Et rimbrev fra Jacob Wulfsberg

[Roar Pedersen]

Hei alle tydekyndige. Jeg sliter litt med å tyde dette brevet, selv om det er skrevet med den nydeligste håndskrift. Et rimbrev til sin søster høres høystemt ut, og jeg trenger en tyding til en lokalhistorisk artikkel. Noen som kan hjelpe?

mvh 
Roar Pedersen
Tønsberg

generated_17_03_20_39_07.pdf

[Inger Hohler]

Høystemt er antagelig ikke ordet. Jeg tolker det heller som om han prøver å ta brodden av budskapet med å gjøre det på muntert rim... for han skjenner forsiktig på søsteren(?) kusinen(?) for ikke å ha svart på brev. Hun som mottar brevet står i kontakt med en mann som hans mor tror kan være hennes bortkomne bror. Det er et godt stykke unna at jeg har fått til alt, og det er sannsynligvis diverse feil her - men det er en start.

Høystærede Søster,

Tillad at ieg maae

På nye i erindring dig ..øre (føre?)

Det løfte Du gav mig da sidst ieg dig saae,

Du veed(?) hva ieg bad dig at giøre,

Det var at Du vilde frembære et Bud,

fra mig til den naadige Breve(?) 

Og spørge af Ham paa det ydmygste ud,

da sagen som omtalte bleve(?)

 

Og skulde du Tingene(?) ..
som lættelig kand sig tildrage,

Saa haaber ieg dog Du tilgiver mig det,

Det ieg ......... umage

 

Kort, Sagen er denne: Du finder en Mand,

Som sig i Neapel opholder,

Han kalder sig Achton, er noget af ..and,

og temmelig opsigt forvolder,

Ieg ønsker at viide,  hvad Landsmand han er,

Og om hand er gift eller ikke?

Hans fornavn det ønskede ieg mig især,

Det(?) vilde mig ...til Prikke(?),

Thi Heder han Hendrich da tror mig som Sandt,

% Såvisst som ieg Jacob nu heder,

og detter er Sandhed, det ...........grant %

At(?) ikke forgi(æves?) mig L..der

 

Min Moder hun(?) ... bland Sødskinde(?) ...

..  ogsaa en(?) yngere Broder(?)

Hand ......

Og hannem om(?) det ieg formoder(?)

 

Prost Winge på Sande hand sendte ham ud,

paa Søen med Engelske Skiibe,

Og siden(?) mand(?) hørte(?) ey(?) ringeste Bud,

... om ham Beretning kand give.

 

Nu Smukkeste Sødster, ieg bad dig paa knær,

At du vilde kundskab indhente,

Dog ikke som Eva, af Kundskabens Trær,

Thi(?) det gav ulykker til Rente(?)

 

Men at du Herr Breven(?) vil hilse fra mig,

og ham underdanigst ...

At han ufortrødene(?) vil sige til dig,

Det som til oplyysning kand  ....

Ieg ... ey andet om Tanken slog ind,

... blot at fornøye min Moder,

Og lætte det naaget bedrøvede Sind,

Ved(?) ... at finde en Broder.

Var(?) Skiæbnen mig gunstig og Breven mig god,

Ieg vist mig Personlig indstilled(?)

Men(?) da(?) det(?) ........ mod,

Saa har ieg ey ... villed(?)

 

Dog midt i mitt uhæld en Lykke det er,

At ieg har en Talsmand til Hove(?)

som vist ufortrøden for Breven frembær,

Hvad Brorskabet bad Dig at love(?)

 

Høystærede søster, tilladt mig ieg maae,

Da grendsen for Pennen ieg sætter,

...ieg...derpaa(?)

at ieg mig tør kalde din Fætter

 

Jacob Wulfsberg

 

Tønsber of 6e October 1784

 

 

 

 

 

 

[Even Stormoen]

Forsøk med forslag til rettelser, tilføyelser:

 

Høystærede Søster

Tillad at ieg maae

På nye i erindring dig føre

Det løfte Du gav mig da sidst ieg dig saae,

Du veed hva ieg bad Dig at giøre,

Det var at Du vilde frembære et Bud

fra mig til Den naadige Greve

Og spørge af Ham paa det ydmygste ud

De Sager som omtalte bleve. –

 

Og skulde du Tingene have forgiæt

Som lættelig kand sig tildrage,

Saa haaber ieg dog Du tilgiver mig det

At ieg tør Dig endnu umage

 

Kort, Sagen er denne: Du finder en Mand,

Som sig i Neapel opholder

Han kalder sig Achton, er noget af Stand,

Og temmelig Opsigt forvolder;

Ieg ønsker at viide:  Hvad Landsmand han er?

Og om hand er gift eller ikke?

Hans Fornavn det ønskede ieg mig især

Det vilde mig hielpe til Prikke. –,

Thi heder han Henrich, da tror mig for Sandt,

% Såvisst som ieg Jacob nu heeder,

Og dette er Sandhed, det veed Du io grant %

At ikke forgiæves ieg Leeder. –

 

Min Moder hun havde blandt Sødskinde fleer

Just ogsaa  en yngere Broder

Hand reyste af Landet hun saa ham ey meer

Og hannem er det ieg formoder.

 

Prost Winge på Sande hand sendte ham ud

paa Søen med Engelske Skiibe

Og siden mand hørte ey ringeste Bud

Der om ham Beretning kand give. –

 

Nu Smukkeste Søster! ieg bad Dig paa Knær

At Du vilde Kundskab indhente,

Dog ikke som Eva af Kundskabens Træe;

Thi det gav ulykker til Rente; –

 

Men at Du Herr Greven vil hilse fra mig

Og Ham underdanigen bede

At Han ufortrøden vil sige til Dig

Det som til Oplyysning kand leede.

Ieg venter ey Andet om Tanken slog ind

End blot at fornøye min Moder

Og lætte det meget bedrøvede Sind

Ved u-tænkt at finde en Broder. –

Var Skiæbnen mig Gunstig og Greven mig god,

Ieg vist mig Personlig indstilled

Men da det disværre er tvert derimod

Saa har ieg ey tordt eller villed. –

 

Dog Midt i mitt uhæld en Lykke det er,

At ieg har en Talsmand til Hove

Som vist ufortrøden for Greven frembær

Hvad Venskabet bød Dig at love.

 

Høystærede Søster! tilladt mig ieg maae,

Da grændsen for Pennen ieg sætter,

Bevidne hvormeeget ieg skiønner derpaa

At ieg mig tør kalde Din Fætter.

 

Jacob Wulfsberg

 

Tønsberg d. 6te October 1784. –

 

 

 

Mvh

Endret Mars 18, 2020 av Even Stormoen

[Roar Pedersen]

Fantastisk!! Tusen takk begge to!! Det var jo et vakkert rimbrev - og et spennende innhold. Moren til Wulfsberg het Abigael Achton, så dette passer - men jeg får forske frem hvem denne ukjente/forsvunne broren er! 

[Even Stormoen]

Det kan av brevet se ut som at den ‹forsvundne broders› fornavn burde være «Henrich». Lykke til med videre granskning. 🙂

 

Mvh

[Even Stormoen]

Roar

 

Kan dessverre ikke dy meg, må bare tilføye et par-tre fire-fem . . . osv. egne betraktninger: For det første er jo dette, som du sier, et ‹smykke› av et brev.

Vi burde alle bestrebe oss på å bruke mer bunden form i vår korrespondanse! 😉

 

For det andre – vi har jo her et praktfullt eksempel på en tidlig slektsgransker som forsøker høflig (og poetisk, ikke minst) å henvende seg til primærkilder for å knekke sin ‹slektsnøtt›. Veldig, veldig artig.

 

Når det gjelder det man kan få ut av innholdet i brevet: Angjeldende mulige «Broder» oppholder seg tydeligvis i «Neapels» [Napoli] i 1784. Han bruker navnet Achton, han er «av en viss Stand» – litt usikker på betydningen, men ville tolket det som om vedkommende i hvert fall ikke var krøpet rett ut av rennestenen – og han har vakt «en vis Opsigt». Altså har han formodentlig foretatt seg noe som det har ‹gået efterretninger om› helt hit ‹oppi Steinrøysa›. 

Hva monne dette være?

 

Og hvem er den omtalte «Greve» som bedes fungere som en slags mellommann for opplysninger? I og med at brevet er forfattet i Tønsberg, ville det jo være nærliggende å tenke på Wedel-Jarlsberg. Er vel ikke så veldig mange andre Grever å velge blant, i alle fall i Norge, på den tiden?

 

Med solid høyde for at du forlengst har utledet ovenstående opplysninger og stilt alle disse spørmålene til deg selv.

 

I beste mening, og med Vennlig Hilsen.

 

Endret Mars 18, 2020 av Even Stormoen

[Roar Pedersen]

Hei Even.

Veldig gode poeng du har her, og jeg har stilt meg selv mange spørsmål i dag :-) Men for å gå på det helt konkrete med denne Achton: Jeg oppfatter det som om det er slik at det er denne mannen som tituleres som Greve, altså Grev Achton. Og da får jeg en liten hunch på denne mannen: https://en.wikipedia.org/wiki/Sir_John_Acton,_6th_Baronet
Kanskje det er en long shot, men en teori som kan passe er da: Denne kusinen av Jacob Wulfsberg er i Napoli og treffer på Count John Acton. Siden hennes slektninger (kanskje også hennes far eller mor) heter Achton gjør hun en slags fundering på dette overfor sin fetter Jacob Wulfsberg (hvis mor har pikenavnet Achton) - og han blir oppglødd og tenker at dette kan være hans forsvunne onkel? 
Hvilket det selvfølgelig ikke er - men uten internett og pålitelige opplysninger trekker han en litt forhastet slutning. 

 

Dette synes jeg selv er en morsom teori, og navn og Napoli kan passe litt sammen, også årstallene. 

 

Hva tror du? Svaret fra denne kusinen har jeg ikke sett noe sted. 

 

mvh

Roar

 

Endret Mars 18, 2020 av Roar Pedersen

[Roar Pedersen]

Skjønner ikke hvorfor de filene ble med i siste innlegg, og jeg klarer ikke å slette dem...

[Inger Hohler]

Det var visst flere Acton'er som kunne være aktuelle. http://www.naplesldm.com/acton.php

 

[Roar Pedersen]

Inger - tydelig at dette var en slekt der nede (som kom fra England). Tidsmessig passer det med enten John eller broren hans da, og at de var litt adelige... Jeg har en følelse at det er en slags slektsmisforståelse fra Wulfsbergs side, og om vi aldri får fasiten så er det likevel et nydelig brev! Ved hjelp av dere to har en hel historie åpnet seg! 

[Inger Hohler]

Jeg vet jo ikke om morfaren til Wulfsberg også hadde røtter i England, er ellers enig med deg. Men det virker som om John Acton faktisk ble beskyldt for skandaløs oppførsel akkurat på den tiden., hvis du søker på 

The Diary of Queen Maria Carolina of Naples, 1781-1785: New Evidence of ...

Av Cinzia Recca
 

[Even Stormoen]

Ad #7.

Oioi, ja dette gir jo adskillig mer mening enn mitt Wedel-forslag. Jeg skal for fremtiden prøve å holde meg til forsøksvis tyding av tekst, og iherdig forsøke å ikke stupe inn i kjappe tolkninger når jeg ikke har det ringeste begrep om kontekst. Blir altfor ofte dessverre altfor ivrig. Beklager, men takk for informasjonen. 🙂

Mvh

 

[Even Stormoen]

Men kan jo likevel ikke la være:

 

Inger, lenken din i # 11 virker ikke. Var det en lenke?

 

Nysgjerrigheten Lenge Leve! 😉

 

Mvh

[Inger Hohler]

Dessverre var det ikke en lenke. Jeg sjekket det som stod der på en Google bok, og der er det begrensninger på hvor mange oppslag jeg kan gjøre. Det står litt om saken på Wikipedia https://en.wikipedia.org/wiki/Maria_Carolina_of_Austria Kort fortalt hadde John Acton et nært forhold til dronning Maria Carolina av Neapel. Bevisene for at det var et for nært forhold holder ikke, men både dronningen og Acton hadde fiender som vel tok tak i de mulighetene som fantes for å diskreditere dem. Dronningen var i følge Wikipedia var den som var interessert i statssaker. Hun fikk etterhvert adgang til The Privy Council, som må ha vært nokså enestående den gangen, og hun svekket i tillegg den spanske innflytelsen ved hoffet til fordel for den østeriske. Acton hadde nære forbindelser til England selv om han selv var født i Frankrike. Så  det at han ble utnevnt til krigsminister når Neapel var i krig med England var ikke noe kongen var særlig begeistret for. Men det hjalp altså ikke når dronningen hadde bestemt seg!

[Roar Pedersen]

Spennende Inger - det er utrolig hvilke historier som avdekkes i alle retninger når man først nøster i en tråd