"I januar 1813 hadde bondekona Randi Jonsdatter fra Kvikne i Hedemarkens Amt vært gravid i ti år."

[Grete Singstad]

I Tidsskrift for Den norske legeforening kom jeg over den interessante artikkelen Et «tiaarigt Svangerskab», som handler om steinbarn (litopedion) og om Randi Jonsdatter fra Kvikne, som var gravid i 10 år. Her er et utdrag:

 

«Arne Embretsen og Randi Jonsdatter, som bodde på plassen Botnan, var blitt gift høsten 1788 (ifølge kirkeboken 15.10. 1786). «Aaret efter føder Konen en Søn. Henved 3 Aar derefter Tvillinge, 2 Drenge – efter 2 Aar en Datter og atter efter 2 Aar endnu en Datter – Alle disse Børn lever. Mellem de 2de første Barselsænge blev dog fød endnu en Søn som snart døde,» forteller Ramm. Av folketellingen fra 1801 vet vi at Arne Ingebrigtsen og Randi Johnsdatter, den gang 46 og 37 år gamle og begge i første ekteskap, drev en halv plass i «Indsets Annex» i «Qvekne» prestegjeld. Arne og Randis fem levende barn var Ingebrigt, tvillingene John og Ellev, Cathrina og Karen.

 

Bygdeboken for Innset har nærmere opplysninger. Arne Ingebrigtsen Lilleholte (1751 – 1839) og Randi Jonsdatter (1762 – 1848) bodde på plassen Botnehaug nedre (gnr. 127, bnr. 3), en utskilt halvpart av Botnehaug (bnr. 2), som i sin tid var blitt skilt ut fra Botnan nordre (bnr. 1). Av de fem barna var det bare John (1793 – 1877) som ble boende i bygda. Han overtok foreldrenes bruk, men hans eneste barn Tore (f. 1827) solgte i 1887 og emigrerte med hele sin familie til USA.

 

Randi Jonsdatter hadde altså vært gravid fem ganger, og «alle disse Barselsænge overstod Konen uden ringeste ualmindelige Tilfælde, var stedse af god Helbred og havde Melk nok til sine diende Børn», forsikrer Ramm. En dag i 1803 oppdaget hun at hun igjen var blitt «frugtsommelig», men da fødslen nærmet seg, ble hun syk og måtte holde sengen i to år. I løpet av denne tiden merket hun ikke «nogen Forløsning», og vedble å være like stor som da hun hadde gått med tvillingene.

 

Etter disse to årene fik hun atter en saa taalelig Helbred, at hun siden i 6 Aar, med sin altid vedblivende tykke Mage, kunne pleye sit Huus i alle Deele, endog uden Savn af Kræfter, men nu i den sidste Januarii, altsaa efter ti Aars Forløb fra den Tid hun troede sig sidste Gang frugtsommelig, da hun i sit Fæhuus rygtede sine Kreaturer, glider hun ned af et Been i en Binge og føeler derunder snart i den øverste Deel af Magen, omtrent een Haandbred lige over Naglen [navlen], hvor der strax udskød en Blod Bylde, der vedblev at smerte som en Byld omtrent i 14 Dage, da den viste Tegn til at ville aabne sig, som da og blev befordret ved at pilles i med en Naal, hvorefter der udflød omtrent 3 Potter Materie [1 pott = 0,97 l].

 

Åpningen ble nå stoppet fra innsiden, og da man pillet ut det som lå i veien, viste det seg å være en hårdott. Raskt etter ble åpningen igjen stoppet av et «Væsen der ikke lod sig udbringe, før Manden med en Ragekniv havde gjort Aabningen saa stor, at han kunne indbringe sine Fingre». Det han fikk ut var «meget forraadnet». Etter at disse to proppene var blitt fjernet, «udflod da i det mindste 12 Potter med grumset Materie, uden ringeste Blandning af Blod» og «Alt hvad der hidtil var udbragt af denne Nagelaabning blev bortkastet».

 

Det kom nå tre nabokoner til den syke, og en av dem «gjorde Aabningen saa stor at hun kunne føre sin Haand ind i Magen». Hun plukket ut det hun kunne, «hvilket alt bestod af grumset Materie, men ingen faste Deele uden nogle Tænder og – hvor yderst forunderligt – som tydelig kjendtes at være Jæxler (Sidetænder) hvilke ere vedhængte noget af Kjævebeenet». Konen ble nå «saa smal som almindelig», men måtte holde sengen.»

----

 

Randi Jonsdatter levde i hele 35 år etter denne hendelsen. Mer om denne historien og om steinbarn (litopedion) kan leses på nettsiden.

[Karin Moen Oslo]

Du verden, dette har jeg aldri hørt om før,, må si jeg er imponert over "damen" som kunne fortsette med sitt.!! Dette var artig lesning så takk for den, her i forumet skal jeg si jeg lærer om mangt og mye :D