Tyding av pantebok

[Anund]

Hei. Jeg er helt ny her så vet ikke helt hvordan forumet fungerer, men håper denne posten er grei.

Jeg prøver å finne ut mest mulig om gården Tubås i Heddal, Notodden, og har funnet dette https://media.digitalarkivet.no/view/10994/109?fbclid=IwAR1_FouDWceh885i7E5qSMJM0miu4i4O5yZbVv-FgOh9nnkje1O8Yrv3dCE (første del av side, og siste del av foregående side). Jeg sliter med å klare å lese teksten, men har klart å tyde noe. Men lurer på om det er noen her som kan hjelpe. Og evt. tipse meg om andre steder jeg kan lette etter mer info om gården. Gårdsnavnet kan skrives på flere måter: Tubaas, Tubbeaase, tubbaas, thubaase, tobaas,

 

Her er en fil som inneholder det jeg har klart å tyde så langt. (er sikkert en del feil 🙂 Hitterdal.docx 

Supert om noen kan hjelpe. 

 

Anund Johannes Grini

Notodden

[Even Stormoen]

Hei, og velkommen til forumet!

 

Innledningsvis:

 

‹Bruksanvisning›:

(?) etter et ord = usikker på ordet.

(??) = klarer ikke tyde ordet.

?? enten foran eller etter ord = deler av ordet er uklart.

[. . . .] = egen kommentar e.l.

 

Tallene er linjenummer for oversiktens skyld, og for at andre bedre kan korrigére/utfylle.

 

Og formatéringen går som vanlig fløyten når man limer inn her fra egen tekstbehandler. *Sukk* – atter en gang.

 

Et forsøk på side 107:

 

01  lige Dele, hvor af ieg Kittil Biørnsøn er tilfalden den nedre

02  og ieg Torgrim Biørnsøn den øvre part som med nedslagne

03  pæler er distingveret og afmærket, der begynder ved Melaas

04  grinden, gaaende til og i den store Steenvæg, og videre der

05  fra lige Syd i Jordet til Pladsen Tundesal(?) – ligesom er imellem

06  os vedtaget, at til dend Nedre part af denne(?) Tubaas gaard, som

07  saaledes tilfalder Kittil Biørnsøn skal følge og underligge

08  hele Pladsen Gudmundsrud, samt halvdelen i Pladsen

09  Moun, og til dend øvre part, som tilfalder Torgrim Biørn

10  søn, skal følge og underligge hele Pladsen Granbech og Tun

11  desal(?) med Haralds Eye samt halvdelen i forbmte Plads

12 Moun, af hvilke forbenævnte og til hver Jordepart hen-

13  lagede fulde Pladsen vi enhver for sig haver de aarl: afgifter

14  men af Pladsen Moun hver det halve med lod:(?) siden vi begge

15  der udi ere lige lodtagere – hvad sig Husene paa gaarden an-

16  gaaer, da ere vi med videre der om saaledes aftalte: at

17  ieg Kittil Biørnsøn beholder for mig og arvinger til sin(?)

18  brug og eyendom alle de værende Huse, undtagen dend

19  gamle Stue og en trevunnet(?) Stolpe Boe, hvorimod ieg til

20 vederlag herfor til min kiære Broder Torgrim Biørnsøn

21  i 2de aar herfra betaler dend Summa 70rd, halvedelen

22  hvert aar, hvorefter hand paa forbenævnte sin egen Jord

23  part, hvor hand det fortieneligt Eragter, besørger sig de

24  fornødne Huse opbygt, hvortil ham bevilges at tage be-

25  hørende tømmer af vores fælleds havende Skov, uden no-

26  gen Slags anke eller vederlag til mig derfore, uden

27  for saa vit ieg i lige tilfælde til mines(?) Huses Reparation el-

28  ler opbyggelse maatte behøve – Men(?) da atter?? min

29  Broder Torgrim Biørnsøn ey saa hastig kand fore sig opbygss

30  saadanne fornødne og behørende Huse, saa skal det og, ind

31  til forbenævnte 2de aar ere udrunden, være ham tilladt

32  at bruge og benytte sig af halvdelen i de paa gaarden for

33  nærværende tiid befindende Huse, men ej længre, thi til

34  saadan tiid bør hand have forsynet sig dermed, og ieg Kittil

35  Biørnsøn ligel: til samme tiid at have afbetalt forbenævnte

36  Halvfierdsinstyve Rdr – At dette Jorde bytte med vi-

37  dere hvad denne Contract indeholder skal af os og arvinger u-

38  brødelig vorde holdet og eftterlevet, have vi ikke allene selv

39  vores Signeter undersat, men endog ombedet de 2de

40  Mænd Ole Sem og Johannnes Mælaas, som ved dette Jorde bytte

41  været tilstæde, samme til vitterlighed at forseigle – Datum

42  Sem Thingstue d: 25 Sept. 1758 –

43  og 44 [brødrenes signaturer/signeter. Dette er tydeligvis en avskrift av originalen. Ingen signeter . . . ]

45  Til vitterlighed som overværende

46  Ole Olsen Sem (??) Johannes (??) Mælaas Signeter

[Går ut fra at tegnene/forkortelsene i parentesene både vedrørende brødrene og vitnene er skriftlige uttrykk for Signetene. Er dessverre ikke nok bevandret udi de byråkratiske finesser på 1700-tallet til å kunne tyde disse adekvat.]

 

Mvh

 

Endret Mars 5, 2020 av Even Stormoen
Korrigért en o til ø :-)

[Anund]

Hei Even. 

Tusen tusen takk. Detter var helt strålende. 

[Even Stormoen]

Oioioi, ser først nå at jeg glemte rent å ta med første del på foregående side:

 

01  Vi Efterschrevne 2de Brødre Kittil og Torgrim Biørn

02  sønner tilstaae og herved vitterlig giøre, at som vi hver

03  for sig ere Eyere och Beboere af haveldelen i gaarden Tubaas

04  i Hitterdals Prgl; skyldende i alt 6 Tønder og 4 Mæhler(?), saa have vi

05  og, for at forekomme ald dispüte(?) imellem os selv indbyrdes i

06  vidners bivær Delet og Skiftiet(?) bemelte gaards Jord og Enge i 2de

 

[ny side, som før tydet :-)]

 

Beklager forglemmelsen.

 

Ha en fortsatt god helg

 

Mvh

[Anund]

Hei. Tusen takk😊 Ikke noe problem. Var artig å lese. 

Har brukt helgen på å prøve å tyde to andre sider jeg har funnet. Men det er ikke lett. Skal prøve litt til, men må kanskje spørre om litt hjelp. 

 

 

[Even Stormoen]

Hei.

 

Spør ivei, for all del – dog ikke sikkert at du vil få noe sikkert svar (fra meg i alle fall).

 

Jeg er fortsatt i en slags ‹egenlæring-modus› og har stadig solid dårlig samvittighet over å bruke dette forumet som min private ‹lære-anstalt› hva angår tyding av gotisk håndskrift, og derved muligens blokkére svar fra de virkelig kunnige her på forumet.

Altså ved at emnet fremstår som behørig besvart. Hvilket svært ofte ikke er tilfelle, når det er jeg som ‹hiver meg på› og svarer.

 

Mvh

[Anund]

Så flott. Da legger jeg de ut her, så er jeg takknemlig for all hjelp jeg kan få. Jeg klarer å lese noe, men ikke nok til at det gir noen mening. Er fortsatt for mange tegn jeg ikke klarer å tyde. 

 

Her begynner teksten midt på høyre side, og litt over på neste. 

https://media.digitalarkivet.no/view/10994/383

 

 

 

[Even Stormoen]

Hei igjen, her kommer ‹Del 2›.

 

Endel stedsnavn som er høyst usikre, men et forsøk:

 

 

01  Vi efter og underskrevne, Torgrim Biørnsøn Tubaas og Kittil Biørnsøn

02  Sillejord, der er Eyende enhver af os een halv Part udi gaarden

03  Tubaas i Hitterdals Præstegield beliggende, der i alt Skylder 6 Tønder med bøgsel,

04  tilstaar og herved for alle Vitterlig giøre, at have i mellem hinanden Ladet(?)

05  op gaae den under vores Eyende gaard beliggende sam-Eye Skoug med alle sine

06  tilliggende Herligheder, og da vi efter denne vores Stræknings opgaaelse og

07  udviisninger bleven Foreenede, at samme for efter skal have sin begyndel-

08  se Norden fra Løse(?) Kiøn(?) nedefter bæken hvor den første Steen Røse blev opka-

09  sted, derfra gaar den øverst paa Løse Kiøn Lien Norden for de høye Kaalder(?)

10  hvor atter een 2den Røse blev opkasted, samt der fra lige frem(?) i den Nordre

11  Ende til Schiegestuel(?) Hougen hvor det 3d Røse blev sammenlagt, der fra i li-

12  ge linnie mod Dam Kiøn(?), og lige opefter Løgen(?) til Dammene, hvor den

13  4d Røse blev sammen kastet, derefter fra Dam Kiøn Dammen, at følge brug-

14  veyen under Tubaas Skaaltet(?) hvor i gien det 5te Røse blev oplagt og ende-

15  lig at følge mitefter veyen til den øvre Vey hvor den sidste og 6te Steen

16  Røs blev sammenlagt, saa skal efter denne vores opgaaende og udmerkede

17  Strækning til høre Torgrim Tubaas paa den Søndre siide og Kittil Sillejord

18  paa den Nordre siide; Thi skal efter saadan vores(?) indgangne Foreening

19  den af os opgaaede og udviiste Skoug herefter følge enhveer af os og vore

20  Arvinger uden anke paa enten(?) af siiderne, Men haver dette hvor

21  af Frende(?) Ligelydende er oprettede til efterlevelse for os og efterkom-

22  mere, til stadfæstelse Egenhendig underskrevet og Forseglet, samt for-

23  maaede Anders Souer og Torchel Bougerud, dette med os til Vitterlighed

24  at forseigle. Datum Nordre Sem den 11te Septembr 1766. – under

25  denne Foreening bliver dog at forstaae at Schiegarstuel Sætters

26  Slaadte Stødel(?) [Skødsel(?)] bliver mellem os som Eyer ligesom forhen saavel-

27  som græs beede(?) fælles i begge nu Skifttede Skoug Kanter, ligesom og ieg

28  Ambrosius Biørnsøn paa saavit jeg udi Tubaas er Lodt-Eyere erklærer ved

29  min under Forseigling med dette Skoug Skifte at være aldeeles for-

 

[ny side]

 

01  nøyet. Datum ut Supra. –

02  Torgrim Tubaases Kittil Sillejords Ambros Biørnsøns

03  Sig(??)nete.  Sig(??)nete. Bue(??)mærke

04  til Vitterlighed efter forlangende

05  Anders Souers Sig(??)nete, Torchel Bougeruds Sig(??)nete

06  Foregaaende Brev fandtes in duplo udstæd. –

 

Mvh

[Anund]

Tusen takk. Ser veldig riktig ut. Klarte å følge grensebeskrivelsen på kartet, så det var veldig gøy 🙂

Det du skrev som Løse, ser ut til å være et vann som heter Rost (rosttjønn, uttales ross). Ellers stemmer det andre med skjeggestul seter, og dam-tjønn. Skaaltet kan kanskje være skåttet?. Løgen, vet jeg ikke hva kan være. 

 

Anund

 

 

[Even Stormoen]

Hei.

 

Så bra at du faktisk fant ut av endel av navnene ved hjelp av kart!

 

Når det gjelder «Løse», så har jeg etter litt bok-graving funnet ut at forbokstaven ikke er en «L». Beklager feilen. Skriveren benytter dessuten en litt mer ‹normal› L-variant andre steder i dokumentet. Bokstaven er ganske sikkert en utgave av «R». Litt rart i og med at skriveren også i dette tilfellet bruker en mer vanlig «R» andre steder f.eks. når det er snakk om alle røysene «Røse».

Uansett, hvis jeg har rett, da vil det på de to aktuelle stedene bli nettopp Røse (Kiøn). Som jo er mer ‹kompatibelt› med nåtidens Rosstjønn. Men hvorfor steinrøysene og tjernet skrives ulikt må fåglarna veta.

Eventuellt, i og med at de formodete s-ene i begge ord er mistenkelig ulike, kan det i tjernets tilfelle kanskje være en «f»: Røfe Kiøn. Og for ytterligere å komplisére det hele: Mine stein-‹røser› kan med litt velvilje også leses som «Ryse». Som kanskje også kan forklare forskjellen på de antatte s-ene. (Ulik penneføring når man går fra en «ø» til en «s» enn fra en «y» til samme. Men dette er for all del kun spekulasjoner. Jeg er overhodet ikke kvalifisert til å avsi noen ‹fellende dom› her.

 

Puhh . . . Beklager ‹drodlingen›, men synes jo dette er rimelig artig og vil gjerne prøve å forklare mine overlegninger.

 

Den mystiske «Løgen» – kan det være «Loyen»? Altså muligens Lågen? Er der en låg i Hitterdal? Prikkene/tødlene/krusedullen kan tilhøre en «y» såvel som en «ø» og kan ofte være unøyaktig plassért. Gjelder selvsagt også steinrøysene/røsene/rysene 🙂

 

Nei, nå må jeg tørne inn.

 

Mvh

Endret Mars 11, 2020 av Even Stormoen

[Anund]

Ikke noe problem, bare morro med litt drodling. Kan "opefter Løgen" bety noe som: langs med vannet? Eller over vannet. På dette punktet krysser dagens grense vannet damtjønn.

 

[Even Stormoen]

Min forståelse av «Låg» er elv, stort vassdrag, jfr. Gudbrandsdalslågen. Jeg kan ta feil . . .

[Anund]

Ja, enig. Her er det bare snakk om et lite vann og en bekk. Fikk bekreftet av min far i dag, at det er en plass som heter skotet. Som i skuddet. Han var blitt fortalt at når de kjørte tømmer ned skotet i gamledager, skaut sleden fart for det var så bratt. 

Endret Mars 11, 2020 av Anund Johannes Grini

[Even Stormoen]

Alltid godt med lokale kilder 🙂 Da er nok mitt «Skaaltet» ganske sikkert en dobbel «t» i stedet for «lt». Altså at det skal være «Skaattet».

 

Løgen/Loyen ser ut som må stå ubesvart.

 

Mvh

[Anund]

Hei. Legger ut litt mer, håper det er greit. Jeg er ute etter det som omhandler salget av Tubaas i 13/2 1846. fra fra Kittil Halvorsen til Anund Anundsen Melaas. Men her er teksten for vanskelig å tyde for meg, men på høyre side ser jeg navnet Anund Anundsen Melaas, og datoen skal stemme. Men ser også at Tubaas er nevnt på noen av de foregående sidene også. Tror det er den siste delen som jeg ser etter. Flott om noen har mulighet til å se på det. 

https://media.digitalarkivet.no/view/11008/146

 

[Even Stormoen]

Ja dette kan man si var ‹andre boller›. Ikke enkelt, for å si det mildt. Derfor omtrent personlig rekord i spørsmålstegn, tror jeg. 🙂

 

(BTW,  datoen din stemmer ikke. Dette salget foregikk i -54)

 

Velvel, «Frisk[t] Mod, Antonius!»:

 

[Høyre side (side 143 – 566 digitalt), innførselen begynner litt under midten, med en kraftig understrekning.]

 

01  [Tilføyd over neste linje] Næste dag den 14 Februar (??)

02  Skjøte(?) Underskrevne Kittil O Halvorsen Tubaas

03  giøre vitterligt at have solgt og afhendet lige-

04  som jeg herved sælger skjøder og overdrager til Anund Anundsen

05  Melaas følgende Eiendommer: 1, Gaarden Tubaas i Hitterdahls

06  Thinglag Gl Nr 26(?), nyt 75 L Nr 133 af gl. Skyld 2 Tønder 2 2/3 (??)

07  s.(?) U.(?) v(?) Do ny 5 Daler 1 Ort 8 Skilling og 2, den mig ved Skjøte af

08  23 Septb holdt(?) fra Ole Ellefsen Hallem hjemlet(?) brugsret(?) i Lang-

09  heistulen, Mørk-Seter og Fæb?? kaldet, af gl Skyld 1/9 (??)

10  under her (??) glNr No 112, Løbe No 348 i Tinns Thinglaug

11  Alt for omforeent Kjøbesum 3000 Sp skriver tretusind Speciedaler

12  hvoraf 2000 Sp totusind Spdl betales til 14 April d. A. og Resten

13  til 14 April næste Aar. – Thi skal derfor de fornævnte Eiendomme

14  herefter følge og tilhøre Kjøberen som sand og lovlig Eiendom med

15  alle til- og underliggende Herligheder og med(?) til den Ret hvormed

16  samme har været eiede af mig, idet jeg for Overdragelsen bliver

17  hans Hjemmelsmand efter Loven. Det bemærkes at med Salget

18  følger alt mit eiende Løsøre af hvad Navn nævnes kan med

19  Undtagelse af Gang og Sengeklæder, hvorunder er indbefattet alle Gaards

20  redskaber, Heste, Kreatur og Sauver, naar undtages 2de Slagte-

21  fæ og 10 Sauver som jeg har Lov til at undtage fra Salget.

22  (??) Thingstedet Klepperud(?) d. 13 Februar 1854. Kittil Halvorsen

23  Tubaas m.p.P. Til Vitterlighed. Kaare S(?) Aas. 1/4 pCt(?) Afgift

24  til Fattigcassen er betalt med 7Sp 20Ort 12ß som herved quitteres

25  Willand den 13/2 - 54 Hans Gunufsen. –

 

Mvh

Endret Mars 13, 2020 av Even Stormoen
Presisering av hvor på hvilken side dette befinner seg. Og sitére Holberg noenlunde korrekt.

[Anund]

Tusen takk, det var ikke dårlig 🙂 Ja, jeg hadde skrevet feil dato. Det skulle vær 54. Jeg skulle gjerne funnet ut mer om historien til husene på gården, men det ser ut som det ikke er så lett. Fikk ikke så mye ut av denne som jeg hadde håpet, men får lete videre 🙂

 

[Anund]

Prøvde meg litt på denne, men det ble for vanskelig. Må finne noen enklere å øve meg på 🙂 . Blir veldig glad om du ser på denne for meg. Håper du sier ifra om det blir for mye. 

Teksten starter nederst på høyre side og over på neste. https://media.digitalarkivet.no/view/10995/181

 

 

[Even Stormoen]

Ja, dette var heller ikke av de enkleste. Du får betrakte dette som et foreløpig utkast. Fryktelig mye jeg er usikker på/ikke begriper. Kan håpe at et fornyet blikk i morgen(?) kan knekke en nøtt eller to. Stedsnavn er uansett helt i det blå.

 

Kunne kanskje være et tips å starte et nytt emne hvis du har flere ‹nøtter› på lager. Vil muligens øke sjansene for andre innspill i tillegg til mine. Denne tråden begynner etterhvert å bli så omfangsrik at nok de færreste vil ta seg bryet med å rulle ned for å se ‹siste nytt› 🙂

 

Vel:

 

Et forsøk:

 

01  4 Deelings Forretning paa Gaarden Tubaas dateret den 26 Sep

02  tember 1778, hvoraf indtages følgende: Hvorefter Retten i følge af Regi(?)

03  (??) Torgrim Bjørnsen og de fleere mødende begav sig til at befah-

04  re denne Gaard, som strækker sig paa søndre Kandt Langs Fiældet

05  og Dens Udmark eller Skoug. – Paa vestre Kandt Langs Mælaas(?)

06  Gaard, paa nordre Langs nedre Tubaas, og paa østre Kandt mod

07  øster Tubaas eller Gudmundsrud. – Til Gaarden paa dend østre og Nor-

08  dre Kandt ligger(?) 3de Pladser Grannebech, Tonesal(?) og halve Plad-

09  sen Moen. Gaarden var best(?) Dyrket og hævdet paa nordre og

10  nordøstre Kandt, men søndre og Vestre Kandt meere uopdyrket

11  og Skrinfalden, og efter at Rætten havde nøye befahret og

12  overveyet Denne Gaard af sin (??) godhed og Beskaffenhed,

13  blev eenstemmig udbyttet og bestemt som deelt dennes imellem(?)

 

[ny side]

 

01  de 2de særkildte Aaesæder (??) Fra en stoer Gran staaende i øvre eller

02  søndre Kandt ved Giærdet som skiller Gaarden og dens Skoug, og i hvilken

03  Gran blev blikked med Kryds mod Nord og opsat en Røs med viidere

04  i Nord fra samme efter Afpækning i Nord til søndre eller øvre Loftt af et

05  stoert Lahde paa Gaarden, og da langs sammes østre Væg fra dets nedre og

06  østre Loftt i Liige Linie tæt forbi Nord-Væstre Loftt af een veje Stolpe

07  Nor(?) efter afpækning ned(?) i Giærdet, som skiller imellem denne Gaard

08  og Nedre Tubaas og lidet sønden eller østen for een høi Birk, nedi een

09  liden Backe(?), hvor som Endestaven for denne nordre Kandt blev nedlagd Steen

10  Røs mod venstre(?) mod det førstmælte hoved Deele i søndre, saa at Deele

11  Linien fra det sistmælte nedre Loftt af Lahdet og over i Nord-ost til den nedre

12  og nordre Røs, langs denne Deele Linie og paa dens Vestre Kandt og Langs

13  Gaardens Vestre Giærte fra anmælte Gran til anmælte Røs i Nord, blev

14  bestemt for yngste Datter Margith Torgrims Datters tildeelte Aasæde af (??)

15  (??) og som hændes særskilte Betinggaardens(?) Indmark, efter Faderens

16  Død, og uden nogen Deel i Gaardens Pladse, da hun i Betragtning

17  deraf har nødt nogen meere vidde(?) af Jord. – Den øvrige Deel af Gaarden

18  paa Ostre Kandt af den beskrevne Deele Linie bekommes derimod til Aa-

19  sæde for ældste Datter Anne Torgrims datter, og for hendes ved Dispositions

20  Skrifted tildeelte 2 3/4(?) Tønde med bøxsel gaar i Wæster meere af Gaarden

21  hvortil og bør følge Gaardens Pladser da benævnte til eene Eiendom og Raa-

22  dighed og Fordeel for dette sidst ommælte ælste datters Aasæde, hvorhos dog

23  bemærkes og bestemmes at uagted det forbemælte Lahde staaer paa Vester

24  Kandt af Deele Linien, og altsaa paa yngste Datters Aasæde, hvorhos den

25  ældste Datter og hævdes Aasæde berettiget til fremdeeles at have Lahdet staaend[e]

26  paa dennes Tompt, og i saavidt uden Afgifft eller Hinder at benytte

27  sig deraf. – I henseende Huusene paa Gaarden ere bestemt at yngste

28  Datter for sin Andeel deraf nyder den paa Gaarden staaende og saa kaldet

29  Sommer Stue med dens Indreedning, som og benytter sig tilligemed ældste Datter

30  af Badstuen, og at yngste Datter Margith og Same(?) Skougen nyder Huuse

31  Fang til at opbygge fornødne Huuse paa sin Part. – Ellers nyder enhver

32  at dem efter sit Landfall Andeel i alle Gaardens tilliggende herligheder af

33  Skov, Udmark, Udhave, Qverne-Bruug og viidere og som enhver til-

34  ligened Registrerit middel(?) uddeelte og behandlede erklærede sig

35  (??) fornøyede og tilfreds, Som(?) og ej viidere at forrette bleve(?)

36  denne Forretning, som saaledes efter Begjær holden og tilendebragt

37  blev slutted. – Ligesom det nu havende under Bekræftning af min

38  Haand(?) og Samtliges(?) Rættens bekræftning udstedes beskreven den

38  4de Februarii 1779. – [signaturer og segl]

 

Mvh

Endret Mars 15, 2020 av Even Stormoen

[Anund]

Ja, det er sikkert lurt. Jeg kjenner til mange av de lokale navnene fra før, men det har kommet frem noen navn her også, som ikke finnes lengre. Navnene ser riktig ut, men Tonesal, skal være Tonepal, og Grannebeck blir skrevet på flere måter. Granbekk, Granabekk, (Ble uttalt Grånåbekk). 

[Anund]

Kan linje 07  "Nor" Være Boe? Lurer også på om loftt Kan være laftt. Som i laftet husvegg. Hva tror du? Skal se mer på det i morra:) la den også ut i en egen tråd.