Var Hans Mikkelsen sogneprest i Stadsbygd (1600-1623) gift med Ellen Samuelsdatter Arctander?

[Grete Singstad]

#150 Ser du har streket over at han skulle være borgermestersønnen, Laurits Nielsen Arctander - ja, han blir for gammel for det.

Laurits Nielsen Arctander er vel trolig sønn av av enten Niels Lauritsen Arctander til Veøy eller broren Niels Lauritsen Arctander til Viborg (brødre av Samuel Lauritsen Arctander), og dermed søskenbarn til Lucie Jørgensdatter Bulls mor, Ellen Samuelsdatter Arctander.

.

[Michael Moum]

Het ikke han i Veøy Nicolai? Har ingen sønn ved navnet Laurits på noen av disse 2.

[Grete Singstad]

Ifølge Dahl het begge brødrene Niels. Nicolai er jo bare en variant av Niels.

 

Hvis ikke presten i Tromsø, Laurits Nielsen Arctander var sønn av en av disse brødrene, hvem var han da sønn av?

[Lars Østensen]

# 149-153 Godt jobbet!

 

http://nose.dk/Norge/arctander.html#7

 

Simon Ellefsen oppgir 4 barn i 2 ekteskap til den Nils Lauritsen Arctander som gravlegges i Viborg. Ingen av disse barna het Laurits. Gitt at det er korrekt (kilder?) gjenstår broren på Veøya som en mulig far.

[Grete Singstad]

Jeg vil tro at Laurits Nielsen Arctander i Tromsø er bror til Hr Hans i Leikanger og til Birgitte Nielsdatter, Hans Kruses kone.

 

Jeg kan fortsatt ikke latin, så jeg har ved hjelp av Google Oversetter prøvd å tolke hva som står om Niels Lauritsen Artanders kone, Ellen i Trøsteskriftet fra 1609 (s. 115).

Jeg tror det kan stå at den vakre Ellen, i løpet av ni år fødte han 5 barn, men jeg er veldig usikker på om dette er rett.

[Lars Østensen]

# 155 Det vil jeg også tro, men hva er primærkilden(e) for at han var en Nielsen og en Arctander? Kallsbrevet?

[Grete Singstad]

#156 Fra Dahl, s. 364, Tromsø:

 

"1645-1659

Laurits Nielsen Arctander

Han er nevnt som prest i Tromsø i koppskatten i 1645. Også nevnt her ved hyllingen i 1656, kalles da for Arctander. På prestetavlen står det at han døde i 1659.

I 1645 betalte han for seg, sin kone og seks tjenere."

[Grete Singstad]

Når man læser videre i Egil Øvrebøs sammendrag af Biskop Koldings Kopibok, som Grete sidst har lenket til i indlæg 113,

er der - under juli 1610 - brev fra biskoppen til provsten Hans Kruse, som bl.a. omhandler provstens medtjener og svoger Johannes.

Godt observert, Berit! Jeg har bedt Statsarkivet i Bergen om kopi av aktuell side. Denne er på latin, så her trenger vi hjelp når siden ankommer.

 

Yngve Nedrebø har kopiert sidene og de finnes her.

 

Da blir det vel Google Oversetter igjen... :-)

[Lars.O.Wangensteen]

Litt om Arctander fra side 137 her: http://wangensteen.net/Bibliotek/breder0010/index.html

[Lars Østensen]

# 158 Jeg er imponert over hvor mye informasjon du klarer å få tak i her. Jeg må bare bukke og takke. :)

Er det ingen der ute som har hatt et lynkurs i latin og kan bistå oss?

[Grete Singstad]

Jeg har ingen grunn til å tvile på sammendraget Egil Øvrebø har gjort av biskop Koldings kopibok 1608-1615.

 

Side 89-93, 94-96 og 96-97 omhandler som nevnt før Hans Nilsen Arctanders ordinasjonstale og ansettelse som kapellan og medtjener hos prost Hans Kruse i Leikanger.

 

På side 107-108 er Øvrebøs sammendrag følgende:

 

"Bergen, juli 1610. Latin.

Brev til prosten i Sogn, Johannes Chrusius, om Sogndal pastorat. Før han fekk brevet frå prosten, hadde han frå herr Petrus i Lærdal fått høyre at herr Michael i Sogndal var død. Herr Petrus har no von om å verte kalla til Sogndal, og bispen har sagt at han stør dette, sidan prostens medtenar og svoger Johannes er så ny i tenesta og ikkje bør flyttast enno. Bispen har brukt denne forklaringa overfor futen i Sogn, Ægidius Petri, som har komme med skuldingar, og han ber om at også prosten godtek dette. Prosten vil forstå at det er vanskeleg å gå frå gitt lovnad."

 

 

På side 107 i originalen, etter navnet Johannem, står "affinem tuum", som betyr noe sånt som "en slektning av deg". En som kan latin vil sikkert se sammenhengen med det som står og forstå innholdet, noe jeg ikke gjør. Men siden Øvrebø har gjort et sammendrag av dette, og vi har opplysningene fra Trøsteskriftet, mener jeg vi kan konkludere med at Hans Kruse var gift med Birgitte Nielsdatter Arctander.

 

Da er to av de tre nevnte herrer i Trøsteskriftet, fra 1610 (s.110), svigersønner til brødrene Samuel og Niels Lauritsønner Arctander - Hr Henrik Anderssen til Hr Samuel og Hr Hans Kruse til Hr Niels.

 

Jeg ville bli forundret hvis Hr Hans Mikkelsen ikke var svigersønn til Hr Samuel. Nettet snører seg i alle fall sammen.

 

Men hvis ingen andre kommer på banen med synspunkter og hjelp - får dette henge.

[Per Ole Sollie]

#156, #157

 

Kilde: Aktstykker til de norske stændermøders historie 1548 – 1661 Udgivne for Kjeldeskriftfondet ved Oscar Albert Johnsen og Rolf Fladby. Andet bind, andet hefte ved Rolf Fladby. Oslo 1969.

 

Fullmakt 1204, side 472:

Fullmakt for Senjen og Tromsøens provsti, 30.mai 1656.

Skrevet på Trondenens, 8 prester gir fullmakt til Nils Pedersen Bredal. Original med 8 segl og 8 egenhendige underskrifter. I opplistingen i starten av brevet om hvem som undertegner er «Laurits Nilsen til Tromssen» Sjøl undertegner han: «Laurits Nielssøn Arctand(er), uverdig Guds ords tienner i Tromssen. L.S.»

 

Nå ble det ikke Nils Bredal som reiste. I brev dagen etterpå unnslår han seg for dårlig helse, og bemyndiger videre hr Malte Christensen «ved Ibestad udi Aastefiords sogen» (Fullmakt 1205, side 473)

 

Dahl er ikke helt presis, Laurits Nilssøn kalles ikke Arctander (i fullmakten), han underskriver med navnet Arctander

[Grete Singstad]

Takk for denne kilden, den viser at han var en Arctander. Det viser seg gang på gang at Dahl ikke er presis.

[Lars Østensen]

# 162 Glimrende! Takker! :) Da anser jeg at det er godtgjort at han både var en Nielsen og en Arctander. Kan det tenkes at han er nevnt immatrikulert en eller annen plass? Finns det noe kallsbrev på ham?

[Grete Singstad]

Kan det tenkes at han er nevnt immatrikulert en eller annen plass?

 

Har sett i diverse studentmatrikler, etter både han og Hans Nielsen Arctander, men uten hell så langt.

 

wangensteen.net

[Lars.O.Wangensteen]

I boken "BERGENS STIFTS BISKOPER OG PRÆSTER EFTER REFORMATIONEN" (Lampe og Thrap) så er en Hans Nielsen Arctander (nevnt 4 ganger) som var gift med Mette Jensdatter og Karen Nielsdatter Werner. Er dette samme mann?

[Lars Østensen]

# 166 Ja, det er samme mannen gitt at opplysningene om giftemålene faktisk stemmer.

[Lars.O.Wangensteen]

Ok

 

I så fall står det hvem hans far og farfar kan ha vært i samme boken

[Lars Østensen]

# 168 Problemet er å komme fra "kan ha vært" til "var". For å komme dit kreves kilder, og disse kildene er for det første ikke lett tilgjengelig og for det andre er det språkmessige barrierer som for øyeblikket synes uoverkommelig. Vi sliter derfor med å komme videre.

 

Står det noe hos Lampe & Co om kildegrunnlag for antagelsen om opphavet hans?

[Lars.O.Wangensteen]

Nei det gjør ikke det. Dette er hva som står:

 

"maaske Søn af Hr. Niels Lauritzen A. til Veø, og isaafald en Sønnesønssøn af

den Niels Lauritssøn, der var Erkebiskop Oluf Engebretssøns Foged i Thrond

hjem og 1537 blev Borgermester sammesteds, ordineredes 15 Decbr. 1609 som

Kapellan hos sin Formand, 1610 Sognepræst i Lærdal og i samme Stilling til

Leikanger 1617. d 1618 (eller 1621). Gift 1) med Mette Jensdatter, d 2 Jan.

1616, D. af Foged i Sogn Jens Holst, Enke efter Mikkel Mikkelsen Due den

Yngre, Sognepræst til Sogndal. 2) med Karen Nielsdatter Werner, der blev

igjen gift med Eftermanden i Kaldet. I Iste Ægteskab: Johanne A., d mellem

1621 og 1635.

[Lars.O.Wangensteen]

Mikkel Mikkelsen Due d.y var først gift med Mette Jensdatter, D. af Foged i Sogn Jens Holst; hun blev siden gift med Hans Nielsen Arctander, Sognepræst til Leikanger.

De havde 2 Børn: Maren og Guri, og var en af dem gift med Morten Lauritsen Amble fra Romsdalen.

[Lars Østensen]

# 170 Basert på det som er kommet frem av dokumentasjon til nå i denne debatten tror jeg at "Maaske" kan fjernes i den teksten, men igjen så beror det på hvordan den dokumentasjon som er fremkommet skal tolkes.

[Lars.O.Wangensteen]

Litt fra "DEN NORSKE KIRKES GEISTLIGHED" av Bang

(kopi av ocr betyr skrivefeil)

 

Nils Lauritssøn .

Han var søn af kannik og sogneprest til Kvernes og senere til Stjørdal

Laurits Nilssøn og blev født paa Kvernes prestegaard i 1554. Efter at have

gaaet paa latinskolen i Trondhjem studerede han nogen tid ved Kjøbenhavns

univerRitet, hvor han tog graden som baccalaureus artium. Naar han blev

sogneprest til Veø, derom har jeg ikke fundet nogen samtidig efterretning.

Han var gift med en kvinde ved navl) Helena og døde den 12te mars 1609 .

. Jfr. broderen, biskop Arctanders skrifter: «Trøsteskrift . , Kjøbenhavn 1611, og

«:Mel1neskens Usselheds Spei!» , ibid. 1610.

I samtidige kilder nævnes Nils Lauritssøn, saavidt jeg ved, første gang

den 30te mai 1597. Samme aar sees der' at have været stor uenighed mellem

ham og den residerende kapellan paa gnmd af de mod ordinansen stridende

anordninger, som Ludvig Munk havde gjort (dombog af 1597, side 94

og 162).

 

Laurits Nilssøn .

Hans fader, Nils Lauritssøn, der var født paa Sjælland, møder os i 1532

som byfoged i Trondhjem i erkebispens tjeneste (<< Dipl. ~orv. » XII, 515 og

523) og efter reformationen som borgermeRter sammesteds i 1547 og 1549

(ibid. XII, 619 og 628). I hans egteskab med Birit Lauritsdatter ble" sønnen

Laurits født i Trondhjem 1527. Om dennes forRte undervisning haves

ingen efterretning. Senere vides han i længere tid at have studeret ved

Kjøbenhavns universitet og at haye hoet hos elen navngjetne profeRsor Kristian

Morsing, hvis undervisning han ogsaa nød. I 1548, da baade han og

ele andre ved universitetet studerende nordmænd var i trang paa grund af

den herskende dyrtid, fik han og de andre hjælp af kongen (<< NorRke Samlinger

» I , 13; sønnen, biskop Arctander : • Trøsteskrift» og «l\Ienneskens

Csselheds Speil»). Efter afsluttede universitetsstudier vendte han tilbage til

Norge, hvor han blev sogneprest til Kvernes og omtales første gang i 1554

(<<Dipl. Norv.» XII, 654); i 1558 underskrev han kapitelseden (ibid. XII, 667).

Om hans svenskvenlige optræden i syvaarskrigen henvises til Bang, side 18L

lkke længe efter sin ankomst til Kvernes giftede han sig med Magdalena

Sigurdsdatter, hvis fader, kannik og sogneprest til Værdal Sigurd Amundssøn,

senere skal omtales. I 1570 blev han forflyttet til Stjørdalen, paa samme tid

som han fik værdigheden af erkedegn og de dermed forbundne indtægter

(se biskop Arctanders ovenfor nævnte smaaskrifter).

Blandt hans mange, paa Kyernes fødte børn kan, foruden den bekjendte

biskop i Viborg Nils Arctander, næmes den ovenfor omtalte sogneprest til

Veø Nils Lauritssøn og hans eftermand i Stjørdalen Samuel Lauritssøn.

 

Laurits Nilssøn.

Som ovenfor oplyst (side 302) blev han omkring 1570 forflyttet fl;a

Kvernes til Stjørdal, paa samme tid som han fik værdigheden af erkedegn.

Denne flytning var allerede iverksat den 8de mai 1570 (<< Rigsregistranter» I,

654). Den Ilte september 1578 mødte han paa herredagen i Trondhjem i

.en sag angaaende noget jordegods (dombog af 1578, side 211 flg.; se ogsaa

nedenfor under Alstarhaug prestegjeld). Samme aar, da han allerede var

gammel og skrøbelig, fik hans søn Samuel kongens løfte om at blive hans

eftermand (<< Rigsregistranter» Il, 271). I den følgende tid virkede nu sønnen

som faderens kapellan og oppebar halvdelen af kaldets indtægter, hvorpaa

han el'hvervede sig kongelig stadfæstelse i 1591, paa samme tid som hr.

Laurits fik tienden af et par i prestegjeldet nedlagte kirker, da han «bor paa

en alfar vei, hvor han dagligen med stort gjesteri besværes» (<<Rigsregistranter

» Ill, 192). Nogle aar tidligere (1585) havde han faaet Edmunds præ·

bende (ibid. Il, 599).

Laurits Nilssøn afgik ved døden den 9de november 1596 (biskop Arctander:

f.Trøsteskrift», Kjøbenhavn 1611). Hans hustru Magdalena val' død

aaret i forveien, nemlig 19de november 1595 (ibid.).

 

Samuel Lauritssøn.

Han var født paa Kvernes og bavde efter endt skolegang i Trondhjem

studerct ved Kjøbenbavns universitet, bvor ban blev baccalaureus artium

(biskop Arctander : «Trøsteskrift» ). I 1578 fik han det ovenfor omtalte løftebrev

paa Stjørdals sognekald og blev vistnok straks kapellan hos sin fader.

Den 19de mars 1580 fik han kongens løfte paa den første ledige præbende

i Trondbjems kapitel (<<Rigsregistranter» II, 372). Efter faderens død i 1596

blev han dennes eftermand som sogneprest til Stjørdal og underskrev da

kapitelseden (<<Dipl. :Norv. » XII, 667). Om bans virksomhed haves ingen

efterretning. Han omtales leilighedsvis den 30te mai 1597 og døde den 21de

mars 1607 (dombog af 1597, side 64, hvor Strindal er feil for Stjørdal;

biskop Arctander : « Trøsteskrift» ).

[Lars Østensen]

# 173 Disse leddene er godt dokumentert, og ingen synes uenig om at det var slik. Problemene dukker opp i de neste leddene, og har tildels med hvordan formuleringene i sørgeskriftet skal tolkes, og dels med at vi (kanskje?) mangler dokumentasjon når det gjelder etterfølgende ledd.

[Per Ole Sollie]

_#148

 

_{Kriterier for å bli utnevnt som kapellan vet jeg lite om, men jeg vil tro at søkerne kunne ha forbindelser eller relasjoner til stedets sogneprest, som vel hadde en finger med i ansettelsesprosessen.}

 

_{Her er en spesialavhandling om temaet, den er noe gammel, men jeg er ikke kjent med noe annet som kan kalles standardlitteratur:}

 

_{Tittel: Geistliges Kaldelse i den norske Kirke efter Reformationen : en historisk Afhandling}

_{Forfatter: Daae, Ludvig}

_{Publisert: Christiania : Steen, 1879}

_{Omfang: 98 s.}

_{Varig lenke: http://urn.nb.no/URN...k_2006111501032}

 

_{Professor Daae beskriver fra side 83 kallelse av kapellaner, residerende og personlige. Kortversjonen er at soknepresten hadde tung innflytelse på valget, enten at han stod fullt ut for det sjøl, med presentasjon av hvem det ble overfor menigheten, eller at også biskopen måtte eksaminere vedkommende som en godkjennelse på dugelighet. Her var det nyanser mellom residerende og personlige kapellaner.}

 

_{Det er lov å tenke at en nyuteksaminert slektning unders ellers like forhold, eller knapt nok det hadde lettere å komme i betraktning enn andre mulige kandidater. Denne rekrutteringsmåten var med på å sementere en del prestedynastier. Faren tok sønnen inn som kapellan, når faren ble gammel fungerte sønnen reelt i stillingen som sokneprest, og hadde konkurransefortrinn neste gang soknepreststillingen formelt skulle besettes.}

 

_{Slektskap mellom sokneprest og kapellan er en mulighet men ikke en regel. Det kan være en indikasjon på slektskap, men behøver ikke være det. Men, det er bedre å ha indikasjoner som kan testes enn ingen indikasjoner.}