Sang fra 1836

[Christer Lundquist]

Første siden skjønner jeg (faktisk). Det øvrige er tungt for meg.

2

3

[Else B. Rustad]

Det Skjønneste af Livets Goder
Det er den ømme Kjærlighed!
Ved den vi knyttes til vor Broder,
Ved den opnaas kun Fryd og Fred!

Den første Gang, vil Lyset skued'
Og smiled' i vor Moders Favn,
Da hendes blide Øie lued'
Og takked' Gud i Jesu Navn.

I Ungdoms Vaar paa Livets Baae
Vi mødte mangen trofast Ven,
som lod os Kjærligheden ane,
Der aldrig, aldrig svinder hen.

[Gunnar Sigdestad]

Litt retting til dei 3 fyrste versa:

1. verset: opnaaes
2. verset: vi Lyset
3. verset: Livets Bane


4. verset:

Og naar vi fandt en tro Veninde,
Som dele vil hver Sorg, hver Fryd,
Da kan det aldrig gaae af Minde,
At Kjærlighed er største Dyd!

5. verset:

Og naar omsider Øiet brister,
Naar Hjertet holder op at slaae,
Vi ikke Kjærligheden mister;
For Kjærlighedens Gud vi staae!