En drapssak i Eidsvoll året 1679

[Espen Tjernshaugen]

Nei, jeg har i alle fall ikke sett noe til det, og fant det heller ikke i skattelistene, men sjekket bare ca. 1675-1680. Her er et forsøk på en avskrift fra Myrer tingstue 4. mars 1679 med noen vitneprov i saken. Igjen, det er bare skrevet rett av og ikke sjekket for tasteleifer eller andre feil. Det som er satt i klammer er enten ord jeg er usikker på, ikke klarer å tyde, eller som i noen få tilfeller, forkortelser hvor det forkortede er skrevet ut i klammen. Om noe ser tvilsomt ut så er det mulig å ta det videre til tydeforumet for en sjekk. God lesning:)

 

[Folio 8a]

Anno 1679, den 4 Martij paa Myrer Tingstue, atter

Ting Holdt, Offuerverende K. M. Foget, Velfornehme

Mand Sr. Christen Jørgenss: Jtem Lenssmanden Rasmus

Taralssøn Bierche, met ellers Ting Almue fleere.

                         Laugrettet:

Torgier Tønsager, Anders Aas, Thore Opsall,

Peder Steensbye, Christen Dochen oc Oluf Alfss: Smestad.

 

Lauritz Gulbrandsøn fossum her aff Sognet, som disverre,

om høsten 1677 uløchelig Haffuer Dræbt, og aff Dage

taget, En Leutenant, Vnder [H??] Capitain Oluff Ellingsens

Compagnie, ved Naffn De Plan, udjnden Huilchen Sag

[8b]

hand vnderd[anigste] haffuer forHuerffuet Kongsdag,

oc fri Lejde, til at søge Sine Proub, J same Sag,

effter som Hand iche paa fersche Gierning, bleff ertap-

pet; Huilchen Kongsdag, hand nu J Rette ind-

lagde, som oc før, her paa Tingstuen er forkyndt

til Tinge, Daterit Den 13 Septem: 1678.

Effter Huilchen Leylighed hand siden udtaget Rigens

Steffning, offuer Proubene, samt Tingliusnings-

Vinderne, Saavelsom offuer den Dødis Moder,

S[alig Velbyrdige] Oberste hameltoens, offuerleffuende Frue,

Huilchen Dat: den 26 Octob: 1678. befindes Læst,

for Hindes Logemente, J Christiania, J Hindes egen

Præsentze, den 28 dito, som opschrifften mere ud-

uiser, oc same tid Copie aff Steffningen metdeelt.

Jche Desmindre dog ey nogen paa Hindes Vegne

nu Præsenterit, dereffter at Suare.

Vdj Sagen at Proube var Steffnt, 1. Berthel Jenss:

Velbaarne [Hr.] OberseL: Brochenhusis Liff Karl (

Siden er bleffuen Fendrich vnder hanis Compagnie) som

nu met Compagniet er J vdbud, til Vingers festning,

Jmod Rigens Fiender, oc derfor fremsende hans

Vidnesbyrd, schrifftlig forfattet, under hans egen

Haand, Dat: Botzhoug den 12 Novem. 1678. Ved

hans førige mettiener, Velb[aarne] [Hr.] Oberstel: anden

tienere, Mons[ieur] Nielss Jørgenss: frembaaret, som

nu oplæst bleff, oc Liuder som følger, effter indgangen

 

Huis Mig J bemelte Sag er vitterligt, bestaar J effter

følgende : Jeg om Afftenen J Tusmørchet, fuldte

Min [Hr.] Oberstel: [hiem] fra Prestegaarden, da S[alige] Leute-

nant De Plan oc Oluff Dorpff ocsaa vare met J følge,

oc vj alle vaare til foeds, Gich saa den Vey offuer

Flaadbroen, Men der Vi komen offuer, den anden

Side Elffuen, Leffuerede De Plan mig sin Degen,

[9a]

oc Geheng, oc gich fra oss tilbage (Saasom Vi kunde

Slutte, paa Naturens Vegne, noget at forrette) Jmidlertid

gich [????] [Hr.] Oberstel:, Oluff Dorpff oc ieg, saa sachte [for-

an], oc Hørde nogle fulde Bønder, kome ud forre Prest-

ens Bache, paa den anden side, som Hujede oc Schreg,

derom vj oss ey viidere tache kunde giøre : Mens lidet

dereffter, Hørde Vj nogle ynchelige Schriigen aff S[alige] De

Plan, som Raabte : ach Mordieu, Mordieu, Secundere

mig, Huorpaa Min [???] Oberste Befalede mig, at

Løbe hen oc See, Huad der Var paa ferde ; oc der ieg

da kom, Laa Be[nævnte] Mand (som Siges at schulle være)

Lauritz Fossum, offuen paa De Plan, met en Stoer

Kniff udj Haanden, oc stach ind i paa hannem, da toeg

ieg fatt om Haanden, oc met stoer Besuærlighed, Tog Kniff-

uen fra Hannem, oc Schildte dem Ad : Da haffde Be[næfnte]

De Plan, alt faaet sin Schade, som aff Dannemend om

Morgenen, bleff Besigtiget : Be[nævnte] Mand Bleff Liggen-

dis paa Marchen; oc Bad mand schulle Slaa hannem

ihiel, Mens ieg Løffte De Plan, paa [effter] Be[nævnte] Mands hest,

som stoed derhoss, oc førde ham derpaa hiem til

Baalj, efftersom hand da [???????] Var saa Affmechtig,

aff Blodets forløbelse, at Hand ey kunde Gaa ; Oc

hørdte ey intet andet aff det S[alige] Mennische, fra den tid,

oc til hand døde, Halff anden times tid der effter,

end at Hand klagede sig Jammerlig; at Hand aff

saadan en Schielm, saa Mordische Viiss, schulle Miste

sit Liff. Dette mit Sandferdige Vidne, som

Indholder alt huiss mig J den Sag vitterligt er, ieg

met egen Haand Bekreffter, oc videre met Eed vil Stad-

feste, naar Begiæres. [Beføiendis] Rettens Besiddere,

den Høyestis Beschrivelse. BosHoug D[en] 12 Novem: 1678.

Berthel Jenssøn

[9b]

2. Christoffer Aalborg Bekiendte; At som Hand kom

ud for Bachen J Prestens Eng; oc Ned til Broen,

saa Toeg Hand hesten J Bitzelet, som Lauritz fossum

Reed paa, oc Lauritz J Buxene, efftersom hand

var Druchen, oc det var Mørcht, at Lauritz iche

schulle kome J fare ved eller paa broen : oc som

de Da kom til Enden paa Broen, reed offuer,

at Hand steeg  ind paa Landet, oc Hesten ocsaa met [forr]

Beenen, , som Lauritz Reed paa, Saae Hand sig om huor

hand best kunde kome på Landet aff Broen, Thi det

Var Mørcht, oc Hesten stoed enda met Bagbeenen paa

Broen, Saa kom Leutenanten som uløchen fich Smygen-

dis oc Stiltjendis, til oc imod dem, oc Toeg Christoffer

met sin Haand offuer hans Ansigt oc Øyene, at det

Længe Sujede der offuer, oc J det same falt Christ-

offers Lue aff Ham; som Hand iche kunde See eller

finde igien før om Morgenen, oc alt Holdt hand hesten

fast J bitzelet met sin Haand, oc Buchede sig ned oc

Ledte effter Luen, som Hand dog iche kunde finde,

Jmidlertid bleff Leutenanten gansche stille staaendis,

som en Huid filur, Thi hand haffde Huide [????]Kleder

paa, oc intet talede eller Rørde sig, oc som Christoffer

da Reyste sig op igien, sagde Hand, Huad J Jesu

Nafn er det her? oc Huad J Guds Naffn er det her?

Jmidlertid sad Lauritz fossum; ocsaa stille paa Hesten,

Oc som Leutenanten intet Suarede, saa Raabte Lauritz

Nych Staal J Vand, oc Nych Nord J Vand : nogle

gange, heel Høyt. Imedens Saae Christoffer paa

dene Huide Mand eller Støtte, oc bleff Jo Lenger

Jo mere forschrechet, effterdj hand stoed saa strille, som

hand haffde verit graffuet fast J Jorden, oc inteCt Sagde,

eller kunde forstaa nogen Leffuendis Tegn paa

hannem, oc som Lauritz oc Hand fornam, at det

intet Ville Vige eller giffue nogen tegne fra sig :

[10a]

Saa sagde Hand/Lauritz, Vj Ville tage ud kniffuen, oc Stinge,

Det er Nychen, oc som Hand det sagde, saa tenchte Christoffer

det er nu Dieffuelen selff, som staar her, det er nu Best

at springe, oc dermet Slap han Hesten oc Sprang,

Jmidlertid haffue Lauritz komen aff Hesten. Oc som

Christoffer kom op J Bachen; saa bleff Hand Staaende, oc

Lyede effter, Tenchende Huorledis monne det den Arme

Mand, kome omkring den [lode] Dieffuel, der Staar?

oc som hand saa stoed oc Lyede, hørdte hand, at Berthel talede

Ned Ved Elffuen, imod Broen, Vendte saa tilbage, J den

tanche, at Hand ville forhøre met Berthel, om hand oc Hans

følge, haffde [foruinedt] Trollet, oc Huor De Vare komen

Der omkring, Thi hand haffde saa forsprunget sig, op for

Bachen, J Redsel oc forschrechelse, at Hand haffde Ondt

der aff for Brystetm Vel imod 3 ugers tid, oc Hørdte

fordj intet til Lauritz eller den anden, som stoed der,

oc som hand da kom Ned, oc spurde, fich hand ingen

Suar aff Berthel, eller hanss Følge, Som Droge den

Vey, ud met Ellfuen, at Borlj til, oc kunde intet

See, Huad paa ferde Var, oc viste intet aff der

Var scheed nogen Schade, oc Torde ey Heller gaa Nærmere

hen, oc See effter Lauritz, effterdj de ande droge

derfra, Gich saa sin Vey hiem ad, oc tenchte ved

sig selff, hand haffde intet for Hand gich Ned igien,

effterdi de ville iche Suare ham, de som droge bort,

ud met Elffuen. Oc noget effter hand Var komen

Hiem, saa kom Lauritz fossum effter, barhoffuedt (lige

som Christoffer oc gich barhoffuedt hiem) oc Var offuer

blodet J Anschtet, oc Ned offuer klederne : Saa spurde

hand oc Hans Kone, Lauritz ad, Huortil Var gaaet, Men

Lauritz kunde intet andet Suare, end hand Sagde, hand

Var gansche forderffuet J Sit Hoffuet, oc Vinglede saa met

det same ned paa Krachen, Huor hand bleff liggendis.

[10b]

Met det same, falt Christoffer og Hans Kone J Søffn,

og som de da Vognede, Var hand [sin] [Kaass] : sagde

Ydermere, at Haffde Hand iche Hafft saa hart fat J

Bitzelet paa hesten, den tid Leutenanten Greb ham

saa hart offuer Ansichtet, oc stødte Ham ad Ende, da haffde

hand faldet udj Elffuen, oc iche kundet bleffuet staaende.

 

Herhoss berette Lauritz Fossum, nu for Retten,

at den tid Christoffer forlod hesten, oc hannem, saa

kom Leutenanten Stiltjendis oc tog fat paa ham

oc Reff ham J Ansichtet, saa huden gich aff, oc Blodet

fuldte, oc vilde hafft ham i Vandet, Men Lauritz

faldt paa Bro Enden, oc stødte sit joffuet megit Jlde,

sagde oc Raabte saa Lauritz, ER det Menische saa

Suar? oc er det Fanden saa Viig? Men hand Vilde

Slet intet Suare, for Uløchen var scheed, saa

Raabte hand, Secundere.

 

Hernest [Viig]liusningsVidnerne, som ere:   

 

1. Christoffer Snetzrud bekiender, At den same Nat som uløchen

scheede, ved Midnattes [Løde], da lom Lauritz fossum til Snetz-

rud, til en Liden Dreng som Laa paa Laauen, oc spurde om

Guttene J Gaarden? Huor de Laage?, oc som Guten Suare-

de, at Christoffer Laa J Stuen, bad hand [????] Ham       

[Gaa] ind, oc bede Ham kome ud til sig, Hand Vilde

tale met Ham; Oc som Christoffer da kom ud,

saa klagede hand sig, at være komen J Schade for en

Karl, oc ønschede mange gange, at Hand Haffde Proub.

Suarede saa Christoffer ham oc sagde, det torde bliffue

bedre! Ney sagde Lauritz, Gud bedre mig heller,

oc fortalde saa Huorledis hand fulde Christoffer

Olborg offuer Flaadbroen, oc der Haffde Hand staaet

som it Spøgelse, Ret lige som Hand haffuit Haffr it

Hvidt Lagen offuer sig, som den Røchte, oc vilde

intet Røre sig eller Suare dem, da de Raabte til

[11a]

hannem, oc som hand først søgte Christoffer Olborg,

oc førde Luen aff Hannem, oc Hand sprang sin Kaass, saa

Tog Hand fat paa Lauritz : Saa tenchte hand det motte 

endelig Være noget Spøgelse, ieg haffuer intet andet

at Verge mit Liff met, end Kniffuen, som Hand derfor

tog ud oc verget sig oc stach met, Oc alligeuel det

var Mørcht, saa kunde Christoffer dog see at der var

blod oc Scharn paa hannem, baade J Ansigtet oc paa

Klederne, Thi hand haffde en Huid Trøye paa, som det

[??????de] udj oc Siuntes paa, oc sagde derhoss at Hand

iche Rettere kunde forstaa, end det Motte Vere en

aff Oberstens Tienere som Schade haffde faaet, Ønsche-

de at Hand haffde Proub, som kunde sige Huortil Var

gaaet. Oc bad Gud bedre hans Fattige Quinde oc

Smaa børn, Sigende ingen steds Ville hand Rømme

oc ey Heller ville hand lade tage sig paa fersche Giær-

ning. Mere Talede de iche samen, oc dermet gich

Lauritz sin Vey : Oc Var Lauritz saa Fortumlet I sit

hoffuet, at Christoffer iche kunde Forstaa hannem, før

hand motte gaa [Nærd] indtil hannem, Efftersom det

Spøgelse haffde saa Slaget oc Stødt Hannem, at Hand

iche troede hand kunde Sluppet met Liffuet fra

ham, uden han motte Verge sig met sin kniff,

som hand sagde til hannem same tid.

2 Paa Jørran Graffuens Vegne, som formedelst Alderdoms

Suaghed iche kunde  kome Hid til Tinget, fremkom hin-

dis Søn Lauritz Graffuen, som bekiende effter hin-

dis ord, At den same Nat, som uløchen scheede, da var

Lauritz Fossum komit til Graffuen oc Lagt J en Hø Lade,

som folchene J Gaarden iche affviste : Men om Morgenen

som Lauritz oc drengene vare dragen J By ueyen, saa

kom Lauritz Ned af Laauen, oc klaget sig for Jørran

som gich paa gaarden, Huorledis hand var komen J Schade

[11b]

om Natten for En Karl, J det Hand oc Christoffer

Olborg komen offuer flaadbroen, oc der haffde fundet

en staaende, som it spøgelse for dem, ved Broen, som

intet vilde Røre sig, eller Suare dem, den tid de

talede til ham, Men Haffde slgt dem, og Reffuet

Luerne aff dem, oc vilde hafft dem J Elffuen. Oc

hand da haffde faaet Kniffen du, oc Verget sig met,

oc ønschede, hand haffde Proub, som Haffde Seedt

Huortil Var gaaet, saa Troede Hand, det torde

enda bliffue noget bedre, end ellers. Oc da var

hand saa fuldt met blod, oc Leer, oc Sand, J Ansigtet,

oc paa klederne, saa Hun kunde føye mere See aff

Ansigtet paa ham end bare [Øyenene]. Oc som hun bød ham

Mad, saa vilde Hand iche haffue den, Men ønschede alt

at hand haffde hafft Proup, som kunde Seet Huorle-

dis de bleffue angreben, oc dermet Schyndt

sig derfra, sigende hand ville vere glad at Hand

var vel der omkring, [Huor] [ad], som ingen schulle

kome effter Hannem : oc dernest gich sin kaass.

3. David Bøen bekiende, At om Morgenen vid duurmaalss-

tide effter uløchen var scheed om Natten, da kom

Lauritz fossum, gaaendis offuer Giordet paa Bøen, oc som

hand haffde bleffuet David Var, før hand hannem, saa Raabte

hand, oc bad David kome til sig, oc som hand da kom

til ham. sagde David til Ham, J er ude oc gaar

Lauritz? Suarede saa Hand, Gud Bedre mig alt

det ieg gaar, spurde saa David Huad da var

paa ferde? Suarede da Lauritz, at Hand Var

Komen J Schade for En Karl J Natt, som Hand haffde

Stuchet, oc som Dauvid da spurde huor det var komen

saa suarede hand, at Christoffer Olborg oc Hand haffde

fuldtes ad offuer flaadbroen, der møtte dem en,

Snee Huid paa broen, som tog først ad Christoffer

J Ansichtet, der ved feygedis Lauritz, oc met det

[12a]

Samme vilde haffe hannem J Elffuen, oc som Hand

Slap, saa tog hand ad Lauritz, oc fordj Lauritz var

druchen, var hand iche god førre, at kome fra hannem,

paa bro Enden, saa Raabte hand, Nych Staal I Vand

oc som hand iche Vilde giffue sig der ved, saa motte

hand tage Kniffuen ud, oc Verge sig met dend. fordj

hand vilde intet Suare, eller tale, da hand Raabte.

Spurde saa Dauid, Huad hand vilde nu finde paa?

oc gaa aff? Suarede Lauritz, Gud giffue ieg

haffde Proup, som haffde Seet, Huortil gich,

saa schulle jeg ingen steds gaa, [vVisse] fordj iche

om Hand schulle gaa ind til [H???dalen], nogen stund?

Da saae David, at der var blod oc Scharn paa

hans Kleder, oc var Reffuet ligesom met

Negler. huller Nedoffuer Ansichtet, paa Hannem,

oc it Hul op J Panden, Lige som hand haffde faaet

Jt Slaug J Panden, som [igien] det Siuntes, effterdj

hand haffde Vaschet sig, oc dermet gich sin Kaass,

J den Meening at hand vilde faa tale met sin

Quinde.

Ydermere haffde Citanten ved Hiemsteffne, ladet Hid-

steffne, Hans Joenss: Soldat, tienende paa Olborg

som nu ligger Siug, Huilchen Karl Christoffer

Olborg, haffde Vist Ned om Morgenen, effter Schaden

Var scheed, at finde Luerne op, som de miste om

Natten, Ved det Spøgelse oc Adfærd, som før er

Rørt, Paa Huis Vegne nu møtte Oluff Borlj,

oc Tore finstad, som Haffe hørt hans ord, som be-

kiende saaledis, At hand fandt Christoffers Lue,

Ret Ved Elffuebredden, Ved Bro Enden, Men Kunde

iche Ret grandt Mindes, enten at Lauritz Lue

[12b]

Laa paa Bro Enden eller paa Bachen der du met.

Thi det var gaaet ham aff glemmen, dog fandt hand

dem Begge, oc Bar dem hiem til Olborg.

Thi ydermere til at beuise, at det Spøgelse Nychen,

I same Vand, AndElffuen, pleyer at Vere, oc offte

at Vere omkommen folch ved same Spøgerje, Hafde

Citanten ladet indsteffne, Tiøstel Suangerud oc

Peder Ofrj, Huilche nu Eedrechtelig bekiende :

At for nogen tid siden, J S[alige] Hr. Matz Grams tid, da

iblandt andet, engang om Someren, Var en Husmand

Ved Naffn Lauritz Finde, gaaet it Verff op til Preste-

gaarden, oc som hand vilde gaa Hiem igien, oc flaade-

broen var udgaaet, Lagde hand sig paa Bachen til at

Soffue, ud met som bro enden pleyt at ligge : fra

Huilchen sted hand bleff Ned draget aff Nychen J

Elffuen, oc druchnede, som Siuntes færdes Veye,

Graat Graat Ned effter, baade paa Landet oc Ned J

Elffuen, saa dybt som man kunde See ned udj

Vandet, som Manden haffde [Kraget] imod, oc det

scheed en Løfferdag, oc de funde ham iche igien,

før om Mandag, Ved 2 eller 3 [fagner], lige ud J

Elffuen førre, som hand var Ned dragen, oc

Var udsuede blodet aff Hannem, igiennem Nesen,

som var blaa oc Hullede effter, oc det ene Øre

Lep, var en Snip aff bedet. Oc de toge ham

op, oc Lagde ham J Engeladen, paa Olborg Engen :

Huorfra hand oc bleff ført til Kirche gaarden.

Det same haffuer Gunder Ness, ocsaa verit J

Fare forre, for nogle Aar siden, Ved Kalseg

da hand met Liffsfare, Neppe Vndslap.

Som Alle folch ere Vitterligt her J

Sognet, om same Spøgerje J And Elffuen, som

paa atschillige Maader, Vorder Seet.

[13a]

Oc effterdj den Dødis effterlatte Moder, iche var

Advaret, om dette Ting, om Hun haffde Villet selff

eller anden paa Hindis Vegne, mødte at Anhøre Pro-

bene, oc Suare til Sagen end og hun findis Loulig

Steffnt, Saa beroer Proubenis Lod, til Neste

Ting, at festes, oc Jmidlertid, Citanten at Lade Hinde,

om same Ting oc Tiid, Louglig advare, som [Vedtat].

 

SAO, Øvre Romerike sorenskriveri, F/Fb/L0019: Tingbok 19, 1679, s. 7b-8a

Brukslenke for sidevisning: https://www.digitalarkivet.no/rg20090611660010

[Turid Fallet]

Dette var strålende 🙂 

Skal ta meg god tid og lese alt sammen, for her kommer hele hendelsesforløpet!

For en jobb!!

[Espen Tjernshaugen]

Her er det neste tingmøtet 7. april 1679 på Myrer tingstue, det siste tingmøtet i saken før dommen. Med samme forbehold som ovenfor. Og her ligger også forklaringen på hvorfor jeg tidligere feilaktig klarte å blande inn Christiania lagting ved skumlesing og manglende forståelse. De avgjørende to ord er: "Tæchtetijsdags Laugting" - Tegtetirsdags lagting, som jo ble holdt på Myrer tirsdag 15. juli der Lars skulle få, og fikk sin dom. Dagen for dom i saken var bestemt på forhånd (tegtetirsdag), og bruken av "Laugting" medførte dessverre til en kortslutning;-)

 

[23a]

Lauritz fossum fremkom oc Eschede sine førde

Proubs Eedt at motte festes, paa deris bekiendelse

[23b]

Som Seeniste Ting indschreffuet bleff, Effter som

hand Siden den tid haffe Lauglig Aduaret S[alige] De Plans

Moder, effter Forrelegning, om dette Ting, oc Vidnis-

byrdenis udFordrende, efftersom Sagen til Tæchtetijsdags

Laugting, ved Dom maa forretages.

Same VarselSeddel Dat: den 21 Mart : 1679 . Vnder

Dræberens, Lauritz Fossums haand. Huilcken er for-

kyndt J Moderens Quarteer eller Logemente J Christi-

ania, den 24 Mart : oc Copie deraff metdeelt, Ved

Stadss Tienerne, som nu J Rette Læst bleff. Huor-

effter nogle gange er Raabt oc forfaret, ud paa gaarden

om Velb[emeldte] Velb[yrdige] Frue eller norgen Hindis Vegne, Vaare

her tilstede, at Suare effter Steffningen, eller om andre

Proub; eller disse noget kunde beskylde ? Men ingen er

fremkomen : Huorfor Proubenis Lod er Admitterit

til fuldkomen bekrefftning paa for[nevnte] deris tilstand,

Vndtagen Mons[ieur] Berthel Janss: som iche Hører til

Dette Forum. Nemlig : Christoffer Olborg, Christoffer

Snetzrud, Lauritz Graffuen og David Bøen.

 

Ydermere fremførdt de Mend til bekiendelse, som besigte-

de S[alige] De Plans Liig om Morgenen effter at Hand fich

uløchen om Aftenen tilforn, som Lensmanden Rasmus

Bierche haffde tilneffnt, Nemlig : Brynnel Dønnum oc Gud-

mund Dochenes, som nu begge [Eederhørlig] bekiende,

At den tid de besaa Ligget Liggendis paa Borlj, da Saae

de at Hand var Stuchet Paa den Venstre Side, it Sting J brystet,

oc it ud paa Armen; oc var Schaaren J Armekrogen Ved

Albuen, inden paa Armen. Oc Var Reffuet lidet paa den

Venstre Side paa Halsen, saa som met en Naal, at det al-

lene kunde Siunes J Huden, oc hafde intet paa sig. Flere

Saar Saae di iche paa Hannem, Efftersom de besaa hans

Krop Runden vej oc funde ingen mere schade paa Ham.

Som de nu met Deris fulde Eed, paa Bog bekrefftede,

Lige som de forschreffne, ocsaa giorde.

[Tore S. Falch]

Lars Guldbrandsen Fossum (Berger) på Eidsvoll er min mormors morfars mormors morfars far (= 6 X tippoldefar). Da jeg for nesten førti år siden systematisk leste gjennom rettsreferater fra Eidsvoll ting i tingbøkene for Øvre Romerike fra ca 1660 til ca 1750, kom jeg over denne saken, og jeg kjenner den godt. Jeg har lest og transkribert alle rettsreferatene fra denne saken, og det er kostelig lesning for en etterkommer. Beklageligvis har jeg ikke vært klar over denne tråden her på Debattforumet før nå, og jeg har heller ikke lest igjennom alle innleggene her ennå.

 

Kortversjonen (fritt etter hukommelsen) er at den tidligere Eidsvoll-lensmannen Lars Guldbrandsen Fossum en høstkveld i 1677 i lettere animert tilstand på vei hjem fra en selskapelig sammenkomst hos en sambygding traff på en grå skikkelse ved Andelva. Lars trodde det var Nøkken selv, og han ropte til skikkelsen "Er du menneske, så svar - er du Fanden, så vik!". Den grå skikkelsen hverken svarte eller vek, så Lars ble enda sikrere i sin sak og mante denne skikkelsen bort: "Nøkk, nord i vann, Nøkk, ned i vann" ( - et uttrykk vi kjenner igjen i vårt "nord og ned"). Til slutt trakk Lars kniven og drepte denne skikkelsen, som senere skulle vise seg å være en fransk løytnant de Plan som bare hadde gått ut av stien for å tre av på naturens vegne. Løytnantens siste ord var "Mon Dieu, soutiner meg!" (soutiner (fr.) = hjelpe).

 

Man fant jo den døde kroppen, og Lars ble pågrepet. Under rettssaken ble det ført vitner som kunne bekrefte at Nøkken faktisk bodde der i Andelva. Det ble derfor anført at Lars jo hadde handlet i god tro, noe som medførte at han ble dømt til livsvarig slaveri istedenfor å bli et hode kortere.

 

Etter noen år rømte Lars fra fangenskapet, og det står at han flakket fredløs omkring i Solør og Sverige. Som fredløs kom han også tilbake på besøk til slekten på Eidsvoll, og han skal ha vært i dårlig forfatning - jeg mener å huske noe om sår som det var gått mark og råte i. Det var forbudt å huse fredløse personer, uaktet det var en ektemann eller en far, og det ble reist sak mot sønnen Ole Larsen Aamot for å ha latt faren ta opphold hjemme hos ham. Denne sønnen ble da dømt til å forlate Eidsvoll ettersom hans fortsatte opphold i hjembygden økte risikoen for at hans far drapsmannen skulle komme tilbake enda en gang.

 

Nå vendte Ole Larsen tilbake til Eidsvoll, for han og to brødre (Halvor og Søren) ble senere tiltalt og dømt for falskmyntneri.

Men se det er en annen historie!

 

Hver gang jeg kjører E6 mellom Gardermoen og Minnesund og ser skiltet som det står Andelva på, sender jeg en tanke 340 år tilbake i tid og minnes denne min forfar Lars Guldbrandsen Fossum som drepte Nøkken - i god tro!

 

 

Endret Mai 12, 2020 av Tore S. Falch

[Espen Tjernshaugen]

Hei Tore. Ja, du må absolutt lese hele tråden, for den nøster opp en sammenblanding av to ulike Lars Fossumer. Lars som drepte løytnant De Plan er ikke identisk med den Lars som rømte fra Akershus til Eidskog og Sverige.

Endret Mai 12, 2020 av Espen Tjernshaugen

[Turid Fallet]

Er det noen som kan tenke seg hva "Tæchtetijsdags Laugting" (Tegtetirsdags lagting) betyr?

[Turid Fallet]

For nye lesere:

Falchs gjennomgang er ikke helt korrekt, så det er viktig å lese de tidligere innleggene. 

 

Laurits Gulbrandsen Mellom-Fossum fikk denne dommen:

 

«Thi kiender vj herom ey Rettere Slutte eller Forefinde, end at Lauritz Gulbranss. derued haffer

forbrudt sit Liff, fred oc frelse, oc Her effter Bør vere oc Holdes Fredløss, J Huor Hand findis.»,

og hans "Boeslod" går til kongen.

– Hvis Laurits likevel lot seg anholde og ønsket å søke om benådning, hadde han mulighet for det.

Laurits forsvant altså tidlig på morgenen tirsdag 15. juli 1679 (den dagen dommen falt) og viste seg aldri siden.

 

 

Endret Mai 13, 2020 av Turid Fallet

[Espen Tjernshaugen]

34 minutes ago, Turid Fallet said:

Er det noen som kan tenke seg hva "Tæchtetijsdags Laugting" (Tegtetirsdags lagting) betyr?

 

En forklaring er her:

 

Tægtedag Tægte-dag, en. (sj. Tægt-. jf. VSO.). (glda. tæktæ dagh; jf. Rets-, Tingdag; jur.) dag, paa hvilken en sag skal tages for, behandles i retten. (ofte i forb. (sagens) første tægtedag). da skal næste Søgnedag holdis for rette Ting-Dag og Tægte-Dag. DL.1–3–4. Sagens sidste Tægtedag. Hylling.HJ.151. (stævningen) skal indeholde . . en Opfordring til Sagsøgte om at møde og fremkomme med sit Svar paa Sagens første Tægtedag. LovNr.9011/41916. §337.

https://ordnet.dk/ods/ordbog?query=tægtedag

 

Tirsdagsdelen er trolig rett og slett lagt til fordi den dagen som var blitt bestemt at saken skulle avgjøres falt på en tirsdag (tingdagene var bestemt på forhånd). Hvorfor det kalles lagting kan jeg bare gjette fordi det var lagmenn tilstede, som det jo var på alle ting, men her er det flere enn de vanlige 6, så kanskje derfor? Eventuelle korrigeringer og andre oppfatninger mottas med takk.

[Turid Fallet]

Så Tægtedag betyr rett og slett Rettsdag. 

[Espen Tjernshaugen]

3 hours ago, Turid Fallet said:

Så Tægtedag betyr rett og slett Rettsdag. 

 

Ja, men sånn jeg forstår det, en rettsdag eller rettsmøte hvor datoen er satt/bestemt på forhånd for behandling av en aktuell sak.

[Turid Fallet]

Hm, da har vi vel ingen direkte "oversettelse" i dag.

[Espen Tjernshaugen]

16 hours ago, Turid Fallet said:

Laurits forsvant altså tidlig på morgenen tirsdag 15. juli 1679 (den dagen dommen falt) og viste seg aldri siden.

 

Om Laurits viste seg igjen eller ei, det vet vi ikke. Vi har gått ut fra at han døde i og med enkebenevnelsen på kona Ingrid, og hvis han døde så må det i det minste vært en kontakt ved dødsbudskapet. En annen ting er hva vet vi egentlig om status og titulering av ektefellen etter en som er blitt dømt fredløs? Kunne en slik betegnes som enke selv om den fredløse var i live?  Ordet enke har vel også betydningen enslig/enkel.

[Turid Fallet]

Selvsagt. I tillegg tror jeg også det var slik at Laurits trolig kunne leve et ganske normalt liv om han flyttet et godt stykke unna. 

[Espen Tjernshaugen]

8 minutes ago, Turid Fallet said:

Hm, da har vi vel ingen direkte "oversettelse" i dag.

 

Hvis du søker med "tektetid" på NB så vil du få opp mange treff i aviser på 1920- og 30-tallet, samt 21 treff i bøker om jus, den nyeste fra 1946.

[Turid Fallet]

Et sted står det forklart som korteste tid mellom stevningsdag og tingdag.

https://www.nb.no/nbsok/nb/f5708f8a63586d704ac623503bdf5d0f#61

[Espen Tjernshaugen]

3 minutes ago, Turid Fallet said:

Et sted står det forklart som korteste tid mellom stevningsdag og tingdag.

https://www.nb.no/nbsok/nb/f5708f8a63586d704ac623503bdf5d0f#61

 

Ja, men den forklaringen holder jo ikke ved Laurits sak hvor vi hører tidlig i saksgangen om "tektetirsdag lagrett", og hvor det så er flere tingmøter mellom.

[Turid Fallet]

Med mindre det er der ordet "lagrett" kommer inn ...

[Espen Tjernshaugen]

Jo, det kan være, og tektetid er ikke det samme som tektedag.

[Espen Tjernshaugen]

Her er "tektedag" forklart helt enkelt som "dag for en rettssak"

Fornorskingsordbok : norskdansk rettskrivingsordbok med norsk ordtyding : obligatoriske former

 

 

[Turid Fallet]

Der er nok den korrekte forklaringen. Supert!