Frederic Van Baffen/ Bassen, hvem var han og når levde han?

[Petter Vennemoe]

Ivar #50, denne avskriften (fra hvor?) går trolig langt i å bekrefte de 2 brødrene von Bassen sin tilknytning til Basse slekten i Danmark. Hvis jeg leser den riktig innvilges obert von Bassen sin enke Elisabeth Sophie Rantzau skattefrihet for Jonstrup hovedgård, så lenge hun er i enkestand.

 

Jonstrup var i 1577-1609 bebodd av Sidsel Jørgensdatter Basse og Claus Jacobsen Mylting, deres datter Birgitte Clausdatter, som kom til Tose ved Fredrikstad, eide Jonstrup 1609-1647. 

 

Jonstrup ser ut til å ha blitt oberst Erasmus Casimir von Bassen sin eiendom på et tidspunkt etter 1647.

[Ivar Moe]

11 minutter siden, Petter Vennemoe skrev:

Ivar #50, denne avskriften (fra hvor?) går trolig langt i å bekrefte de 2 brødrene von Bassen sin tilknytning til Basse slekten i Danmark. Hvis jeg leser den riktig innvilges obert von Bassen sin enke Elisabeth Sophie Rantzau skattefrihet for Jonstrup hovedgård, så lenge hun er i enkestand.

 

Jonstrup var i 1577-1609 bebodd av Sidsel Jørgensdatter Basse og Claus Jacobsen Mylting, deres datter Birgitte Clausdatter, som kom til Tose ved Fredrikstad, eide Jonstrup 1609-1647. 

 

Jonstrup ser ut til å ha blitt oberst Erasmus Casimir von Bassen sin eiendom på et tidspunkt etter 1647.

 

Hei Petter

 

Hvis dette var interesant, så har jeg mer til deg. Sender linker når jeg er kommet hjem fra jobb, litt hektisk i dag.

 

mvh

Ivar

[Ivar Moe]

1 time siden, Petter Vennemoe skrev:

Ivar #50, denne avskriften (fra hvor?)

 

Nygaards sedler:

http://www.ddd.dda.dk/nygaard/visning_billed.asp?id=17652&sort=e

 

Helle Gertrud og Kristiane Charlotte Amalie er Erasmus sine døtre.

Erasmus var først gift med Hendrina Hollant.

Endret August 15, 2019 av Ivar Moe

[Ivar Moe]

Thisets samlinger

 

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17358865#217893,41203856

[Ivar Moe]

About Erasmus Casimir von Bassen, til Tandrup og Kovstrup

• Kilde: Slægtsbog over slægterne Sass, Thorsen, Rosborg og Husum, udfærdiget 1963-1965 ane nr. 30:
•  
• Oberst og ejer af godset Tandrup i Bedsted sogn,
• som svigerfaderen tidligere havde været ejer af,
•  
• døde d. 6. april 1696 paa Nygaard, Ø. Starup.
•  
•  
•  
• Ane nr. 31:
•  
• Gift i 1690 med Elisabeth Sophie Ranntzau.
•  
• *
•  
• Tandrup-Kovstrup Godser
•  
• Ekstrakt af skifter for Tandrup – Kovstrup godser i Hassing Herred 1728-1847.
•  
• Gården kom så til sønnen Frantz Rantzau, som 1660 solgte den (45 tdr hartk) med ca 60 gårde, bol og møller til Helle Urne, som han derefter ægtede. Han døde 1676, hendes anden mand Morten Skinkel 1679 og hendes tredie mand Hans Mogensen Arenfeld 1689.
•  
• Da hun selv døde i 1688 tilfaldt Tandrup hendes 2 døtre Elisabeth Sophie og Dorthe Rantzau. Førstnv. bragte sin halvdel af gården til sin ægtefælle oberst Erasmus Casimir v Bassen, efter hvis død hun 1698 afkøbte sin svoger oberst Niels Mund og hans hustru Dorthe Rantzau den anden halvdel (21 tdr. hartk), det halve Kovstrup (10) og gods (93). 1716 ægtede hun derefter brigadér og amtmand Hans Eifler (+1724) og døde selv 1726, hvorefter Tandrup og Kovstrup kom til hendes svigersøn løjtn. Christian Leth (+1736).

 

Men at Erasmus og Joachim var brødre det er jeg fremdeles litt usikker på

 

Mvh

Ivar

[Petter Vennemoe]

5 timer siden, Ivar Moe skrev:

Men at Erasmus og Joachim var brødre det er jeg fremdeles litt usikker på

 

Kanskje du har rett, men at altertavlen i Danmark ser ut til å nevne samme Sinclair mor til obersten, som von Bassen i Skottland, bør vel være et sterkt indisium.

 

Men jeg ser det jeg leste som "Jonstrup" på Nygaards sedler, skal trolig være "Kovstrup".

 

Takk for interessante linker!

Endret August 15, 2019 av Petter Vennemoe

[Ivar Moe]

Ser at dette Rutilia navnet går igjen da, det kan være ett godt poeng.

 

Boels Rutilia Sinclair

Rutilia Mowath

Marie Anne Rutilia Sofia Bassen

 

Er det dette som er kilden?       ProceedingsoftheSocietyofAntiquariesofScotland189091_10852796 (1)

 

Hva kan sies om denne anetavla. Har den rot i virkeligheten ?

http://www.roskildehistorie.dk/stamtavler/adel/smaa_danske/Bassen.htm

Endret August 15, 2019 av Ivar Moe

[Ivar Moe]

10 timer siden, Petter Vennemoe skrev:

Men jeg ser det jeg leste som "Jonstrup" på Nygaards sedler, skal trolig være "Kovstrup".

Det er nok Kovstrup

 

Ejerhistorie

Den første ejer fra slægten Munk var Christen Munk i 1389. Christen Munk ejede også Østergaard i Sønderhå. En gård, som han senere videregav til kirken. Kovstrup beholdt han dog selv, og igennem hele 1400-tallet var gården i slægtens eje.

I 1515 valgte Jep Munk, den sidste ejer fra slægten, at sælge Kovstrup videre til Kirsten Høg, enke efter Niels Krabbe. Kirsten Høg ejede i forvejen herregården Tandrup, og de to gårde forblev efter alt at dømme under fælles ejerskab de følgende 200 år. I en længere periode i 1600-tallet sad en gren af adelsslægten Rantzau således på de to herregårde.

I 1735 købte Frederik Leth Kovstrup, imens Tandrup forblev under den hidtidige ejer Christian Leth. Frederik Leths opførte i løbet af sit korte ejerskab en ny gård i bindingsværk. Kovstrups og Tandrups fælles tid var dog ikke forbi. Major Povl v. Klingenberg havde arvet Tandrup fra sin mor i 1737, og med erhvervelsen af Kovstrup i 1746 forenede han atter de to gårde under samme ejer.

Som for mange andre vestjyske herregårde bød slutningen af 1700-tallet også for Kovstrup på skiftende ejere;  i 1771 blev gården solgt på auktion og endegyldigt skilt fra Tandrup. Køberen af Kovstrup var Eggert Nandrup, som straks gik i gang med at gennemføre en 'godsslagtning' typisk for perioden. En 'godsslagter' var en person som opkøbte godser for siden at sælge dem i småstykker til højstbydende; således gik det også Kovstrup, som i løbet af blot fem år fik afhændet store dele af jorderne. Kovstrup med det resterende jordtilliggende blev solgt til Søren Chr. Balleby.

I 1824 blev Kovstrup købt af kancelliassessor P. G. N. Toft. Han var altså bisidder i kancelliet, som bl.a. havde ansvaret for produktionen af officielle, skriftlige dokumenter. Under Tofts ejerskab frasolgtes det resterende fæstegods, hvorefter selve Kovstrup afhændedes. 

I 1897 kom Kovstrup til familiens Tølbøl, i hvis ejerskab den siden er forblevet. 

[Petter Vennemoe]

På 16.8.2019 den 1.05, Ivar Moe skrev:

 

Hva kan sies om denne anetavla. Har den rot i virkeligheten ?

http://www.roskildehistorie.dk/stamtavler/adel/smaa_danske/Bassen.htm

 

Linjen fra von Bassen til Mowat på nettstedet Roskildehistorie mangler jo det meste av sporbarhet, og bør vel derfor helst betraktes som uavklart?

 

Forsøkte å finne den av von Bassen angitte far til Boela Rutilia Sinclair i den utmerkede databasen til University of St. Andrews på https://www.st-andrews.ac.uk/history/ssne/find.php ,som viser skotter som havnet i nord Europa.

 

Men der ser ikke ut til å være noen passende kaptein Michael Sinclair som skal ha dødd under Kalmars beleiring i 1611. Hvis han faktisk har kommet fra Skottland og vært i den Danske hær, er det jo underlig om det ikke finnes noe spor etter ham. Nå var det en Andrew Sinclair som var kommandant i Kalmar i 1611

https://www.st-andrews.ac.uk/history/ssne/item.php?id=1578, som ikke ble drept, men dette ville jo stemme dårlig med opplysningene til von Bassen.

 

Endret August 17, 2019 av Petter Vennemoe

[Petter Vennemoe]

På 11.8.2019 den 17.57, Christoffer Owe skrev:

 

 "Arthur, the first laird of Houss" skal sannsynligvis være Arthur Sinclair of Aith som også eide Houss. (Kronologien gir ikke plass til andre kandidater.) Men han var ikke den første Sinclair som eide Houss. Han var ikke 'laird' av Houss. Og han var ikke gift med noen Dorothea Dumbar. Han hadde heller ikke noen sønn David. Denne David Sinclair skal ha vært gift med en Rutilia Mowat, som ikke er kjent fra andre kilder enn van Bassen. Rutilia er for øvrig et navn som ikke forekommer i disse slektskretsene. Jeg har ikke funnet et eneste eksempel fra Shetland, Orknøyene eller Skottland.

 

 

Det sies litt om Aith og Houss Sinclairene i «The Stewart Earls of Orkney» fra 2012 av Peter D. Anderson. En Arthur Sinclair of Houss nevnes der å ha blitt krevd for 1000 pund i skatt i 1597, jeg antar dette er samme Arthur Sinclair of Houss som nevnes i 1634 som sønn av Arthur Sinclair av Aith i «Retours of Services to Heirs», hvor det også nevnes denness eiendom i Hugoland.

 

Arthur Sinclair of Aith sin ektefelle nevnes som Margaret Colwell i 1580 og 1611 («Shetland Documents»), men er det her utelukket at han hadde flere ekteskap?

 

Arthur Sinclair of Aith nevnes I overnevnte bok å ha deltatt 23.01.1574 i en rettsak på Orkney, hvor han tilstyelatende var blant Jarl Robert Stewart sine støttespillere.

 

Angående far til Joakim Fredrik von Bassen, bør følgende innførsel i «Hirsch’ kartotek over danske og norske officerer» være av interesse: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17202077#198445,37619723 .Her er en kaptein Bassin(g) nevnt i Danmark fra 1658 til 1661, hvor han innvilges 6 måneder permisjon, men er tydeligvis fortsatt forsvunnet 2 år senere.

[Christoffer Owe]

På 26.8.2019 den 21.41, Petter Vennemoe skrev:

 

Det sies litt om Aith og Houss Sinclairene i «The Stewart Earls of Orkney» fra 2012 av Peter D. Anderson. En Arthur Sinclair of Houss nevnes der å ha blitt krevd for 1000 pund i skatt i 1597, jeg antar dette er samme Arthur Sinclair of Houss som nevnes i 1634 som sønn av Arthur Sinclair av Aith i «Retours of Services to Heirs», hvor det også nevnes denness eiendom i Hugoland.

 

Arthur Sinclair of Aith sin ektefelle nevnes som Margaret Colwell i 1580 og 1611 («Shetland Documents»), men er det her utelukket at han hadde flere ekteskap?

 

Arthur Sinclair of Aith nevnes I overnevnte bok å ha deltatt 23.01.1574 i en rettsak på Orkney, hvor han tilstyelatende var blant Jarl Robert Stewart sine støttespillere.

 

Jeg har registrert alt jeg har kommet over av opplysninger om Sinclair-familien på Shetland og Orknøyene på 1500- og 1600-tallet fra primærkilder. Arthur Sinclair of Aith finner dere her: https://geneapedia.org/?page=person&id=27497

 

Margaret Colville levde fremdeles i 1635. Hun var mor til alle barna inkludert Laurence som var eldste sønn. Dermed er det ikke rom for noen andre ukjente sønner, med unntak av eventuelle uekte sønner.

 

Arthur Sinclair of Houss var sønn av Laurence. Han må være for ung til å være den Arthur som er nevnt av van Bassen.

[Petter Vennemoe]

6 timer siden, Christoffer Owe skrev:

Jeg har registrert alt jeg har kommet over av opplysninger om Sinclair-familien på Shetland og Orknøyene på 1500- og 1600-tallet fra primærkilder. Arthur Sinclair of Aith finner dere her: https://geneapedia.org/?page=person&id=27497

 

Margaret Colville levde fremdeles i 1635. Hun var mor til alle barna inkludert Laurence som var eldste sønn. Dermed er det ikke rom for noen andre ukjente sønner, med unntak av eventuelle uekte sønner.

 

Arthur Sinclair of Houss var sønn av Laurence. Han må være for ung til å være den Arthur som er nevnt av van Bassen.

 

Suverent at du har lagt ut mye her med primærkilde henvisninger, med kvalitetsvurdering, på denne nokså vanskelige materie.

 

Har funnet noen Sinclair i Kjøbenhavn:

 

En Kirstine Danielsdatter Sinkler giftet seg 17.10.1660 i Vor Frelser kirke med residerende kapellan der  Herr Jens Hansen Winther https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17119855#158814,26682171

 

De døpte datteren Else Marie 01.01.1664 i Holmen kirke, med mange fornemme faddere: Her Rigens Admiral Bielche, Hans Hansen Prov., M. Jørgen Eylersøn Rector Schola, Welb. Frue Margarete Uhlfeldt, Welb Niels Juels. https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17116049#151546,25182148

 

Faren til Kirstine Danielsdatter antas å være den Daniel Singlar som nevnes 04.03.1635 som bosatt i Christianshavn.

 

Angående Joakim Fredrik von Bassen høres det ut som han har tilbragt noe tid på Baroniet Rosendal, i så fall formodentlig hos sin slektning(?) Karen Mowat, før eller mens han var fenrik i det Bergenske Nasjonale Infanteri Regiment 01.08.1657.

[Petter Vennemoe]

På 2.12.2020 den 16.25, Christoffer Owe skrev:

 

 

Arthur Sinclair of Houss var sønn av Laurence. Han må være for ung til å være den Arthur som er nevnt av van Bassen.

 

At Arthur Sinclair av Houss var sønn av Arthur Sinclair av Aith bekreftes av innførselen her fra «Retours of services to heirs», en form for offentlig stadfesting av arv. I dette tilfelle dreide det seg om en ganske stor mengde eiendommer, inkludert part i «Hugoland» på Shetland (tidligere bebodd av Andrew Mowat). Skotske kilder hevder at «Retours» i originalformat gjerne inneholder en god del mer personalhistoriske opplysninger enn det trykte, men at man må til Skottland for å se disse. Legger ved første halvdel av denne innførsel.

 

 

Angående Joachim Friederik von Bassen lå det litt videre informasjon i rettsakspapirene nevnt tidligere i denne tråd, inkludert et brev datert 26.03.1674 fra Maren (Hansdatter) Bjelke til stattholder Ulrik Fredrik Gyldenløve, som begynner slik (foto av brevets siste halvdel vedlagt):

 

Høybaarne H. Stadtholder

Naadige Herre;

Eders høye Excellense foraarsager Jeg ………… bedrøfuede qvinde om trøst oc Tilståelse(?) i denne min store Nød aller Ydmygligt att søge, Eftersom min Husbond Capitain Joachim Friedrick von Bassen ……….. af nogle Soldaterer angifuen, Hvorfor hand Mig oc sine 5 smaa børn I storste brø…….. forlat, oc til et andet Kongerige er utreist. Oc saa som mig er vidend(?) vorten, hvorledis hand Saa Tillige Samme lastelig oc ublue Gierninger I hvilket uden tvifl Eders høye Exell. tilsvar(?) er ……… osv.

 

Av rettspapirene fremgår at kaptein von Bassen var anklaget av flere soldater i Halden og Fredrikstad områdene, men at han hadde flyktet før det kom til rettsak.

 

2 av disse 5 små barn i 1674 ser ut til å la seg dokumentere. Den ene datteren Maria Anna Rutilia Sofia von Bassen, født 1663 på Saxlund på Stange i Hedmark, ifølge hennes gravskrift i Thy kirke:

Herudi er henlagt og til hvile hensat højædle og velbårne Hr obrist-løjtnant Jochum Henrik von Bassen og højædle og velbårne frue Maren de Bielke, deres elskelige datter frøken Maria

Anna Rutilia Sofia von Bassen, født på Saxløfgård på Hedemarken i Norge anno 1666 den 11. februar. Døde på Pallisbjerg hvor hun havde været i 46 år, og endte sit levneds løb ugift

år 1758 den 16. maj udi son alders 93 år. https://www.brejl.dk/blochU.html#staby

 

En datter nummer 2 ser ut til å være Petronille von Bassen, som ifølge Danmarks Adels Årbog 1906 s.509 ble fornemt gift med Frederik Christian Urne (1669-1746), sønn av Vibeke Sigvardsdatter Akeleye og Johan Clausen Urne. Tredje sønn I ekteskapet er oppgitt å hete Joakim Frederik. https://finnholbek.dk/getperson.php?personID=I42728&tree=2 Denne Frederik Christian Urne var en periode fenrik I Smaalenenes Infanteri Regiment.

 

Endret Desember 7, 2020 av Petter Vennemoe

[Ola Teige]

I søknaden til stattholderen, om at han skulle sette ned en kommisjon for å avhøre soldatene som han hadde anklaget hennes mann for Sodomi, sa Maren Bjelke ikke bare at hun hadde fem barn, hun var også gravid.

 

 

Petronelle von Bassen skal være død 1731 i "Norge" (hvor?).

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17202077#198905,37686813

http://runeberg.org/adelaarbog/1906/0581.html 

 

 

I et brev i forbindelse med denne saken, fra Gyldenløve til grev Hans Schack (sjef for hæren), datert like etter at Bassen hadde rømt, skrev Gyldenløve at han hadde ansatt Bassen til tross for at han ikke forstod eksersisen og «var uden videre merite». Årsaken til at Bassen hadde nå var flyktet, fortsatte Gyldenløve, var at han hadde gjort noe som han ikke kunne nevne. https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17202077#198445,37619686 (se baksiden - originalen til dette brevet ligger her: DRA, Privatarkiver etter 1660, Schack, Hans og hustru Anna Blome, Breve (Officielt), pk. 13 G, Gyldenløve tiL Schach 3.1. 1674.)

 

 

Den skotske artikkelen av Kelsey Wiilliams, som er nevnt for i tråden, er nå frigitt. Se: https://dspace.stir.ac.uk/handle/1893/25670#.X86bny1eFQI. Den burde være interessant, og viser viser at man må bruke kapteinen som genealogisk forfattter og kilde med forsiktighet. 

 

Etter at von Bassen rømte fra Norge i 1673, kunne han i hvert fall vie seg til det som han erklærte at var hans egentlige pasjon, genealogi. Etter noen år dukket kapteinen opp i Eschwege i Hessen i Tyskland, hvor han fikk tillatelse til foreta undersøkelser i biblioteket til dens svenskfødte grevinne Eleonora Katharine av Pfalz (den svenske kongens tante). Senere fortsatte han sine studier i Brabant, før han i 1682 ankom Edinburgh i Skottland, hvor han oppholdt seg i lærde sirkler, og ble kjent med en rekke fremtredende historikere og genealoger. Det var også her han begynte arbeidet på sitt hovedverk The Royall Cedar, en omfattende genealogisk beskrivelse av det skotske kongehuset. 

 

Den skotske litteraturhistorikeren Kelsey Williams beskriver dette verket som «a rich fiction which blended the Humanist reimagining of Scotland’s history with a polymathic range of continental scholarship and, crucially, with von Bassen’s own lived experience”. En del av dette manuskriptet var en undersøkelse av Bassens egne aner, i den skotske adelen. Kilden til verket er en stor og mangeartede samling av historisk og litteratur fra hele Europa, tillegg til alskens myter, legender og muntlige overleveringer. En viktig kilde var et skotsk manuskript fra 1400-tallet von Bassen skrev at han flere år tidligere hadde kopiert i biblioteket til sin slektning Axel Mowatt på Rosendal. Von Bassen begynte med de skotske kongenes mytiske forfedre på 200-tallet og endte opp med den herskende Jakob 7. via en lang rekke mytiske og halv-historiske omveier. Kelsey Williams beskriver dette verket som et av de siste i det han kaller myten om «the Ancient Monarchy», som forsøkte å koble de skotske kongene via sine mytiske gæliske forfedre med personer fra antikkens Roma og Hellas. Denne myten ble på 1700-tallet avløst av en mer kildebasert versjon av den eldste skotske historien. Det som ifølge Williams skilte von Bassen fra andre forfattere i samme sjanger, var hvor belest han var og hans oppfinnsomhet. Det han skrev var mer enn bare ønsketekning ved å koble historiske og mytiske figurer dammen, det var også en «wholesale creation and reimagining of the past».  Slik sett var kaptein Joachim Friderich von Bassen en av de fremste og siste i generasjon av genealoger «which had not yet fixed upon contemporary documents as the litmus test of historical truth”. 

 

Etter utgivelsen av The Royall Cedar mister man ham av syne.

 

[Ola Teige]

Forhøret og korrespondansen fra 1673 er nå forøvrig blitt digitalisert og ligger på Digitalarkivet:

 

RA, Fra DRA 1996, Privatarkiver etter 1660, F/L0001: Privatarkiver etter 1660, 1669-1740, s. 10
Brukslenke for sidevisning: https://www.digitalarkivet.no/pr20121016630205 
 

 

 

Endret Desember 7, 2020 av Ola Teige

[Erik Lie]

Ja, dette var sterke ord til å være på 1600-tallet, og med disse soldatenes vitnemål i mente, er det nok ikke underlig at kapteinen rømte til Skottland!

Endret Desember 8, 2020 av Erik Lie

[Ivar Moe]

Noen skifteutskrifter og diverse

 

Staby sogn

 

 

Under altergulvet findes en åben begravelse, som afg. Hr. Frands Linde skal have ladet indrette og opmure Ao 1713 i tanke til et hvilested for sig og familie, men da samme stod med vand om vinteren er den overladt til andre lige. Hvor der findes afg. Hr. Jørgen Muldorf med 8 børn, Hr. Albert Villadsens enkes lig, Anne Jørgensdatter som døde i Ulfborg degnebolig, og forrige fuldmægtig ved Pallisbjerg Sr. Ellerups første afdøde hustru Anne Joachime Esajasdatter Helt.
De to første ligkister havde ingen inskriptioner og den sidste var ulæselig.
Siden har velb. Hr. Frands Linde ladet indrette på nordsiden af kirken et meget smukt hvælvet og muret åben begravelse og kapel med en stor jerndør med smuk løv og gitterværk til sit og sin families lig.
Deri står først hans eget lig med denne skrift:
Herudi er henlagt, til hvile hensat
højædle og velbårne herre Frands Rantzau
de Linde, født anno 1681, den 24. maj. Blev
ejer af Pallisbjerg og Stenumgård Ao. 1706
Efter faderens død kom i ægteskab med nu
sal. højædle og velbårne frøken Helle
Gertrud von Bassen anno 1713 den 17. november
som igen døde Ao 1715 d, 29. juni. udi dette
ægteskab avlede 1 datter, Elisabeth Doro=
thea Linde, som kom i ægteskab med højædle
og velbårne Hr. Christian Daniel Friedenreich
Ao 1734. Tilkøbte sig siden Sønder Vosborg
Ao 1746, Timgård 1756, foruden andre
ukompletterede gårde. Dette sit jordegods
afstod han frit uden hæftelser til sin kære
svigersøn anno 1757 - Han var elskværdig
og fredelig sindet, de fattiges ven, og alle
trængende til hjælp. Døde enkemand 1756
den 28. juli i sin alders 84 år 2 måneder
og 4 dage.

Spørges nu ved eftertale
om hvordan hans ros nu går
kan enhver sig det afmale
udi hvad som efterstår

To gange 3 sognes syge
og et fattig præstebrød
nyder godt ud af hans skygge
skønt han nu fra dem er død

Han det gjorde fast og vigtig
før sin dødsdag mange år
at det skulle holdes rigtig
indtil tiden ende får.

Dernæst hans frues lig med denne gravskrift:
Herudi hviler den højædle og velbårne
salig frue, frue Helle Gertrud von Bassen,
født på Nygård ved Kolding Ao 1692 d. 8. december
af højædle og velbårne forældre Hr. Erasmus
Casimirus von Basssen til Tandrup i Thy.
Kongl. maj. obrist ved kavalleriet og frue
Elisabeth Sofie Rantzau. Indtrådt i ægteskab
år 1713 d. 17 november med velædle og velbårne
Hr. Frands Linde til Pallisbjerg og Stenumgård,
der med en datter år 1714 d. 7. november blev
velsignet og saligen hensov på Pallisbjerg 1715
den 29. juni i hendes alders 22 år og 6 måneder
og 3 uger.

Det tredje adelslig er en frøken af samme von Bassens stamme, der udi 46 år havde været på Pallisbjerg og døde ugift anno 1758, hvis gravskrift er denne:
Herudi er henlagt og til hvile hensat højædle
og velbårne Hr obrist-løjtnant Jochum Henrik
von Bassen og højædle og velbårne frue Maren
de Bielke, deres elskelige datterfrøken Maria
Anna Rutilia Sofia von Bassen, født på
Saxløfgård på Hedemarken i Norge anno 1666
den 11. februar. Døde på Pallisbjerg hvor hun havde
været i 46 år, og endte sit levneds løb ugift
år 1758 den 16. maj udi son alders 93 år.

Hun har sit levned ført
gudfrygtig from og god
Ja svaret vel og hørt
enhver som ret påstod.

Hun aldrig klaffede
om nogen på sin bag
men talte hellere
til bedring i hvers sag.

Hun derfor nyde skal
den himmelsalig glæde
blandt de udvalgtes tal
en evig lovsang kvæde.

De fleste præsters lig er nedsat i kirkegulvet og deres inskriptioner dermed skjulte.

3 Kongetiende
Nuværende ejer er Hr Friedenreich

4 Sognet

Der er ingen byer men alene enlige gårde.

Der er to ufri sædegåde i sognet
1 sædegården Brunbjerg var beboet af Mads Pedersen og hustru Vibeke Jensdatter Bjørn, der stiftede et legat 5. november 1701 til en offentlig stiftelse. (Fundatsen er vedlagt)
2 sædegården Staby Kærgård

Frands Linde, der boede på gården Brunbjerg, oprettede en stiftelse af 17. april 1751 for sognets fattige (Fundatsen er vedlagt).

De øvrige steder opregnes.
Der er 350 personer over 12 år i sognet
Præstegården, der beskrives er købt fri af børnehuset efter bevis (vedlagt)

Der er en hovedskole ved kirken efter fundats af 18. april 1741 og en mindre vinterskole for de længst væk boende.

5 Herregårde

Pallisbjerg skal tidligere være kaldt Pasbjerg.
Mogens Juul lod kirken reparere 1597 og var ejer af Pallisbjerg, gift med en Rosenkrantz, da deres våben ses på deres kirkestole: en stjerne med 3 bølger under og disse tre bogstaver M:J:F:v: for Mogens Juul fædre våben. Hans mors våben de Lykkers våben: 2 hjul udi det andet felt og disse bogstaver M:J:M:v: for Mogens Juuls mødrene våben. Hans frues våben på frue-stolen: 2 løver med skaktavl imellem, som er de Lykkers våben og med bogstaverne B:R:K:F:v: for Birgitte Rosenkrantz fædrene våben og i det andet felt findes tre spidse bjælker, som er Ulfstands våben, og med disse bogstaver B:R:K:M:v: for Birgitte Rosenkrantz mødre-våben samt årstallet 1597.
Denne Mogens Juul er utvivlsom søn af Palle Juul, landsdommer i Nørrejylland og frue Anne Lykke, der også har ejet Pallisbjerg og hans far Mogens Juul skrives til Ulstrup og hans mor Ellen Spend til Hessel, hvilket ses af Mag. Michaels ligprædiken i Niels Rosenkrantz' personalia 4. Tom. pag 60.
Næste kendte ejer er Niels Trolle, ridder, viceadmiral og befalingsmand i Roskilde, der 1650 købte gården samt kirken af kongen efter et pergamentskøde.
Dernæst ejet af Palle Krag og hustru Hille Trolle til Katholm og Mejlgård tillige med Axel Juul.
1692 købte stammefaderen Christen Linde Pallisbjerg tillige med kirken, de ¾ af Palle Krag og ¼ af Axel Juul.
Hans næstyngste søn Frands Linde fik gården i arvepart efter hans død 1706. Han var gift med Helle Gertrud von Bassen, datter af Erasmus Kasimir Bassen til Tandrup i Thy og Anne Elisabeth Sofie Rantzau. Hun døde efter 1½ års ægteskab og efterlod datteren Elisabeth Dorthea Lind gift med den nuværende ejer Christian Daniel Friedenreich, der overtog gården 1757.
Den komplette herregård har bøndergods i Staby, Husby, Nissum og Madum.

6 Antikviteter
ingen

7 Sognets bedste næring
er rugavl og høhøst.

Der er en slags jernmalm i jorden, der dog ikke udvindes.

Underskrevet Staby præstegård den 2. juni 1766 af J. C. Vindelin

Anden indberetning underskrevet Staby præstegård den 13. februar 1768 af J. C. Vindelin.

Endret Desember 8, 2020 av Ivar Moe

[Ivar Moe]

 Elisabeth Sofie Rantzau på Tandrup [i Bested sogn i Thy]. 19.4.1726, fol.117B, 236.
Enke efter Hans Eifler til Tandrup, amtmand [over Lundenæs og Bøvling amter, død 20.7.1724].
Ægtepagt af 4.5.1711, [også indført Lundenæs og Bøvling amter lbnr.47].
Hendes første ægteskab med [Erasmus Casimir] von Bassen til Tandrup. B:
1) Helene Gertrud von Bassen, [død 1715], var g.m. Frands de Linde til Pallisbjerg, [bevilling til uskiftet bo Lundenæs og Bøvling amter 20.7.1715 lbnr.12]. 1B:
a Elisabeth Dorthe de Linde
2) Christiane Charlotte von Bassen g.m. Christen Leth, løjtnant.
Hans bror Rudolf Didrik Eifler, præst i Altona, [død 1712]. Af andet ægteskab med Marie Øllegaard [Johansdatter Mählen], nu g.m. Jacob Gevers, (ægtepagt 3.8.1722) B:
a Anne Marie Eifler
b Sofie Cathrine Eifler.
Afdøde døde 29.3.1726.
Jordebog for Tandrup 2.7.1726, fol.246B-249B.
Taksationsjordebog for Tandrup 30.7.1726, fol.280-288B.

[Ivar Moe]

 Christen Nielsen Leth til Tandrup. 23.3.1736, fol.389.
E: Christiane Charlotte von Bassen. LV: Hans Carstensen Langballe til Faddersbøl. B:
1) Rasmus Leth 13
2) Niels Leth 11
3) Peder Leth 8
4) Mathias Leth 4
5) Elisabeth Sofie Leth 9 mdr.
FM:
1 farbror Henrik Leth
2 farbror Frederik Leth.
Arv efter enkens mor Elisabeth Sofie Rantzau, [skifte 19.4.1726 lbnr.72], enke efter Hans Eifler, til enkens søster [Helene Gertrud von Bassen, død 1715]'s enkemand afdødes morbror Frands de Linde til Pallisbjerg og dennes datter Elisabeth Dorthe de Linde.
Desuden nævnes:
1 afdødes morbror Christian Linde til Bækmark [i Flynder sogn]
1 afdødes morbror Niels Linde til Kærgårdsholm [i Håsum sogn].
Jordebog for Tandrup, Kovstrup og Faddersbøl 2.4.1725, fol.408B-410.
Jordebog for Tandrup, Kovstrup og Faddersbøl 11.4.1731, fol.397-398.

[Ivar Moe]

Christiane Charlotte Bassen] på Pallisbjerg. 20.7.1715, fol.66B
E: Frands de Linde til Pallisbjerg.
Bevilling til uskiftet bo af 20.7.1715.

 

 

 Ægtepagt. 4.5.1711, fol.262.
Ægtepagt for Hans von Eifler til Tandrup [i Bedsted i Thy], amtmand og hustru Elisabeth Sofie Rantzau. Hendes første ægteskab med [Erasmus Casimir] von Bassen til Tandrup. B: Helene von Bassen, Christiane Charlotte von Bassen. Desuden nævnes hans bror Rudolf Didrik von Eifler og Frederik Christian Rantzau.

Endret Desember 8, 2020 av Ivar Moe

[Ola Teige]

Jeg har forøvrig skrevet litt om 1673-saken om von Bassen i denne artikkelen om rettsforfølgelsen av homoseksuelle handlinger i Norge før 1840: https://www.idunn.no/ht/2020/04/en_unevnelig_synd, i Historisk tidsskrifts temanummer om Skeiv historie (publisert nå i dag).   

[Ivar Moe]

Imponerende artikkel Ola.

 

Mvh

ivar

[Christoffer Owe]

På 7.12.2020 den 19.45, Petter Vennemoe skrev:

 

At Arthur Sinclair av Houss var sønn av Arthur Sinclair av Aith bekreftes av innførselen her fra «Retours of services to heirs», en form for offentlig stadfesting av arv. I dette tilfelle dreide det seg om en ganske stor mengde eiendommer, inkludert part i «Hugoland» på Shetland (tidligere bebodd av Andrew Mowat). Skotske kilder hevder at «Retours» i originalformat gjerne inneholder en god del mer personalhistoriske opplysninger enn det trykte, men at man må til Skottland for å se disse. Legger ved første halvdel av denne innførsel.

 

"Retours of Services of Heirs" bekrefter at Arthur of Houss er sønnesønn av Arthur of Aith. 'Avi' er genitiv for 'avus' som betyr bestefar.

 

For øvrig finnes en engelsk oversettelse av en 10 dager eldre versjon av den samme listen i "Shetland Documents 1612-1637" nr. 1460. Dessverre er det ikke Anders Mowats Hugoland som er nevnt (som hadde vært spennende), men en gård ved samme navn i Whiteness ("Quhytnes"). Anders Mowats gård ligger i Northmaven. Det er vanlig å liste opp eiendommene for et og et sokn. Det er det gjort her også. Navnet på soknet nevnes til slutt.