Bulders Bericht 1455 - hjelp til tolkning ønskes - nedertysk

[Arnfrid Dommersnæs Mæland]

Hei,

 

Da har jeg endelig fått bøkene til Friedrich Bruns fra kontoret i Lubeck, og jeg trenger hjelp til å oversette / tolke teksten på vedlagte sider. Jeg har gammeltysk ordbok og kan slå opp på enkeltord, men sammenhengen bør trolig drøftes av flere. Dette har litt hast, da jeg har deadline på en artikkel der dette skal være med på tirsdag. På forhånd takk.

[Arnfrid Dommersnæs Mæland]

<br>

Endret Mars 11, 2011 av Arnfrid Mæland

[Arnfrid Dommersnæs Mæland]

prøver igjen

[Astrid Ryen]

Dette er åpenbart nedertysk eller platt. Jeg tror du må finne noen som behersker det, og samtidig kan dette språket i eldre form. Finnes det kanskje noen ved Universitet i Bergen som kunne hjelpe deg?

[Arnfrid Dommersnæs Mæland]

ok, takk. Skal sette meg ned med gammeltysk-boken, den inneholder også nedertysk, og se hva jeg kommer frem til. Nedertysk

[Astrid Ryen]

Som gammel tyskfilolog skjønner jeg nok brokker av teksten, men ikke nok til å kunne levere noen oversettelse. Jeg leste i min studietid en del moderne tekster på Nedertysk (Niederdeutsch), men det er ikke nok.

 

Språket var både tale- og skriftspråk i Nord-Tyskland i eldre tid, og var sikkert Hanseatenes språk. Språket eksisterer kanskje fortsatt som talespråk. Jeg fikk i hvert kontakt med et eldre ektepar på en togreise i 1995 som snakket Platt med hverandre.

[Anders J. Moen]

Det er jo ikke rart at nederlenderne lærer norsk raskt. Bare synd at de harker og kremter så mye.

[Arnfrid Dommersnæs Mæland]

Det går nå fremover, men enkelte ord er vanskelig å tolke, f eks TYDEN og HOYKEN. F eks ser det ut for at STUNDE betyr steder og ikke stunder. Så særlig likt våre norske begreper synes det ikek å være. Det er spesielt disse to avsnittene jeg ønsker hjelp til:

 

 

 

 

'In den tyden tho Bergen up dem Steenkeller worden berovet schipmans ere geldt, hoyken und anders; dat schach von des hern biscops knechten, alse ock beclaget wort.'

 

 

 

 

'In der stunde quemen koeplede, schipmans und boesmans ock Nordtmanner, den alsuck roef und scade bescheen was tho Elsborg, tho Seeloyge und up dem Steenkeller, quemen bie einem, de den roef upm Steenkeller gedaen hadde, den sie toveden und schlogen, dachten den schaden nicht tho lyden, wolden waldt mit walt steuren.'

 

samt dette fra Holberg, som det refereres til (tilnærmet normal tysk, er vel det, men noe gammelt) på http://dsl.dk/ er der en del å hente, også ordbok til Holberg:

 

 

 

 

'In sonderheit waren sie in der gantzen Obergasse sehr wohl gelitten. Denn daselbst hatten sie sieben öffentliche Hurhauser. als: den Steinkeller, den Krug oder Wirthshaus, Alf, Schmidt. Kiwittshof, Glubholtz u s. w. Ja die meisten Bürger der Stadt hinter der Brücke lebten von dergleichen sündlischem Handel. Ein jederAeltermann Acht, zebner Secretarius, Hallswirth und Gesell hatte seine Hure, so daß man zuletzt mehr Huren als Hunde auf der Brücken zählen konte.'

 

<div><br></div><div>Da har jeg klar Holberg-teksten:</div><div><p><font color="#000000"><font face="Times-Roman, serif"><font size="2" style="font-size: 11pt"><font face="Georgia, serif">'I

sær var den heele Ovre-Gade i Forbindelse med dem, thi de havde der

7 offentlige Hore-Huuse: Som Steen-Kielderen, Krogen, Alf,

Schmieden, Kivitte-Gaarden, Gluboltz osv. Ja, de fleeste af Byens

Folk bag Bryggen nærede sig af saadan ublue Handel. Hver Oldermand,

</font><font face="ArialMT, sans-serif">Actein</font><font face="Georgia, serif">,

</font><font face="ArialMT, sans-serif">Secretarius</font><font face="Georgia, serif">,

Hosbond og Tienere havde sin Skiøge, saa at der regnedes omsider

fleere Garpe-Horer end Garpe-Hunde.'</font></font></font></font></p>

</div>

Endret Mars 12, 2011 av Arnfrid Mæland