Anne Nielsdatter Friis død 1623, ikke av Friis til Hesselager.

[Liv Birgit Løkken]

Jeg vil i den nære fremtid omtale en rekke middelalderslekter som figurer ute på diverse nettsteder med uriktige aner. Jeg tror nemlig at de som er inne på disse nettstedene mangler kunnskaper til å forstå at informasjonen er gal..

 

 

 

Før jeg begynner med tungvektere skal jeg ta opp en gjenganger. Anne Nielsdatter Friis, død 1623.

 

 

 

Jeg gav ut boken Anne og Einar forfedre og etterslekt i år 2000. I boken ble det bevist at Anne ikke var en Hesselager Friis.

 

 

 

Jeg skrev Sitat: Anders Rasmussen Bredal, født 1578, død 17 febr.1630, gift 1 gang med Anne Nielsdatter Friis, død 6 juli 1623, gift 2. gang 1526 med Abigail Kristensdatter, død 8 mai 1636. Etter Bredals død giftet hun seg 2. gang med biskop Laurits Jacobsen Hindsholm.

 

Etter en beskrivelse av Anders Rasmussen Bredal sitt livsløp skriver jeg: Om hans første hustru Anne Nielsdatter Friis er det blitt hevdet at hun er av adelig ætt og datter av den høyadelige Niels Friis til Hesselager, gift med Vibeke Christophersdatter Gyldenstjerne. Bakgrunnen for denne konjekturen er det faktum at Niels Friis har hatt en datter Anne samt at Hesselager ligger like i nærheten av Rudkøping og at Niels var lensherre til Tranekjær på Langeland. En annen bakgrunn for konjekturen er det faktum at Erik Bredal ble biskop i Trondheim. Anne Nielsdatter Friis står ikke i Dansk adelsårbok, det har da vært hevdet at hun mulig, muligens er født utenfor ekteskap. Vi skal se litt nærmere på dette. Velbårende Vibeke Gyldenstjerne skrev dagbok som er trygt i sin helhet i Magasin til Dansk adelshistorie utgitt av det kongelige danske genealogiske og heraldiske selskap. Der skriver Vibeke om alle sine barn. Om Anne står det at hun var født 12. februar 1588 og oppkalt etter Vibekes mor Anne Parsberg, Anne døde 19.juni 1595. Det er umulig at vår Anne som fikk sitt første barn ca 1600 skulle være oppkalt etter den avdøde Anne av Hesselager (da var hun 5 år når hun fødte). Hvis Niels Friis hadde et barn utenfor ekteskap ville han neppe kalle henne opp etter sin frues mor. Før 1583 kunne utenom ekteskapelige barn av adelige bli betraktet som adelige. Etter lov av 1583 måtte begge foreldrene være adelige for at barna skulle få lov å beholde sitt adelskap.

 

Når det gjelder Erik Bredal så ble han nok biskop fordi han var en svært dyktig mann. Han var for øvrig en personlig venn av den kjente biskopen Jesper Brockmann og ble oppdaget i hans hus. Det har videre vært hevdet at det bare er to Niels Friis og da den ene ikke passet så måtte det være Niels Friis Hesselager. Ja, det er riktig det, hvis det skal være adelig, ellers så finnes det utallige Niels Friis i Danmark, det er nemlig et vanlig etternavn. Det er nærliggende å tro at Anders Bredal hentet sin hustru fra sine egne kretser. I Bidrag til alminnelig dansk prestehistorie av S.D. Viberg står to. Christian Nielsen Friis som praktiserte som prest i 1520-30 årene i Vedsted herred, Hadeslev amt. Ribe stift. Denne Christian Nielsen Friis var født i Ribe i 1584 som sønn av rådmann Niels Hansen Griisbeck og hustru Christine Christensdatter Friis (hun var adelig som tittelen hustru forteller, oppført i dansk adels årbok). Christian Nielsen Friis var også en meget dugelig og lærd skolemann. Den andre Christian Nielsen Friis sogneprest til Raastrup har jeg ikke funnet foreldrene til. I nærmiljøet rundt Rudkøping er også Friis navnet representert. Jeg finner Hans Friis borgermester i Odense, død 30. mai 1551, hans sønn Jørgen Hansen Friis, rådmann i Odense og Mads Lucarsen Friis rådmann i Svenborg, alle født på 1500-tallet.

 

Om Annes død står det skrevet " Erlig oc gudfrygtig quinde Anne Nielsdatter Friis, salig hensoven i herren 6. julij 1623".

 

 

 

Jeg brukte utallige kilder til dette innlegget. Blant dem: Bidrag til alminnelig dansk prestehistorie av S.D. Viberg.

 

Magasin til Dansk adelshistorie utgitt av det kongelige danske genealogiske og heraldiske selskap. Denne boken finnes det kopi av i riksarkivet i Oslo.

 

 

 

Det som i sin tid fikk meg til å undersøke omkring Anne var inskripsjonen om Annes død " Erlig oc gudfrygtig quinde Anne Nielsdatter Friis, salig hensoven i herren 6. julij 1623".

 

 

 

Dette er borgelig omtale slik skriver man ikke i 1623 om en kvinne av adel. Påstanden om at Anne var av adel ble første gang fremsatt i Fenes-slekten av Steinar Fenes Kristiansen.

 

 

 

Jeg gjorde en del undersøkelser omkring Anne for å finne ut om hennes foreldre kunne dokumenteres. Friis finnes for øvrig også i Norge og det har vært hevdet at hun var født i Trondheim og der ble hun gift med Bredal. Det har jeg ikke funnet noe belegg for i arkiv materialet som ble ganske grundig undersøkt. Når det gjelder de danske Friis er jeg redd det blir vanskelig å finne noe, hvis hun da ikke er nevnt som arving i et skifte. Jeg husker at jeg undersøkte begge Christian Nielsen Friis uten å finne noe. NB navnet Christian brukes ikke i Bredal familien. Anne Nielsdatter Friis var tross alt borgelig og da er det bra å komme ned før 1600 tallet.

 

 

 

 

MVH

 

Liv Birgit Løkken :)

[Ole Rasmussen]

Dette første svar er slettet, da jeg efterfølgende har fundet så mange nye oplysninger, at jeg i stedet har valgt at samle alle hovedpunkter op i et enkelt nyt svar - dette for at der ikke skal stå for mange fejlagtige informationer på nettet!

 

Med venlig hilsen

Ole

[Jørgen M. Steen]

Svært interessante teorier Ole, takk!

[Ole Rasmussen]

Dette svar er ligeledes slettet

[Ole Rasmussen]

Ligeledes slettet - se senere indlæg

 

 

Mvh. Ole

[Ole Rasmussen]

Ditto

[Ole Rasmussen]

Dette svar er bevaret i let tilrettet form, da det beskriver en række faktorer fx. vedrørende mulige plejeforhold, der stadig kan være relevante.

 

 

Siden forrige opdatering har jeg søgt videre i Bredal- og Hardenbergslægterne og fundet mange helt nye informationer, der godt nok støtter eksistensen af den ”teoretiske” Niels Friis, men samtidig giver et nyt og nok mere sandsynligt bud på Anne Friis’ mor end Mette Eilersdatter Rønnow og hendes niece Mette Eriksdatter Hardenberg. Der er tale om en kusine til Albert Friis og hans søskende, hvilket indebærer, at Niels Friis så ikke længere selv behøver være af Haraldskærslægten. Moren er jo så, pga. sit dokumenterede slægtskab med Albert Friis, selv leveringsdygtig i præcis de samme ”opkaldsnavne” og har selv relation til Hardenbergfamilien.

 

Det nye bud på Annes mor er Mette Jørgensdatter Urne. Hun er gift med Knud Hardenberg til Skjoldemose (Erik Hardenbergs fætter), kusine til Albert Iversen Friis på Haraldskær, kvartkusine til Rønnow-søstrene fra Hvidkilde, og ligesom den ene af disse, Mette Eilersdatter Rønnow, bliver Mette Urne selv enke med et lille barn midt i 1560’erne.

 

Knud Hardenberg dør (af pest?), mens han er i svensk krigsfangenskab i Uppsala i 1564 eller 1565, blot et år eller to efter at han og Mette Urne har fået deres eneste fælles barn, datteren Mette (* 1563). Jeg ved ikke hvornår – eller om overhovedet? - Knud Hardenberg erklæres død, så Mette juridisk set bliver enke. Er det mon dokumenteret?

 

Mette Urnes mor, Anne Albertsdatter Glob (Due), er født ca. 1521, så Mette Urne er næppe født tidligere end 1541. Hun er dermed max. 24 år gammel, da hun bliver enke. Man ved, hun lever ugift i Odense i 1568 og i december 1573. Hun dør i 1587 og begraves i Aarhus Domkirke. Jeg ved ikke, om hun har haft tilknytning hertil, bortset fra at hendes mands halvkusine Anne Skram og dennes mand, Jens Mogensen Juel, også begge er begravet her.

 

Da Anne Nielsdatter Friis får sin datter i 1602, lever hendes mands mor stadig (hun dør i 1603), så datteren må være opkaldt efter sin mormor, såfremt hun er død. Mette Jørgensdatter Urne er død i 1587, så hvis hun er Annes mor, er sagen klar: Annes datter må hedde Mette: Og det gør hun jo! Så langt passer alt fint.

 

Hvis Mette Urne bliver gravid kort efter mandens død eller - hvad der vil være endnu værre - under hans fangenskab i Sverige eller før han officielt erklæres død - så vil det kunne begrunde, at barnefødslen må holdes skjult, og at Anne derfor ikke bliver registreret som adelig. Eventuel uvished om Knud Hardenbergs død kan endda være årsagen til, at Mette Urne forbliver ugift resten af livet. Da hun er mor til det ”yngste skud” på Hardenbergstammen, Mette Knudsdatter, er det af betydning, at der ikke bringes skam over slægtsnavnet.

 

Som nævnt ovenfor kan jeg nu ikke længere hævde, at Anne Nielsdatters far nødvendigvis må være en "teoretisk" Niels Iversen Friis af Haraldskær. Jeg har derfor lavet en lidt bredere søgning efter mulige ”Niels Friiser” i tiden omkring 1565:

 

Der er et par mulige emner i Friis af Hesselagerslægtens Aarslev-gren i Sønderjylland, og også et evt. barnebarn af kantor Niels Friis i Roskilde af samme slægt. Jeg anser dem dog alle for mindre sandsynlige, hvis Anne er født før 1575 – og jeg har valgt at se bort fra dem i dette indlæg. I stedet vil jeg fokusere på de bud, der tidsmæssigt passer bedst med teorien om Mette Jørgensdatter Urne som Annes mor:

 

A Niels Iversen Friis -------- SLETTET

 

 

 

B.

Niels Henriksen Friis af Hesselager: ----- behandlet i efterfølgende svar

 

C.

Niels Hansen Friis – borgmestersøn i Odense:

 

”Gamle Niels Friis” af Hesselager har en søn, Niels Nielsen Friis, f. mellem 1440 og 1450, som nævnes ”til Skovsbo” – hvilket formodentligt henviser til hovedgården Skovsbogaard i Egense Sogn, ganske nær Rønnowslægtens gods Hvidkilde. På samme gård nævnes i 1497 en anden ejer, formodentlig hans søn, kaldet Hans Friis til Skovsbo. Han var født ca. 1470 og levede endnu i 1536 (han er nævnt i recessen dette år).

 

I 1536 og 1539 hedder borgmesteren i Odense også Hans Friis. Han kan fx være nevø eller sønnesøn af ovennævnte. Han har et borgerligt erhverv og har formodentlig ikke opretholdt adelskab. Så vidt vides har han en søn med navn Jørgen, men han kan jo herudover godt have haft endnu en søn, Niels, der så nok har været jævnaldrende med Mette Jørgensdatter Urne, og - som hende - bosiddende i Odense.

 

Her kunne vi altså have endnu en mulig barnefar af Hesselagerslægten, men der er dog absolut ingen dokumentation for, at en sådan søn, Niels, faktisk har eksisteret.

 

D.

En søn eller grandnevø til Jesper Friis fra Rødkilde:

Jesper Friis af Hesselager (Aarslev), død 1558, er søn af Christen Nielsen Friis i Årslev på Fyn (af tre Egern-Friiserne) og hustru N.N. Hansdatter, datter af Hans Pedersen (”Maanestierne”) til Højsgaard på Lolland.

 

Jesper Friis tjener i grevefejden som køgemester hos rigsmarsk Tyge Krabbe på Helsingborg (Eiler Hardenbergs svigerfar). Senere får han betydelige forleninger, således 1541-49 Malmøhus (tilsyneladende overlappende med – og i hvert fald efterfulgt af Eiler Hardenberg) - og 1551-56 Akershus. Desuden er han fra 1550 til sin død forlenet med Gislevgård i Jarrestad herred (Skåne). Han er gift med Anne Knudsdatter Hvide, død 13/3 1577 i Svendborg, datter af Knud Ottesen Hvide (død 1537) til Rødkilde og Kirsten Jacobsdatter Tidemand (død 1567). Anne Knudsdatter Hvide har to brødre, Jacob (død 1563) og Otte (død (1562) og en søster, Margrethe (død 1595)

 

Gennem hustruen får Jesper Friis Rødkilde på Fyn. Parret er begravet i Ulbølle Kirke.

 

Jesper og Anne har en datter, Margrethe Jespersdatter Friis (død 23/10 1562). De

kan

måske have andre børn (fx en søn, Niels, der så kan være opkaldt efter sin farfars far, og han vil i så fald være et meget stærkt bud på en far til Anne). Men igen er dette ren spekulation – der er absolut ingen beviser for, at de har haft en søn med navnet Niels.

 

Jesper Friis’ far, Christen Nielsen Friis, siges også at have mindst 2 andre sønner, som dog ikke er dokumenteret – ligesom det er muligt, at der også er et oldebarn Niels Christensen Friis, født omkring 1560, men han kan ikke nå at få en datter før 1574, og igen er ingen af de andre mulige Niels Friis’er dokumenteret.

 

 

Om Rasmus Nielsen Bredal og hans efterslægt:

 

Rasmus Nielsen Bredal er søn af Niels Bredal, præsten i Vinding, som siden slutningen af 1520’erne også er skolemester i Vejle. Rasmus er vokset op i det lille skolehus i Vejle, hvor familien bor i den ene ende og skolestuen er i den anden. Blandt de elever, der får deres grundlæggende skolegang her, kendes Anders Sørensen Vedel og Erik Eilersen Hardenberg. Mange andre adelige og gejstlige sønner på Vejleegnen må også have fået deres indledende uddannelse hos Niels Bredal eller – efter 1573 - hos sønnen Rasmus.

 

Jeg mener, Erik Hardenberg må have en nær relation til Rasmus helt fra skoletiden i Vejle, og at det (sammen med andre adelige relationer mellem Hardenberg og Bredalfamilien) bevirker, at Rasmus selv såvel som de tre ældste af hans 5 sønner bliver ”kaldet” som sognepræster enten af Erik Hardenberg selv eller af andre med nær familiemæssig tilknytning til Erik Hardenberg.

• Rasmus’ ældste søn, Jens (eller Johan) Rasmussen Bredal bliver i 1591 præst i Ollerup Kirke, der vel i praksis er kirke for Hardenbergslægten på Skjoldemose, da den ligger flere km tættere på godset end dets egentlige sognekirke i Stenstrup. Skjoldemose lå da også oprindeligt i Ollerup Sogn, Det er uklart hvornår flytningen er sket.
  
• Rasmus’ næstældste søn, Anders Rasmussen Bredal bliver i 1597 - efter et par år som kapellan i Vejle - præst i Rudkøbing og Skrøbelev, hvor Erik Hardenberg og Anne Rønnow har godset Faarevejle. De har tilsyneladende ikke selv boet permanent på Faarevejle, men har været meget aktivt involveret i gårdens drift og den udbygning, der foretages sidst i 1500-tallet. Anders bliver Anne Rønnows personlige præst, så da Anne i 1609 dør på sit sidste hjem, Skovsbo i Rynkeby ved Kerteminde, er det Anders, der – selv om han bor på Langeland – skriver og holder hendes ligprædiken.
   
  Anders bliver før år 1600 gift med Anne Nielsdatter Friis (den formodede halvsøster til Mette Knudsdatter Hardenberg). Det er uvist, om det sker, mens han er kapellan i Vejle, eller først efter, at han i 1597 er kommet til Langeland. Hvis min teori er korrekt, og Anders’ far, Rasmus Nielsen Bredal, forestår Annes dåb og senere bortadoption eller pleje, så har Anne og Anders formodentligt kendt hinanden allerede i Vejle.
   
  Anne og Anders får både en søn, et barnebarn og et oldebarn, der reelt bliver knyttet til Hardenbergfamilien, selv efter at slægten uddør med Kirsten Hardenbergs død i 1639:
   
  En af deres sønner, Mads Andersen Bredal bliver nemlig ansat som præst i Bredsten af den afdøde Jakob Hardenbergs niece og grandnevø.
   
  En anden søn, Peder Andersen Bredal, bliver præst i Trondhjem (hvor en tredje søn, Erik Andersen Bredal er biskop.
   
  En af Peders sønner, Jens, er rektor i Trondhjem, men returnerer i 1652 til Danmark og bliver i 1653 sognepræst i Klovborg kirke og dermed i mange år ”bestyrer” af Hardenbergfamiliens gravkapel. Jens menes også selv at være gravlagt i krypten.
   
  Jens gifter sig ind i Rosenkrantz-familien med Marie Holgersdatter, der er oldebarn af Holger Rosenkrantz på Boller. Maries lillesøster, Helene Holgersdatter, gifter sig i 1693 med Anders’ og Annes datter Mettes sønnesøn, præsten Hans Olufsen Nysted (Neopolitan).
   
  Jens’ og Maries søn, Holger, overtager kaldet efter faren og er sognepræst i Klovborg frem til 1722. Holger Jensen Bredal og hans familie ligger også selv begravet i Hardenbergfamiliens krypt.
  
• Rasmus’ tredje ældste søn, Peder Rasmussen Bredal bliver i 1601 præst i Egense, hvor kirkepatronatet siden 1555 tilhører ejerne af Hvidkilde. I 1601 er Anne Rønnow og Erik Hardenberg medejere til godset, men det er svogeren Markvard Bille, der er hovedejer
  

Der er altså i alle tre tilfælde en klar kobling mellem Bredal’erne og slægterne Rønnow og Hardenberg.

 

Rasmus’ relation til Erik Hardenberg stammer måske ikke kun fra skoletiden. Rasmus er nemlig nok også bror, fætter eller nevø til Jens Bredal, der er præst i Pjedsted og Gaarslev.

Som præst i Gaarslev fra 1552 er Jens Bredal præst for hovedgården Nebbegaard, der ejes af Erik Krummedige, hvis søster, Agathe, er gift med Anders Friis til Haraldskær. Dette ægtepar er farmor og farfar til den” teoretiske” Niels Iversen Friis.

 

Erik Krummedige dør i 1541, men hans enke, Sidsel Timmesdatter Rosenkrantz dør først i 1557. På dette tidspunkt har Jens Bredal været hendes præst i mindst 5 år. Sidsel er kusine til Eiler Hardenbergs hustru, Karen Rosenkrantz, der er Erik Hardenbergs mor.

 

Jens Bredal er selv adeligt gift med ”formandens” enke, Anne (hvis slægtsnavn ikke kendes). Hendes 1. mand (død efter 1549) var den adelige Peder Pedersen Glambek. Hendes svogre er Mads Raale (Glambek), der er nævnt som ejer af Pjedsted og Niels Glambek (præst i Thorstrup og Horne). Herudover har hun en niece, Anne Nielsdatter Harbo af Nielsbygaard, som er gift med Hans Brun af Kongstedlund og til Pjedstedgaard, hvis brors svigersøn, Knud Mogensen Løvenbalk er nevø af ægteparret Maren Lauridsdatter Løvenbalk og Erik Skram (Fasti) på godset Hastrup i Thyregod Sogn.

 

Denne Erik Skram (Fasti) er godsejer i Thyregod og Vester sogne hvor Rasmus Nielsen Bredal er sognepræst.

Erik Skram (Fasti) er kvartfætter til Erik Hardenberg og halvfætter til Anne Pedersdatter Skram, der er gift med Jens Mogensen Juel på Alsted Hovedgård, få km derfra i nabosognet Nykirke.

 

Erik Skram (Fasti) dør 1568. Hastrup arves af sønnen Laurids (* 1530, død 1587) og hustruen, Maren Clausdatter Bille (død efter 1607). De har døtrene Lisbeth (* 1563) og Maren (* 1564). Maren bliver senere gift med Erik Hardenbergs og Anne Rønnows søn Jakob.

 

Familierne Hardenberg og Skram har ejerandele i gården Kjeldkær i Bredsten sogn, som efter 1440 var ejet af Hardenbergslægten, men som i 1517 ved arv blev fordelt på flere hænder (Skram, Daa, Bryske, Giøe, Oxe m.fl.). Laurids Skram erhverver i 1578 hele Kjeldkær fra de øvrige parthavere og fra Kronen, der i mellemtiden har haft konfiskeret den fra den landflygtige Peder Oxe. Den bliver nu avlsgård under Hastrup.

 

Kongens hofmarskal, Henrik von Below til Spøttrup bliver i 1583 gift med Lisbeth Skram (Fasti) og overtager herefter Hastrup og Kjeldkær. De får 5 børn, heriblandt en datter, Sophie, som dør i 1641. Hendes søn, Henrik Thott, der er grandnevø af Jakob Hardenberg, ejer Kjeldkær i perioden 1606-1650, hvor Mads Andersen Bredal i 1635 bliver kapellan og - året efter - sognepræst i Bredsten.

 

Som allerede omtalt sørger Rasmus Nielsen Bredal formodentlig for Annes dåb og for at hun kommer i familiepleje hos slægtninge i en af de familier, hvor Rasmus Bredal har adelige relationer. I området ved Thyregod og Vejle er det nok enten Juel-slægten på Alsted eller Vind/Glambek familien i Øster Starup og Smidstrup (der er nabosogn til Pjedsted, hvor Jens Bredal er præst) og på Donneruplund ved Give. Disse familier er beslægtede med Hardenbergfamilien, Rønnow’erne og - langt ude - med Jens Bredal.

 

 

Lad os nu se på, hvor Rasmus Nielsen Bredals sønner mon har deres navne fra.

 

Da hans far, Niels Bredal, lever helt frem til 1579, hvor de 4 ældste sønner allerede er født, er det først med Rasmus’ yngste søn, Niels, at farfarens eget navn kommer ”i brug”.

 

Mht. de 4 ældste sønners navne vil vi undervejs igen se på slægterne Juel/Skram, Vind/Glambek og deres fælles relationer til slægterne Sandberg og Raale.

 

Den førnævnte Jens Mogensen Juel er skibschef under admiral Peder Skram og gift med admiralens fætters datter, Anne Pedersdatter Skram. De ejer hovedgården Alsted i Nykirke Sogn, nabosognet til Vester og Thyregod, hvor Rasmus Nielsen Bredal er præst.

 

Rasmus’ ældste søn hedder Jens (eller Johan), og han er født ca. 1565. Rasmus’ formodede slægtning, Jens Bredal dør først i 1599, så det er ikke ham, der lægger navn til. Men Jens Mogensen Juel på Alsted bliver såret i søslag ved Gotland i september 1563 og dør 9 dage senere om bord på skibet ”Fortuna” ud for Karlsø. Dette dødsfald har givetvis været en stor sag på hele egnen. Jeg vil mene, Jens er opkaldt efter ham.

 

Den næste søn, bliver nok født omkring 1568 – det er Anders (Anne Friis' mand). Der er ingen anden kendt Anders i familien, men det er der i Jens Juels familie. Hans kusine, Gertrud Tygesdatter Krabbe (svigerinde til Eiler Rønnow og tante til Erik Hardenbergs hustru Anne Rønnow) har netop mistet sin mand, Anders Christiernsen Sandberg († 1567). Jeg tror, Anders Bredal er opkaldt efter ham. Den afdøde Anders Sandbergs kusine, Anne Henriksdatter Sandberg er gift med Iver Vind fra Øster Starup.

 

Vind-slægten har sit udgangspunkt syd for Vejle i Øster Starup (Starupgaard) og Smidstrup (Rønhave og Vellinggaard). Vellinggaard tilhørte oprindelig Raale-slægten, men Henrik Vind erhvervede den ved giftermål med Birgitte Pedersdatter Raale, der er familie til Glambek – og herigennem til Jens Bredal.

 

Vellinggaard mageskiftes senere med Lydumgaard, mens Iver Vind og hustruen Anne mageskifter de øvrige godser med Kronen i 1578, hvor de i stedet får det nyoprettede gods St. Grundet i Hornstrup Sogn i udkanten af Vejle. Men selv efter 1578 bevarer Vind-familien et mindre antal ejendomme i Øster Starup.

 

Rasmus’ næste to sønner hedder Peder og Mads – rækkefølgen kendes ikke med sikkerhed, men her kan der være flere opkaldsmuligheder, fx Mette Urnes fasters mand, Peder Lykke, der også var skibsfører under Peder Skram og døde i 1563. Han var svigersøn af Anne Markvardsdatter Rønnow, og barnebarn af Mette Joachimsdatter Hardenberg. En anden mulighed er Jens Bredals ”formand”, Peder Pedersen Glambek.

 

Navnet Mads kan også have relation til den tidligere omtalte, formodede slægtning Jens Bredal, hvis hustrus svoger hed Mads Raale efter sin og Peder Glambeks morfar Mads Raale, der førte slægten Vifferts våben. Jens Bredal får selv Peder Glambeks sønner Niels og Mads ”med i pakken” ved sit ægteskab. Stedsønnen Mads dør på et ukendt tidspunkt efter 1571.

 

 

Mulige plejefamilier:

 

En sidegren af Glambek-slægten anvender navnet Staverskov (Glambek). Oluf Staverskov er barnebarn af Peder Glambeks fætter og gift med Jens Mogensen Juels kusine, Anne Pallesdatter Bang af Jylland. De er forældre til Hartvig Staverskov (Glambek) til Donneruplund, der i 1575 bliver gift med ovennævnte Iver Vinds og Anne Sandbergs datter, Birgitte. Dette ægteskab er barnløst, hvilket kunne gøre dem interessante som eventuelle plejeforældre.

 

Efter Jens Mogensen Juels død i 1563 overtager sønnen Peder Jensen Juel gården. Han gifter sig ca. 1580 med Margrethe Gregersdatter Ulfstand, og sammen får de 12 børn. Et af disse, Kirsten, bliver gift med Niels Vind til Ullerup (*1587, † 1615), der er nevø af den tidligere nævnte Birgitte Vind og søn af ægteparret Albert Vind, († 1608) og Ellen Nielsdatter Glambek (Rutze).Ellen Glambek er datter af Peder Glambeks fætter, Niels, og dermed halvkusine til Jens Bredals ”bonusbørn” Niels og Mads.

 

Albert Vind har en datter af første ægteskab (med Anne Muus). Hun hedder Anne Albertdatter Vind, og hun er såmænd (surprise!) gift med endnu en Erik Skram (Fasti), brorsøn af Erik Skram (Fasti) på Hastrup og sønnesøn af Peder Skram (Fasti) og dennes hustru Sophie Christiernsdatter Sandberg. Sidstnævnte er kusine til Iver Vinds hustru og søster til den allerede nævnte Anders Christiernsen Sandberg, som jeg mener, har ”lagt navn til” Anders Rasmussen Bredal.

 

Alle disse familier er – kort sagt - indgiftede med hinanden på kryds og tværs

 

Peder Jensen Juel, Birgitte Vind og Albert Vind er alle mulige bud på plejeforældre for Anne, og der er sidenhen referencer i Bredalslægten til både Vind- og Juel-familierne, rent navnemæssigt. Dette skyldes formodentlig at Albert Vinds søn Niels og Peder Juels datter Kirsten bliver gift, og det gør, at jeg nok er tilbøjelig til at gætte på Vind-familien som den egentlige plejefamilie og Juel-familien som plejefætre og –kusiner..

 

Mit bedste bud er, at Anne vokser op hos enten Birgitte Vind og Hartvig Staverskov eller (nok snarere) hos Albert Vind og Ellen Glambek på Vind-slægtens gårde i henholdsvis Øster Starup, Smidstrup og Hornstrup ved Vejle.

 

Annes plejebror (eller fætter) er så Niels Vind ”den ældre”, der i 1613 gifter sig med Kirsten Pedersdatter Juel og kort efter sin egen død bliver far til sønnen Niels Vind ”den Yngre”.

Gennem dette ægteskab får Anne Friis selv nære familierelationer med både Vind- og Juelslægten, og som jeg vil vise, giver dette sig direkte udslag i navngivningen i Bredalslægten, ligesom det formodentlig får betydning både for et ægteskab i Annes efterslægt 120 år senere og en dokumenteret "adoption" i Juelfamilien så sent som kort før 1787!

 

Anne og Anders’ søn, Oluf Andersen Bredal (måske opkaldt efter Oluf Staverskov), der i 1628 er kapellan hos faren i Rudkøbing og Skrøbelev, bliver i 1629 hospitalspræst i Vejle og sognepræst i Hornstrup, hvor det lokale gods, Store Grundet nu er Vind-slægtens hjemsted, og hvor hans nu afdøde mor måske selv er vokset op.

 

Da den unge Niels Vind på Store Grundet så evt. er ”adoptivfætter” til Oluf, er det helt indlysende, at Olufs yngste søn (født sidst i 1640’erne) får navnet Niels Vind Olufsen Bredal!

 

Når jeg tror mere på Vind- end på Juelfamilien som Annes plejeforældre, skyldes det også at både Albert og Birgitte får ingen eller meget få børn selv, og at det er efter Albert Vinds død i 1608, at Anne og Anders døber den næste søn med navnet Albert.

 

 

Eftertiden

 

Annes fremtid sikres på elegant vis, da hun i 1590’erne bliver gift med Anders Rasmussen Bredal, som i 1597 kaldes som sognepræst i Rudkøbing og Skrøbelev og dermed er personlig præst for Anne Rønnow og Erik Hardenberg på godset Faarevejle i Skrøbelev. Hardenbergslægtens ”sideskud”, Anne, er hermed forsørget på bedste vis og har på ”legal vis” forbindelse til sine slægtninge trods hendes manglende adelskab. Måske bor hendes biologiske far også i nærheden (på Tranekær!), Og hendes rige og magtfulde slægtninge kan hjælpe hendes børn til høje poster i Danmark og Norge.

 

Anders’ og Annes efterslægt opkaldes med ”obligatoriske” navne efter traditionelle regler, og det bemærkes, at stort set alle ”valgfrie” navne synes hentet enten fra Hardenbergfamilien, Vind/Juel-familien, eller den del af Friis-slægten, der relaterer sig til Anne Parsberg, dvs. (evt.) Albert Iversen Friis, hans hustru og deres efterkommere. En pudsig detalje her er, at antagelsen om, at Albert Friis lagde navn til Anne og Anders’ søn, der oprindeligt bragte mig på sporet af Friis-slægten, nok er forkert – for det er jo nok snarere Albert Vind, som Albert Bredal er opkaldt efter! Og Annes far er måske slet ikke selv af Haraldskærslægten alligevel….

 

Skeptikere kan indvende, at det ofte forekommer, at præster opkalder deres børn med navne fra den lokale herremands slægt, uden at der er en familierelation. Men i det konkrete tilfælde er det bl.a. i Erik Andersen Bredals slægt, at navnene benyttes, og Erik er biskop i Norge og dermed ikke tilknyttet disse sogne, men simpelthen et formodet barnebarn af Friis- og Hardenberg/Urne-slægten og af adoptivfamilien Juel/Vind, ligesom Albert Bredal døbes næsten 20 år før, Oluf Andersen Bredal bliver tilknyttet Vindslægtens sogn, Hornstrup.

 

Rosenkrantz-grenen af familien bringes ind i navngivningen omkring det tidspunkt, hvor Mette Rosenkrantz gifter sig med den unge Niels Vind, og han dør bare 4 år efter. Nogle år senere bliver Anne og Anders’ barnebarn (Jens Pedersen Bredal) og oldebarn (Hans Olufsen Nysted) også selv gift ind i Rosenkrantzfamilien.

 

Jeg kan tilføje, at der i den norske gren af Bredalslægten i starten af 1700-tallet forekommer endnu en ”Rosenkrantz”, nemlig Niels Thomas Rosenkrantz Iversen Bredal. Navnet Thomas kan ikke stamme fra Rosenkrantzfamilien, (hvor det først forekommer i 2. halvdel af 1700-tallet). Niels Thomas Bredal var tobaksfabrikant og købmand i Kristiansand og Bergen, og hans hustru hed Inger, født Rønnow. Hendes far var skipper Thomas Rønnow, så det var derfra fornavnet kom. Der er i øvrigt ikke tale om Eiler Rønnows familie, men en helt anden slægt ”von Rønne”, der - efter at Rønnowslægten et uddøet - har anvendt navnet Rønnow.

 

Annes datter og svigersøn, Mette og Hans Nysted og deres børn Anne og Oluf bosætter sig for resten af livet i Norge, men i 1693 er Annes oldebarn Hans Olufsen Nysted tilbage i Danmark, hvor han gifter sig med præsteenken Helene Holgersdatter i Løsning og overtager præstekaldet. Broren Christen Nysted flytter også til Danmark. Han er uddannet i Norge som guldsmed (fmåske hos Jacob Abel i Trondhjem), og han får i 1706 borgerskab som guldsmed i Vejle, hvor han bliver pensioneret før 1743. En søn, Hans Christensen Nysted (* 1712 i Vejle) bliver selv guldsmed sammesteds, og en anden søn, Hans Christian Christensen Nysted (*1715 i Vejle) bliver ligeledes guldsmed og arbejder hos broren i Vejle, indtil han selv får borgerskab i Horsens i 1754. De har også en søster, Catharina (ukendt fødselsår).

 

Hans og Christen Olufsen Nysteds søster, Helene Cathrine (1. navn måske efter Ellen Glambek?) er gift med Søren Abel, der evt. selv er en slægtning til Jacob Abel i Trondhjem. Det er uvist, hvornår Helene er flyttet til Danmark, men navngivningen tyder på, at Helene Cathrine Olufsdatter Nysted dør ved datteren, Helene Cathrine Sørensdatters fødsel omkring år 1712. Helene Cathrine Sørensdatter har en storebror (eller tvilling?), Peder Jacob Abel, der er skoleholder ved kongens gods på Sjælland omkring år 1740.

 

Det ser ud til, at Anne Nielsdatters og Anders Bredals efterslægt i de mellemliggende generationer i et eller andet omfang har bevaret en relation med slægtninge i Vind/Juel-slægten, hvor Annes evt. plejebror, eller -svoger, Erik Pedersen Juel og hans hustru, Sophie Clausdatter Sehested i mellemtiden har fået 14 børn, hvoraf især 2 bliver meget kendte:

Den første er admiral Niels Juel, (Danmarkshistoriens største søhelt og datidens berømteste europæiske admiral). Han huskes især for sejren i Køge bugt, hvor han 1/7 1677 nedkæmper en overtallig svensk flåde, der mister 20 orlogsskibe, uden at et eneste dansk skib går tabt. Ved denne bedrift optjener han prisepenge på 10 % af værdien af de erobrede skibe. Summen, 22.460 rigsdaler, er så kolossal, at kong Christian V ikke kan udrede den i kontante midler. I stedet overdrager han Valdemars Slot på Tåsinge til Niels Juel på meget favorable vilkår. Slottet er endnu i dag i Juel-slægtens eje (p.t. ejet af Caroline Fleming, f. Iuel-Brockdorff).

 

Den anden er Jens Juel, der bliver del af ”den nye adel”, idet han ophøjes i friherrestanden som lensbaron Jens Juel til baroniet Juellinge. Brødrene Niels og Jens Juel og deres børn og svigerbørn bliver starten på familiedynastiet Krag-Juel-Vind-Frijs, der med tiden bliver Danmarks største jordbesidder.

 

I 1732 bor Helene Cathrine i As Sogn på Juelsmindehalvøen mellem Horsens og Vejle, dvs. den egn, hvor hendes nærmeste danske slægtninge lever. Her er Jens Juels datter, Berthe Kirstine Jensdatter Juel, blevet gift med baron Holger Reedtz på godset Palsgaard. Og det er sandsynligvis hos slægtninge på Palsgaard, at Helene møder sin kommende ægtemand, Rasmus Hansen Skovgaard, der er skytte på Palsgaard. Rasmus må være søn af den Hans Pedersen Haar fra Skovgaard, der i 1695 bliver gift med Maren Andersdatter i Øster Starup. Skovgaard er en af 7 fæstegårde under Vind-familiens gods, Store Grundet, i Hornstrup Sogn.

 

Rasmus og Helene Cathrine bliver gift og får 4 sønner og 4 døtre, og baronessens gudbarn og hendes fogeder og andre betroede folk er i flere tilfælde faddere ved deres børns og børnebørns dåb.

 

Rasmus og Helenes ældste datter og søn hedder hhv. Maren og Hans efter farmor og farfar. Deres næstældste søn og datter hedder hhv. Søren og Cathrine (Trine) efter morfar og mormor.

 

Den ældste søn, Hans, bliver bonde på Ringstholm, der – næst efter Palsgaard – nok er den største ejendom i As sogn.

 

Cathrine får en hård skæbne. Som 5-årig mister hun en 1 måned gammel lillesøster, som voksen bliver hun skrædderenke 2 gange, mister en voksen bror ved en drukneulykke, sin egen ældste søn, Søren, der knapt 19 år gammel bliver dræbt ved et vådeskud og mindst 3 andre børn, der dør som små. Herefter står Trine tilbage som fattig enke med tre pigebørn. Ved den første folketælling i 1787 er hun blevet 48 år gammel, og her fremgår det, at hun er flyttet fra hjemmet med de to ældste døtre og nu bor i et mindre fæstehus (formodentlig under Palsgaard). Den tredje og yngste datter, Karen Jensdatter, der på dette tidspunkt er 10 år gammel, er ikke længere del af husstanden.

 

Det viser sig, at slægten på Palsgaard, her godt 200 år efter Anne Nielsdatter Friis’ egen adoption, er trådt hjælpende til. Når man nærlæser folketællingsskemaets oplysninger om baronens husstand på Palsgaard, opdager man nemlig, at der i denne husstand nu indgår en 10-årig pige, Karen Jensdatter, der beskrives som ”et fattigt, antaget barn”.

[Ole Rasmussen]

NYT SVAR, DER ERSTATTER DE TIDLIGERE OG GIVER ET STATISTISK "BEVIS" FOR ANNES FARS IDENTITET

 

 

For et par år siden fik jeg interesse for slægtsforskning og nåede snart tilbage i slægten til 1500-tallets Vejle og præstefamilien Bredal. Her opdagede jeg et par tip-9 oldeforældre, nemlig præsten Anders Rasmussen Bredal og hans hustru, Anne Nielsdatter Friis, der døde i Rudkøbing i 1623.

 

Efterfølgende har jeg fået et spændende kendskab til Anders Bredals far, farfar, 4 farbrødre, fætre/kusiner, hans egne 6 børn og deres efterslægt.

 

Jeg har også undersøgt relationer til præsten Jens Bredal i Pjedsted, der via ægteskab får 2 adelige stedsønner med relation til slægterne Glambek, Urne, Raale og Vind. Meget tyder på en relation mellem Jens og Rasmus Nielsen Bredal (Anders Rasmussen Bredals far), der så er samme generation. Jens Bredal kan være farbror til Anders Rasmussen Bredal, alternativt grandfætter, men næppe fjernere beslægtet.

 

Alt det er dog et sidespor i den aktuelle sammenhæng, for hvad jeg vil orientere om her er primært ”jagten” på Anne Nielsdatter Friis’ forældre.

 

Per Nermo og Liv Birgit Løkken har begge skrevet om emnet her på Brukerforum og konkluderet, at Anne Nielsdatter Friis hverken var adelig eller datter af Niels Friis af Hesselager.

 

Dette anså jeg også selv længe for et faktum; men jo mere information jeg fandt, desto mere kom jeg i tvivl om konklusionen. Jeg har selv her på Brukerforum tidligere beskrevet diverse ”veje og vildveje”, som mine teorier har bevæget sig ad, herunder den mulige eksistens af en ellers totalt ukendt ”Niels Friis af Haraldskær”. Ham har jeg dog droppet igen efter nu at have fundet en langt mere enkel forklaring på, hvorfor ”Friis af Haraldskær”-slægtens fornavne anvendes i Anne Nielsdatter Friis’ efterslægt. Den reviderede teori er nu hermed udelukkende baseret på historisk veldokumenterede personer. Jeg har valgt at slette mine tidligere svar for at fjerne de teorier, som jeg selv har måttet forkaste som forkerte.

 

Jeg mener nu at kunne føre et statistisk "bevis" for, at Niels Friis af Hesselager må være far til præstekonen Anne Nielsdatter Friis, og jeg vil her i hovedtræk beskrive dette bevis. Herudover giver jeg også mit bud på Annes mors identitet. Dette bud anser jeg også for at være særdeles sandsynligt, omend jeg ikke kan føre sikkert bevis herfor, især da jeg faktisk også kan påvise et – nok mindre sandsynligt - alternativ.

 

Beskrivelsen her er en opsummering af et større materiale med beregninger, kildehenvisninger m.v. som for overskuelighedens skyld er udeladt her.

 

 

Baggrund:

 

Anders Bredal og Anne Nielsdatter Friis bor i Rudkøbing og får her 6 børn i perioden ca. 1600 til 1610.

 

Jeg ved desværre ikke hvilken kilde, der oprindeligt har tillagt Anne slægtsnavnet Friis. På gravstenen har der ifølge kirkebogen (opslag 714) kun stået ”disligeste hans kierre Hústúg erlig og gudfrÿgtig Quinde Anne Niels Datter som salig i Herren döde Anno 1623 den 6 Júlÿ”; men senere kilder, bl.a. Wibergs præstehistorie, Knud Esmarchs bog om slægten Bredal og Dansk Biografisk Leksikon er ret kategoriske om, at hun har heddet Friis.

 

Pga. slægtsnavn og geografi har mange altså ment, at hun var datter af lensmanden på Tranekær, Niels Friis af Hesselager og Vibeke Gyldenstierne. Det må dog afvises, da lensmandsparret bevisligt selv havde en datter Anne, der døde blot 5 år før, Anne Nielsdatter Friis fik sit første barn. Havde Niels Friis evt. fået en datter med en anden kvinde, imens han var gift med Vibeke Gyldenstierne, så ville han næppe heller have opkaldt barnet efter sin hustrus mor, Anne Parsberg. Endvidere er det klart, at selv hvis Anne var født uden for ægteskab, men af adelige forældre, så kunne hun godt (indtil 1583) selv være blevet adelig, hvis blot faren havde ladet hende lyse i kuld og køn.

 

De første forhindringer er dog uden betydning, hvis Anne er født inden året 1574, hvor Niels Friis ægter Vibeke Gyldenstierne. Og hvad angår den sidste, så ville Niels Friis næppe lyse Anne i kuld og køn, hvis Annes mor i forvejen er gift med en anden – det gælder ikke mindst, hvis hun er en kendt adelsfrue.

 

På grundlag af teksten på Anne & Anders’ gravsten, der kendes fra ovennævnte afskrift i Rudkøbings kirkebog (skrevet i 1691, hvor gravstenen blev fjernet), så skulle Bredal være født i 1578. Man ved dog, at han var kapellan i Vejle allerede i 1595 og blev sognepræst i Rudkøbing og Skrøbelev i 1597. Fødeåret kan derfor næppe være korrekt, da han så kun ville have været henholdsvis 17 og 19 år gammel på disse tidspunkter, hvilket lyder stærkt usandsynligt. Forklaringen er formodentlig, at han har været 62 år i stedet for 52 år gammel ved sin død i 1630, men at 6-tallet på gravstenen har været slidt og derfor er læst som et 5-tal.

 

Hustruens alder fremgår ikke af gravstenen. Mange websteder anfører Anne som født ca. 1578; men jeg har ikke kendskab til noget dokumenteret bevis herfor. Der er sandsynligvis tale om et gæt, baseret på hendes mands hidtil formodede fødeår, 1578.

 

Selv hvis Anders først er født så sent som i 1578, så kan han godt have giftet sig med en ældre kvinde (ikke usædvanligt for præster, hvor ægteskab ofte var en betingelse for embedet). Det vigtige er altså ikke Anders’ alder men derimod Annes alder og det faktum, at Anders kaldes til embedet af netop Niels Friis af Hesselager.

 

I Skrøbelev bliver Anders Bredal personlig præst for rigsråd Erik Hardenberg og dennes hustru Anne Rønnov, der er meget religiøs og stærkt knyttet til kirken. Da hun dør som enke i 1609, er det Bredal, der skriver og holder hendes ligprædiken, skønt hun på dette tidspunkt bor fast på godset Skovsbo på Fyn.

Vi ved, at samme Erik Hardenberg ca. 1540 gik i skole i Vejle hos Niels Bredal, Anders Bredals farfar, og at Anders Bredals far, Rasmus Nielsen Bredal, selv må have været elev i skolen i Vejle på samme tid.

 

Hvis Anders er født 1568, så er han og Anne Nielsdatter jævnaldrende inden for 3 år, såfremt Anne er født mellem 1565 og 1571. Niels Friis er født i 1544 og er så mellem 21 og 27 år gammel ved Annes fødsel og kan dermed sagtens være hendes far. Hans mor, Margrethe Bild dør først i maj 1571. Datteren bliver dermed ikke opkaldt efter farmoren, hvis hun er født inden da, og Anne hedder da heller ikke Margrethe. Hvis mormoren er død før Annes fødsel, må det så i stedet være hende, Anne er opkaldt efter!

 

 

Statistisk ”bevis” for at Niels Friis af Hesselager må være far til Anne Nielsdatter Friis:

 

Med få undtagelser som fx Jelling Sysselprovsti og enkelte højadelige godsejere (bl.a. Herluf Trolle på Skovkloster og ejerne af Hvidkilde i Egense, Eiler Rønnow og Marquard Bille), så ligger kaldsretten til danske og norske sogne efter Reformationen hos stiftslensmændene indtil 1582 og derefter hos de almindelige lensmænd frem til enevældens indførelse i 1660. Først herefter bliver det igen almindeligt, at patronatet kan tilhøre en lokal herremand og endda kan handles med godset.

 

Mellem 1570 og 1652 ordineres 16 præster af Bredalslægten til i alt 18 præsteembeder i Danmark og Norge. Hertil kommer en lang række rektorater, som jeg ikke har taget med i nedenstående beregninger, men som både underbygger den her beskrevne teori om præsteordinationerne og en ”Hardenbergforbindelse”.

 

4 af de 18 ordinationer sker i Jelling Sysselprovsti, som Niels Bredal har en personlig relation til. Han tilegner i 1568 sin bog ”Børnespeigel” som nytårsgave til en ven, borgmester Clemen Sørensen d. Ældre, hvis søn (Søren Clemensen) og stedsøn (Jacob Madsen) Niels Bredal begge har undervist i Latinskolen i Vejle.

 

Jacob Madsen bliver i 1565 rektor i Ribe og senere sognepræst ved domkirken, hvor han i 1568 også får et kanonikat. I 1587 bliver han på kongens foranledning udnævnt til biskop over Fyn og Lolland-Falster, og det er ham, der i 1604 udnævner Anders Rasmussen Bredal til provst i Langelands Nørre Herred.

 

I perioden 1585-1606 er Bredstens sognepræst, Niels Villumsen, provst i Jelling sysselprovsti. Han er født i Ribe og har gået i skole hos Jacob Madsen, som han efterfølger som rektor. Han bliver i 1607 gift med Jacob Madsens barnebarn, og det er ham, der i 1595 indstiller Anders Rasmussen Bredal som kapellan i Vejle, og som i 1602 også indstiller en anden Anders Bredal (måske søn af Jens eller Johan Rasmussen Bredal?) som residerende kapellan i Vejle.

 

Niels Villumsen efterfølges i 1606 som sysselprovst af Jacob Madsens nevø, borgmester i Vejle Clemen Sørensen d. Yngre, der også selv fra 1576 har gået i skole hos Niels og Rasmus Bredal (nok sammen med Anders Rasmussen Bredal). I 1635 omtaler sysselprovsten Niels Bredal i rosende vendinger i et skrift, der er en af kilderne til, hvad vi i dag ved om Niels Bredal. Clemen Sørensen d. Yngre indstiller Anders Rasmussen Bredals sønner Oluf og Mads til embeder i Hornstrup (1629) og Bredsten (1635).

 

Der er altså ingen lensmænd eller adelige relationer i spil i forbindelse med ovennævnte 4 ordinationer.

 

De resterende 14 ordinationer fordeler sig over det meste af riget: 2 i Nørre Jylland, 3 på Fyn, 1 på Langeland, 3 på Lolland, 2 på Sjælland, 1 i Skåne og 2 i Norge. De ordinerede er: Annes ægtemand Anders, hans far, 4 brødre, 3 sønner (den ene 2 gange) og 4 sønnesønner.

 

For disse 14 ordinationer, er der en meget bemærkelsesværdig sammenhæng:

 

Det viser sig, at Bredalpræsten i samtlige tilfælde er indstillet til embedet af en adelig kirkepatron, der er i nær slægt med Niels Friis af Hesselager. Ingen af dem er fjernere beslægtet end 6 generationer, og den eneste ”6’er” (lensmand Peder Basse i Roskilde, 1602) er endda gift med en halvkusine til Niels Friis’ børn. Hun er altså beslægtet med Niels Friis i blot 3. generation.

 

I gennemsnit for alle 14 ordinationer er slægtsafstanden kun 3,86 generationer, hvilket er meget nær, når man måler over en så lang periode som 82 år, der i sig selv svarer til mellem 3 og 4 generationer.

 

Til sammenligning har jeg kortlagt samtlige stiftslensmænd og alm. lensmænd med gejstlig jurisdiktion i de pågældende 7 landsdele i de år, hvor de 14 ordinationer finder sted, og beregnet, hvor stor en andel af disse kirkepatroner, der er beslægtet med Niels Friis af Hesselager inden for max. 5 generationer. Et ”geometrisk gennemsnit” viser, at denne andel udgør ca. 65 %. Ved simpel kombinatorik viser det sig, at sandsynligheden for, at 14 ordinationer ved et rent tilfælde alle er indstillet af slægtninge inden for max. 5 generationer, kun er max. 0,24 %. Selv hvis man følger generationskravet stringent og ikke accepterer 1602-resultatet som en 3’er, så er sandsynligheden for ”kun”13 træf ud af 14 mulige stadig kun 1,8 %, hvilket fortsat er en meget lav sandsynlighed.

 

Det er dermed overordentlig sikkert, at hverken 13 eller 14 træf sker tilfældigt, men må skyldes en korrelation mellem Bredalpræsterne, der ordineres, og Niels Friis af Hesselager.

 

Denne overbevisende statistik - sammenholdt både med Niels Friis’ personlige fokus på Anne og Anders (som han selv får til Langeland) og med Annes fulde navn - gør, at der næppe kan være tvivl om, at Anne Nielsdatter Friis er Niels Friis af Hesselagers uægteskabelige datter. Og det kan næppe heller være et tilfælde, at Anders Bredal viderefører og udbygger sin fars og farfars kontakt til Hardenbergfamilien

 

Alt tyder på, at Niels Friis og hans efterkommere støtter Annes nære familie med embeder (for Annes eget vedkommende endda tæt på forældrene) så de får en økonomisk tryg og ærværdig tilværelse. Dette gør de måske ”som aflad”, fordi Niels Friis - af grunde, som jeg vil vende tilbage til – ikke lader hende lyse i kuld og køn, og Anne derfor hverken registreres som adelig eller som arving.

 

Måler vi tilsvarende på kendte ordinationer af Bredalpræster før Anne Nielsdatter Friis’ fødsel, så kan der ikke påvises nogen korrelation. Der er dog i denne periode så få kendte ordinationer (kun to – hvoraf igen én i Jelling Sysselprovsti) , at det ikke kan benyttes som bevis for noget som helst! Statistisk usikkerhed på en stikprøve med kun 2 ”samples” er simpelthen for stor.

 

Jeg mener altså med ret stor sikkerhed at kunne fastslå, at Niels Friis af Hesselager er Annes far, og at hendes navn viser, at hun må være født før maj 1671, hvor hendes farmor Margrethe Bild dør. Anne får sit sidste barn, Albert, i 1610, hvor jeg antager, at hun nok maksimalt har været ca. 45 år gammel. Hun er derfor næppe selv født tidligere end ca. 1565.

 

 

Lad os så se lidt på, hvem der kan være Annes mor:

 

Annes mor behøver ikke at være adelig, men så kunne den unge Niels Friis i 1560’erne i teorien blot have lyst datteren i kuld og køn og anerkendt faderskabet. Parallelt hermed kunne han sikkert have løst problemet ad økonomisk vej og i mindelighed med en passende "kompensation" til mor og datter.

 

Er moren derimod adelig, så vil jeg påvise, hvem hun med største sandsynlighed må være, og at der, med netop hende som mor, er en helt speciel god grund til, at barnefødslen hemmeligholdes!

 

Indledningsvis ved vi, at Anders’ og Annes eneste datter hedder Mette. Hun er født i 1602, hvor hendes farmor stadig lever, så Mette kan ikke være opkaldt efter hende, men vil i stedet være opkaldt efter sin mormor, såfremt hun ikke også stadig er i live. Vi søger altså en mulig mor til Anne, nemlig:

• En adelig kvinde, der hedder Mette
  
• Tidligst født i1525
  
• Død senest i1602
  
• Mettes mor er død inden Anne Nielsdatter Friis’ fødsel
  
• Mettes mor hedder Anne
  

I Danmarks Adels Aarbog (Finn Holbeks digitaliserede version) er der 535 ”Metter”; men kun 2 af disse opfylder alle ovennævnte betingelser. De viser sig begge at være unge enker, hver med et lille barn, og nu kommer vi så til et helt afgørende punkt, som jeg simpelthen ikke mener, kan være en tilfældighed:

 

De er begge meget nære slægtninge til både Erik Hardenberg og Anne Rønnow

 

Erik Hardenberg har, som allerede nævnt, relation til både Niels og Rasmus Bredal allerede omkring 1540, og 1597 får han og hustruen Anne Rønnow så – på Niels Friis’ indstilling - Rasmus’ søn Anders, der er gift med Anne Nielsdatter Friis, som deres præst på godset Faarevejle i Skrøbelev.

 

De 2 ”Metter” er hhv. Anne Rønnows søster, Mette Eilersdatter Rønnow, og kvartkusine, Mette Jørgensdatter Urne, der er gift med Erik Hardenbergs fætter Knud Hardenberg.

 

 

Situationen med Mette Eilersdatter Rønnow som Annes mor:

 

Er Mette Rønnow Annes mor, så er Anne opkaldt efter sin mormor Anne Tygesdatter Krabbe († 1543). Mette er kvartkusine til Albert Friis af Haraldskær og hans søskende, hvilket kan forklare brug af fornavne i Bredalfamilien hentet fra denne slægt. Alligevel anser jeg Mette Rønnow for den mindst sandsynlige af de to ”kandidater”. Dette skyldes især at:

• Mette Rønnow er 12-13 år ældre end både Mette Urne og Niels Friis (der er jævnaldrende).
  
• Der vil ikke være tale om ægteskabsbrud, da Mettes mand, Jacob Viffert til Broløkke, bevisligt er død og begravet allersenest i maj måned1563, hvor Mettes lille søn døbes med farens navn. Anne kan så nok allertidligst være født i 1565, altså mere end 1½ år efter Mette er blevet enke.
  
• Der ville dermed næppe have været et problem med at få Annes adelige fødsel registreret.
  
• Mette Rønnow forbliver ugift efter mandens død i 1563, og ved hendes egen død i 1601 begraves hun sammen med sin for længst afdøde ægtemand.
  

Hvad der dog måske kunne tale for, at det alligevel er Mette Rønnow og ikke Mette Urne, der er Annes mor, er, at Niels Friis’ lillebror Christian senere gifter sig med Mette Urnes datter, Mette Knudsdatter Hardenberg. Jeg ville tro, det måske kunne give brødrene problemer, hvis det kom frem, at Niels selv havde et barn med Christians hustrus mor. Omvendt er det jo blot en yderligere ansporing til, at Friis-brødrene hemmeligholder forholdet, sådan som det tilsyneladende er sket.

 

 

Situationen med Mette Jørgensdatter Urne som Annes mor:

 

Mette Urne anser jeg for at være det mest sandsynlige bud. Det skyldes både hendes alder, hendes lidt tættere relation til slægten Friis af Haraldskær og hele situationen omkring ægtemanden Knud Hardenbergs død, hvor Mette Urne bliver enke kun godt 23 år gammel – et eller flere år efter at de i 1563 sammen har fået datteren Mette Knudsdatter Hardenberg, der er opkaldt efter sin farmor, Mette Skram.

 

Er Mette Urne Annes mor, så kan Anne allertidligst være født i 1564 men snarere i 1565 eller kort efter. Anne må altså (præcis som forudsagt) være født mellem 1564 og april 1571, dvs. længe før Niels Friis bliver gift i 1574. Hun er så opkaldt efter sin mormor, Anne Albertsdatter Glob († 1562). Dette passer altså perfekt med, at der i Annes Friis’ efterslægt optræder en række specielle navne, der matcher med Anne Globs søster Sophies familie – hun er nemlig mor til Albert Friis af Haraldskær og hans søskende.

 

Niels Friis og hans hustru Vibeke får ca. 20 år senere en datter, der også får navnet Anne (* 12/2 1588, † 14/6 1595), men der er som allerede nævnt intet, som forhindrer dette ”genbrug” af navnet i Niels Friis’ ægteskab med Vibeke Gyldenstierne, da det her er en helt anden Anne (nemlig Vibeke Gyldenstiernes mor, Anne Parsberg), som deres fælles datter er opkaldt efter.

 

Det viser sig så, at Niels Friis på grund af exceptionelt uheldige omstændigheder risikerer at blive anklaget for ægteskabsbrud (der var kriminelt), hvis Mettes graviditet og Niels’ faderskab bliver kendt:

 

Problemet er, at Mettes ægtemand Knud Hardenberg er lensmand på Lykaa i Blekinge, og her opholder han sig, da han i 1564 bliver taget som krigsfange af svenskerne, ført til Uppsala og senere dør her i fangenskab. Hvornår han dør vides ikke med sikkerhed, men det menes at være i 1564 eller 1565.

 

Det er altså ikke klart, hvornår Mette egentlig får at vide, at ægtemanden er død, og endnu mindre om hun faktisk anerkendes som enke (hun lever i hvert fald endnu ugift i 1573 og gifter sig næppe igen). Måske har ægtemanden slet ikke kunnet erklæres død? Uanset hvad, så er der nok her et åbenlyst forklaringsproblem: Ægtemanden Knud Hardenberg kan ikke være Annes far, da han pga. sin fængsling (og efterfølgende død) ikke har været hjemme de sidste 10 måneder før Annes fødsel.

 

Dette kan på indlysende vis forklare, hvorfor Annes fødsel hemmeligholdes, og hun ikke registreres som adelig, selv om forældrene er det. Ingen eksterne må nemlig vide, at Mette har fået dette illegitime barn.

 

Hvis Mette er Annes mor, styrkes relationerne til de ordinerende lensmænd, så 13 af de 14 lensmands-relationer kommer ned på max. 4 generationer med et gennemsnit på bare 3,2 (stort set svarende til barnebarn, grandnevø/niece eller halvfætter/-kusine). Tættere kan slægtskab næsten ikke være over mere end 80 år! Der bliver samtidig tale om nære familierelationer (svigersøn, fætter, halvfætter, kvartfætter/-kusine etc.) direkte mellem kirkepatronen og den nye præst ved Annes mand Anders’ og alle deres børns og børnebørns ordinationer!

 

Adskillige af Bredalpræsterne får endvidere både rektor- og præsteembeder på Fyn og Lolland-Falster, bl.a. i den periode, hvor Annes formodede kvartfætter, Axel Urne og hustruen Birgitte Gyldenstierne (Erik Hardenbergs barnebarn) er lensmandspar på hhv. Falster og Lolland.

 

Konklusion og videre teori:

 

Mit bud er altså, at Mette Urne føder Anne i ”dølgsmål” i perioden 1565-1571. Erik Hardenberg, der er Hardenbergfamiliens overhoved efter 1563, arrangerer, at Anne sættes i pleje et andet sted end på Fyn. Dåb og plejeforhold ordnes diskret af en præst med tilknytning til både Hardenberg/Urne-familien og plejeforældrene. Præsten kan evt. være Jens Bredal i Pjedsted. Jeg tror dog snarere, det er Niels Bredal i Vinding eller Rasmus Bredal i Thyregod, dvs. Erik Hardenbergs gamle rektor eller hans skolekammerat.

 

Bredalfamilien får via sin diskrete assistance en vigtig relation til Niels Friis af Hesselager, og få år efter Annes fødsel får Rasmus Bredal embedet i Vinding som aflastning for sin far Niels Bredal. Det sker efter indstilling af lensmand Morten Svendsen Orning på Koldinghus, der er gift med Niels Friis’ grandkusine.

 

Efterfølgende hjælper Niels Friis tilsyneladende også alle Rasmus’ 5 sønner til passende embeder, nogle bliver først rektorer, men med tiden bliver alle 5 brødre sognepræster rundt om i landet.

 

Bredalfamilien bevarer givetvis kontakten til Anne i den plejefamilie, hvor hun vokser op, og det er formodentlig efter forud indgået aftale mellem Niels Friis og Bredalfamilien, at Anders Rasmussen Bredal og Anne Nielsdatter Friis sidenhen gifter sig med hinanden.

 

Straks efter at Niels Friis i 1597 får tildelt lensmandsembedet på Tranekær, skaffer han sin ”hemmelige” datter og svigersøn til Langeland, hvor han nu selv bor, og Anders Bredal bliver præst i det sogn, hvor Erik Hardenberg – som jo nok er ”arkitekten” bag hele arrangementet – har sit private gods, Faarevejle.

 

Efter få år i embedet forfremmes Anders af biskop Jacob Madsen til provst for Langelands Nørre Herred. Anne er nu – trods det manglende adelskab – blevet forsørget på bedste vis, og der er også taget hånd om hele hendes nærmeste familie. ”Prisen” herfor har formodentlig været, at de har måttet bevare familiehemmeligheden intakt, hvilket den da også har været indtil den dag i dag.

 

Anders og Anne får i alt 6 børn, og vi ser, at deres 5 sønner også alle bliver præster, og 3 af sønnerne ligeledes ordineres efter indstilling fra et nært familiemedlem i Niels Friis’ slægt. Efter blot 3 år som sognepræst ved den nystiftede Vor Frelser Menighed på Christianshavn, bliver den ene af disse, Erik Andersen Bredal, ved en kombineret "Niels Friis & Mette Urne"- slægtnings mellemkomst hentet til Trondhjem i Norge, hvor han - blot 35 år gammel - indsættes som biskop over Trondhjem Stift. Ifølge Norsk Biografisk leksikon tager den nye lensmand og Erik Bredal samtidig til Trondhjem - det kan evt. betyde, at det er den afgående lensmand Oluf Parsberg, der som en af sine sidste embedshandlinger har indstillet Erik Bredal til posten som biskop. Oluf Parsberg er halvfætter til Niels Friis' børn (dvs. 3. generation) og dermed endnu tættere beslægtet end den nye lensmand Frederik Urne der er i 5. generation beslægtet med Niels Friis (og i 4. generation med Mette Urne og Mette Rønnow),

 

Den nye lensmand (Frederik Urne) sørger efterfølgende for, at flere af Erik Bredals nevøer også indstilles til embeder i Trondhjem som hhv. residerende kapellan ved Vor Frue kirke og konrektor ved latinskolen. Disse indstillinger følges naturligvis af biskoppen, der er deres farbror.

 

Den nævnte rektor er Anders’ og Annes sønnesøn Jens Pedersen Bredal. Han forlader i 1652 rektoratet i Trondhjem og vender tilbage til Danmark, hvor han får embede som sognepræst i Klovborg og dermed kommer til at bestyre Hardenbergfamiliens gravkrypt i kirken. Han gifter sig med en fjern slægtning, Marie Holgersdatter, der selv er af en ikke-ægteskabelig, gejstlig gren af den højadelige slægt Rosenkrantz. Hendes søster, Helene Holgersdatter, bliver senere gift med Anders og Annes oldebarn Hans Olufsen Nysted (”Neopolitan”), der er blevet sognepræst i Løsning og Korning, efter at han tidligere har været rektor for latinskolen i Horsens.

 

Ovennævnte teori er som nævnt underbygget med omfattende statistiske resultater - der er undersøgt i alt 20 ordinationer i Bredalslægten med ca. 50 lensmænd pr. undersøgt år. For samtlige lensmænd med gejstlig jurisdiktion er familierelationerne checket i forhold til henholdsvis Niels Friis, Mette Rønnow og Mette Urne. Resultatet er vældig klart, så jeg føler mig helt sikker på konklusionen vedrørende Niels Friis, med mindre det med sikkerhed kan påvises, at Anne først er født efter 1572 og at hendes tilnavn "Friis" er en senere tildigtning.

 

At hun skulle bære navnet uden at være i slægt (adelig eller ej) med en af de kendte Friis-familier anser jeg for meget usandsynligt. På dette tidlige tidspunkt (1570erne) er jeg overbevist om, at antallet af ikke-adelige, der har anvendt slægtsnavnet Friis må være ret begrænset. Det er først efter Ribe-Friiserne (der har navnet gennem ægteskab) og Aarslev-Friiserne, der også er af Hesselagerfamilien men som opgiver adelskabet midt i 1500-tallet (fx.Niels Jensen Friis i Tønder, født ca. 1560) at dette navn bliver mere almindeligt. Biskop Bredals søn Anders gifter sig ind i Niels Jensen Friis' efterslægt, men da biskoppens datter Anna Magdalene Friis Bredal er født i 1641, han hun jo allerede fået Friis-navnet mange år tidligere, så det må formodentlig være fra farmoren.

 

Hvis nogen kan oplyse, hvilken kilde informationen om Annes slægtsnavn Friis oprindeligt stammer fra, så er jeg meget interesseret i dette.Kunne det måske være fra biskop Laurids Jacobsen Hindsholms dagbøger eller fra J Blochs bog om den fynske gejstlighed?

 

Med venlig hilsen

 

Ole Rasmussen

[finn.holbek]

På trods af Ole Rasmussens påstande om det modsatte, så er der er ikke skyggen af bevis, hverken reelt eller "statistisk", for at Anne Nielsdatter skulle have adelige aner. Der findes et mylder af slægter fra Frisland, alle disse kan være i spil. At begrænse søgningen i hendes aner til nogle få danske adelsslægter, er kort sagt forkert.

 

Niels Friis og Vibeke Gyldenstiernes børn er alle nævnt med præcis fødselsdato, så glem alt om at der skulle have sneget sig en ekstra Anne ind i familien.

 

Glem også alle spekulationer om at Niels har lavet børn med andre adelsfruer, der er ikke absolut ingen dokumentation for at det skulle have været tilfældet.

 

Finn Holbek

Endret September 28, 2014 av finn.holbek

[Ole K. Rasmussen]

Hej,

 

Jeg synes, at jeg skylder dette forum en opdatering på denne nu 10 år gamle sag, således at diverse fejl kan blive rettet. Det var nemlig helt rigtigt, når Finn Holbek skrev, at oplysningerne i mit oprindelige indlæg var helt forkerte, for det var de altså, hvilket jeg beklager meget.😞

 

Mange af de oplysninger, som jeg dengang henviste til, var fundet på diverse internetsider – herunder Geni og andre slægtsforskningssider. Og mange af disse viste sig sidenhen at være helt forkerte. Det har endda senere vist sig, at også oplysninger fra fx ”Personalhistorisk Tidsskrift” og diverse leksika heller ikke altid var korrekte. Med dette indlæg håber jeg derfor, at alle vil se endegyldigt bort fra mit gamle indlæg – og at en lang række andre fejl, som fortsat florerer om Bredal- og Rogertfamilierne på diverse slægtssider, også kan blive rettet.

 

En væsentlig indvending er stadig, at Erik Bredals mor måske slet ikke hed Anne Nielsdatter Friis!

 

Liv Birgit Løkkens eget citat af gravskriften i Rudkøbing Kirke "Erlig oc gudfrygtig quinde Anne Nielsdatter Friis, salig hensoven i herren 6. julij 1623" er nemlig heller ikke korrekt. Som jeg skrev i mit tidligere indlæg, så kaldes hun i den originale optegnelse i Rudkøbings kirkebog kun Anne Nielsdatter – og altså ikke Friis.

 

Det er ikke lykkedes mig at finde nogen primærkilde, der kalder hende Friis – og jeg tvivler på, at hun har haft dette slægtsnavn, men jeg kan selvfølgelig ikke bevise, at der ikke eksisterer verificerbare kilder, der kunne have bibragt denne information. Derimod har jeg flere ideer til, hvordan en sådan fejl evt. kan være opstået – det vender jeg tilbage til.

 

Omkring 2015 begyndte jeg at undersøge forholdene om Bredalfamilien på mere systematisk og grundig vis, idet jeg nu søgte at verificere alle data direkte med primærkilder, og kun benytte data, der kunne verificeres med primærkilder eller veldokumenterede sekundærkilder.

 

Baseret på dette arbejde har jeg sidenhen bl.a. udarbejdet tre artikler om Bredalslægten fra Vejle, som er alle udgivet på wiberg-net.dk portalens artikelside (på on-line udgaven af S.V. Wibergs ”Præstehistorie”, som redigeres af Randi Rostrup). Disse artikler er alle fuldt kildebelagte og kan frit læses på nettet.

 

Især artiklen ”Om biskop Erich Bredal, hans hustru og deres efterslægt” i nyeste version er relevant i den aktuelle sammenhæng. Den påviser nemlig, at navnet Friis ikke indgår i Erich Bredals og Johanne Willumsdatter Rogerts børns navne, hvilket ellers set fejlagtigt anført på mange slægtssider. Ligeledes har det vist sig, at de fjernere slægtninge, der faktisk har navnet Friis, alle har fået dette fra anden side. Endelig er der anført et bud på, hvordan en fejllæsning af kirkebogen for Brønnøy evt. kan have ført til en forkert konklusion.

 

Det er også lykkedes mig at påvise Johanne Willumsdatter Rogerts herkomst – herunder at det ikke er hendes far, Willum Rogert, men derimod hendes stedfar Jacob Christensen, der var borgmester i Nykøbing Falster. At Willum Rogert alligevel kaldes borgmester alle steder i litteraturen, herunder hos Wiberg, Rhode, Erlandsen, Norsk Biografisk Leksikon m.fl. må skyldes, at den ældste trykte kilde til oplysningen er Jens Worm, der i sit ”Forsøg til et Lexicon over lærde danske og islandske mænd” skriver, at Bredals hustru Johanne er borgmesterdatter fra Nykøbing Falster. Men han oplyser ikke borgmesterens navn. Alle senere udgivelser har derfor konkluderet, at Willum Rogert måtte være borgmester – men det er altså næppe tilfældet.

 

Jens Worms egen kilde er antagelig hans egen oldefar Ole Worms efterladte breve, som han måske har haft haft lejlighed til at læse under udarbejdelsen af sit ”Lexicon”. Den udvalgte prins Christians livlæge i Nykøbing Falster, Henrik Køster, skriver nemlig i et brev i juni 1641 til dr. Ole Worm i København, at Nykøbing Falsters borgmester Jacob Christensen rejser til København og tager ind hos sin svigersøn Magister Erich Bredal, præst på Amager [Vor Frelser Sogn på Christianshavn].

 

At Jacob Christensen vitterlig er Johannes stedfar, da hendes mor, Magdalene Jensdatter som enke efter Willum gifter sig med Jacob Christensen, bevises også i artiklen om Erich Bredal.

 

Dette forhold bevirker, at Johanne - ud over sine 3 kendte ”Rogert” helsøskende - har yderligere 5 halvsøskende, hvoraf den ene, Maren Jacobsdatter, er gift med Trondhjem-præsten Peder Albertsen (Albertin). Det er derfor, at han i en obligation kalder Johanne for sin ”kære søster” (hun er hans versøster/svigerinde). Dette udsagn har ellers længe været en uløst gåde i slægtsforskerkredse, og har givet anledning til mange fejl i litteraturen og på nettet.

 

Oplysningerne om Peder Albertsens hustru, Maren, er således forkerte i både ”Den store Danske”, Dansk Biografisk Leksikon og hos Esmarch, og Maren er altså hverken datter af Willum Bredal eller – som andre skriver – datter af Erich Bredal og Johanne Rogert, som hun altså er hhv. svigerinde og halvsøster til.

 

Jacob Christensen og Magdalene Jensdatter er i øvrigt stamforældre til den kendte Hasselbalch-slægt i Danmark, som dermed er yderligere beslægtet med Bredalfamilien i Danmark og Norge - i forvejen var det kun kendt, at biskoppens bror Peder i Kettinge var gift med Jacob Christensens datter Ingeborg.

 

 

Hermed håber jeg endegyldigt at have lagt låg på sagen om Liv Birgit Løkkens indlæg, og jeg giver hende 100% ret i, at Erich Bredals mor ikke er datter af Lensmand Niels Friis på Tranekær!

 

Jeg vil gerne opfordre eventuelle læsere af dette indlæg, der måtte have anført forkerte Bredal-data på deres slægtssider, til at rette disse, så fejlene ikke lever videre på nettet.

 

Venlig hilsen

Ole Rasmussen