St. Margareta prebende

[Bjarne Hollund]

Jeg kom over en geistlig som hadde inntekter fra St. Margreta Prebende på Sunnmøre. Er det noen her på forumet som vet hvilke jordeiendommer disse inntektene skrev seg fra? 

[Ivar S. Ertesvåg]

Du seier ikkje kva tidsrom denne inntekta skulle ha vore i.

 

Borgund kyrkje er kalla "St Margreta kyrkje".

"Prebende" er (var opphaveleg) det godset m.m. som gjekk til å løne presten; også kalla prestebord (eller "mensal" = bord på latin).

I dette tilfellet soknepresten i Borgund.

 

Jordeboka 1625: https://www.digitalarkivet.no/jo10051103300125

avskrift: http://folk.ntnu.no/ivarse/avskr/jordbok1626_prestebord.xlsx

 

Det kan kanskje også (upresist) vere snakk om godset som høyrde til denne kyrkja.

Det kom venteleg i privat eige ved kyrkjesalet i 1720-åra, og ein geistleg kan ha kjøpt det (har ikkje sjekka dette).

Jordeboka frå 1624:  https://www.digitalarkivet.no/jo10051103300151

avskrift her:   http://folk.ntnu.no/ivarse/avskr/jordbok1626_Margareta.xlsx

 

Det kan ha kome endringar i prestebordsgodset mellom 1624 og "ditt" tidspunkt; t.d. makeskifte med andre kyrkjelege gods eller med private eigarar.

 

Endret Januar 2, 2019 av Ivar S. Ertesvåg

[Bjarne Hollund]

Takk for svar.

 

Her er utdrag fra Dansk Biografisk Leksikon :

 

"S.å. måtte S. lade sig nøje med et beskedent embede som skibspræst på Holmen og fungerede som sådan i syv år. 1630–37 oppebar han renten af S. Margaretæ præbende på Søndmøre.".  

 

Hva kan være forklaringen på at en prest i Danmark har inntekter fra et prebende på Sunnmøre? Kan han ha slekt som har donert eiendommer til dette prebendet, evt. kan han være i slekt med presten i Borgund på denne tiden. Denne S. som omtales i DBL er Jon Anderson Schonvig (Skånevik), sønn av Anders Jonson prost i Sunnhordland gift med Margrete Michelsdt. Falkener.   

 

 

[Ivar S. Ertesvåg]

her må eg rette meg sjølv (før nokon annan gjer det):

St.Margareta-kyrkja i Borgund er ikkje det vi kallar Borgund kyrkje.

 

I mellomalderen var det minst fire kyrkjer i Borgund (i/ved kaupangen). Ved reformasjonen (iallfall etter Reformatsen 1589)

var det berre Peterskyrkja som var i bruk, og nokolunde i stand; og vart til det vi kallar Borgund kyrkje.

I Jordebøkene frå 1624-25 finn vi Borgund som kyrkje og prestegjeld saman med dei andre på Sunnmøre, og så godset til Margaretakyrkja for seg.

 

St.Margaretakyrkja hadde gått ut av bruk og stod til nedfalls. I 1630-åra fekk prosten, Hans Gaas bygd ei ny arm på Peterskyrkja

med stein frå Margaretakyrkja. ("Borgund og Giske I", s. 367-68

https://www.nb.no/items/9f557fc86d44e94f5647ec45bfeaac9a?page=367&searchText=borgund og giske

Denne Hans Gaas var 3. generasjon i embetet (etter far Claus Gaas og farfar Niels Gantz), og hadde (ifl. bygdeboka) studert i Kjøpenhamn med

inntektene av jordegodset til Margaretakyrkja som stipend kring 1620.

Han vart tilsett som sokneprest og prost etter far sin 1625, så då vart nok "prebendet" ledig.

 

Sokneprestane omtala i Lampe, her:

http://da2.uib.no/cgi-win/WebBok.exe?slag=lesside&bokid=lampe&sideid=739&innhaldid=25&storleik=

 

[Johan M Setsaas]

For det første, det har aldri eksistert noe ”St. Margaretas prebende” på Sunnmøre. Det hjelper lite at termen er benyttet i samtidige skrivelser fra kongens kanselli på 1600-tallet (i NRR, se under). Det er som antydet av Ivar ovenfor snarere snakk om Margaretakirken (St. Margaretas kirke)  i Borgund, og inntekten som lå til denne kirken.

 

Sunnmøre lå som kjent til Nidaros bispedømme, fra middelalderen og frem til  1622, da landskapet ble overført til Bergen bispedømme. Derimot vedvarte kallsretten som Domkapitlet i Trondheim hadde til de to kannikedømene på Sunnmøre, Borgund og Herøy. Dette kom til å skape ikke så rent lite virak for lensherren ved Bergenhus, som ved overføringen av Sunnmøre til Bergen bispedømme i 1622, også trodde seg å inneha kallsretten (pva. Kongen) også til de to gjeldene Borgund og Herøy.

 

En prebende var kort og godt en samling jordegods knyttet til en av domkirkene i Norge i middelalderen, samt til de to (kanskje og ved et par kapeller til) kongelige kapellene, Mariakirken i Oslo og Apostelskirken i Bergen. Frittstående prebender ved sognekirkene i Norge eksisterte mao ikke i middelalderen. Prebendene var alle knyttet til domkirkene og de kongelige kapellene. Prebender ble benyttet som (delvis) avlønning for den Kannik som til en hver tid innehadde det samme prebende.

 

En komplett oversikt over prebendene ved Domkirken i Trondheim finnes fra om lag 1558, og viser at det på dette tidpunktet var 30 prebender ved domkirken.

(Norske Regnskaber og Jordebøger fra det 16de Aarhundrede, (NRJ) bind V, (1972), s. 363ff).

 

En oversikt hos Schøning: Domkirken.. (1762), s. 235ff, teller imidlertid 29 prebender (Jfr. Dahl, S.T. Geistligheten.. 1999, s. 9).

 

Noe utdypende om  prebender finnes ellers i KLNM, bind 13:

(Inger, Gøran: Prebende, i Kulturhistorisk leksikon for nordisk middelalder fra vikingtid til reformasjonstid. Bind 13 : Ormer-regnbue, (1968), 416 ff.).

https://www.nb.no/items/4b47dfe96e372d7948926b153d057dc7?page=219&searchText=kulturhistorisk%20leksikon

 

Når det så gjelder Margaretakirken i Borgund, så var denne nedbrudt ned en gang før 1587 (NRR, se nedenfor). Forruten lokalhistorisk litteratur, som allerede referert til ovenfor av Ivar, så finner en noen opplysninger om denne kirken hos f. eks Dietrichson (1888) og Brendalsmo (2016).

(Dietrichson, L.: Sammenlignende fortegnelse over Norges Kirkebygninger i Middelalderen og Nutiden (1888), s. 94).

(Brendalsmo, Jan: Middelalderske kirkesteder i Møre og Romsdal fylke (2016), s. 21).

 

Margaretakirkens jordegods og inntekter ble bortforlent (som så mange andre kirkelige jordegods) til både verdslige og geistlige i tiden etter reformasjonen. Det finnes ellers mange eksempler på slike forleninger hos Dybdahl(1989).

(Dybdahl, Audun: Jordeiendomsforhold og godseiere i Trøndelag, 1989).

 

Fra Norske Rigsregistranter, kan en følge forleningene av Margaretakirken i Borgund fra 1587 og fremover. Beleggene er følgende:

 

K. Maj.s Fundats, at hvis Rente, som gaves af St. Margaretæ Kirke udi Borgund og St. Margaretæ Kirke udi Alstahaug Prestegjeld paa Helgeland, som nu er øde, skulle heretter forvendes til Hjælp at holde to Personer med af Throndhj ems Skole til Studering Fr. 11. G. a. v., efterat vi komme udi Forfaring, at St. Margaretæ Kirke udi Borgund paa Søndmøre og St. Margaretæ Kirke i Alstahaug Prestegjeld paa Helgeland nogen Tid siden forleden ere afbrudt og Sognefolket forviist til et andet Sogn at søge Kirke, da paa det forne de øde Kirkers Rente maa komme Gud til Ære og Menigheden til Bedste, have vi for godt anseet og bevilget og hermed det ogsaa ville forordnet og hinderet have, at forne to Kirkers Rente maa og skal oppebæres afhvilken Person, som vor Embedsmand paa vor Gaard udi Throndhjem og Superintendenten udi Throndhjems Stift dertil fuldmægtiggjør, og forvendes til Hjælp at holde to Personer med af Throndhjems Skole, som findes skikkelige og ere bekvemme til Studering paa Universiteter udi vor Kjøbsted Kjøbenhavn eller andensteds uden Riget efter Leiligheden. Og skal vor Lensmand paa vor Gaard udi Throndhjem, som nu er eller heretter kommendes vorder, og Superintendenten udi Throndhjerns Stift foric Rente til den Brug og ingen anden annamme og anvende lade. Og skulle de udvælge de Personer, samme Hjælp skulle nyde, som ere bekvemme til at skikkes paa Universiteter og er god Forhaabning om at kunne tidi Fremtiden blive Kirke og Skole tjenlig, hvortil samme Personer, som denne Hjælp skulle nyde, skulle dennem tilbørligen forpligte, at denne Rente og vor naadigste Forordning ikke skulle komme udi nogen Misbrug, og herom udi alle Maader skikke og forordne, som de ville forsvare. Cum claus. consv. et inhib. sol. Skanderborg 26 Marts 1587. R. 592. Afskr. 111. 520.

(NRR II, s. 700f.) (26. Mars 1587)

 

Hr. Patrick Dideriksson fikk brev på bla. ”D. Margaretæ Kirkes Rente paa Søndmøre”

(NRR III, s. 400) (11. desember 1595)

 

Anfinn Olafssøn fik Brev paa Renten af St. Margaretæ Kirke paa Søndmøre, emeden og al den Stund han er in studiis. Kjøbenhavn 3 jui 1596. R. II. 282. Afskr. V. 245. (Uddr.)

(NRR III, s. 426) (3. juli 1596)

 

Jørgen Henrikssøn (Staur ?) fik Brev aarligen at maa lade oppebære hvis aarlige Rente, som gives til ST. Margaretæ Kirke paa Søndmøre, eftersom Anfinn Olafssøn den til des før ham oppebaaret haver, og den at nyde, imedens og al den Stund han er in studiis. Kjøbenhavn 25 April 1597. R. III. 44. Afskr. VI. 440. (Uddr.)

(NRR III, s. 485) (25. April1597)

 

Johannes Laurentii Blix fik Forleningsbrev paa St. Margareta kirkes Rente paa Søndmøre at neholde, saalænge han in studiis verserendes vorder og fremdeles, ad gratiam. Kjøbenhavn 15 April 1608. R. III. 313. Afskr. VI. 662.

(NRR IV, s. 250) (1608)

 

En ung Person udi Throndlijem ved Navn Christen Heggelund, barnefødt der sammesteds, om hvilken skal være god Forhaabning udi boglige Kunster sig at ville forfremme, lik Benaadhig at maa bekomme og nyde Margarete Rente p aa Søndmøre til sine Studia at continuere og fortsætte, til videreßesked etc. Kjøbenhavn 2 December 1619. R. IV. 80. Afskr. VII. 46.

(NRR V, s. 51) (1619).

 

Hr. Jonas Anderssøn fik Bevilling paa St. Margaretæ Præbende.

C.IV. G. A.v., at vi naadigst have bevilget og tilladt saa og nu med dette vort aabne Brev bevilge og tillade, at os elskelige Hr. Jonas Anderssøn, vor Skibsprest, maa oppeberge Renten af St. Margaretæ Præbende paa Søndmøre, som Hr. Christen Hegelund hidindtil haver været medforlent, og samme Præbende med des tilliggendes Rente og Rettighed nyde, bruge og beholde ad gratiam. Cum inib. Sol. Kjøbenhavn 5 januar 1630. R. IV. 518. Afskr. VII. 277. (Conc. I Rigsarkivet)

(NRR VI, s. 191f.) (5. Januar 1630)

 

Hans Thomassøn fik Brev paa St. Margaretæ præbenda paa Søndmøre.

C. IV. G. a. v., at vi naadigst have bevilget og tilladt saa og med dette vort [aabne] Brev bevilge og tillade, at nærværende Hans Thomassøn, barnfød udi vor Kjøbsted Bergen, maa oppeberge Renten af St. Margaretæ præbenda paa Søndmøre i Bergenhuus Len til sine studia at continuere, som Hr. Jonas Anderssøn, forrige Skibsprest, hidindtil haver været med forlenet, og samme præbenda med des tilliggende Rente og Rettighed nyde, bruge og beholde ad gratiam, indtil saalænge vi anderledes derom tilsigendes vorder. Cum inhib. sol. Antvorskov 6 Januar 1637. R. VI. 1.

(NRR VII, s. 304) (6. Januar 1637)

 

Hr. Jonas Andersson fikk ellers i 1633 ekspetanse på Vold prestegjeld på Sunnmøre:

 Jens Juel fik Brev, Hr. Jonas Anderssøn anrørendes.

C. IV. V. G. T. Vi bede dig og ville, at du nærværende Hr. Jonas Anderssøn til Volden Kald paa Søndmøre forhjælper saafremt samme Kald ledigt vorder og han lovligen efter Ordinantsen dertil kan fordres. Kjøbenhavn 24 April 1633. T.V. 313. Afskr. VIII. 313.

(NRR VI, s. 530) (24. April 1633)

 

Ivar har ovenfor vist til Lampe, og presten Hr. Jonas Andersson, og hans far Hr. Anders Jonsson (Lampe, bind 1 (1895), s. 176 og 200). Lampe har dessuten i sine rettelser og tillegg til bind 1 (s. 332) noen utdypende opplysninger om Hr. Jonas Andersson:

— Anders Jonsssøn. Nr. 1 (Anne), gift 1) med Steindur Tharaldssøn. Nr. 3 og Nr. 5 synes at være en og samme Mand, nemlig Jonas Andersen Schonvig fra Bergen. Studerede i Greifswald, blev derfra indskrevet 2 Okt. 1626 som Student ved Kjøbenhavns Universitet, blev 1628 kaklet til Finnaas, men Valget blev for kastet, senere Feltpræst (Worms Monum., Fortale, Nyerup & Kraft 537), roses som en god Antikvar. Udgav 1633 en latinsk Oversættelse af Er. Willichius' Sørgesang over Prinds Ulrich.

 

Lind (1889), skriver og om Hr. Jonas Andersson (død 1664), men han er her ”skjult” som Jonas Andersen Skaaning (!):

659. 1628-35. Jonas Andersen Skaaning (Sundhordlen) antoges 21. Marts 1628 og var s. A. Præst paa Hektor (M.K.). Han var en ”flittig Samler af gamle Monumenter og Runeindskrifter til Dr. Oluf Vorm”, og fik 1629 Kanslerens Anbefaling til Odense Bisp om, at Præsterne skulde være ham behjælpelige at opspore Runemindesmærker. (M.). 1630-37 havde han et Præbende paa Sundmøre, og 1633 befaledesdet, at han skulde forhjælpes til Volden Kald sammesteds, men Skibspr. Vedblev han at være til 29. Dec. 1635, da han forløvedes. (K.). Han var 12. Maj af Kongen blevet udset til Successor i Braaby-Haslev, blev Sognepræst der og døde 1664. 1629 viedes han til Skipper Bent Svendsens Datter Maren, og 1633 døbtes deres Barn Hans, da de boede i Kanikestræde. Se Levnetsløb 687 (note 1)

 

note 1) N. Rigsr. VI, 191 og 530. VIl. 304. Sj. Tegn. XXV 418, 420. Wiberg I, 646. Kirkebg.

(Lind, H(ans). D(aniel). : Kong Kristian den fjerde og hans mænd paa Bremerholm (1889), s. 420).

Endret Januar 2, 2019 av Johan M Setsaas

[Bjarne Hollund]

Takk til dere begge. Utrolig hvilken kompetanse som er tilgjengelig på dette forumet.

 

Det ser ut for at rentene av dette prebendet ble brukt til finansiering av presteutdanning. Da kan Jon Schonvig ha fått inntektene av prebenden fordi det var mangler ved hans presteutdannelse og at han trengte videreutdanning. Han ble refusert som prestekandidat i Finnås prestegjeld 1628 på grunn av mangler ved hans "kaldelse". Prebendeinntektene kan muligens også være en anerkjennelse for innsats i runeforskningen og da i påvente av et mer lukrativt presteembete. Hvorvidt hans familiebakgrunn har noe med tildelingen av inntektene å gjøre er mindre sannsynlig.