oppklaring fra Gunnar og Kjell!Om 'in venere':Mulig at det bare er jeg som er treig, men jeg skjønte ikke hva det kunne være før jeg googlet uttrykket... Det er jo Venus det er snakk om! Det må vel fortolkes som at han drakk for mye og hadde seg med damer? Passer jo fint inn i familiesoga, i og med at hans uekte sønn ble født i 1858!Kristinn

[Gjest Gunnar Sigdestad]

Eg må rette meg sjølv igjen: Der står Auskultationen. Eg skreiv c istadenfor k i (42), sårri!

[Gjest Kristinn Hegna]

Nå har jeg prøvd meg gjennom brevet. Foreløpig er her første side - altså undertegnet av legen i Larvik. Formodentlig er dette en viktig kilde for legen i Århus. Ser foreløpig ikke noe om venerisk oppførsel og drukkenskap... Idet jeg efter ? Bergs Anmodning skal forfatte den sindsyge Kapt. Otter Steens Sygehistorie maa jeg foreløpig bemerke, at jeg intet ? Bekjendtskab har til ham og at saaledes de Oplysninger jeg i det følgende kommer til at mod?, giver jeg ? ? af hans Familie, nemlig hans Moder, Søster og hans Onkler - ? Berg. Hans fader var Kjøbmand her i Byen og afdød for mange Aar siden, hans Moder lever og er 60 Aar gammel; to af hans søskende ere døde af Lungetuberkulose og en Morbroder var i mange Aas Sindsforvirret, og død som saadan; forøvrigt siges ikke Sindssygdom at være forekommet i hans Slægt. Familien har saavidt jeg vet altid befindet sig i ? alminnelig gode Evner. Han lærte tidlig at gaa og tale, var ? et ? og ? , men i legemlig henseende svagt Barn. Fra sin tidlige Barndom har han været noget distrot og glemsom, ligesom han under Opveksten stedse ? sig et hissigt, irritabelt Gemyt; med [...?]. [...?]. Han er opdraget af Onklerne, ? Berg, i [...?] hus ? hans Moder, hans Søster og ?. [...?] Steen [...?]Dette er som sagt første side. Håper noen har mulighet til åfylle ut litt i hullene...? På forhånd igjen tusen takk for hjelpen!Kristinn

[Gjest Gunnar Sigdestad]

Her har du vore kjempeflink sjølv, Kristinn! Men, som du ser, så skriv eg alt for betre samanheng.Idet jeg efter D'hrr Berg's Anmodning skal forfatte den sindssyge Capt. Otter Steen's Sygehistorie maae jeg foreløbig bemærke, at jeg intet personligt Bekjendtskab har til ham og at saaledes de Oplysninger jeg i det Følgende kommer til at meddele, grunde sig paa Meddelelser af hans Familie, nemlig hans Moder, Søster og hans Onkler- D'hrr Berg.Hans Fader var Kjøbmand her i Byen og er død for mange Aar siden, hans Moder lever og er 60 Aar gammel; to af hans Sødskende ere døde af Lungetuberculose og en Morbroder var i mange Aar sindsforvirret og døde som saadan; forøvrigt siges ikke Sindssygdom at være forekommet i hans Slægt. Familien har, saavidt jeg veed, altid befundet sig i mere end almindelig gode Kaar. Han lærte tidlig at gaa og tale, var idethele et opvakt og livligt, men i legemlig Henseende svagt Barn. Fra sin tidligste Barndom har han været meget distræt og glemsom, ligesom han under Opvæxten stedse har vist et heftigt, irritabelt Gemyt; med det Gode har man kunnet faa ham til Alt, med det Onde ingen Vei. Han er opdraget hos Onklerne, D'hrr Berg, i hvis Hus ogsaa hans Moder og Søster opholdt sig. Saavel fordi disse eie flere Skibe, som fordi Steen selv yttrede [....]

[Gjest Kristinn Hegna]

Igjen, fantastisk! Takk! Den neste siden har jeg også ganske god kontroll over mens på de to siste sidene blir håndskriften veldig vanskelig igjen. Prøver å få tid til å legge ut mer i kveld hvis det er i orden?Ser det er mange treff på tråden - tror vi har noen lesere med oss i denne føljetongen :-)Kristinn

[Gjest Kristinn Hegna]

Her er så langt jeg har klart å tyde, så legger jeg bilder av sidene til nederst. Sidene er desverre så lange at de ikke går helt inn på en side i scanneren, så de siste linjene kommer på et eget bilde. Side 2 lyst til sølivet, blev han bestemt for Sømandsstanden og for for saaledes først tilsøs siden sit 17de Aar. […]I ? tid syntes det at gaa godt og for 4 Aar siden blev han derfor befordret til Kaptain. Paa sin første Reise, til Quebek, skal han have [vrikket? ?] og sprang under sit ophold der overbord i Raseri - ? Delirium Tremens? - ; han blev reddet, men maatte forlade Skibet og sendes hjem; Siden har han været betragtet som sindssyg, Hans Sindssygdom har ytret sig ved stille indesluttet Væsen, bitter sindsstemning, daarligt Humør, fornuftsstridige handlinger, mangel paa Interesse for sine Nærmeste, for [? ?], for Arbeide og Orden. Han gaar for? Alene omkring uden at tale til Nogen, ler med sig selv, gjør forskjellige ? med Kroppen, begynder pludselig at ? endog midt paa ?, Landeveien(?), ? ? sig oss., som om han haver en usynlig ledsager. – hallucinctiosus?(?) – […?] tjener til at belyse hans tilstand kan anføres, at han for et par Aar siden alene i Andenmands Baad begav sig flere (12) mile tilsøs uden Mad og uden andre Kleder end ? han gikk og stod i, forlod Baaten og kom reisende hjem. ? en Søster af ham nylig døde og hans gjenlevende søster bragte ? ? sørgebudskab svarede han koldt ”kan jeg f? ?”. Han deltager ikke i Familiens Maaltider og Selskab, hvortil naturligvis Adgangen stod hamSide 3 Aaben, naar han sies opføre sig ordentlig; derimod foretrekker han at leve paa et lite værelse ude i gaarden, hvor man bringer ham maden, hvilken han ofte maa Mindes om at fortære. Han taaler ingen Modsigelse af sin familie uden at blive hissig; ved en ?-lighed løftede han en Kniv mod sin Onkel. Ganske nylig overfaldt han sin Onkel, der tilfeldigvis mødte ham og intet ondt anede, med Næveslag(?), stopped Onkelen idet ? ? i sit Ansig. Familien anser ham ? for Ondskabsfuld og frygter for, at det let kunde falde ham ind at stikke ? paa […?]; af denne grund haver […?] Nattevagt naar han er hjemme. […?] at han er til ? og Byrde for familien, anmoder .

[Gjest Kristinn Hegna]

nederste linjer på side 2