"jeg har indført Hestekjøds Spiisning og næsten udryddet enhver Fordom derimod"

[Gunnar Aabøe]

I disse dager med mye oppstyr rundt bruk av hestkjøtt kan det være morsomt å ta en titt tilbake til uårene tidlig på 1800 tallet og se hva som skrives om dette:

 

 

Brev dat. 10/12-1809 fra sogneprest Søren Georg Abel i

Gjerstad til kjøpmann Joseph Albert Moss, Berg ved Kragerø.

 

Originalbrevet fra Søren Georg Abel tilhører Berg - Kragerø

Museum. Transkribert 22/1-1989 av Håkon Finstad.

 

Utdrag av brevet:

 

" Den anden

Forbedring er: jeg har indført Hestekjøds Spiisning og næsten

udryddet enhver Fordom derimod, uden en eneste Gang at præke

derom. Den 18de Octobr. sidstleden, slagtede jeg den første Hest

i nogle Almuesmænds Overværelse. Det var en rød feed Fuxe, 22 Aar

gammel, for hvilken jeg gav 15 rd. Gud veed hvorfor man har

nedgravet saa mangen spiselig Krop i Jorden? Jeg vilde ej

undvære dette Næringsmiddel blot i Aar for 50 rd i min

Huusholdning. Det er noget andet end Mosen, om hvilken jeg kuns

har hørt en rigtig Dom af en Kone i Kiil: Gud veed enten det er

bedst at sulte eller æde sig ihjel. I Kraft overgaaer Hestekjød

enhver mig bekjendt Kjødspiise, og Pølser deraf er en reen

Delicatesse. Den 21de Søndag efter Trinitates gav jeg mit Sogns

Hæderligste Mænd og Qvinder et Hestemaaltiid, enhver var tilfreds

og spiste med Velbehag. Gud være lovet ogsaa for denne Gave!"

 

Et annet brev om samme tema:

 

Brevkopibok (1802-1815) for sogneprest Drejer i Kragerø, fol.

54 b og 55 a: Innkomne skriv om spising av hestekjøtt.

Transkribert 7/3-1989 av Håkon Finstad.

 

 

Anno 1810 (dato ikke oppgitt) ankom følgende Circulaire:

 

Doctor og Professor Viborg: Afhandling om Hestekjøds

Spiisning.

 

 

Under 19de f.M (trolig mai) har det Høykongelige Danske

Cancellie tilskrevet mig saaledes:

 

Ligesom den hidtil herskende Fordom mod Hestekjøds Anvendelse

til Føde for Mennesker ganske er overvundet i Kjøbenhavn, og et

offentligt Hesteslagteri der bleven indrettet, saaledes ønsker

Hans Majestæt ogsaa, at ovennævnte Brug af dette renlige

Huusdyrs-Kjød maatte blive almindelig udbredt i alle Provindser i

begge Riger.

 

Allerhøjstsamme har til den Ende bemyndiget Cancelliet til at

tilkjendegive samtlige Overhørigheder i begge Riger, at han med

allernaadigste Velbehag vil ansee, om De i Deres Juridictioner

kunde finde en eller flere Mænd, der ville modtage kongeligt

Privilegium paa Hesteslagterie. Iøvrigt forventer Hans Majestæt,

at Religionslærerne samtaler med Almuen og paa andre passende

Maader kraftigen kunne bidrage til at udrydde de indgroede

Fordomme mod dene sunde og styrkende Føde. Til den Ende

fremsendes et Antal Exemplarer af et af Forstanderen for

Veterinairskolen Professor og Ridder af Danebrogen Viborg

forfattet Skrift om Hestekjøds-Spiisning for at uddeles blandt

Præsterne. I Anledning heraf sendes herved et Exemplar af

bemeldte Skrift til hver Sognepræst, samt desuden eet til Hr

Provstens behagelige Disposition.

 

Saavel fordi Sagen i sig selv er af velgjørende Følge for det

Almindelige, som fordi det er Hans Majestæts allernaadigste

Villie, anbefales Hestekjøds-Spiisningens Udbredelse til bedste

og kraftigste Besørgelse af Deherrer Brødre.

 

Christiania d. 20 Iunj 1810

 

I Biskoppens Fraværelse

Lumholtz

 

S.T.

Hr Provst Blom *