Wallins levnet og endeligt 2.0

[Tor Rose Walderhaug]

Jeg la ut dette innlegget på brukernes forum for noen dager siden, men ved ettertanke burde det kanskje heller gå direkte til arkivistene. Så, kopi, lim inn og en gang til:

 

I 1876 ga JW Eides Bogtrykkeri ut et hefte, en pamflett eller en liten bok på førti sider, med tittelen Wallins levnet og endeligt, om den dødsdømte og henrettede Jakob Alexander Jakobsen Wallin. I boka er ikke forfatter oppgitt. Finnes det oversikter fra Eides boktrykkeri et sted, med lister over mulige forfattere, evt om noen har fått betalt for arbeidet? Jeg skulle veldig gjerne hatt navnet bak denne teksten.

 

I Nasjonalbiblioteket står Jacob Trassdahl oppført som forfatter. Det er feil. Jeg har fått dem i det minste til å anføre "antatt skrevet av Jacob Traasdahl". Jacob Traasdahl skrev om sitt sjelesørgeriske arbeid med Wallin fra desember 1875 og frem til henrettelsen på Nordnes, 25. januar 1876, men gjorde det i sitt eget tidsskrift Fredsbudet. Disse har jeg ikke funnet noen sted. Derimot har jeg funnet  svenske oversettelser: 1) Straffången Wallins sista dagar och afrättning. Beskrifna af Missionär J. Traasdahl i Bergen. Trykket og forlagt av HL Bolinder i Gøteborg, 1876. 2) Straffången Wallins sista dagar. efter norska "Fredsbudet" af J. Traasdahl. (Ôfversättning för Göteborgs Weckoblad); nr 9-12, 1876. Dette er to forskjellige oversettelser av Traasdahls norske tekst. Den første svenske teksten finnes på NTNU Universitetsbiblioteket, den andre finnes digitalt , på tidningar.kb.se.

Det er en åpenbar feil, som etterhvert er blitt en sannhet ingen kommer utenom, at  Traasdahl har skrevet Wallins levnet og endeligt. Christopher John Harris tillegger teksten Traasdahl i sin eller utmerkede artikkel om Wallins henrettelse (som finnes her), Espen Stueland i sin bok Gjennom kjøttet (s. 481) gjør det samme. Men at en usannhet gjentas over tid, gjør den ikke mer rett.

 

 Jeg skal legge frem sitater fra disse to tekstene, som argument for min påstand om at Traasdahl IKKE kan ha skrevet Wallins levnet. Begge sitatene er konklusjoner tatt fra slutten av tekstene.

 

Fra Wallins levnet og endeligt: Naar man nu efter vor Tids Begreber synes at maatte betragte dette som Barbari, paatrænger sig uvilkaarlig det Spørgsmaal, om Efterverdenen engang vil fælde den samme Dom over vort Humanitetsstandpunkt, der endnu forlanger at Forbrydereren undertiden skal lade sit Liv. Der gives dem som mene, at den Tid vil komme; Nogle mene endog at den ikke er fjern.

Kan en stigende Civilisation ved at gjennemtrænge alle Samfundsklasser bringe det dertil, at saa grove Mordgjerninger som de, der nu straffes med Døden, ikke begaaes, er et godt og vel, og ethvert Spørgsmaal om Dødsstraffen falder jo da bort af sig selv. Men saaledes er nok hine Mænds Fremtidsudsigter ikke begrændset.

Den Tid, da en anden Straf vil have samme Virkekraft som Dødsstraffen, vil imidlertid visselig aldrig komme: Menneskenaturens Instinkter, navnligen betræffende Liv og Død, og man kan gjerne sige alt Levendes Instinkter, vexle ikke med Tiderne. Den blotte Tilværelse af Dødsstraffen virker desuden paa langt Hold, hvad der er eget for denne Strafart.

 

Fra Straffången Wallins sista dagar: När vi så betänka, att han i de 55 år, han har upplefvat på jorden, tillbragt den största delen af sitt lif i fängelser och straffanstalter, så kunna vi icke förundra oss öfver, att han blifven en så förhärdad. förskräcklig och farlig förbrytare, som han var. Menniskonaturen liknar i och för sig sjelf en bottenlös dy. När det nu ifrån barndomen aldrig blifvit nedslagne några moraliska grundpelare i denna dy, utan den arma naturen tvärtom kommer att utväckla sig under så olycksbringande förhållanden, kan man icke annat än känna det djupaste medlidande med sådana menniskor; och hela samfundet, hvaruti de lefva, får väl också erkänna sin stora andel i deres brottslighet.

 

Wallins levnet er tydelig for dødsstraffens nødvendighet; Straffången Wallin er i tråd med Traasdahls teoligi om "den frie nåde." Om morgenen henrettelsesdagen beskriver  Wallins levnet hvordan salmesangen er "ophørt... inde i Cellen", altså sett utenfra, men i Straffången Wallin skriver Traasdahl om samtalen og salmesangen inne i cellen, f.eks. at de sang salme 400, Allevegne hvor jeg vanker.

 

Det er for meg helt utenkelig at disse to tekstene har samme forfatter. Men det fører meg bare tilbake til mitt opprinnelige spørsmål: Hvem har forfattet Wallins levnet og endeligt? En sakfører? En journalist? Vet noen noe?