Gå til innhold
Arkivverket

Kirkebøker i Norge jfr. i Danmark


Leif Salicath
 Del

Recommended Posts

Jeg ser på Statens arkiver i Danmark at de nå legger ut kirkebøker frem til 1960 på internet, se https://www.sa.dk/content/dk/mest_brugte_arkivalier/sadan_bruger_du_de_mest_brugte_arkivalier/kirkeboger_-_en_vejledning
 

Arkivalieronline kan du benytte kirkebøger fra hele landet frem til ca. 1935. Vi arbejder på at lægge kirkebøger frem til 1960 på internettet. Der komme løbende flere kirkebøger til.

 

 

 

Kirkebøger efter 1925 kan indeholde cpr-numre og er derfor omfattet af en tilgængelighedsfrist på
100 år.

Kirkebøger der er mere end 50 år gamle kan benyttes med speciel tilladelse. Denne tilladelse kan søges ved besøg på læsesalen. Ansøgningen behandles med det samme.

Du kan også søge om tilladelse til at benytte kirkebøger der er mindre end 50 år gamle. Ansøgningen skal være skriftlig på et ansøgningsskema eller i et brev. Du får skriftligt svar senest 15 dage efter, at ansøgningen er modtaget.

De kirkebøger vi stiller til rådighed på Arkivalieronline er gennemgået og eventuelle personnumre er sløret.

 

Jeg leser dette som det er personnummeret som er hinder mht. 100-årsgrensen og ikke andre opplysninger, men kanskje jeg tar feil. Er det mulig å tenke seg et tilsvarende opplegg i Norge, evt. som en revurdering av "levende-grensen" på 100 år?

 

Jeg benytter anledningen til også spørre om hvorfor det ikke var folketelling i Norge i 1787 i likhet med i Danmark, i en tid da Norge fortsatt lå under Danmark, eller finnes den allikevel?

Endret av Leif Salicath
Lenke til kommentar
Del på andre sider

Jeg betrakter dette spørsmålet som et overordnet spørsmål om innsyn og prinsipper knyttet til innsyn, og har derfor flyttet det til et mer passende forum.

 

Jeg benytter anledningen til også spørre om hvorfor det ikke var folketelling i Norge i 1787 i likhet med i Danmark, i en tid da Norge fortsatt lå under Danmark, eller finnes den allikevel?

 

Selv om Danmark-Norge var én stat, ble Danmark og Norge behandlet ulikt i mange saker. Danmark og Norge hadde for eksempel ulike lover - Christian Vs Danske lov og Norske lov av 1687. Norge hadde (summarisk) folketelling i 1769; det hadde ikke Danmark.

Lenke til kommentar
Del på andre sider

  • 3 måneder senere...

Folketellingen -Manntallet . Det er en telling år 1701 som omfatter Menn og gutter , Ellers blir det i samme gate fra år 1660 manntall .  Folketellinger år fra 1801 ,1865 ,1885,1900 . jeg ser de skriver i bøken at de anslår allså ikke fakta om folketellingen fra disse tider , Men folketellingen fra 1910 er mere fakta . Men tiden fra 1500 til 1750 var en viktig tid ang befolkningsutvikling her i landet der mye av veksten og innflytting til landet kom . jeg finner ikke noe folketelling i Norge i 1787.

 

mvh jan harald

Endret av Jan Harald Fosse
Lenke til kommentar
Del på andre sider

Kristian Hunskaar (RA)

Selv om Danmark-Norge var én stat, ble Danmark og Norge behandlet ulikt i mange saker. Danmark og Norge hadde for eksempel ulike lover - Christian Vs Danske lov og Norske lov av 1687. Norge hadde (summarisk) folketelling i 1769; det hadde ikke Danmark.

 

Dette er kun delvist korrekt.

 

Citat:

”Den første almindelige Folketælling, der er bleven foretagen i den danske Stat, fandt sted den 15de Avgust 1769, og den omfattede alle det daværende dansk-norske Monarkis Lande i Europa, nemlig: Kongerigerne Danmark og Norge, Hertugdømmet Slesvig, den kongelige Andel af Hertugdømmet Holsten, Grevskaberne Oldenburg og Delmenhorst, samt Færøerne og Island."

 

Kilde: Danmarks Statistik, ”Hovedresultaterne af Folketællingen i Kongeriget Danmark den 1ste Februar 1890, med tilhørende Befolkningskaart.”

Kjøbenhavn 1894.

http://www.dst.dk/pubpdf/19606/hovedr1890

 

mvh

Karsten Damén

Endret av Karsten Damén
Lenke til kommentar
Del på andre sider

Dette er ikke korrekt.

 

Citat:

”Den første almindelige Folketælling, der er bleven foretagen i den danske Stat, fandt sted den 15de Avgust 1769, og den omfattede alle det daværende dansk-norske Monarkis Lande i Europa, nemlig: Kongerigerne Danmark og Norge, Hertugdømmet Slesvig, den kongelige Andel af Hertugdømmet Holsten, Grevskaberne Oldenburg og Delmenhorst, samt Færøerne og Island.

 

Kilde: Danmarks Statistik, ”Hovedresultaterne af Folketællingen i Kongeriget Danmark den 1ste Februar 1890, med tilhørende Befolkningskaart.”

Kjøbenhavn 1894.

 

Mange takk til Karsten Damén for korreksjonen!

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Jeg har nå fått god hjelp fra den danske slektsforskeren Lis Klarskov Jensen.  Hun har sendt meg noen lenker som kan studeres nærmere. 

 

Tællingslisterne fra folketællingen i 1769 er næsten fuldstændig tabt. Bevarede (i de respektive landsarkiver) er kun enkelte lokaliteter i Sønderjylland (se fortegnelse over kopifilm af skifter i Landsarkivet i Åbenrå, s. 9 (i Rigsarkivet)) samt Horsens, Nørregades og Søndergades roder (se fotografisaml.: Danm.-Norges alm. hist. (i Rigsarkivet)). - 28: København og Sjællands stift (m. Bornholm). - 29: Fyns stift. - 30: Ålborg og Århus stifter (m. Anholt og Samsø). - 31: Ribe stift. - 32: Færøerne og Island.

http://www.sa.dk/content/dk/daisy/arkivskaber_eller_arkivserie_liste?c=folket%C3%A6lling+&d=1769&e=2014

 

http://www.sa.dk/content/dk/daisy/arkivskaber_eller_arkivserie_liste?c=folket%C3%A6lling+&a=&b=&d=1769&e=1769

 

http://www.sa.dk/content/dk/daisy/arkivserie_detaljer?a=&b=&c=folket%C3%A6lling+&d=1769&e=1769&f=&g=&h=&ngid=&ngnid=&heid=976223&henid=976232&epid=&faid=&meid=&m2rid=&side=&sort=&dir=&gsc=∫=&ep=&es=&ed=

 

”Efter at Folketællingen var tilendebragt, blev det ifølge kongelig Befaling gjennem Rentekammeret

under 18de April 1770 paalagt Professor, senere Finantsraad og Deputeret i Finants -Collegiet samt i det norske

Rentekammer, G. C h r. von 0 e d er ') at uddrage Resultater af de indkomne Tabeller, at anstille Betragtninger

derover og at fremlægge en Plan for fremtidige T e11inger. Oeder forelagde sin Beretning med tilhorende

Tabeller i Haandskrift i Aaret 1772, men Folketællingens Resultater bleve ikke offenliggjorte af Regjeringen, der

synes at have næret forskjellige, v esenlig politiske, Betænkeligheder i saa Henseende.” http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/19606/hovedr1890.pdf

 

Hele arkiv-systemet er registreret i databasen DAISY (http://www.sa.dk/content/dk/daisy/daisy_forside )

 

Som en vil se så foreligger det noen tabeller samt detaljer noen få steder, men jeg antar at en kun kan se dem ved personlig fremmøte.  Jeg kan ikke se noe lyspunkt vedr. norske data fra 1769.

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Det finnes noen tabeller med personnavn fra 1769, Bjørnør og Åfjord i Trøndelag f.eks. https://picasaweb.google.com/111827769429700679738/BjRnRFolketelling1769

https://picasaweb.google.com/111827769429700679738/AfjordFolketelling1769

Mener også at det for Nordland og Troms er bevart endel slike lister men for 1769-70.

Vet også at det i 1769 ble laget manntall over folkemengden for Østfold (Smaalenenes amt), men der har arkivet brent to ganger etter det.....

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Tusen takk, Erlend.

 

Dette bekrefter en korreksjon jeg også fikk på mail fra Danmark om at min konklusjon i #9 om ikke noe lyspunkt vedr. norske data, var feil.  Jeg håper at det f.eks. på slektshistoriewiki kan lages en samlet oversikt over det som finnes av data fra 1769-tellingen i Norge.  Det vil mange være interessert i.

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Join the conversation

Du kan poste nå og registrere deg senere. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gjest
Skriv svar til emnet...

×   Du har limt inn tekst med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Lenken din har blitt bygget inn på siden automatisk.   Vis som en ordinær lenke i stedet

×   Ditt forrige innhold har blitt gjenopprettet .   Tøm tekstverktøy

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Del

  • Hvem er aktive   0 medlemmer

    • Ingen innloggede medlemmer aktive
×
×
  • Opprett ny...

Viktig Informasjon

Arkivverket bruker cookies (informasjonskapsler) på sine nettsider for å levere en bedre tjeneste. De brukes til bl.a. skjemaoppdateringer og innlogging. Bruk siden som normalt, eller lukk informasjonsboksen for å akseptere bruk av cookies.