Delecontract,1846

[Espen Tjernshaugen]

Jeg har sendt en mail til Statsarkivet, så får jeg vente i spenning :-)

 

Om du får en fasit fra Statsarkivet vil det for sammenligningens skyld være veldig kjekt om du legger den inn her :)

[Marius Holm Enerud]

Om du får en fasit fra Statsarkivet vil det for sammenligningens skyld være veldig kjekt om du legger den inn her :)

 

 

Dessverre hadde ikke Statsarkivet noe eksisterende avskrift.

De skriver den kun av hvis teksten skal brukes til å dokumentere rettigheter og det kan jeg ikke si at den skal brukes til :-)

 

Men hvis vi får til å tyde linje 28-29 så har vi sikkert en oversettelse som er 95% riktig, og det synes jeg er kjemebra!

 

 

mvh

Marius H Enerud

[Espen Tjernshaugen]

Men hvis vi får til å tyde linje 28-29 så har vi sikkert en oversettelse som er 95% riktig, og det synes jeg er kjemebra!

 

Vet ikke om dette bildet er lettere å lese, men verdt et forsøk om noen vil prøve.

 

Linje 29:

27, tid, til hvilke vi ogsaa fælleds udreder et føderaad efter derom oprettet Contract. Ligesom vi ogsaa

28, fremdeles fælleds vedligeholde den i Bratfos hørende Dam for opsamling af Vand til Møllebrugene, forsaavidt [vi]

29, [......] [kand] [blive] tilpligtede at nedrive samme, saaledes er det ogsaa er selvfølge at Sagen derom fremdeles føres

30, for vores fælleds regning, og for at vi kunne have fælleds nytte af denne Dam, bestemmes det, at Damlugen

31, lukkes naar det ei, af Mangel paa Vand, længer kan males ordentligt enten med det nu havende, eller et senere

32, anleggende Maskinerie og bliver staaende lukket i en Tid af 36 Timer eller 1 1/2 Døgn,

 

http://www.arkivverk...y&idx_side=-140

 

Edit:

 

Det siste ordet fremdeles i linje 27 bytter plass med første ord ogsaa i linje 28, det fordi det er markert i kilden med nummer over hvert av disse ordene - fremdeles med 2 og ogsaa med 1. Videre blir det "vedligeholde den i Bratfos hørende Dam" istedet for "vedligeholds dam i Bratfos hørende Dam". Det gir jo den setningen litt mere mening. Dette er rettet i dette innlegget, men ikke i den fulle teksten lenger opp.

 

Edit 2:

 

Linje 28-29 sammenstilt:

Endret November 12, 2012 av Espen Tjernshaugen

[Espen Tjernshaugen]

Av og til er det dumt å ikke ta en nærmere kikk på innlegg lenger opp i tråden, for der i #24 ser jeg at Gunnar Sigdestad jo har presentert løsningen på den vanskeligste biten i linje 28-29. Beklager at jeg ikke tok notis av den før nå. Da ser det foreløbig slik ut:

 

http://www.arkivverk...y&idx_side=-140

01, Delecontract. Undertegnede jeg Peter Schau og jeg Hans Bøhn, Lensmand i Ullensagers Thinglaug, som fælleds Eiere i

02, en endnu uskyldsat 1/4 part af Gaarden Aas samt en ubetydelig, endnu ustykket, part af gaarden Vogstad, følgelig skjø-

03, ter af 20de April 1841, Thinglæst 20de Juli 1841, og de derunder opførte 2 Møllebruger, Ikornrud og Bratfos kaldet, ere blevne eni-

04, ge om at ophæve fælledskabet og dele disse eiendomme imellem os saaledes: Jeg Schau modtager for min Deel (altsaa 1/8 part)

05, i den øvre eller vestre Deel af det ved Gaardens Huse liggende Hovedjorde, Ødegaardsjordet og den saakaldte Sand samt den

06, nordre Deel af Fehagen, alt efter de Jndhegninger og Delegjærder, disse Eiendomme nu have. Videre det for disse mine

07, Eiendomme beleiligere beliggende Ikornrud Møllebrug, Pladsen Ikornrud, hele den vores 1/4 Part tilliggende Skov paa

08, Moen eller nedenfor Bratfos Bækken, foruden et, med mærkede Træer afdeelt, stykke af Sydmarken, Skindfældholtet kal-

09, det, som begrændses paa vestre kant af Fladbybraatene eller Mark og forøvrigt adskilles fra min Eiendom af Moen kun med

10, Bækken, som fører til Bratfos, samt endelig i det Hele det indkjøbte stykke af gaarden Vogstad. Mig Bøhn derimod tilfalder:

11, den nedre eller østre deel af Hovedjordet ved Gaarden, det sakaldte Vogstadjordet eller Braate, den saakaldte

12, Eidsbraate og den søndre deel af Lisagen, ogsaa alt efter de nu havende Indhægninger og delegiærder. Videre

13, Bratfos Møllebrug og Plads, Pladsen Hestebraaten, Pladsen Sollien, den saakaldte Skrædderstuløkke, som nu beboes af

14, Anders Nielsen, af Udmarken den saakaldte Kavlebrobraaten som begrendses af Bratfosløkken paa nordre kant, af

15, den Vei som fører fra Bratfos sydefter til Lars Smedstuens eller Aas Løkke paa østre kant, af Aas Løkke eller

16, den Vei som fører opefter til fjeldet paa søndre kant, og af Gulbrand Aas Skovdeel paa vestre kant. Endelig til-

17, falder: mig den deel af Sydmarken som grændser til Fladbysæterbraatene og Løkken i Vest, samt forøvrigt:

18, Syd og Øst begrændses af Gulbrand Torgersen Aas Skovdeel paa det stykke [....], som foran er beskrevet og an-

19, ført at tilfalde Schau. Den Forpagtning som haves paa den Løkke, som nu bruges og beboes af Mølleren ved Jkorn-

20, rud tilfalder saaledes følgelig nu mig, Schau alene, imod at jeg erlægger den deraf svarende aarlige Afgift, hvori-

21, mod ieg, Bøhn, udreder saavel den af Pladsen Bratfos som af Malnings og Opdæmnings-Rætten ved Bratfod Brug sva-

22, rende aarlige Afgift. De Huse som staar paa Pladsene, tilfalder Den, som disse saaledes ved Delingen ere tilfalden, for-

23, saavidt de ikke ere Naboernes Eiendom, ligesom det er en selvfølge, at de ved ethvert Møllebrug staaende og

24, af os opførte Huse følger disse. Derimod vilde de paa Gaarden Aas staaende, os tilhørende gamle Huse, nemlig

25, en Stuebygning, en Stolpebod og en liden Kjællerbod, fremdeles blive en fælleds Eiendom og af os saa-

26, ledes fælleds vedligeholdes til beboelse for Føderaadsmanden Christian Halvorsen og Huustru for deres leve-

27, tid, til hvilke vi ogsaa fælleds udreder et føderaad efter derom oprettet Contract. Ligesom vi ogsaa

28, fremdeles fælleds vedligeholde den i Bratfos hørende Dam for opsamling af Vand til Møllebrugene, forsaavidt vi

29, ved dom Dom blive tilpligtede at nedrive samme, saaledes er det ogsaa er selvfølge at Sagen derom fremdeles føres

30, for vores fælleds regning, og for at vi kunne have fælleds nytte af denne Dam, bestemmes det, at Damlugen

31, lukkes naar det ei, af Mangel paa Vand, længer kan males ordentligt enten med det nu havende, eller et senere

32, anleggende Maskinerie og bliver staaende lukket i en Tid af 36 Timer eller 1 1/2 Døgn, som er den længste Tid

33, der skulle kunne dæmmes, ligesom Lugen heller ikke skulde kunde aabnes efter en kortere Tids Dæmning, uden

34, efter fælleds Overenskomst mellom os eller vores Møllere. Forsaavidt det maatte være flere og bedre Qværne

35, ved det ene Møllebrug end det andet, da forbeholder vi os gjensidig Ret til at ombytte een eller fler af disse, saa-

36, ledes at enhver af os erholder, saavidt muligt, lige gode Qværne af det ved begge Brug nu havende. Endelig erklæres,

37, at vi udreder hver det halve af Omkostningen ved den Skyldsetningsforretning, som formodentlig vil blive en følge

38, af denne Deling. Forestaaende Delecontract bekræftes under vore hænder, i overværelse af 2de, af os tilkaldte, med-

39, underskrivende Vidner. Algarheim den 12 Decbr 1846. P. Schau. H. Bøhn.

[Gunnar Sigdestad]

Dersom det synes å skurre med transkripsjonen, skulle det vel gå an å ta ein telefon til Statsarkivet og be dei lese desse 2 linjene frå tingboka, eller få transkripsjonen frå dei skriftleg. Eg har fleire gonger fått slik hjelp frå Statsarkivet i Bergen, der dei alltid yter topp service.

[Marius Holm Enerud]

Ja, nå fikk jeg faktisk hjelp fra Statarkivet i Oslo med de siste linjene.

Her er mailen:

 

Tyding av delekontrakt av 06.12.1847 vedrørende gnr/bnr 81/20 i Nes sorenskriveri

 

 

Linje 14 er skrevet av riktig.

Linje 18 skal være ....paa det stykke ved, som foran er beskrevet og anført....

Linje 28 og 29: Ligesom vi fremdeles ogsaa fælleds vedligeholdelse den i Bratfos hørende Dam for opsamling av Vand til Møllebrugene, forsaavidt nu vi ved Dom blive tilpligtede at nedrive samme, saaledes er det ogsaa en selvfølge at .....

[Marius Holm Enerud]

Da ble den endelige(?) transkripsjonen slik:

 

http://www.arkivverk...y&idx_side=-140

 

01, Delecontract. Undertegnede jeg Peter Schau og jeg Hans Bøhn, Lensmand i Ullensagers Thinglaug, som fælleds Eiere i

02, en endnu uskyldsat 1/4 part af Gaarden Aas samt en ubetydelig, endnu ustykket, part af gaarden Vogstad, følgelig skjø-

03, ter af 20de April 1841, Thinglæst 20de Juli 1841, og de derunder opførte 2 Møllebruger, Ikornrud og Bratfos kaldet, ere blevne eni-

04, ge om at ophæve fælledskabet og dele disse eiendomme imellem os saaledes: Jeg Schau modtager for min Deel (altsaa 1/8 part)

05, i den øvre eller vestre Deel af det ved Gaardens Huse liggende Hovedjorde, Ødegaardsjordet og den saakaldte Sand samt den

06, nordre Deel af Fehagen, alt efter de Jndhegninger og Delegjærder, disse Eiendomme nu have. Videre det for disse mine

07, Eiendomme beleiligere beliggende Ikornrud Møllebrug, Pladsen Ikornrud, hele den vores 1/4 Part tilliggende Skov paa

08, Moen eller nedenfor Bratfos Bækken, foruden et, med mærkede Træer afdeelt, stykke af Sydmarken, Skindfældholtet kal-

09, det, som begrændses paa vestre kant af Fladbybraatene eller Mark og forøvrigt adskilles fra min Eiendom af Moen kun med

10, Bækken, som fører til Bratfos, samt endelig i det Hele det indkjøbte stykke af gaarden Vogstad. Mig Bøhn derimod tilfalder:

11, den nedre eller østre deel af Hovedjordet ved Gaarden, det sakaldte Vogstadjordet eller Braate, den saakaldte

12, Eidsbraate og den søndre deel af Lisagen, ogsaa alt efter de nu havende Indhægninger og delegiærder. Videre

13, Bratfos Møllebrug og Plads, Pladsen Hestebraaten, Pladsen Sollien, den saakaldte Skrædderstuløkke, som nu beboes af

14, Anders Nielsen, af Udmarken den saakaldte Kavlebrobraaten som begrendses af Bratfosløkken paa nordre kant, af

15, den Vei som fører fra Bratfos sydefter til Lars Smedstuens eller Aas Løkke paa østre kant, af Aas Løkke eller

16, den Vei som fører opefter til fjeldet paa søndre kant, og af Gulbrand Aas Skovdeel paa vestre kant. Endelig til-

17, falder: mig den deel af Sydmarken som grændser til Fladbysæterbraatene og Løkken i Vest, samt forøvrigt:

18, Syd og Øst begrændses af Gulbrand Torgersen Aas Skovdeel paa det stykke ved, som foran er beskrevet og an-

19, ført at tilfalde Schau. Den Forpagtning som haves paa den Løkke, som nu bruges og beboes af Mølleren ved Jkorn-

20, rud tilfalder saaledes følgelig nu mig, Schau alene, imod at jeg erlægger den deraf svarende aarlige Afgift, hvori-

21, mod ieg, Bøhn, udreder saavel den af Pladsen Bratfos som af Malnings og Opdæmnings-Rætten ved Bratfod Brug sva-

22, rende aarlige Afgift. De Huse som staar paa Pladsene, tilfalder Den, som disse saaledes ved Delingen ere tilfalden, for-

23, saavidt de ikke ere Naboernes Eiendom, ligesom det er en selvfølge, at de ved ethvert Møllebrug staaende og

24, af os opførte Huse følger disse. Derimod vilde de paa Gaarden Aas staaende, os tilhørende gamle Huse, nemlig

25, en Stuebygning, en Stolpebod og en liden Kjællerbod, fremdeles blive en fælleds Eiendom og af os saa-

26, ledes fælleds vedligeholdes til beboelse for Føderaadsmanden Christian Halvorsen og Huustru for deres leve-

27, tid, til hvilke vi ogsaa fælleds udreder et føderaad efter derom oprettet Contract. Ligesom vi ogsaa

28, fremdeles fælleds vedligeholdelse den i Bratfos hørende Dam for opsamling av Vand til Møllebrugene, forsaavidt nu vi

29, ved Dom blive tilpligtede at nedrive samme, saaledes er det ogsaa en selvfølge at Sagen derom fremdeles føres

30, for vores fælleds regning, og for at vi kunne have fælleds nytte af denne Dam, bestemmes det, at Damlugen

31, lukkes naar det ei, af Mangel paa Vand, længer kan males ordentligt enten med det nu havende, eller et senere

32, anleggende Maskinerie og bliver staaende lukket i en Tid af 36 Timer eller 1 1/2 Døgn, som er den længste Tid

33, der skulle kunne dæmmes, ligesom Lugen heller ikke skulde kunde aabnes efter en kortere Tids Dæmning, uden

34, efter fælleds Overenskomst mellom os eller vores Møllere. Forsaavidt det maatte være flere og bedre Qværne

35, ved det ene Møllebrug end det andet, da forbeholder vi os gjensidig Ret til at ombytte een eller fler af disse, saa-

36, ledes at enhver af os erholder, saavidt muligt, lige gode Qværne af det ved begge Brug nu havende. Endelig erklæres,

37, at vi udreder hver det halve af Omkostningen ved den Skyldsetningsforretning, som formodentlig vil blive en følge

38, af denne Deling. Forestaaende Delecontract bekræftes under vore hænder, i overværelse af 2de, af os tilkaldte, med-

39, underskrivende Vidner. Algarheim den 12 Decbr 1846. P. Schau. H. Bøhn.

 

 

 

Tusen takk; Gunnar, Espen og de andre som har bidratt! :D

 

Dette var veldig gøy å være med på. Gir meg motivasjon til å prøve å lære litt mer gotisk skrift i fremtiden :-)

[Espen Tjernshaugen]

Ja, nå fikk jeg faktisk hjelp fra Statarkivet i Oslo med de siste linjene.

Her er mailen:

 

Tyding av delekontrakt av 06.12.1847 vedrørende gnr/bnr 81/20 i Nes sorenskriveri

 

 

Linje 14 er skrevet av riktig.

Linje 18 skal være ....paa det stykke ved, som foran er beskrevet og anført....

Linje 28 og 29: Ligesom vi fremdeles ogsaa fælleds vedligeholdelse den i Bratfos hørende Dam for opsamling av Vand til Møllebrugene, forsaavidt nu vi ved Dom blive tilpligtede at nedrive samme, saaledes er det ogsaa en selvfølge at .....

 

Hei igjen Marius, fint du la ut dette.

 

Her er jeg helt uenig med Statsarkivet når de har tydet det til vedligeholdelse i linje 28. Det er ingen ending -lse i det ordet. Det som vitterlig står er vedligeholde, jeg har markert dette greit i bildet nedenfor:

 

Når det gjelder ordet ved i linje 18 synes også det å skurre, da det synes klart å kunne telles 4 bokstaver der. Noe godt forslag har jeg ikke, men det ingen automatikk i at siste bokstav er en d - fordi denne skriveren bruker samme "halen" på flere bokstaver når det er i slutten av et ord, eksempelvis er e - n - r - s gitt samme oppadgående hale i denne teksten. Hvis man ikke klarer å få ordet ved til å stemme med tegnene i dokumentet ved selvsyn eller ved at noen kan begrunne og forklare tolkningen - da mener jeg det er bedre å la det stå åpent markert med klammer og punktum.

 

Noen som har flere innspill? :)

[Marius Holm Enerud]

Takk for innspillet, Espen!

 

Er jo litt betenkelig at Statsarkivet sin representant kan ta såpass feil. Godt ikke dette dokumentet skal brukes i noe rettslig...

[Else B. Rustad]

Linje 18 mener jeg det står:

...paa det Stykke nær, som foran er beskrevet... hvilket jo gir en helt annen mening!

På linje 28 leser jeg:

...Ligesom vi ogsaa fremdeles fælleds vedligeholde den i....osv. Her er ingen vedligeholdelse, nei.

[Espen Tjernshaugen]

Takk for innspillet, Espen!

 

Er jo litt betenkelig at Statsarkivet sin representant kan ta såpass feil. Godt ikke dette dokumentet skal brukes i noe rettslig...

Linje 18 mener jeg det står:

...paa det Stykke nær, som foran er beskrevet... hvilket jo gir en helt annen mening!

På linje 28 leser jeg:

...Ligesom vi ogsaa fremdeles fælleds vedligeholde den i....osv. Her er ingen vedligeholdelse, nei.

 

Det gir helt riktig en annen og riktigere mening, Else. Jeg har fundert litt mer på dette ordet som du leser som "nær". Det gir så absolutt en bedre mening til setningen og sammenhengen, men jeg klarer ikke se det ut av bokstavene. Et annet ord som kan passe er "mod", og det vil gi tilnærmet samme mening som "nær". I bildet nedenfor har jeg fått det til å stemme når jeg sammenligner bokstavene "m" og "o" - men er slett ikke sikker så det ville vært flott om du eller andre kunne vurdert dette.

[Gunnar Sigdestad]

Teorien til Else om at det kan stå "nær", er interessant, og eg trur eg vil støtte den.

 

"Nær" tyder her "unnateke", ikkje nær, som i kort avstand, men som i "alle så nær som ein"... :)

 

..."paa det Stykke nær..." betyr altså "unntatt det stykket"

[Espen Tjernshaugen]

Teorien til Else om at det kan stå "nær", er interessant, og eg trur eg vil støtte den.

 

"Nær" tyder her "unnateke", ikkje nær, som i kort avstand, men som i "alle så nær som ein"... :)

 

..."paa det Stykke nær..." betyr altså "unntatt det stykket"

 

Ja Gunnar, når jeg nå ser det i den sammenhengen så virker det plausibelt (jeg hadde i tankene en annen betydning/formulering av setningenmed ordet mod). Og når jeg tenker over det så samsvarer ikke halen eller stammen i siste ordet med en "d" som ellers i teksten er ført mye høyere opp - og det er derfor mer sannsynlig at siste bokstav er en "r" som i ordet nær.

 

Det eneste da er at første bokstav fortsatt for meg ser mer ut som en "m", men jeg er egentlig overbevist av Else sin tolkning her :)

 

Er avskriften nå endelig komplett?

 

01, Delecontract. Undertegnede jeg Peter Schau og jeg Hans Bøhn, Lensmand i Ullensagers Thinglaug, som fælleds Eiere i

02, en endnu uskyldsat 1/4 part af Gaarden Aas samt en ubetydelig, endnu ustykket, part af gaarden Vogstad, følgelig skjø-

03, ter af 20de April 1841, Thinglæst 20de Juli 1841, og de derunder opførte 2 Møllebruger, Ikornrud og Bratfos kaldet, ere blevne eni-

04, ge om at ophæve fælledskabet og dele disse Eiendomme imellem os saaledes: Jeg Schau modtager for min Deel (altsaa 1/8 part)

05, i den øvre eller vestre Deel af det ved Gaardens Huse liggende Hovedjorde, Ødegaardsjordet og den saakaldte Sand samt den

06, nordre Deel af Fehagen, alt efter de Indhegninger og Delegjærder, disse Eiendomme nu have. Videre det for disse mine

07, Eiendomme beleiligere beliggende Ikornrud Møllebrug, Pladsen Ikornrud, hele den vores 1/4 Part tilliggende Skov paa

08, Moen eller nedenfor Bratfos Bækken, foruden et, med mærkede Træer afdeelt, stykke af Sydmarken, Skindfældholtet kal-

09, det, som begrændses paa vestre kant af Fladbybraatene eller Mark og forøvrigt adskilles fra min Eiendom af Moen kun med

10, Bækken, som fører til Bratfos, samt endelig i det Hele det indkjøbte stykke af gaarden Vogstad. Mig Bøhn derimod tilfalder:

11, den nedre eller østre deel af Hovedjordet ved Gaarden, det sakaldte Vogstadjordet eller Braate, den saakaldte

12, Eidsbraate og den søndre deel af Lisagen, ogsaa alt efter de nu havende Indhægninger og delegiærder. Videre

13, Bratfos Møllebrug og Plads, Pladsen Hestebraaten, Pladsen Sollien, den saakaldte Skrædderstuløkke, som nu beboes af

14, Anders Nielsen, af Udmarken den saakaldte Kavlebrobraaten som begrendses af Bratfosløkken paa nordre kant, af

15, den Vei som fører fra Bratfos sydefter til Lars Smedstuens eller Aas Løkke paa østre kant, af Aas Løkke eller

16, den Vei som fører opefter til fjeldet paa søndre kant, og af Gulbrand Aas Skovdeel paa vestre kant. Endelig til-

17, falder: mig den deel af Sydmarken som grændser til Fladbysæterbraatene og Løkken i Vest, samt forøvrigt:

18, Syd og Øst begrændses af Gulbrand Torgersen Aas Skovdeel paa det stykke nær, som foran er beskrevet og an-

19, ført at tilfalde Schau. Den Forpagtning som haves paa den Løkke, som nu bruges og beboes af Mølleren ved Ikorn-

20, rud tilfalder saaledes følgelig nu mig, Schau alene, imod at jeg erlægger den deraf svarende aarlige Afgift, hvori-

21, mod ieg, Bøhn, udreder saavel den af Pladsen Bratfos som af Malnings og Opdæmnings-Rætten ved Bratfod Brug sva-

22, rende aarlige Afgift. De Huse som staar paa Pladsene, tilfalder Den, som disse saaledes ved Delingen ere tilfalden, for-

23, saavidt de ikke ere Naboernes Eiendom, ligesom det er en selvfølge, at de ved ethvert Møllebrug staaende og

24, af os opførte Huse følger disse. Derimod vilde de paa Gaarden Aas staaende, os tilhørende gamle Huse, nemlig

25, en Stuebygning, en Stolpebod og en liden Kjællerbod, fremdeles blive en fælleds Eiendom og af os saa-

26, ledes fælleds vedligeholdes til beboelse for Føderaadsmanden Christian Halvorsen og Huustru for deres leve-

27, tid, til hvilke vi ogsaa fælleds udreder et føderaad efter derom oprettet Contract. Ligesom vi ogsaa

28, fremdeles fælleds vedligeholde den i Bratfos hørende Dam for opsamling av Vand til Møllebrugene, forsaavidt nu vi

29, ved Dom blive tilpligtede at nedrive samme, saaledes er det ogsaa en selvfølge at Sagen derom fremdeles føres

30, for vores fælleds regning, og for at vi kunne have fælleds nytte af denne Dam, bestemmes det, at Damlugen

31, lukkes naar det ei, af Mangel paa Vand, længer kan males ordentligt enten med det nu havende, eller et senere

32, anleggende Maskinerie og bliver staaende lukket i en Tid af 36 Timer eller 1 1/2 Døgn, som er den længste Tid

33, der skulle kunne dæmmes, ligesom Lugen heller ikke skulde kunde aabnes efter en kortere Tids Dæmning, uden

34, efter fælleds Overenskomst mellom os eller vores Møllere. Forsaavidt det maatte være flere og bedre Qværne

35, ved det ene Møllebrug end det andet, da forbeholder vi os gjensidig Ret til at ombytte een eller fler af disse, saa-

36, ledes at enhver af os erholder, saavidt muligt, lige gode Qværne af det ved begge Brug nu havende. Endelig erklæres,

37, at vi udreder hver det halve af Omkostningen ved den Skyldsetningsforretning, som formodentlig vil blive en følge

38, af denne Deling. Forestaaende Delecontract bekræftes under vore hænder, i overværelse af 2de, af os tilkaldte, med-

39, underskrivende Vidner. Algarheim den 12 Decbr 1846. P. Schau. H. Bøhn.

[Gunnar Sigdestad]

Dette ser fint ut, men eg ville ha brukt stor E i Eiendomme i linje 4, I i stadenfor J i Indhegninger i linje 6, og Ikorn istadenfor Jkorn i linje 19...

[Espen Tjernshaugen]

Dette ser fint ut, men eg ville ha brukt stor E i Eiendomme i linje 4, I i stadenfor J i Indhegninger i linje 6, og Ikorn istadenfor Jkorn i linje 19...

 

Da er det rettet, Gunnar. Til mine egne avskrifter og mitt bruk har jeg etterhvert gått over til å normalisere bruken av stor forbokstav og kombinasjoner som J/I, samt skriver en del forkortelser helt ut. Her på forumet gjelder det vel å være mest mulig kildetro.

 

Da kan vi vel konkludere med at det var Else som fikk den siste biten på plass i puslespillet. Det tok oss noen måneder, men jeg synes det har vært en god dugnad og en morsom måte å jobbe på :)

 

01, Delecontract. Undertegnede jeg Peter Schau og jeg Hans Bøhn, Lensmand i Ullensagers Thinglaug, som fælleds Eiere i

02, en endnu uskyldsat 1/4 part af Gaarden Aas samt en ubetydelig, endnu ustykket, part af gaarden Vogstad, følgelig skjø-

03, ter af 20de April 1841, Thinglæst 20de Juli 1841, og de derunder opførte 2 Møllebruger, Ikornrud og Bratfos kaldet, ere blevne eni-

04, ge om at ophæve fælledskabet og dele disse Eiendomme imellem os saaledes: Jeg Schau modtager for min Deel (altsaa 1/8 part)

05, i den øvre eller vestre Deel af det ved Gaardens Huse liggende Hovedjorde, Ødegaardsjordet og den saakaldte Sand samt den

06, nordre Deel af Fehagen, alt efter de Indhegninger og Delegjærder, disse Eiendomme nu have. Videre det for disse mine

07, Eiendomme beleiligere beliggende Ikornrud Møllebrug, Pladsen Ikornrud, hele den vores 1/4 Part tilliggende Skov paa

08, Moen eller nedenfor Bratfos Bækken, foruden et, med mærkede Træer afdeelt, stykke af Sydmarken, Skindfældholtet kal-

09, det, som begrændses paa vestre kant af Fladbybraatene eller Mark og forøvrigt adskilles fra min Eiendom af Moen kun med

10, Bækken, som fører til Bratfos, samt endelig i det Hele det indkjøbte stykke af gaarden Vogstad. Mig Bøhn derimod tilfalder:

11, den nedre eller østre deel af Hovedjordet ved Gaarden, det sakaldte Vogstadjordet eller Braate, den saakaldte

12, Eidsbraate og den søndre deel af Lisagen, ogsaa alt efter de nu havende Indhægninger og delegiærder. Videre

13, Bratfos Møllebrug og Plads, Pladsen Hestebraaten, Pladsen Sollien, den saakaldte Skrædderstuløkke, som nu beboes af

14, Anders Nielsen, af Udmarken den saakaldte Kavlebrobraaten som begrendses af Bratfosløkken paa nordre kant, af

15, den Vei som fører fra Bratfos sydefter til Lars Smedstuens eller Aas Løkke paa østre kant, af Aas Løkke eller

16, den Vei som fører opefter til fjeldet paa søndre kant, og af Gulbrand Aas Skovdeel paa vestre kant. Endelig til-

17, falder: mig den deel af Sydmarken som grændser til Fladbysæterbraatene og Løkken i Vest, samt forøvrigt:

18, Syd og Øst begrændses af Gulbrand Torgersen Aas Skovdeel paa det stykke nær, som foran er beskrevet og an-

19, ført at tilfalde Schau. Den Forpagtning som haves paa den Løkke, som nu bruges og beboes af Mølleren ved Ikorn-

20, rud tilfalder saaledes følgelig nu mig, Schau alene, imod at jeg erlægger den deraf svarende aarlige Afgift, hvori-

21, mod ieg, Bøhn, udreder saavel den af Pladsen Bratfos som af Malnings og Opdæmnings-Rætten ved Bratfod Brug sva-

22, rende aarlige Afgift. De Huse som staar paa Pladsene, tilfalder Den, som disse saaledes ved Delingen ere tilfalden, for-

23, saavidt de ikke ere Naboernes Eiendom, ligesom det er en selvfølge, at de ved ethvert Møllebrug staaende og

24, af os opførte Huse følger disse. Derimod vilde de paa Gaarden Aas staaende, os tilhørende gamle Huse, nemlig

25, en Stuebygning, en Stolpebod og en liden Kjællerbod, fremdeles blive en fælleds Eiendom og af os saa-

26, ledes fælleds vedligeholdes til beboelse for Føderaadsmanden Christian Halvorsen og Huustru for deres leve-

27, tid, til hvilke vi ogsaa fælleds udreder et føderaad efter derom oprettet Contract. Ligesom vi ogsaa

28, fremdeles fælleds vedligeholde den i Bratfos hørende Dam for opsamling av Vand til Møllebrugene, forsaavidt nu vi

29, ved Dom blive tilpligtede at nedrive samme, saaledes er det ogsaa en selvfølge at Sagen derom fremdeles føres

30, for vores fælleds regning, og for at vi kunne have fælleds nytte af denne Dam, bestemmes det, at Damlugen

31, lukkes naar det ei, af Mangel paa Vand, længer kan males ordentligt enten med det nu havende, eller et senere

32, anleggende Maskinerie og bliver staaende lukket i en Tid af 36 Timer eller 1 1/2 Døgn, som er den længste Tid

33, der skulle kunne dæmmes, ligesom Lugen heller ikke skulde kunde aabnes efter en kortere Tids Dæmning, uden

34, efter fælleds Overenskomst mellom os eller vores Møllere. Forsaavidt det maatte være flere og bedre Qværne

35, ved det ene Møllebrug end det andet, da forbeholder vi os gjensidig Ret til at ombytte een eller fler af disse, saa-

36, ledes at enhver af os erholder, saavidt muligt, lige gode Qværne af det ved begge Brug nu havende. Endelig erklæres,

37, at vi udreder hver det halve af Omkostningen ved den Skyldsetningsforretning, som formodentlig vil blive en følge

38, af denne Deling. Forestaaende Delecontract bekræftes under vore hænder, i overværelse af 2de, af os tilkaldte, med-

39, underskrivende Vidner. Algarheim den 12 Decbr 1846. P. Schau. H. Bøhn.

[Marius Holm Enerud]

Beklager at jeg har vært litt "fraværende" på forumet den siste tiden.

 

Vil igjen bare få takk hjerteligst for all tyding og innspill til denne skriften!

Jeg synes det er en spennende tekst som gir meg mye informasjon om en svunnen tid.

 

Et spørsmål jeg lurer på: Er det virkelig slik at "Ikornrud" har "i" som første bokstav? Navnet har så lenge jeg vet blitt skrevet "Ekornrud".

Men på Ullensaker-dialekta så uttaler man Ekornrud som "Ikornrud" og det er kanskje derfor det har blitt skrevet slik...?

 

Godt Nytt år! :-)

 

 

mvh

 

Marius H Enerud

[Espen Tjernshaugen]

Et spørsmål jeg lurer på: Er det virkelig slik at "Ikornrud" har "i" som første bokstav? Navnet har så lenge jeg vet blitt skrevet "Ekornrud".

Men på Ullensaker-dialekta så uttaler man Ekornrud som "Ikornrud" og det er kanskje derfor det har blitt skrevet slik...?

 

Hei igjen Marius.

 

Det står Jkornrud, og stor i ble skrevet som J - altså Ikornrud. Navnet har som du er inne på blitt skrevet lik uttalen, det er ikke mer merkelig enn det;)

[Gunnar Sigdestad]

Eg vil tolke det slik at det står Ikornrud, i og med at bokstaven ikkje går nedom linja, som bokstaven "J" vanlegvis gjer. Mange skreiv, eller skriv framleis, strek over I-en, slik som her. Jamfør fyrste bokstaven i "Indhægninger", der fyrste bokstaven er den same. :)

[Marius Holm Enerud]

Takk for svar, Espen og Gunnar!

 

 

mvh

Marius

[Marius Holm Enerud]

Hei igjen,

 

Jeg blir ikke helt ferdig med denne teksten :-)

 

Jeg lurer på hva forfatteren har ment med en setning i teksten. (linje nr. 27-30):

 

27, Ligesom vi ogsaa

28, fremdeles fælleds vedligeholde den i Bratfos hørende Dam for opsamling av Vand til Møllebrugene, forsaavidt nu vi

29, ved Dom blive tilpligtede at nedrive samme, saaledes er det ogsaa en selvfølge at Sagen derom fremdeles føres

30, for vores fælleds regning,

 

Menes det her at man (ved Loven) hadde blitt pålagt å rive (demontere) en sag som skal ha stått i nærheten av møllebrukene?

 

 

mvh

Marius H Enerud

[Espen Tjernshaugen]

Hei igjen Marius, jeg oppfatter det sånn at det er utgiftene til en samtidig pågående sak (Sagen) som de skal ta på felles regning.

[Marius Holm Enerud]

Aha!

Altså "sak" og ikke "sag". :-)

 

takker! :-)

[Marius Holm Enerud]

Hei igjen,

 

 

Blir ikke helt ferdig med denne teksten:

Ble disse 2 eierne forpliktet til å rive ned ("nedrive", altså: avvikle?) møllebruket? Tror ikke Espen svarte meg på den :-)

(I så fall bør vel denne saken stå nevnt i en bok et sted?)

 

 

mvh

Marius 

 

[Espen Tjernshaugen]

Hei Marius,

 

Det kan være jeg tar feil, men jeg forstår det slik: at det samtidig som denne delingsforretningen ble forfattet pågikk en sak hvor utfallet kunne bli en dom hvor de kunne bli tilpliktet å rive mølledammen. Utfallet av den eventuelle dommen var enda ikke kjent og denne setningen eller punktet i delingsforretningen ble skrevet slik at det ble fastsatt hvem som skulle betale kommende utgifter ved en eventuell fremtidig riving av dammen. Her blir det bestemt at hvis det kom en dom hvor de ble pålagt å rive dammen så skulle de dele på de utgiftene dette ville medføre.

 

Tingbøker som er lagt ut for Øvre Romerike: http://arkivverket.no/URN:rg_read/search/?rettsinstans=&fylke=02&embete=%C3%98vre+Romerike+sorenskriveri&protokoll=&periode=&navn=

 

Nest nederst finnes et register med bl. a. eiendomssaker:

 

Kildeinformasjon: Akershus fylke, Øvre Romerike sorenskriveri, Ekstrarettsprotokoll (SAO/A-10649/F/Fc/Fca/L0019), 1794-1855, oppb: Statsarkivet i Oslo.

Merknader: Gårds-, person- og sakregister for ekstrarettsprotokoller 1794-1803 (ca nr. 6-7) og ca 1816-1855 (Litr. A-M, hvorav A-I i Øvre Romerike sorenskriveri, J-M i Eidsvoll- og K-M i Nes sorenskriveri). (Rettsprotokoll 4944).

Permanent sidelenke: http://arkivverket.no/URN:rg_read/40382/4/

 

Les «Merknader» under kildeinformasjonen. Om du finner den aktuelle saken så er det ikke sikkert at protokollen du er ute etter er utlagt på nett, men du vil ha en kildehenvisning å gi videre til Statsarkivet.

[Espen Tjernshaugen]

Fikk du noe ut av svaret jeg ga?