Tydning av Promemoria och brev

[Magnus Baarsen]

Min Farfars Farfars Far Børre Baarsen fick kaparbrev 1808 se bild

 

 

Men han gick i en fella  15 juni 1808 och blev tagen av Engelsmännen men lyckades undkomma på något sett.

Jag har fått en kopia på en  Promemoria från den händelsen av kristiansands arkiv men det är svårt att läsa för mig.

Även så fick jag några brev eller anteckningar från honom,

Det skulle va spänannde om nån kunde hjälpa mig att  tyda breven och se vad det står.

Det lilla jag förstår är att de blev tagna av en Engelsk Brigg the Archer.

skickar en länk till filerna med minnesanteckning o brev

 

https://1drv.ms/f/s!AophL8AwMoAFvAKjXvpaIMotS4-a

 

Skulle vara tacksam

Mvh  

 

Magnus Baarsen

 

 

Endret November 24, 2016 av Magnus Baarsen

[Tore S. Falch]

Underdanig Pro Memoria!

 

Jeg finder det min Pligt at un-

derrette Deres Høivelbaarenhed om at den mig

og h^r Giertsen tilhørende Lodsskøite le petit diable

kaldet ført af Skipper Børre Baarsen der afseilde

herfra Natten til sidste Tirsdag at gaae til Danmark

med en Ladning Salt for at bringe Kornvare til-

bage, var saa uheldig at blive taget om Tirsdags

Morgen Klokken 6 af en Engelsk Kutterbrig The

Archer kaldet paa 12 Kanoner hvoraf de 2 vare

18 Pundinger og Resten Karonader. Chefen hedte

Capt. Rigby.  4 aabne Baade fra dette Sted der 

var i Selskab med Baarsen bleve alle tagne.

Lodsskøiten blev strax bemandet med en Deel af

Kutterbriggens Besætning og med denne gjorde

de nogle af de aabne Baade til Priis; efter 

at de alle var tagne og samlet holdt Briggen 

dem om sig til Klok 9 om Aftenen. Fienden

tog Alt som fandtes i Baadene og uagtet Che-

fen lovte vores Folk deres Klæder tilbage

blev dog største Delen bortrøvet ved de

Engelske Matrodser. Endelig lod Chefen sig

beqvemme paa Anmodning af samtlige Baad-

førere at give dem den sletteste Baad til-

bage, dog efter at have udtaget en Deel Salt

af den. Da Baaden var meget læk havde

 

de 10 frigivne Nordmænd megen Besværlighed

for at redde deres Liv. Een Mand af hver

Baad blev tilbage dog lovte Chefen om faae

Dage at sende dem tilbage ved indfaldende Leilig-

hed. Skipper Baarsen beretter ellers at have

hørt ombord i Kutterbriggen at de skulde have

taget i nogle faae Dage en 30 Stkr deels Baade

deels Fartøier; han siger tillige at Officerene

forsikrede ham at 45 Krigsskibe laae i Gothenborg

foruden en stor Deel Transportskibe der op-

fyldte hele Havnen og med disse skulde være

ankommen 20.000 Mand Landtropper som det

hedte skulde falde ind i Norge. Den Engelske

Kutterbrig var slet bemandet og Officerene

som almindelig stolte og pralende og gave

vores Folk intet tilbage uden det allerhøist

nødvendige af Vand Kjød og Brød saa meget

som de kunde tænke, at række Land med. Da

dette Røverpak muligens vil gjøre Brug

af vores Lodsskøite til Kaper finder jeg

det min Pligt at give Deres Høivelbaaren-

hed Underretning derom, for at forebygge

videre Onder; hvornæst jeg med udmerket

Høiagtelse tegner mig.

 

Mandal d. 18 Juni 1808

                                     underdanigst

                                     MKnutzen

                                              junior

 

 

S.T. Høivelbaarne

hr Stiftamtmand de Thygeson

                           Christiansand

[Magnus Baarsen]

Tack så mycket  det var till jättestor hjälp

 

Mvh Magnus Baarsen  

 

 

 

Underdanig Pro Memoria!

 

Jeg finder det min Pligt at un-

derrette Deres Høivelbaarenhed om at den mig

og h^r Giertsen tilhørende Lodsskøite le petit diable

kaldet ført af Skipper Børre Baarsen der afseilde

herfra Natten til sidste Tirsdag at gaae til Danmark

med en Ladning Salt for at bringe Kornvare til-

bage, var saa uheldig at blive taget om Tirsdags

Morgen Klokken 6 af en Engelsk Kutterbrig The

Archer kaldet paa 12 Kanoner hvoraf de 2 vare

18 Pundinger og Resten Karonader. Chefen hedte

Capt. Rigby.  4 aabne Baade fra dette Sted der 

var i Selskab med Baarsen bleve alle tagne.

Lodsskøiten blev strax bemandet med en Deel af

Kutterbriggens Besætning og med denne gjorde

de nogle af de aabne Baade til Priis; efter 

at de alle var tagne og samlet holdt Briggen 

dem om sig til Klok 9 om Aftenen. Fienden

tog Alt som fandtes i Baadene og uagtet Che-

fen lovte vores Folk deres Klæder tilbage

blev dog største Delen bortrøvet ved de

Engelske Matrodser. Endelig lod Chefen sig

beqvemme paa Anmodning af samtlige Baad-

førere at give dem den sletteste Baad til-

bage, dog efter at have udtaget en Deel Salt

af den. Da Baaden var meget læk havde

 

de 10 frigivne Nordmænd megen Besværlighed

for at redde deres Liv. Een Mand af hver

Baad blev tilbage dog lovte Chefen om faae

Dage at sende dem tilbage ved indfaldende Leilig-

hed. Skipper Baarsen beretter ellers at have

hørt ombord i Kutterbriggen at de skulde have

taget i nogle faae Dage en 30 Stkr deels Baade

deels Fartøier; han siger tillige at Officerene

forsikrede ham at 45 Krigsskibe laae i Gothenborg

foruden en stor Deel Transportskibe der op-

fyldte hele Havnen og med disse skulde være

ankommen 20.000 Mand Landtropper som det

hedte skulde falde ind i Norge. Den Engelske

Kutterbrig var slet bemandet og Officerene

som almindelig stolte og pralende og gave

vores Folk intet tilbage uden det allerhøist

nødvendige af Vand Kjød og Brød saa meget

som de kunde tænke, at række Land med. Da

dette Røverpak muligens vil gjøre Brug

af vores Lodsskøite til Kaper finder jeg

det min Pligt at give Deres Høivelbaaren-

hed Underretning derom, for at forebygge

videre Onder; hvornæst jeg med udmerket

Høiagtelse tegner mig.

 

Mandal d. 18 Juni 1808

                                     underdanigst

                                     MKnutzen

                                              junior

 

 

S.T. Høivelbaarne

hr Stiftamtmand de Thygeson

                           Christiansand

 

[Tore S. Falch]

Aar 1808 den 18^de Februarii blev efter herr Foged Echvens Reqvisition af Dags Dato - ved hans Fuldmægtig

Løwdahl, en lovlig besigtelses Forrettning foretaget og afholdet i Mandahl, over en Ladning Kjød, Flesk, Havre,

Gryn og Erters Tilstand, som for Kongelig Regning hertil er indbragt med Galeasen Christine Dorothea

fra Klitmøller i Nørre Jylland, førendes af Skipper Peder Andersen Krogh, og her skal oplastes eller

oplægges. Og blev Retten betjent med de tvende af Fogden udnævnte sagkyndige Mænd, sd. de tvende Skippere

og borgere Børre Baarsen og Andreas Gundersen. Ved Forrettningen mødte tilstæde paa Fogdens Vegne

hans Fuldmægtig h^r Løwdahl, og paa den KonGelige Toldbods Vegne hr Obertoldbetient Hejde, hvilken første

var begjærende, at Retten ville, ved Lugernes Aabning, tage bemeldte Ladning under Øjesyn, og derefter under

nærværende Forrettning beskrive i hvad Tilstand og Forfatning denne befindes at være. - Skipper Krogh

var tilstæde og forbeholdt alt lovligt, samt gjentog sin i Gaar nedlagte Protest. - Derefter blev Skibets tvende

Luger aabnede, og blev det da befundet, at der i det midterste Rum, var nedkommen Søevand paa en Deel af

Havren, men dog ikke af nogen betydenhed, eller at det kan være til nogen synderlig Skade, da den ved faae Timers

Luftning, vil blive i god Forfattning igjen, men en Deel Sækker hvori skal være Gryn, befandtes at være noget

vaade, som Skipperen anmeldte at være skeet af en Søestyrtning, da disse Sække skulle transporteres ombord

i Galeasen; men for det øvrige, befandtes Ladningen, forsaavidt som det nu var mueligt at erfare, i god og

tør Forfattning. - Hr Løwdahl tilkjendegav derefter, at da der mueligens, under denne Ladnings Udlosning,

vil befindes meere af Ladningen som er bedærvet, af Søevand, og det altsaa maatte blive nødvendigt,at

faae besigtiget en saadan Skade, saa var han af Sorenskriveren begjærende, at denne Forrettning maatte blive

stillet i beroe indtil videre elelr nærmere Reqvisition. - Paa Grund heraf, udstaaer Forrettningen ind-

til videre.

 

Kjær Constitueret.      B.Baarson    Andreas Gundersen

 

[Tore S. Falch]

... af en Engelsk Kutterbrig The

Archer kaldet paa 12 Kanoner hvoraf de 2 vare

18 Pundinger og Resten Karonader. 

 

 

Karronade, en. [kɐroˈna·ðə] (ogs. skrevet Karonade). flt. -r. (fra eng. carronade; efter jærnværket Carron i Skotland, hvor disse kanoner først fremstilledes 1779; ⚔ og , foræld.) en slags kort skibskanon af svær kaliber, der anvendtes paa øverste dæk af større orlogsskibe ell. som hovedarmering paa mindre orlogsmænd samt i fartøjer.

[Magnus Baarsen]

Hej Tore

 

Tack så jättemycket det var till stor hjälp.

 

Om du har tid o lust har du möjlighet att tyda resten av brevet?

 

jag vore verkligen tacksam.

 

Med vänlig hälsning 

Magnus Baarsen

[Tore S. Falch]

 

Om du har tid o lust har du möjlighet att tyda resten av brevet?

 

 

 

Nå er det ikke snakk om et brev, men referater fra besiktigelsesforretninger der bl.a. Børre Baarsen har vært oppnevnt som sakkyndig. Har du forresten arkivreferanser til disse protokollinnførslene?

 

Her er den andre innførselen:

 

Aar 1808 den 30^te Martii blev efter Forlangende af d'herr Kjøbmand Niels Salvesen, Jens Chri-

stian Møller, og Ole Omland, en lovlig Syns og Taxations Forrettning foretaget og afholdet i Mandahl, om-

bord paa Galeasen Frue Margaretha, over i hvad Tilstand og Forfattning, samme nu er. Som Taxations

mænd vare overværende de dertil af Kongens Foged H^r Echorn udnævnte,sd. de 4^re Skippere og borge

re Daniel Fosseland, Børre Baarsen, Bjørn Salvesen og Niels Olsen Tidsland. Hvorda ved Forrett-

ningen mødte tilstæde hr Niels Salvesen, som paa egen og de øvrige Medredernes Vegne, tilkjendegav, at

de, til fornøden afbetjening i sin Tid, ønske ved nærværende Forettning at faae bestemt, ligesom og

h^r Salvesen nu begjærede, at Retten ville tage Skibet med Tilhørende under Øjesyn, og derefter under denne

Forettning beskrive dets iværende Tilstand, samt skjønne og bedømme hvormeget samme nu er værd.

 

I Følge heraf, tog Retten derefter, bemeldte Galease, Frue Margaretha (der er drægtigt 35 Kommerselæster)

med Tilhørende under nøiagtig Øjesyn, og befandt, ei alene selve Skibet, saavel inden som uden bords med

Master, Rundholter og videre, men endog dets Seil og Taquelage, Ankere og Ankertouge etc. at være i complet,

forsvarlig og seilbar Stand, samt at dette Skib, med Tilhørende, i den Stand samme nu som meldt er og forefin-

des, er værd den Summa 3200^ed, skriver tre Tusinde og toe Hundrede Rigsdaler Dansk Kourant. Hvilken Taxt-

mændene erklærede at være sat efter deres bedste Skjøn og Overbeviisning, overeensstemmende med Tingens

sande Værdie imellem Mand og Mand i Kjøb og Salg. Og da h^r Salvesen intet videre ved denne Forretning

havde at erindre, saa blev samme hermed sluttet.

 

Daniel Fosseland     Niels O. Tisland      B.Baarsøn    Biørn Salvesen

[Tore S. Falch]

...og befandt, ei alene selve Skibet, saavel inden som uden bords med

Master, Rundholter og videre, men endog dets Seil og Taquelage, Ankere og Ankertouge etc. at være i complet,

forsvarlig og seilbar Stand...

 

 

Takkelage, en. [tagəˈla·ʃə] (ogs. (især tidligere, til dels endnu ) Takkela(d)s [tagəˈla^?s]  – nu næppe i rigsspr. Takkela(d)se. (ænyd. d. s.; fra nt. ell. holl. takelasche, takelage; afl. af Takkel; især ) et skibs master og andre rundholter med dertil hørende tovværk; rejsning; rig(ning); ogs. spec. som fællesbetegnelse for et skibs tovværk, der hører til rejsningen, til dels ogs. om talje(værk) (jf. Kanontakkelage).

[Magnus Baarsen]

Hej

 

Det här fick jag från Kristiansands arkiv

 

Mvh Magnus

 

 

Viser til din henvendelse av 17.11.2016.

Referansen du gjengir viser til arkivet etter Stiftamtmannen i Kristiansand, boks nr. 1318 og 1319. I førstnevnte boks har jeg funnet brevet datert 18.6.1808, og kopi av dette følger vedlagt. Det andre brevet, datert 29.10.1808, er jeg derimot ikke i stand til å finne - noe som da kanskje også er årsaken til spørsmålstegnet i det oversendte notatet.

For øvrig har jeg også sett i sjørettsprotokoll nr. 1 (1802-1829) i arkivet etter Mandal sorenskriveri i håp om å finne videre opplysninger der. Det lyktes jeg ikke med, men oppdaget i stedet tre innførsler i protokollen signert av blant annet "B. Baarson". Har også lagt ved kopi av disse innførslene.


Med vennlig hilsen

Geir V. Pålsson
arkivar

[Magnus Baarsen]

Här finns lite arkiv referenser

 

Fick från kristiansands arkiv

 

Jag la till hans Kaperbrev med dom andra filerna.

 

 

 

Børre Baarsen (ca.1762-)
Ikke funnet døpt i Halse 1760-64. Fikk borgerskap til Kr.sand 26.07.1798, skipper i Mandal (omtalt som død i borgerrullen 1808). Ekteviet 26.12.1798 i Kr.sand (i huset etter bevilling): skipper Børre Baarsen fra Mandal og Walborg Pedersdtr., enke etter Peder Berntsen (en Peder Berntsen døde i Kr.sand 28.06.1797, 49 år gammel, angivelig hjemmehørende i Farsund). Ved folketellinga 1801 finner vi i hus nr. 77 i Mandal: skipper Borruv Baarhsen, 39 år, og kona Walbor Pedersdtr., 24 år, begge i 1. ekteskap(!), sammen med den 1 år gamle dattera Petrine (døpt 05.10.1800 i Halse, familien bodde da på Malmø i Mandal).
a) Kaperbrev 18.04.1808, fører av Le petit Diable (Mandal, søllingsk loskutter, eid av kjøpmenn Giertzen og Knutzen, 4 1/2 kommerselester, 1 kanon - se JNT/25). 1722-nr. 13
Tatt av engelskmennene sammen med fire andre båter 15.06.1808 utenfor Mandal (Kr.s. stift eskene 1318 og 1319(?), innkomne brev fra M. Knutzen jr. 18.06.1808 og 29.10.1808).
B) Kaperbrev 05.11.1808, fører av Arken (Mandal, båt, eid av Frid. Ludv. Blumenthal, 2 kommerselester, 1 kanon - se JNT/64).

Med vennlig hilsen

Geir V. Pålsson
arkivar

Endret November 29, 2016 av Magnus Baarsen