Hans Wincke (ca. 1485 København - ca. 1541) , byfogd i København med tusenvis av etterkommere i Norge. En gjennomgang av kildene.

[Anita Holck]

Hans Arildsen Wincke? Født 1490? I Pommern? Sønn av Arild Wincke og Gertrude Kannengeter? "Mester" ved mynten? Borgermester i København? Gift med Boel Winckes????

 

København lå år 1500 i Roskilde stift, og hadde omkring 10000 innbyggere 1) 2)

 

1500, 27/7 - er første gang vi hører om en mann ved navn Hans Wincke i København. Da overlot Københavns byting "Broder Christiern Torchildtzøn Prior i den Helligaands Kloster sstds. paa den Helligaands Klosters Vegne al hans Rettighed, som ham i Arv er tilfalden i den Gaard liggende ved Stranden, som iboer Peiter Sierssøn, vesten næst den Gaard, Hans Winche i boer, østen næst den Gaard, som Berent Parys i Værge har...."(https://dis-danmark.dk/bibliotek/920068.pdf)

 

1500, 30/11 - Samme år i "Dronning Christines Hofhusholdningsregnskaber", der den ukjente forfatteren har betalt "Hans Wencke 30 s fore 3 negher høør, som Ceciliæ Gudfastes haffde ther wttagehet paa min frwes weghne." (En Gudfast er n. i København 1496) 3)

 

1504, 18/11- Sak i bytinget i København om at Jesper Krafse til Basnæs hadde leid Frue Kirkes jord på Vestergade, men ikke oppfylt sine betingelser angående jordens vedlikehold og bebyggelse.

En Hans Vynckessøn nevnes her som en av 4 "dandemen" og borgere i København som er utnevnt til å undersøke saken 4)

 

1510, april - erklærte Lübeck krig mot Danmark, og Sverige fulgte etter. København mobiliserer. I

"Fortegnelse over vaabenført Mandskab, Strand rodermaall", finner vi Hans Wencke sielff ij., dvs. at han stiller selv, pluss èn mann. (Rulle over våpenført mannskap i Kbh. 1510 har 811 mann) 5)

 

1510, mellom 8/7 og 19/8 - gjorde Hans Bogbinder regnskap for det byen hadde lånt år 1510. "Anno domini mdx tha lanthe wij borgermestere oc raadt pa Køpnehaffuen byes wegnæ thesze effterscrefne penninge till then bygningh, som wij haffue ladet bygdt om kryngh Køpnehaffuen by for then frøcht oc fare, som nw er paaferdhe om then krygh j mellom wor kæreste nadige hærre oc the lybzske etc, primo aff doctor Pæder Skotthe ijct marck, jtem aff Hans Bogebindere borgermester ijct mark, jtem aff Hans Wencke jct marck, jtem aff Cisze Walthers lxx marck penninge oc j tønne swæwell, som wij finghe aff henne thill krwdh for xxx mark, .... 6)

 

Hans Wincke låner altså byen det tredje høyeste beløpet av alle. De eneste som yter mer er den rike kjøpmannen og borgmesteren Hans Messenheim Bogbinder, prins Christians tidligere fosterfar, og universitetsrektoren, professor Peder Skotte.

 

Danmark fikk raskt overtaket i sjøkrigen. Kong Hans hadde bygget opp en dansk flåte med tanke på å kunne bekjempe Hansaforbundet. Vinteren 1511 rykket Christian (II, visekonge i Norge) inn i Sverige fra Norge, og tvang svenskene til å slutte fred. 23. april 1512 ble fredsavtalen undertegnet i Malmø. Svenskene forpliktet seg til å anerkjenne Hans som konge, og Lübeck måtte betale en erstatning på 30 000 gylden.

 

Året etter, i 1513, dør kong Hans og hans sønn Christian II blir konge (1513-23).

 

SPØRSMÅLET BLIR DA: ER DENNE HANS WINCKE I KØBENHAVN "VÅR" HANS WINCKES FAR? Om Hans Wincke er omkring 20 år når han immatrikuleres i Rostock 1505, er han ikke eldre enn 15 år gammel når han driver handel og selger lin til dronning Christina, 19 år gammel når han stiller i bytinget og kalles "dandemann og borger i København" og 25 år gammel når han i 1510 låner København 100 mark til bygging av forsvarsverk - en veldig stor sum for en student. For i 1509 - 1510 oppholder Hans Wincke seg nemlig ved Greifswald Universitet - og ikke i København.

 

1) https://no.wikipedia.org/wiki/København

 

2) https://da.wikipedia.org/wiki/Roskilde_Stift_(før_1536)#/media/Fil:DanskeStifterMiddelalderen.png

 

3) https://dis-danmark.dk/bibliotek/909369.pdf

 

4) https://eremit.dk/ebog/kd/4/kd4_274.html

 

5) http://www.eremit.dk/ebog/kd/1/kd1_197.html

 

6) http://www.eremit.dk/ebog/kd/1/kd1_192.html

................................................

 

1. Hans Wincke født i København omkring 1485, død ca. 1541.

 

Student 1505, kongens sekretær 1518, magister før 1523, toller på Falsterbo 1525-27, resignasjon Tirsted kirke 1527, rodemester(?) København 1528, rådmann 1530, byfogd 1531-40,

Hans Wincke er aldri nevnt med patronym.

 

1485 - Hans Wincke født i København i Roskilde stift (beregnet alder ved immatrikulering 20 år)

 

Rasmus Skovgaard Jacobsen er historiker og har bl.a. skrevet en artikkel "Adelige uddannelses- og dannelsesrejser, 1500-1800".

"I løbet af anden halvdel af 1500-tallet begyndte den dansk-norske politiske og gejstlige elite at tage på årelange rejser til først Tyskland og senere hele Europa. Her sugede man nye og anderledes kundskaber til sig og bragte dem tilbage til Danmark-Norge. Med tiden blev sådanne rejser oven i købet til et uofficielt krav, hvis man som adelig eller gejstlig ønskede en karriere i statsadministrationen eller kirken.....

Begrebet dannelsesrejse anvendes almindeligvis over en bred kam om adelens og gejstlighedens rejseaktivitet under adelsvælden (1536-1660) og enevælden (1660-1848). Imidlertid skiftede rejsernes formål over tid, og derfor er det meningsfuldt at inddele adelens rejseaktiviteter i to underkategorier: uddannelsesrejserne (ca. 1536-1648) og dannelsesrejserne (ca. 1648-1800).

Middelalderens gejstlige uddannelsesrejser:

Før 1536 rejste kun meget få ikke-gejstlige ud for at uddanne sig. Det var kun en mindre gruppe mænd, som var bestemt for gejstlige embeder, der rejste ud for at studere teologi ved udenlandske universiteter......"7)

 

1505, 16/4 - Iohannes Wenke [Wencke] de Kopenhagen [Kopenhagen] Immatrikulert Rostock 😎

 

Adelsmannen, den senere biskopen i Vendsyssel (Bjørglum) Stygge Krumpen, (1485-1551) var innskrevet i Rostock bare noen uker etter Hans Wincke i 1505, de hadde altså studert sammen og i 1519 nevnes de begge som "kongens skrivere".

 

1508 - Sommersemesteret Ioannes Wenke Promotion zum Bakkalar (Baccalaureus) Univ. Rostock / Philosophische Fakultät 9)

 

1509, Mai - immatrikulert Greifswald , Johannes Wench, Roschildensis d.(iocesi) bacc. Rostochsensis, quinta Maii 10)

 

1510, 8/5 - baccalarius Johannes Wench in universitate Rodociensi.... natus in diocesi Roschildensi, gir Greifswald Universitet en sum florentinsk gull til byggingen av en vegg bakerst ved pedagogisk fakultet. 10) 11)

 

1510-1518 - vi hører ikke noe mer om Hans Wincke i denne perioden. En eller annen gang i løpet av denne tiden må han ha tatt magistergraden, men jeg har ikke funnet hvor.

 

7) https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/adelige-uddannelses-og-dannelsesrejser-fra-det-16-til-det-18-aarhundrede/?no_cache=1

 

😎 http://matrikel.uni-rostock.de/id/100008246?_searcher=136c6c5b-a149-4e8c-b2d1-4ac4896e7dbf&_hit=0

 

9) http://matrikel.uni-rostock.de/id/400060465?_searcher=bef40684-fb60-4ca2-9dc1-de548e8cddd0&_hit=0

 

10) http://www.digitale-bibliothek-mv.de/viewer/image/PPN636776042/191/

 

11) https://digitale-bibliothek-mv.de/viewer/image/PPN636776042/192/

 

........................................................

 

1518 - udstedte han (Christian II) en Tilstaaelse for, at han til eget og Rigets Behov havde modtaget de Penge (i dansk Mønt omtr. 1500 Mark), "som det hellige Sakrament i Kippinge tilhørendes ere", med Løfte om at tilbagebetale dem, og s. Aar udstedte Kongens Sekretær, Hans Wenck, fra Engelborg (på øya Slotø i Nakskov fjord, syd på Falster) en Tilstaaelse om paa Kongens Vegne at have modtaget en ny Sum;..... 12)

 

1519 - Gjorde kongens betrodde mann og økonomiske rådgiver Hans Mikkelsen regnskap, bl.a. for hva han hadde mottatt av "Hans Naades Skrivere", blant dem "... Styge Krumpen, Knud Henriksen (Gyldenstierne) .... Hans Wenck: 680 1/2 vejet M 5 Lod 1 Quintin og 24 Lod Guld....".13)

 

1522, 6/1 - Sigbrit Villoms var mor til Christian II elskerinne Dyveke. Etter at Dyveke døde i 1517, fortsatte Sigbrit som Christian IIs rådgiver. Samtiden mener at hun har hatt innflytelse på Christian II to store lover, Byloven og Landloven, som utkom 6/1-1522. "Der findes paa enkelte Punkter hollandsk Paavirkning - især i Byloven -, men denne maa dog snarest tilskrives Mænd som Hans Mikkelsen og den kongelige Sekretær Hans Wenck..... "14)

 

Før 1523 - ".... Her skildres Sigbrit som en »fræk, pågående, ond kvinde«, der stod bag alle Christian ll's ugerninger. Så meget mere påfaldende virker det, at hun dog levnes nogen ære — nemlig æren for, at der i hendes tid blev taget skridt til efter hollandsk mønster at indføre renligere tilstande i de danske købstæder. Det er allerede formodet, at Utenhofs oplysninger stammede fra Jesper Brochmand (1486-1562), der var sekretær i Christian ll's kancelli. I den betændte, Beria-agtige atmosfære, der herskede i Christian ll's sidste tid, var han og en anden af sekretærerne i kancelliet, Johannes Wenck, blevet arresteret, men slap fri mod at betale en større pengesum — på Sigbrits foranledning, oplyses det. Måske har Jesper Brochmand senere haft hende i venlig erindring på grund af den tjeneste, hun ydede ham her....

..... Af hvilken art de to kancellisekretærers forseelse end har været, hindrede den imidlertid ikke, at de begge senere gjorde karriere under de nye magthavere. Jesper Brochmand fortsatte i kancelliet, og Johannes Wenck blev tolder i Falsterbo — i denne Skånesildens sidste storhedstid både en betroet og indbringende post".(Kilde???) 15)

 

1523 flyktet Christian II til Nederland og hans farbror Frederik I ble konge (1523-33)

 

1523 - 1528 - Opptegnelser om Københavns salg av jord og hva pengene er brukt til. De fleste av de eldste avståelser av jord stammer utvilsomt fra den gjelden København pådro seg under beleiringen 1523:

... Item fick mester Hans Vincke iijc marck xxxviij Mk. som byen vor hanum skildigh for hagebøsser (= arkebuser, de første geværer).

... Item Jens Persen (= Jens Pedersen Kammersvend) rodmand køpte en aff byers (!) jorder for iijc Mk., ligendes westen optil then jordh, som mester Matz i wære haffuer. Tesse forskrefne penninge

antuordede han Knudh Rudh iijc Mk. aff for syn wmage och Hans Wincke jc Mk. paa regenskaff for then kosth, Knudh Rudh haffuer tæridh fran hanum. 16)

 

Dette er første gang Hans Wincke kalles "mester" (magister) - og første gang jeg har funnet rådmann Jens Pedersen Kammesvend nevnt i kildene.

 

1525-1527 var Hans Wincke toller på Falsterbo (Skåne).

 

1526, 31/5 - utsteder Frederik I et dokument til Svendborg by om bruken av et fiskeleie

".... Os elskelige Hr. Albert Jepsen (Ravensberg), Ridder Vor Mand - Raad og Embedsmand paa Falsterbo Hus, og Mester Hans Wenck, Vor Tolder paa Falsterbo...."17)

 

1527, 28/1 - Selger Hans Wincke sin gård "ved Stranden", liggenede øst for "Ienss Kammersuend rodmantz" gård "fraa meg oc alle myne arffuinge "

"Jeg Hans Vencke, kongeliig Mayestetz toldere paa Falsterbo...""....lader jeg henge myt jndsegle neden for thette myt obne breff met thesse effterscreffne dannemends jndsegle, Peder Kempe, Anders Haldager, borgemesteris, oc Jens Kammersuend, som iegh kierligen ther tilbedet haffue(!)...." 18)

 

1527 - fikk kanniken i Lund, magister Christiern Hvid presentats på Tirsted Kirke på Lolland "per resignationem Magistri Joannis Wenck " 19)

 

Men har Hans Wincke vært prest? Sannsynligvis har han hatt dekanatet i forlening mens han var toller på Falsterbo:

 

"Allerede den Omstændighed, at Kongen besatte Dekanatet, var ikke til Kapitlets Bedste, da Dekanerne, der som oftest vare kongelige Sekretærer, Kanslere, Rentemestere eller deslige, sjeldent kunde varetage deres Kapitelsbestilling, men maatte overlade den til andre, hvorved Kapitlet kom til at mangle sit egentlige Hoved. Men ogsaa mange af Kannikedømmerne bleve, som der er god Grund til at formode, »paa Kongens Bøn« givne til Mænd, der paa Grund af deres øvrige Forretninger ikke kunde residere ved Kirken, men maatte overlade deres Forretninger til Vikarer..."

(Som med den ovenfor nevnte Christiern Hvid, som 1528 var kgl. rentemester, 1529 i fikk han kgl. bevilling på å måtte "nyde sit Kannikedom i Viborg, uagtet han var nødt til at være fraværende i Kongens Ærinde.") 20)

 

12) http://runeberg.org/trap/3-3/0313.html

 

13) https://www.danskmoent.dk/wilcke/w7chr2.htm

 

14) http://denstoredanske.dk/Danmarkshistorien/På_Guds_og_Herskabs_nåde/Den_nødvendige_reformation/Konger_og_krige/Reformarbejde

 

15) https://tidsskrift.dk/historisktidsskrift/article/view/52364/69180

 

16) http://www.eremit.dk/ebog/kd/1/kd1_232.html

 

17) https://fynhistorie.dis-danmark.dk/node/13640

 

18) http://www.eremit.dk/ebog/kd/1/kd1_245.html

 

19) http://www.eremit.dk/ebog/kkkm/kkkm_1-6.html

 

20) https://www.eremit.dk/ebog/kkkm/kkkm_1-3.html

 

...................................................

 

Kanskje har Hans Wincke giftet seg omtrent på denne tiden, da han ikke lenger er i kongens tjeneste.

 

1528 - Anno domini mdxxviij ....Hans Wencke rodemestere fick en jordh wedh then ny woldh for lxx marck och thennom fick handh i syn betalningh for thet, handh holt Knudh Rudh..... 21)

 

Her kalles altså Hans Wincke for "rodemester" , er det feillest/skrevet for rådmann/mester? Vi vet at han var rådmann i 1530.

 

"En rodemester var en slags embedsmand, som tidligere fandtes i købstæderne. Hvervet som rodemester var borgerligt ombud, idet der i hvert kvarter eller rode skulle være en rodemester. Rodemesterens opgave var at føre tilsyn med borgerne. Han førte mandtal og organiserede folketællinger. Han holdt øje med flytninger og udlejning. I nogle tilfælde skulle han også sørge for indkvartering af tropper, opkræve skatter, holde opsyn med ildsteder og hjælpe brandfogeden. På mange måder svarer funktionen dermed til sognefogeden i landsognene." (https://da.wikipedia.org/wiki/Rodemester)

 

1529, 9/8 - Frederik I gir "Mester Hans Wincke i Køpenhaffnn fik quittantia quittantiarum for alt, hvad han bar oppebaaret og udgivet som Tolder paa Falsterboe i Aarene 1525-27, samt for den Landehjælp, han i 1528 oppebar i Herrederne Oxie, Berri, Skødtz, Ingelstedt, Ioridsted. \Veminde[!], Liwne og Herridstedt, hvoraf Kongen dog har givet ham 100 1/2 Mk. for hans tro Tjeneste..." 22)

 

1530, 17/10 - Jens Pedersen kaldet Kammersvend og Mester Hans Vinke, Raadmænd i Kbhvn., tilstaa paa Kirstine Henrik Dringelbergs Vegne, at de havde modtaget i Forvaring af Kbhvns. Kapitel en forgyldt Sølvkrone, som Dorothea Dringelbergs i sin Tid (i 1511) havde givet til et Mariebillede i Vor Frue Kirke; de forpligte sig til at give den tilbage, naar "Kirken kom til sig igen og maatte nyde sit eget".23)

 

1530, 27/12, 3. juledag - skjedde Billedstormen i Vor Frue kirke, alle helgenbilder ble slått i stykker med øks, inventar og bøker ble ødelagt, bare høyalteret forble uskadd fordi "Byfogeden forsvarede det med Fare for sit Liv". 24)

 

I 1531 er Mester Hans Wincke byfogd og Jens Pedersen Kammersvend rådmann, begge nevnt i flere diplomer i forbindelse med eiendomssalg, vitneavhør osv.

Det følgende brevet forvirrer, her kalles nemlig Hans Wincke både byfogd og rådmann i ett og samme brev, er det to forskjellige personer???

 

1531, 20/3 - Thingsvidne om, at Raadmand Hans Vencke skjødede til Kort Berman den vesterste Bod af Sisehuset. Jfr. Nr. 277.

Vil effterscreffne Hans Vencke, byfoget, Ienss Kammersuend, Rasmus Nielsen, raadmend, Lauris Henricszøn, oc Anderss Laureszøn, stadzscriffuere, borgere i Køpenhaffn, giøre vittherligt oc kendes met thette vort opne breff, att aar effther guds burd mdxxxj mandagen nest effther dominicam letare var skicket for oss poo Køpenhaffn byting oc mange danemend flere, som samme dag ting søcte, erliig oc welfornumstiig mand mester Hans Vencke, raadman her sammestedz, oc skøtte oc affhende fran seg oc syne arffuinge oc indtiill beskeden mand Kort Berman, borgere ibidem, och hanss arffuinge en syn strandbo, huss, iord oc grund, som er then vesterste bod aff Sisehuset met thet lofft, som er offuen for Strandgangen, som forskrefne Ienss Kammersuend oc Anders Loduiszøn køpthe aff Køpenhaffn stadt, liggendes

 

"Byfogeden var oprindelig kongens mand i lokalsamfundet, kendt fra 1400-tallet. I 1500-tallet blev han leder af bytinget og begyndte at fungere som dommer." (Wikipedia)

 

1531, 14/8 - er "Hanns Wincke, byfogidt y Kiøbennhaffnn, Annders Haldagger, Ambrosius Bogbinder, borgemestere, Jenns Kammerswenndt och Rasmus Kellesmedt, raadmend ...."26)

 

Efteraaret 1531. Forhør, optaget i Anledning af de oprørske Ytringer af nogle Medlemmer af Kjøbenhavns Magistrat under Striden med Biskoppen i Roskilde 1530.

....Item Tamiss Gwlsmid (Tidligere Borgemester, nu maaske Raadmand) wydnæde, at han wistæ ynthet om thenne handell.... Item Lawretz Jenssen (rådmann) wydnædæ, ..... Endel andre Vidner: som Tamiss Lestæmagher (rådmann), Oluff Scriweræ (rådmann), Jens Perssen (Kammersvend) (rådmann.), Powil Hanssen (rådmann), Mester Hans Wynck (Var 1531 Byfoged; tidligere havde han været Raadmand), Cristiærn Æsgessen (rådmann), Tamess Brøgheræ (rådmann), Rasmus Kellesmid (rådmann) og Henrik Tromæslar (Var Raadmand 1533 og formodentlig ogsaa 1530), afhørtes, men enten vidste de intet, eller ogsaa sagde de det selvsamme - kun mindre udførligt fremsat - som de tidligere afhørte Vidner).

Samtidig udateret Optegnelse i Geh.-Arkivet, med Paategning: De ærynde, som her wdi Københafn mact po liggher. Rørdam, Kirker og Klostre, T., 197-98. 28 a)

 

1532, 18/10 - "Hans Wincke, burgher och byfoyth wdti Køpnehaflfn, annammer i Leje af Kapitlet" på Strandbadstuen. 27)

 

1533, 1/4 - Tisdagen nest effther kære søndagh waare thesse efftherscrefne dannemend Per Kempe, Pouill Hanssen burgemestere, Oluff Seriffuere raadtmand och Ambrosius Bogebindere forsamblede vdj mesther Hanss Wenckes stwe paa eth venligt modhe emellom Jenss Kammerswend raadtmand och een køpswend hedher Bernt Hetthermand och thitalede(!) hand Jenss Kammerswend for ijc marc, som hand skulle haffue vpboridh aff Knud Scriffuere.... 28)

 

Hans Winckes segl vedhenger Kjøbenhavns Diplomatarium IV, 427, 17 Okt. 1530, I, 257, 20 Marts 1531, I, 262, 13 Juli 1534, IV, 477, 28/7-1536 og muligens I, 277, 13/12-1540. SJEKK!

 

21) http://www.eremit.dk/ebog/kd/1/kd1_232.html

 

22) https://archive.org/details/kongfrederikden00fredgoog/page/n253/mode/2up?q=quittantia++quittantiarum

 

23) https://eremit.dk/ebog/kd/4/kd4_427.html

 

24) https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/uddrag-af-poul-helgesens-skibbykroenike-om-stormen-paa-vor-frue-kirke-i-koebenhavn-1530/

 

25) https://eremit.dk/ebog/kd/1/kd1_257.html

 

26) https://eremit.dk/ebog/kd/4/kd4_433.html

 

27) http://www.eremit.dk/ebog/kd/6/kd6_44.html

 

28) http://www.eremit.dk/ebog/kd/1/kd1_192.html

 

28 a) Kjøbenhavns Diplomatarium Bind: IV Side: 460-461 Nummer: 442

 

.......................................................

 

1533, 10/4 - døde kong Frederik I og konflikten som oppsto dreide seg om hvem man ønsket skulle etterfølge ham. Lübecks hærfører, grev Christoffer, hadde som mål å gjeninnsette den fengslede Christian II, mens den jyske og fynske adel tilbød Frederiks Is eldste sønn Christian III kronen. Denne krigen kalles Grevens Feide 1534-1536.

 

1534, 13/7 - Borgerne love at ville opgive Staden til Grev Christoffer og sværge til ham paa Kong Christierns Vegne. Underskrevet av bl.a. mesther Hans Wencke, ...raadtmendt .... (jfr. her kalles han ikke byfogd, men rådmann) 29)

 

"Med større Deltagelse læser man den gamle Raadmand Jens Kammersvends indtrængende Advarsler, saameget mere som de senere skulde koste ham hans Liv. "Ulykkelige Borgere - sagde han - hvilken Afsindighed har drevet Jer til at overgive Jeres Fædreland til Tydskerne? Have I nogensinde hørt, at de have været trofaste mod de Danske? Staar det gamle Ordsprog ikke ved Magt den Dag idag, at før voxer Figen af Hylderod, før Tydsken vorder de Danske god. Til alle de Ulykker og Krige, hvori vi have været indviklede siden Rigets Begyndelse, have Tydskerne altid været Ophav. Tro mig, den Dag vil komme, da de, hvem I nu ville indlade med Venlighed, og som nu sminke sig med Mildhedens Farver, ville blive Jeres værste Fjender!"30)

 

1535, 9/9 - Inne i byen begynte Christian IIs tilhengere å utøve en slags terrorisme, enhver som mistenktes å tilhøre det motsatte parti ble forfulgt og man måtte være svært forsiktig for ikke å bli mistenkt. Jens Kammersvend ble i slutten av august 1535 anklaget for å ha snakket stygt om kong Christian II og for å ha brevvekslet med beleiringshæren. Han innrømmet den første beskyldningen, men benektet den andre, og dette kunne heller ikke bevises. Men man hadde ikke glemt hvordan han i sin tid hadde advart mot Københavns overgivelse til grev Christoffer og Lübeckerne. På borgernes innstendige ansøkning lot greven ham henrette, hvilket skjedde 9/9-1535. 31)

 

1536, 24/6 - Forhør over Henrik Parvus, en prest som hadde tjent Christian II og som ble grepet i beleiringshærens leir. Han hevdet å representere 300 borgere som ville forhandle med kongen pga. den store hungersnøden og hvordan kongen best kunne angripe byen. Han hadde fått fullmakt til å si at Boel Winckes, Jens Kammersvends enke ville gå god for ham. Han gikk i stedet til hertug Albrecht og fortalte om borgernes planer og flere av dem ble fengslet.

"....Marcus Reff sagde, at Bole Vingkis haffde loffuit at ville ramme thet beste. ....

....Item at Marcus Reff sagde tiill hannom, at ther som Kong. Maytt. icke vill tro mig, tha haffuer Bold Vinckis loffuit at ville vere godt for hannom. ...." 32)

 

1536, 6/8 - red seierherren Christian III inn i København, og i en av de første rettssakene etter overgivelsen kom Jens Kammersvends enke på bytinget med en klage over Ambrosius Bogbinder, fordi han "uden al Skæl og Brøde" hadde latt hennes mann henrette. Beskyldningene mot Jens Kammersvend hadde vært hans forhånelser mot Christian II og brevveksling med beleiringshæren. Det var klart at dersom det var beviser for Jens Kammersvends "brøde" måtte han dømmes som "falden på sine gjerninger", men kunne ikke disse skaffes til veie, måtte Ambrosius selv bli dømt som "manndraper". Han svarte at han hadde bevisene for den henrettedes forræderi i sitt hus og lovte å medbringe dem neste dag. Men da han morgenen etter skulle møte for retten, dukke han ikke opp og man fant ham død, han hadde tatt livet av seg med gift. 31)

 

Saken om Jens Kammersvends død var imidlertid ikke avsluttet med Ambrosius død, samme år utstedtes en stevning for Rikets Domstol av hans bror Per Persen mot flere personer "fordi de lode hans Broder Jens Kammersvend halshugge uden al Skæl og Brøde" 31)

 

1539, 16/8 - Boeld Vindkis fik Livsbrev kvit og fri paa en Gaard i Lung Herred, som kaldes Ebbekiøb og Lavrits Andersen nu ibor, skylder 2 Pd. Rug, 2 Pd. Byg, 20 Skp. Havre aarlig. Kiøpnehafn, Lørd. efter S. Lavrentii Dag. IV. 146. (Ebbekiøb, Asminderød, Lynge-Kronborg) 33)

 

Dersom hun, som det hevdes, etter Jens Kammersvends død ble gift med Hans Wincke, hvorfor nevnes da ikke ektefellen som det gjør andre steder? "Simon Pedersens hustru Anne fikk Livsbrev....," "Tallicke, Anders Hallagers Hustru fik Livsbrev ...." osv.??

 

Omtrent 1540 - Jordskyld af Stadens Jorder. - Registher paa Kiøbnehaffns stadttz jorders aarliighe jordskyldtt.

.... Thend gard, Hans Vyncke hade breff paa, xij marc. .... 37)

 

1540, 13/12 - Vy efftherschriiffne Hans Wincke, byfogiitt i Kiøpenhaffnn, Lauridtz Jenssen, Knudt Kemppe, radtmendt, Jep Masen, borgher, och Hans Jennssen, byschriiffuer i samme stædt, giøre alle witterligt.... (Og her kalles han igjen byfogd....) 34)

 

Dette er siste gang Hans Wincke nevnes i kildene. I 1541 kalles byfogden Jep Skræder, i 1542-45 Jesper Olsen.

 

1544, 23/4 - bor "Bwoyle Winckes, Jens Kammersuends effterleffuerske" i et hus på Stranden 35)

 

(Sannsynligvis den samme gården på Stranden som Jens Kammesvend eier i 1527 og som var nabogården til Hans Wincke.

 

1546, 6/5 - Om et salg av flere gårder i København ....Item en gaard oc grund ibidem liggendes i Kiødmangere stredet paa thend westre siide, som mesther Hans Wenckes børn oc Fransciscus Spanier haffde vdi leye...... (i dag Købmagergade) 36)

 

1548, 2/11 - Sitzelle Roszenkrandtz, her Erick Krommedigis eptherleffuerske, annammer i Leje af S. Nikolaj Kirke »en forskrefne sanctj Nicolaj kyrckis gordt oc bygningh, ligendis paa Østregade her ij Kiøpnehaffn, østen nest op till Per Olsens gordt oc westen nest op till Bouill Winckis gordt, norden wedt allgaden .... (Østregade, i dag Østergade, = Strøget fra Amagertorv til Kongens Nytorv) 36)

 

Som vi ser blir Boel aldri kalt Hans Winckes hustru eller enke, men derimot "Jens Kammersuends effterleffuerske" - selv i 1544 etter at hun evt. skulle være blitt gift med Hans Wincke.

 

Og hvem er "mesther Hans Wenckes børn" som i 1546 bor i Kiødmangere stredet (nå Købmagergade), mens Boel Winckes i 1544 bor i Jens Kammersvends hus på Stranden. Jfr. at Hans Wincke solgte sitt hus og sine eiendommer på Standen allerede i 1527 og 1531.

 

29) http://www.eremit.dk/ebog/kd/1/kd1_262.html

 

30) http://www.eremit.dk/ebog/bkh/1/bkh1_6.html

 

31) https://www.eremit.dk/ebog/khb/2/khb2_5.html

 

32) https://eremit.dk/ebog/kd/4/kd4_476.html

 

33) https://archive.org/stream/danskekancellire00denm/danskekancellire00denm_djvu.txt

 

34) http://www.eremit.dk/ebog/kd/1/kd1_277.html

 

35) http://www.eremit.dk/ebog/kd/6/kd6_90.html

 

36) http://www.eremit.dk/ebog/kd/1/kd1_286.html

 

37) Kjøbenhavns Diplomatarium Bind: I Side: 399-400 Nummer: 278

 

 

Litt om Jens Pedersen Kammersvend, død 9/9-1535:

 

"Jens Pedersen Kammersvend havde sit Tilnavn af, at han havde tjent i Kong Hanses Rentekammer." (Kemner (av latin camera, «(skatt)kammer». Muligens regnskapsfører og kasserer.) Kong Hans døde 1513, Christian II var konge fra 1513-1523, usikkert under hvilken konge han var "Kammersvend". I hvert fall var han rådmann i København fra 1523 og til han døde 9/9-1535. Han bodde 1527 i et hus ved Stranden vest for Hans Winckes hus, og han var gift med Boel Winckes som fortsatt bodde i huset ved Stranden 1544, hun nevnes siste gang i 1548.

 

Dersom Hans Wincke ble gift med Jens Pedersen Kammersvends enke Boel må det ha skjedd mellom 9/9-1535 og 24/6-1536, da hun kalles for "Boel Winckes".

 

Eventuelle barn av Boel må derfor være født tidligst 1536, senest 1542, - og som vi skal se gjør dette kronologien umulig - siden Anna Hansdatter (Wincke) har en sønn (Hans Knudsen Wincke) som immatrikuleres 1567!

 

Min hypotese er derfor at Boel Winckes er en søster av "vår" Hans Wincke og at de begge er barn av Hans Wincke den eldre, nevnt 1500-1510.

 

Det kjennes to barn av Hans Wincke, Anne Hansdatter og Christine Hansdatter. Men er de døtre av Boel Winckes?

 

Det kan finnes flere barn av Hans Wincke. disse som i 1546 leier huset i Kiødmangere stredet. Om dette er Anne Og Christine Hansdøtre (Wincke), må det bety at de ennå ikke er gift?

 

Andre Wincker i København:

En Jacob Wincke nevnes 1545-1582 "oldermandt fore alle raademesterne", han bor 1545 ved Gammeltorv, en Borchart Wincke, gullsmed 1567-69, Giertrud Winckes i 1581 og en Niels Wincke (ugift), nevnt 1580-99, Universitetets rentemester og fogd, senere forstander for Hospitalet, død 1599.

 

Anne og Christine Hansdøtre kalles aldri med slektsnavnet Wincke, men det gjør flere av deres etterkommere, barn og barnebarn.

 

 

[Anita Brattli]

Spennende! Jeg har Anna Hansdatter Wincke på mitt slektstre, men dessverre har jeg ikke rukket å "grave" noe videre og finne ut mer om henne. Kan det være Anne? Lagrer denne tråden her. Her var det mye spennende å lese!

[Anita Holck]

Fortsettelse:

 

1.1. Christine Hansdatter (Wincke) (død 3/11-1565) gift med Arild Hake

 

Om henne vet vi ingenting annet enn at hun var gift med Arild Hake (nevnt 1555- 1581), rådmann i København 1558, borgermester sst. 1565-69, død før 1581, og at hun er mor til Arild Arildsen Hake, død 1561 og til Hans Arildsen Wincke på Nordvi, Stange, Hedmark. Selv døde hun i 1565.

 

Epitafier Vor Frue, København:

7) Christine Hansdatter, død 3. Nov. 1565, og Søn Arild, død 6. Nov. 1561.

Rejst af hendes Ægtefælle Borgmester Arild Hake. Dansk Indskrift med Trøstevers. Af Træ. I Koromgangen.

Resen: Inscript. Haffn. S. 56.

 

.............................................

 

Arild (Arildsen(?)) Hake (død før 1581)

 

nevnes første gang i 1555, rådmann 1558, borgermester i København 1565-69, død før 1581. Muligens sønn av kjøpmannen Arild Hake nevnt 1511-1518 og/eller sønnesønn av rådmann Arnt Hake nevnt 1505-1519 - som enkelte hevder er èn og samme person. Hans søster Helle var i 1555 gift med Peder Henriksen Dringenberg og bodde i Lund.

 

(Snittalderen for å bli valgt til rådmann i Ribe i denne perioden ligger på over 40 år)

 

1555, 19/3 - Lejebrev paa en Gaard mellem Stranden og Læderstræde. Jfr. HL Nr. 35.

En Mand, hvis Navn er afrevet, men som maa være Arild Hake, annammer i Leje af Hr. Bertill Pedersen , Vicarius til S. Christoffers Alter, en Jord og Grund, som Margrete Rølings paabor, i S. Nikolay Sogn ved Stranden »østen nest Niels Stemps gaardt, som nu Anne Niels Stemps ij boer, oc vesten nest Per Dringelbergs (svogeren, gift med søsteren Helle) gaardt, som nu Anders Knudsen ij boer, hvilcken gaardz oc grundz rette lengdc strecker seg afif sønder oc ij nordfra thet stræde, som lebber langi inet Stranden, oc indtil! Læerstrædit, bredden vdt met adelgaden vedt Stranden aff øster oc i vester er halffanden oc tiuge sielindske alne oc tuo fingersbrit, breidden aff øster oc i vester y Lærstrædit ei tiuGie sielindske alne oc ith findersbret(!)«, for aarlig Afgift af 12 m Vidner: myn kiere broder erliig mandt Jesper Brochman, erchidegen ij Aarhus, oc Lauritz Mulie, raadtmandt. Screffuit oc giffuit ij Kiøbnehaffn søndagen passionis aar mdiij. (1503???)

Seglene fattes. Meget matileret Orig. paa Perg. 1 Geh. Ark.

Anno 1558 paa Sct. Andreæ apostoli afften for Juli, tha war Anders Godske, Jesper Oluffsen och Mickell Schriffuer borgemestere. Rasmus Kieldesmid, Lauris Mulle, Arild Hake, Mester Lauris Bøssestøber, Lauris Matzenn, Christen Weiger oc Oluff Hamer raadmend, oc efftherthi ther war ekonn iij borgemestere, tha bleff same dag Mas Schriffuer oc Claws Perlesticker sett till raadmend, saa the [ere] xij tilhobe vdi raadit. 1)

 

 

Anno 65 onsdagen, som war thend 7 nouembris, tha bleff Arild Hake och Marcus Hess set tiill borgermestere paa Raadhusit vdaff slotzheren Jens Trudsen y kongens naffn. 1)

 

1566, 4/2 København (s.10) - Gjeldsbrev til nedennævnte Kræmmere paa N Daler for Varer, som Rentemester Jochim Beck har faaet af dem ..... Arild Hack, Borgmester i Kiøpnehafn paa 570 Dlr. for 7 stykker Fløjl; i alt 285 lubske Al., som er Revels Gods, der er beslaglagt her; ..... 2)

 

1567, 4/11, Borgemestre og Raad faa en anden Vang, end den de hidtil have haft, til deres Løn, og give et Stykke deraf til Byfoged og Byskriver.

....och borgermester och raad erlig oc welbyrdig Peder Oxe til Gisselfelt, Konn. Mait. stadtholder her paa Kiøbenhaffn slot oc hoffmester, oc hånd vdj lige maade sambtøckte paa Konn. Maitt. wegne borgermester oc raad att jndtage forskrefne wang, effter som Konn. Maits. byfogit Bernt thor Westen for thenom berette. Och paa thend tiid war Anders Schriffuer Knudssen, Arild Hake, Marcus Hess, Knud Pederssen Schriffuer (svogeren) fire borgermestere, m. Lauris Matzen bøssestøber, Oluff Hanier, Matz Schriffuer, Jurgen Pederssen, Hans Olssenn, Christoffer Mogenssen och Lauris Olssen raadmend. .... 3)

 

1568, 7/6, Skøde paa en Søbod ved Gangbroen ud mod Stranden.

Hans Olufssen, barnfød udi Kjøbenhavn, skøder til Arild Hake, Borgemester, sin kjære Frænde, hans Hustru og begge deres Børn og Arvinger »enn siøbod mett huss oc gordtz rom, som mig y sødschinde schiffte effter min salige foreldre tilfallenn er, liggenndes her sammestedtz y Helliggestus sogenn, østenn nest op till Matz Lampis siøbod och westenn nest op till Anders Nielsenns eyendoms gaard, och strecker seg fraa thennd gangbro vd met Strandenn paa thend søndre ende y sin lengd jnd till thet strede, som nu Marcus Hess borgermester y boer, breden paa thend sønder ende fraa Øster oc y wester vd mett forscrefne gangbro er tretten sielanndsche alne oc ett quorter, breden paa thend nør ende wd til forskrefne byes strede er fiorten alne oc ett quarter«. Foruden ham selv hængte »min kiere broder Matz Oluffsen, Hendrich Dringelberg (nevøen), Jacob Trulsen (g. niesen), borger her samestedtz, och Johan Brockmandz Segl under. Giffuit wdj Kiøbenhaffuenn thennd 7 dag junij aar mdlx och paa thett aatennde.

5 Segl hænge under. Orig. paa Perg. i Geh. Ark. 10)

 

(I 1568 er altså Arild Hake gift på nytt)

 

1569, 11/1, Om Forholdet imellem de 3 Sognekirkers Del i Udgifter til Bygning paa Latinskolen, Kapellet og Kirkegaarden udenfor Nørreport.

Wij effterschreffne Hansz Albritsen, doctor och superintendens offuer Siellands sticht, Anders Schriffuer, Arel Hake och Marcus Hes, borgemester vdi Kiøbenhaffn, Oluff Hammer, Madtz Schriffuer, Hans Olffsen, Christoffer Monsøn och Lauridtz Olffsen, raadmend sammesteds, giøre alle witterligt 4)

 

1569, 4/2 København (s. 422) - Dom afsagt af Peder Oxe, Hofmester, Johan Friis, Kansler, Biørn Andersen, Anders Skriver, Arild Hack og Marcus Hess, Borgemestre i Kiøbnehafn..... 2)

 

Anno 1569, thend x dag maj om afftenen, tha døde Knud Pederssen Schriffuer (svogeren, gift Anne Hansdatter Wincke), borgermester. 1)

 

Anno 69, thend 6 junij, tha jndførde Jochim Beck, renttemester, Jurgen Pederssen oc Hans Olssen, raadmend, att sidde och were borgermestere, Jurgen Pederssen vdj Arild Hacks sted, som same tid bleff afftackit aff hans borgermesters beffaling, och Hans Olssen vdj salig Knud Schriffuers sted. 1)

 

1570, 1/9 København (s. 618) - Kvittans .... i overværelse af .... Arrild Hack Borgemester.... 2)

 

1572, 18/6, Skjøde paa en Grund ved Gangbroen ud med Stranden. Jfr. Nr. 339.

Arild Hake skjøder til Albret Albretsen Raadmand hus, jordt och eyendom vdj thenndt Helligaandtz sogenn nest østenn op till Matz Lampes . . . . . oc nest westenn op till Anders Nielsens eyenndoms gaardt och strecker segh fraa thennd gange broe vdh med strandenn paa thenn søndre ende vdj sinn lengde jndt till thedt strede, som løber fram for Weyerhusidt oc fram for borgemester Marcus Hessis egenn gaardt, som hand nu sielff vdj boer, osv. kiærligenn tilbedenndis Johann vann Geller raadmand, Henrich Dryngelbierrig minn søstersønn, Jacob Troeisen oc Bernt thor Westenn borgere vdj Kiøbinghafnn thette breff att besegle medt mig, som er giffuet och schreffuit vdj Kiøbinghafnn denn xviij dag junij aar mdlxxij.

Orig. paa Perg. i Geh. Ark. med 5 hængende Segl bl. Danske Selsk. Membraner. 5)

 

1575, 20/6, Thingsvidne om et Skjøde paa en Søbod. Jfr. Nr. 329.

Wy effterschrefne Jacob Søffrennsenn, burgemester, thennd thidt sidenndis wdy fogdenns stedt paa Kiøbenhaffnns bything, Marchus Hes, Hanns Oluffsen, burgemestere, Christoffer Mogennsenn, Peder Siuenndsenn, Hanns Dyricksenn, raadmennd, och Oluff Morthennsenn, byschriffuer her sammestedtz, giøre alle wittherligt, ath aar mdlxxv manndagenn thennd xx junij paa Kiøbennhaffnns bything wor skickidt for os och menig almue, som thenndt dag thill thinngge forsamblede waare, erlig manndt Børge Aagesenn, burger her samestedz, med skrifftlig fuldmagt och befalning aff erlig manndt Arild Hacke, fordum burgemester her wdj Kiøbenhaffn, och wdj loulig tingsliudt skøtte frann forskrefne Arildt Hacke, hanns hustrw och beggis theris arffuinge och thill erlig och welagthe manndt Albrit Albritsenn, raadmanndt her samestedtz, hanns hustrue och beggis theris arffuinge enn siøboedt, ligenndis her wdj Kiøbennhaffhn widt thennd lannge Fiskebroe, som forskrefne Albrit Albritsenn nu sielff y vere haffuer, osv. Derpaa tages Thingsvidne af 12 Danemænd nemlig Hanns Pedersen, Søffren Kandestøber, Dauidt Weuere, Mogenns Skomagere, Lauritz Suerdfeger, Kristenn Skriiffuere, Niels Reebslaer, Marchus Raaisen, Michel Muremester, Jacop Brøggere, Jenns Badstuemanndt och Jenns Skreddere. 6)

 

Anno 1576 er bleffuen laugs brødere i dansche Companie.

.... Arield Hack..... 7)

 

Han må være død før 1581:

 

1581 - Jordschyld aff hauger oc boeder wdenn portene.

Wden Østre port.

....Arilld Hakes arffuinge aff enn øde jordt aarligenn j marck. .... 😎

 

1581 - Sancti Nicolai kirckes jordtschylld oc hussleye.

Anthonij och Pilestrede.

....Frue Sybilla aff Arilld Hakes jordt v marck..... (1581: Frw Sibille Esskill Gøyes?) 😎

 

1581 var Arild Hakes gård eid av Hans Hund, i 1583 solgte han den videre:

Strand Kvarter. Gammelstrand Nr. 43, 1581 Hans Hund, tidligere Arild Hakes Gaard (de senere Ejere K. D. III 30) (http://www.eremit.dk/ebog/khb/3/khb3_1.html)

 

1583, 4/11 Skøde paa en Gaard ved Stranden.

Wij effterschreffne Chresten Chrestensen, byefogitt j Kiøbenhaffn, Michell Nielsen, borgemester, Albert Albertsen, Olluff Morthensen, raadmendt, och Seuerin Chrestinsen, byeschriffuer sammestedtzs, giøre alle witterligt met thette vort obne breff, at aar effter Gudtz byrdt mdlxxxiij, mandagen thend iiij nouembris paa Kiøbenhaffns byeting war skicket for os och mange dannemendt flere, som thend dag till tinge forsamblede ware, fornumstig mandt Hans Hunt och vdi lougligt tingsliudt met haandt och mundt skiødte fran seg, sin hustroe, børn och arffuinge till erlig mandt Johan Jellesen, begge borgere her i Kiøbenhaffn, hans børn och arffuinge enn gaardt met huse, bøgning och gaardtzrom, liggendes ved Stranden her sammestedtzs, østen nest vptill velbyrdig Jørgen Rosenkrandtzes och vesten for Helge Peder Dringelbergs (Helle Arildsdatter Hake) gaarde, huilken forscrefne gaard osv. ) 9)

 

(Dette var Arild Hakes gård i 1555, 19/3 - Lejebrev paa en Gaard mellem Stranden og Læderstræde. 1) 

 

1) Kjøbenhavns Diplomatarium Bind: VI Side: 95-130 Nummer: 182

 

2) Rigsarkivet, Arkivskabte Hjælpemidler: Kancelliets brevbøger vedrørerende Danmarks indre forhold i uddrag. Udgivet af Rigsarkivet 1885-2005. (1551 - 1660)

1566-1570, Arild Hake, borgemester i København - s. 10, 422, 618

 

3) Kjøbenhavns Diplomatarium Bind: I Side: 440-441 Nummer: 317 (217 i trykt utgave)

 

4) Kjøbenhavns Diplomatarium Bind: I Side: 444-446 Nummer: 321

 

5) Kjøbenhavns Diplomatarium Bind: I Side: 452 Nummer: 329

 

6) Kjøbenhavns Diplomatarium Bind: I Side: 458-459 Nummer: 339

 

7) Kjøbenhavns Diplomatarium Bind: VI Side: 42-62 Nummer: 94

 

😎 Kjøbenhavns Diplomatarium Bind: I Side: 483-540 Nummer: 362

 

9) Kjøbenhavns Diplomatarium Bind: III Side: 30 Nummer: 35

 

10) Kjøbenhavns Diplomatarium Bind: II Side: 332-333 Nummer: 393

 

 

[Anita Holck]

Fortsettelse:

1.2. Anne Hansdatter (Wincke) (ca. 1527 - etter 1592)

 

Anne Hansdatter (Wincke) var gift 1. gang ca. 1547 med Knud Pedersen Skriver, født 1513, fogd Knardrup kloster 1547, slottsskriver København 1559, forlenet med Duebrødre kloster 1562, toller Falsterbo 1663, øverste skipsskriver Bremerholm 1564, slottsskriver København 1565, borgermester i København 1567-69, død 10/5-1569, 2. gang før 1582 med Albert Christensen, toller i Mollesund (Mollösund, Orust kommun) før 1581-1583, rådmann i København 1583-1598, død København 1/5-1598.

 

Barn:

1.2.1. Hans Knudsen Wincke (1547- før 7/4-1591)

1.2.2. Peder Knudsen (Wincke) ( - 1631)

1.2.3. Morten Knudsen Knardorph (1551 - før 23/9-1620)

1.2.4. Anthonius Knudsen (Wincke) ( - før 9/11-1613)

1.2.5. Fredrik Knudsen (Wincke) (1559 - 9/9-1594)

1.2.6. Else Knudsdatter (Wincke) (før 1569 - 1633(??))

 

6 Maj 1546. Skjøde paa Vingaarden, Sigbrits Gaard, en Gaard i Kjødmangerstræde og en Gaard i Studiestræde.

Wii effterschreffne Cristopher Gøye tiill Antzsberg, Falck Gøye tiill Skierssøø, brødre, Otthe Gyllenstiernn lensmandt tiill Bygholm, paa myn høstrues Helwiig Gøyes, Jost Høøg tiill Wang paa myn høstrues Metthe Gøyes oc Eskild Gøye tiill Gundersløffholm paa myn søsters Ydhe Gøyes weigne, giøre alle witterlliigt oc kiendes met thette wort obne breff, at wii met wore frii williig oc welberaad hwg haffuer sold, skiøtt oc vpladt oc nw met wort obne breff sæliiger, skiøder, vplader oc nw straxt fra oss oc wore arffuinge affhender.......Item en gaard oc grund ibidem liggendes i Kiødmangere (Købmagergade) stredet paa thend westre siide, som mesther Hans Wenckes børn oc Fransciscus Spanier haffde vdi leye...... 16)

 

 

Vår kunnskap om Knud Pedersen Skriver og Anne Hansdatter (Winckes) barn kommer fra Niels Mogensens (1640-92), sogneprest i Tune, Østfold, opptegnelser. Han var sønnesønn av Peder Knudsen (og oldebarn av Knud Pedersen Skriver og Anne Hansdatter (Wincke)) og det er han som på slutten av 1600-tallet forteller hvem som var hans farfars Peder Knudsens søsken, nemlig Fredrik Knudsen, sogneprest i Svallerup, Morten Knudsen Knardorph "Kongelig herold", Hans Knudsen Wincke, lagmann i Stavanger, Anthonius Knudsen, borgermester i Oslo og Boel Knudsdatter g. Anders Hansen Skriver på Bremerholm. Muligens har han surret med navnene og/eller generasjonene her, Anders Hansen Skrivers kone het ikke Boel, men Else Knudsdatter. 1)

 

....................................................................

 

Knud Pedersen Skriver (1513 - 10/5-1569)

 

I 1566 tilegnet Dr. theol. ved Københavns Universitet, Niels Hemmingsen (1513- 23/5-1600), sin latinske "Kommentar til Kolossenserbrevet" Knud Pedersen og omtalte ham i forordet som sin gamle venn, de hadde nemlig gått på skolen sammen i Roskilde. Man må dermed anta at de er omtrent jevngamle. 2)

 

1533, 1/4 - Tisdagen nest effther kære søndagh waare thesse efftherscrefne dannemend Per Kempe, Pouill Hanssen burgemestere, Oluff Seriffuere raadtmand och Ambrosius Bogebindere forsamblede vdj mesther Hanss Wenckes stwe paa eth venligt modhe emellom Jenss Kammerswend raadtmand och een køpswend hedher Bernt Hetthermand och thitalede(!) hand Jenss Kammerswend for ijc marc, som hand skulle haffue vpboridh aff Knud Scriffuere*.... 3)

 

* Er han den senere svigersønnen Knud Pedersen Skriver? Han skulle i 1533 være omkring 20 år gammel, og noen annen Knud Skriver har jeg ikke funnet i København. Observerer at Herman Johanssøn Garmann (1612-1674) startet som skriver hos stattholder Kristoffer Urne på Akershus allerede i 1630 (til 1636), altså fra han var 18 til han var 24 år gammel.

 

1547 ble Knud Pedersen Skriver fogd på Knardrup Kloster, etter presten i Ganløse hr. Peder Jensen. 4)

 

1552 ble Knud Pedersen dessuten rentemester (kvestor) for Universitetets regnskapsvesen. 2)

 

1555, 24 Maj - (s.389) Forleningsbrev for Knud Skriver i Knardrup (Ølstykke) paa en Gaard i Venterupe i Thune Herred uden Afgift. Med de sædvanlige Bestemmelser ang. Gaard, Bonde, Skove og vornede Sønner. 5)

 

1559, 1/1, dør Christian III og hans sønn Frederik II blir konge.

 

1559, 5 Aug - (s. 299) Forleningsbrev for Knud Pedersen, skriver paa Kiøbenhafns Slot, paa et ledigt Vikarie til Vor Frue Alter i Roskilde Domkirke, da Provsten, som ellers skulde bortforlene det, nu er død. Med de sædvanlige bestemmelser ang. Ordinans, Kapitelsstatutter, Residens, Bønder, Skove og vornede Sønner. 5)

 

Som slottsskriver fungerte han som Marinens kasserer og betalte også lønninger. Dessuten hadde han stillingen som toller på Falsterbo 1562 og bestyrte hele Skånes tollvesen og i 1564 ble han også øverste skipsskriver på Bremerholm. Til slutt ble slottsskriverembetet så omfattende at da Knud Skriver sluttet, ble stillingen delt på 2 personer. 2)

 

1559, 13 Nov. - (s. 336) Befaling til Knud Pedersen, Slotsskriver paa Kiøbenhafns Slot, strax at hidsende alle de "tilgiorte" Hjortehuder, som han har af Kongen; han skal lade dem vel forvare, saa de ikke blive vaade eller fordærvede paa Vejen. 5)

 

1560, 7 Febr. (Nyborg) - (s. 360) (Oppdrag til Hr. Magnus Gyldenstierne over ting han skal bestille, ordne og sende til Nyborg) .... Knud Skriver skal lade skjære 1000 Tortislestager (Tortissel = Fakkel) og have dem staaende, saa han kan sende dem, naar han faar Bud. (Også Kjøbenhavns Diplomatarium, Bind: IV, Side: 568, Nummer: 576) 5)

 

1560, 4 Juni (s. 406) - Kongens Rettertings Dom, afsagt af Kongen selv, Hr. Eyler Hardenberg, Johan Friis, Hr. Magnus Gyldenstierne, Hr. Byrge Trolle, Peder Bilde og Erich Rosenkrantz, mellem Knud Pedersen, slotsskriver paa Kiøbenhafns Slot, som Værge for Marine Buntmagers, og Borgmestre og Raad i Kiøbenhafn om en dom, som sistnævnte have udgivet om en Arv, der er falden efter Seufren Paaske, der døde i Kiøpenhafn ved sidste S. Bartholomei Dags Tider. Dommen gaard ud paa at, da Seufren Paaske i levende live, har erkjendt Marine Bundtmagers for sin rette Arving, skal hun beholde hans efterladte Gods; hvis nogen med bedre Beviser kan bevise, at hun ikke er hans Arving, skal der gaa saa meget, som Ret er, derom. 5)

 

1560, 15 Aug (s. 439) - Til Hr. Eyler Hardenberg. Da Hr. Magnus Gyldenstierne med det første vil høre Slotsskriveren paa Kiøbenhafns Slot, Knud Skrivers Regnskab, og har begiæret, at nogle Raader maatte faa Befaling til at være tilstede derved, skal Hr. Eyler møde, naar Hr. Magnus tilsiger ham, og paase, at der sker Kongen fyldest. Hr. Byrge Trolle og Peder Bilde have ligeledes faaet Befaling at være tilstede. 5)

 

1560, 21 Aug. Halsted Kloster, (s. 442) - Kvittans til Anne Matzdotter, Lauritz Skrivers Efterleverske, paa alt hendes afdøde Mand paa Kongens vegne har oppebåret og igjen udgivet i den Tid, han var Slotsskriver paa Kiøbenhafns Slot; hvad han blef skyldig af Fetalje, har hun afleveret til den nuværende Slotsskriver, Knud Pedersen, og hun har leveret Jochim Beck, Rentemester 400 Dlr., hvormed Kongen erklærer sig tilfredsstillet for, hva Lauritz Skriver var skyldig. 5)

 

1561, 11 Juli (54) - Skøde til Christoffer Mogensen, Slotsfoged paa Kiøbenhafns Slot, på 3 Kronens Fid og Byggesteder paa Dragøer, hvilke Knud Pedersen, Slotsskriver på Kiøbenhafns Slot, og Oluf Hansen, Tolder på Dragøer, havde udlagt ham, dog skal der aarlig inden S. Dionysii Dag svares sædvanlig Jordskyld, Told og annen Rettighed deraf. 5)

 

1562, 28 Marts (Frederiksborg) (128) - Til Hr. Herlof Trolle. Da Knud Skriver nu skal der fra Slottet, har Kongen ikke noget imod hans Forslag om i hans sted at antage Niels Skriver, der en Tid lang har tjent Hr. Eyler Hardenberg, Hofmester, hvis Hr. Herlof finder ham duelig til Pladsen. 5)

 

1562, 22 Okt. (182) - Kvittans til Herluf Trolle til Herlufsholm paa hans ved Knud Pedersen, skriver på Københavns Slot, aflagte regnskab for indtægt og udgift af Kiøbenhafns Len i den tid han haver haft det i forlening ....osv. 5)

 

1562, 11 Nov. (s. 184) - Forleningsbrev for Knud Pedersen, slotsskriver på Københavns Slot, på Duebrødre Kannikedømme i Roskilde Domkirke, som Hr. Hans Henrickssen sidst havde i værge. Når han ikke lengere er i Kongens daglige tjeneste, skal han residere ved Domkirken, dessuten skal han forsørge de fattige folk, som indskikkes der, og de fattige degne med tilbørlig underhold og bolig efter fundsatsen. 5)

 

1563, 11 Sept. (s. 331) - Til Hr. Eyler Hardenberg, Frantz Brockenhus, Hr. Peder Skram eller hans foged, Hans Holck, Pouel Huitfeld, Biørn Kaas, Axel Viffert, Jens Mogensen og Knud Schriffuer, tolder paa Falsterbo ..... 5)

 

1564, 2 April, Frederiksborg (s. 418) - Til Knud Schriffuer, Skriver pa Kiøbenhafns Slot. Da der er kommen en Skipper ind til Byen fra Helsingør, der har sukker inde af det bedste slags, og der er giort Køb med ham derom til 7 Styvere Pundet, befales det Knud Schriffuer at købe samme sukker til Kongen. 5)

 

1564, 10 Dec. (s. 532f) - Bestalling for Knud Pedersen som øverste Skibsskriver på Bremerholm. Han skal have i forvaring og gøre Regnskab for alle Skibsredskaber, Ankere, Tov, Kabler, Kabelgarn, Hamp, Tjære, Beg, Tømmer, Jern og andet til skibebe henhørende og skal have 2 skrivere under sig, der skulle tjene på Holmen og rette seg efter hans ordrer. Når han mangler noget til skibebe, skal han forlange det hos Statholderen på Kiøbenhavns Slot, Lensmanden smstds. og Rentemesteren, og, hvis disse ikke kunde skaffe det, da straks skrive til Kongen herom. Kan han selv skaffe det manglende, skal han gøre seg flid derfor, og hvad han køber eller udtager på Kongens vegne, vil denne betale. Han skal være Admiralen lydig som Kongen selv. Han skal dog vedblive at varetage Skriverstuen og Slotsskriveriet på Kiøpnehafns Slot. 5)

 

1565 - En Datter (av Knud) blev gift 1565, ved hvilken Lejlighed Universitet forærede ham en Ame Vin 15)

 

1565, 16 Jan (s. 549) - Til Hr. Magnus Guldnstiern. Da Knud Schriffuer har erklæret, at der straks må købes meget Kabelgarn og andet til Orlogsskibene, og Rentemester Jochim Beck ikke er tilstede, skal Hr. Mogens give Renteskriver Niels Pedersen Ordre til at levere ham 4000 enkelte Dalere af de første fra Kapitelerne eller andre indkommende Dalere til Indkøb af alt nødvendig og 4000 eller 6000 Mark i Klippinge til at forstrække Skippere og andre skibsfolk med til indkøb af Klæder og andet. Da der ligeledes endnu behøves mange spigere af allle slags til skibe og der er Osmund tilstede og 2 Esser ledige i Smedjen på Holmem, skal Hr. Magnus til hver Esse sette 3 Karle, der kunde slå de nødvendige spigre. 5)

 

1565, 16 Jan (s. 550) - Befaling til Niels Pedersen, Renteskriver, at levere Knud Pedersen ovennævnte Penge

- Befaling til Jockum Beck, Rentemester, ikke at befatte sig med indkøbet til Orlogsskibene, hvilket Kongen har overdraget Knud Schriffuer, da man ellers kan risikere at købe dobbelt af den samme ting.

 

- Befaling til samme at nøjes med det, som Knud Schriffuer på Hofprædikant M. Nils Nilssens Vegne, leverer ham af det, denne med Roskilde Kapitel skal udrede til Kongen, kvittere ham derfor og ej yderligere besvære ham. 5)

 

1565, 19 Febr., Malmø (s. 561) - Tilladelse for Anders Godske, Borgemester i København og Knud Pedersen, Slotsskriver smstds. til i Forening med flere Rigets Indbyggere at besejle Boesnd Havn for Sønden på Island i Guldbringis Syssel og drive handel der. De få eneret på at købe Tran i Syslet, men skulde, inden de sælge den til andre, tilbyde Kongen den til en rimelig pris; Svovl må de ikke købe. De skulde svare sædvanlig Told og tilføre Islænderne gode varer til rimelige Priser. 5)

 

1565, 4 Marts, Børringe (s. 566) - Til Herlof Trolle, Admiral. På hans melding om, at de til den islandske reise bestemte Orlogsskibe ikke kunne unnværes, med mindre der kan skaffes andre i stedet, men at der ved Rostock ligger et godt skop, der kan brukes til orlogs, har Kongen sendt sin købmand Hans Nilssen derned for at købe eller frakte det med befaling til, hvis det ikke kan skje, da reise til Lübeck eller Hamborg for der at skaffe skip, hvorfor herluf Trolle skal sende en skipskyndig mann med ham. Der sendes ham brev til borgemestre og råd i København, om ar plukke værk og breve til lensmannen på Frederiksborg, Krogen og Hørsholm om at lade hugge Stuvholt til Orlogsskibene og lade det føre ned til stranden, hvilket Kongen allerede muntlig har befalt dem i Helsingør. Han skal med flid fremme byggingen på skipene. - Seddel: Da Frederich Knebell, lubsk Admiral, der har kjøpt 200 Skippd. kabelgarn til Kongen i Lübeck, hvor der nu ikke kan fås mere, har foreslått at sende bud til Rostock og Wismer, hvor han mener at sådant kan fås (dog skal budet først besøke ham for at høre, om han har fått mere), skal Herlof Trolle tale med Knud Schriffuer, der har fått ordre om at kjøpe kabelgarn, lade det i Lübeck kjøpte kabelgarn føre hit og, hvis der ytterligere skal kjøpes og til den ende utstedes breve i Kongens navn, da lade disse utferdige, thi Kongen har givet kansler Johan Friis sitt segl, for at der ikke skal spildes tid ved først at innhente beskjed hos Kongen. 5)

 

1565, 18 juli, (s. 633) - Fuldmagt for Knud Pedersen til at indkøbe Hamp, Kabelgarn, Beg og Tjære til Kongen og selge Oksehuder, Lammeskind, Malt, Rug og andet som kan undværes fra Slottet, til betaling deraf. 5)

 

1565, 22 Juli, Abrahamstrup (s. 636) - Til Henrich Mogensen, tolder i Helsingør. Kongen har tilladt Jesper Møllenhof at lade Peither Codde af Amsterdam løbe til Riga med hans ballastede skib, da han har lovet Knud Pedersen, slotsskriver på København, at ville forære kongen 2 lester tjære; Hendrich Mogensen skal derfor tage tild og forpligtelsesbrev af ham, besigte hvad han har inde og lade ham passere. - Seddel: Samme må lade 2 saltskibe løbe til Naruen mod at købe nogle lange rør og anden krigsmunition til Kongen. 5)

 

1565, 9 Sept, Helsingborg (s. 659) - befaling til samme (Hr. Magnus Gyldenstiern) at handle med de hageskytter, der vare på skibene, om at tage en sum Klippinge-Lånepenge og derefter drage opp mot fjenden eller, hvis de ikke vil gå ind på det, da at de tager de to parter i Klippinge og den tredje i Dalere. Hvis de ikke vil tage lånepenge, skal han avregne dem fra den dag, de sist ble betalt, avkvitte deres underholdning til skips, betale de to dele i Klippinge og den tredje i Dalere og starks sende dem til Lejren. Knud Pedersen, Slotsskriver, har lovet at gjøre sitt beste for å skaffe de nødvendige Klippinge til låns. Han må legge årsknægte og Bådsmænd i Borgerleje, hvor han selv synes, og hjemforløve de udmønstrede Bønderknægte. 5)

 

1565, 1 Okt (s. 667) - Kvittans til Knud Pedersen, skriver på Kiøbenhavns Slot, på 1000 Dlr. indleverde i Kongens Kammer til Kongen selv, hvilke han har oppebåret for 16 Læster Rug og 8 Læster 3 Pd. Byg, der skulde leveres ham fra Dragsholm Slot. 5)

 

1565, 20 Okt. (s. 674f) - Til Rådet i København. Der sendes det brev til Rentemester Eygler Grubbe om at levere Knud Schriffuer de af ham begærede 1500 Dlr. til indkøb af Humle, Kabelgarn og andet, hvorpå der er mangel, til Skibene og brev til Borgemestre og Råd i Dantzigk om at lade Knud Schriffuers fuldmæktig få det med seg, som han kjøper til Kongen. 5)

 

1565, 21 Nov (s. 685) - Befaling til Jørgen Marsuin at købe 3000 Knabefade og sende dem til Knud Schriffuer. 5)

 

1566, 3 marts, Frederiksborg (s. 24) - Tilladelse for Knud Pederssen, Skriver på Kiøpnehafns Slot, til at lade 2 Skibe løbe til Narfuen (Narva, Estland?) med salt. 5)

 

1566, 28 Juni, Frederiksborg (s. 67) - Befaling til Knud Pedersen, Slotsskriver (paa Kbhvns Slot) at levere Hofprædikant M. Niels Nielssen (i Roskilde) 80 af de danske Bibler, han har i Forvaring. 5)

 

1567, 20 Febr. (s. 141) - Befaling til Peder Oxe at levere Knud Skriver 500 Dlr. på regnskab til dermed at udruste et ved Amsterdam liggende skib, som denne skal skaffe Kongen.

- Befaling til Johan Friis, Peder Oxe, Jochim Beck og Eiler Grubbe at høre det af Knud Pedersen, Slotsskriver på Københavns Slot, nu afsluttede Regnskab over hans oppebørsel og Udgift til Orlogsskibenes Bygning og Udrustning. 5)

 

 

1567, 6 Mars, Frederiksborg (s.155) . Til Borgemestre og Råd i Malmøe. Da der mangler hamp til kabelgarn og Kongens arbeide på Holmen vil blive forsømt, hvis der skal ventes på den av Kongen bestilte hamp, skulde de straks udtage all den i byen værende hamp, hvem den enn tilhører, og sende den til Københavns Slot med Lauritz Seurenssen. Slotsskriver (på Kbh. Slot) Knud Pedersen skal enten straks betale med rede penger eller til påske levere annen hamp i stedet. 5)

 

1567, 27 April (s. 191) - Til Johan Friis og Peder Oxe. ...... Da Knud Skriver forlanger de penge han har utlagt for Kongen, men der nu ikke er råd til å betale ham dem, skulle de forhandle med ham om inntil videre å skaffe seg penger annensteds ..... 5)

 

Anno 67 Thend 16 dag maj vdj samme aar, som war fredag nest for pingsdag, tha bleff Knud Pederssen Schriffuer set tiill borgermester vdj Jespers sted, thett giorde slotzherren Biørn Anderssen i Kon. Maitz. naffn. 6)

 

 

4 Nov. 1567. Borgemestre og Raad faa en anden Vang, end den de hidtil have haft, til deres Løn, og give et Stykke deraf til Byfoged og Byskriver.

....Thesligeste effteratt forskrefne Biørn Anderssen var afferdiget vdj Kon. Maits. bestilling her aff och tiil Norge, besøgte och borgermester och raad erlig oc welbyrdig Peder Oxe til Gisselfelt, Konn. Mait. stadtholder her paa Kiøbenhaffn slot oc hoffmester, oc hånd vdj lige maade sambtøckte paa Konn. Maitt. wegne borgermester oc raad att jndtage forskrefne wang, effter som Konn. Maits. byfogit Bernt thor Westen for thenom berette. Och paa thend tiid war Anders Schriffuer Knudssen, Arild Hake (svogeren), Marcus Hess, Knud Pederssen Schriffuer fire borgermestere, m. Lauris Matzen bøssestøber, Oluff Hanier, Matz Schriffuer, Jurgen Pederssen, Hans Olssenn, Christoffer Mogenssen och Lauris Olssen raadmend. .... 7)

 

1568, 23 April (s. 314) - Kvittans til Knud Pedersen, Borgemester i København, der nu har gjort regnskap for hva deler, tømmer, lægter, vognskud, spigere, stangjern, Lønborger salt, saltet torsk, ærter, Boldavit, bek, tjære, kalksten og andet som han har kjøpt til Frederiksborg Slots behov og sendt hit fra 1. maj 1566 til påskedag 1568. Kongen ble ham skyldig 329 1/2 Mk, 3 Sk, 1 Alb. runde penge og 19 1/2 Pd. 2 Skpr. Rug. 5)

 

1568, 24 May (s. 330f) - Befaling til Knud Pedersen, Borgemester i København, at forstrække Kongens bøssestøber M. Gert med 100 Dlr. i Markstykker og tage kvittens derfor, Kongen vil siden tilbagebetale ham disse penge. 5)

 

1568, 29 Juni (s. 346) - Befaling til Knud Pedersen, Borgemester i København, straks at skaffe Kongen en 1/2 Læst hvede og 1 td. hvedemel og give Biørn Anderssen ordre til at skaffe vogne, der i morgen kan føre det hid. 5)

 

1568 - Samme Aar modtog Knud Pedersen 450 gamle Daler af Byens Kasse efter de 3 andre Borgmestres Befaling, hvilke Penge Raadmand Hans Olufsen skulde have leveret Myntmester Povl Fechtel som Afdrag paa den Pengesum, som Staden var ham skyldig, da han vilde have Kapital og Rente paa engang. Disse Penge blev ikke betalte tilbage, og 1580 var det en af Borgerskabets Anker mod Magistraten, at disse Penge ikke var tilbagebetalte, og Magistraten lovede at ville anvende al sin Flid derpaa; først ved en Raadstuedom af 29. Jan. 1588 blev Albert Kristensen tilfunden at betale disse Penge, hvortil han ogsaa var villig, hvis det ikke kunde bevises, at de var betalte tidligere. 2)

 

1568, 1 Juli (s. 346) - Til Borgmestre og Råd i København. Da borgerskabet i København har erklært ikke at kunde svare den påbudte skatt og Kongen ikke kan ettergi den, skulle de kalle de mange for seg, der enten har Kongens fars eller Kongens brev på frihet for skatt og tynge, men dog bruker borgerlig næring, tilendegive dem de udgifter der påhviler Kongen, og forhandle med dem om efter evne å hjelpe de andre borgere med å bære skatten. (Kb. Dipl. IV, 591f) 5)

 

1568, 4 Nov (s. 401) - Befaling til Knud Pedersen, Borgemester i København, om mot kvittans at forstrække Franciscus Marcellus, Kongens Kapelmester, med 105 Dlr. i Markstykker; Kongen vil igjen betale ham dem. 5)

 

1569, 12 Feb. (s. 423) - (I en kvittering for betaling av gjeld, nevnes blant en en lang rekke personer som har hatt tilgodehavende) Knud Skriver, Borgemester i Kiøpnehafn. 5)

 

Anno 1569, thend x dag maj om afftenen, tha døde Knud Pederssen Schriffuer, borgermester. 6)

 

..............................................................

 

Anno 69, thend 6 junij, tha jndførde Jochim Beck, renttemester, Jurgen Pederssen oc Hans Olssen, raadmend, att sidde och were borgermestere, Jurgen Pederssen vdj Arild Hacks (svogeren) sted, som same tid bleff afftackit aff hans borgermesters beffaling, och Hans Olssen vdj salig Knud Schriffuers sted. 6)

 

1570, 16 Juli (s. 601) - Aabent brev, at Johan Jellissen Falckner, Købmand i Amsterdam, nu har gjort Rentemesteren regnskab for det gods, han har sendt fra Amsterdam til Knud Pedersen, Slotsskriver på Københavns Slot, medens denne havde Befalingen på Holmen 1566 og 1567. Efter regnskabet, der er gjort opp til denne dag, har Johan Jellissen Falckener endnu til gode 1741 1/2 Dlr., 2 Styvere for gods sendt til Knud Pederssøn, og 1284 Dlr. 1 Styver for gods som Hr. Mogens Gyldenstiern har forskrevet, i alt 3025 1/2 Dlr. 3 Styvere, hvilken Lensmannen på Trundhiemsgaard skal betale med gode varer. Vil Johan Jellissen Falckner ikke tage varene til den pris, Lensmannen ansætter og andre ville give, skal Lensmannen gjøre varene i penger og betale Johan Jellissen Falckner med penger. 5)

 

1571, 13 Juni (Frederiksborg). - (s. 41) Til Borgemestre og Raad i Kiøpnehafn.

Da Knud Skriver, forhen Borgemester i Kiøpnehafn, har haft nogle Bestillinger for Kongen, men hans Regnskab derfor endnu ikke er klargjort, og da andre af hans Kreditorer ville legge Beslag paa

hans efterladte Gods, maa de ikke tillade nogen at befatte sig med dette eller mane og tiltale hans Hustru, førend hans Regnskab er gjort klart, saa Kongen, hvis han har noget til gode, kan faa sin Betaling. 5)

 

1574 - Til Knud Pedersen Skrivers enke Anne Hansdatter dediceredes 1574 (trykket 1575) en bog af Rasmus Jørgensøn Fønbo Kaabeløss "Om Had og Avind paa danske Rim" (...at hand kand dig fexere oc øffue oc altid lenger oc mere bedrøffue;...) i fortalen berømmes hendes salig afgangne husbondes og hendes store og mange velgærninger:

"Erlig/ Viiss/ Gudfryctig/ oc velact Quinde/ Anne Hans datter/ Salige Knud Scriffueris /fordom Borge=mester i Kiøbenhaffn/ oc Kannick udi Roskilde/ effterleffuerske v. Naade/ Fred/ Lychsalighed/ oc Benedidelse(?) aff Gud Fader ved Jesum Christum vor kiere Frelsere oc igenløsere Amen.

Kjere Anne/ eders salige affgagne Husbondis oc eders store oc mange velgierninger/ som i begge mig nogentid forleden siden giort oc beuist haffue/ J det (der ieg her udi Kiøbenhaffn vaar en fattig Studenter) at i da hialp oc forfremmede mine studia/ med Huss/ Kost oc Underholdning/ oc med andet hvad mig behoff giordis/ mine studia at fremholde/ Disse (siger ieg) eders velgierninger haffuer paamindet/ oc tilskyndet mig/ at ieg skulde Dedicere oc tilscriffue eder dette mit føye/ ringe oc lille arbeyde/ som ieg nu i denne min ledighed haffuer bescreffuit paa danske rim .... osv.

Skrevet i Roskilde S. Laurentij Martyres Dag Anno Domini 1574. Eders alltid villige oc redebon tienere Rasmus Jørgensen."

 

https://archive.org/details/den-kbd-pil-130018112893-001/page/n10

 

1576, 20 Jan. (Frederiksborg). - (s. 4) Til Chrestoper Valkendorf.

Da Knud Skriver, forhen Borgemester i Kiøpenhafn, er bleven Kongen en stor sum Penge skyldig og hverken hans Enke eller Børn ere i stand til at betale dem, har Kongen eftergivet dem Halvdelen af Gælden, hvorfor Chrestopher Valckendorff skal give Kvittans derfor. 5)

 

...............................................

 

Albert Christensen, død 1/5-1598 København.

 

1581 - Jordschyld aff hauger oc boeder wdenn portene.

Wden Østre port.

.....Albrett Chrestennsenn iij marck..... Albrett Chrestennsenn xij skill.....

....Arilld Hakes arffuinge aff enn øde jordt aarligenn j marck. ....

..........

....Thenne efterschreffuene indkomst ligger till vor Frue schole.

Anno 1582 tha vaar Christoffer Mogensen oc Michel Niellsen Remmesnider vor Frue scholes forordinerede forstandere her vthi Kiøbenhaffn, oc tha vaar thenne effterscreffuenne indkomst aarligen till forneffnde schole.

Først tho hundrit daler hoffuit summa, som aarligen forrentis thi daler theraff aff Albret Chrestensen, borger her sammestedtz, huilcke forneffnnde tho hunndret daler mester Oluff Offesøn, cantor vthi Roschilde, gaff her till forneffnnde schole, och finndis samme gaffue breff hoss forstanderne her sammestedtz..... 10)

 

1582, 21 Dec. (Skanderborg) - (s. 595f)

Kvittans til Albret Christensen Tolder i Mollesund (Mollösund, Orust kommun), paa hans Hustrus vegne paa hendes forrige Husbonde Knud Skrivers Regnskab som Slotsskriver paa Kiøpenhafns Slot og Skriver paa Holmen fra den Dag han fik den Bestalning, indtil han blev den kvit. Da Albret Christensen har ladet det falde, som Kronen blev Knud Skrivers Arvinger skyldig af Kiøpenhafns Slots Regnskab, har Kongen til Gengæld eftergivet hvad Knud Skrivers Arvinger bleve Kronen skyldige i Regnskabet for Holmen og Skibene. 5)

 

Aar 1583....Same aar, thend 5 augusti, bleff Albert Chrestinsen kaared till raadmandt och giorde sin eedt. 6)

 

1 Juni 1584. Skjøde paa Snares Gaard.

Wij effterschreffne Albert Pedersen, byefogidt j Kiøbenhaffn, Michell Niellsen, Christoffer Mogensen, borgemestere, Børge Pedersen, Hendrich von Møesen, Albert Christiernsen, raadmendt, och Seuerin Christiernsen, byschriffuer sammestedtzs, giøre alle witterligt met thette vort obne breff...... 11)

 

29 Juni 1584. Fuldmagt gives Udsendinge til at hylde Prins Christian i Ringsted.

Wij effterschreffne Oluff Matzsen, Henrich von Mosen, Albert Christiernsen, Jørgen Kydt, raadmendt i Kiøbenhaffn, Albert Pedersen, byefoget, Søffren Christiernsen, Lauritz Bygh, byesens kemmenere,.... osv. 12)

 

1588 dør Frederik II og Christian IV blir konge.

 

1590, 18 April Kronborg (s. 375) - Miss. til Borgemestre, Råd og Byfogd i København angående Albret Chrestensens tiltale til Borgemester Jacob (Sørensen) Skriver i København 5)

 

(Kjøbenhavns Diplomatarium, Bind: IV, Side: 691, Nummer: 765)

Kgl. Befaling om at fremme en Tiltale til Borgmester Jakob Skriver.

Til borgemestere, raadmend och byefougit wdj Kiøpnehaffn.

Christianus 4. Wor gunst tilforn. Wiider, at os elskelige Albret Chrestensøn, borger wdi wor kiøpsted Kiøpnehauffn, haffuer wnderdanigst ladit for os berette, huorledis hand haffuer atskillige thilthale thil Jacob Schriiffuer, borgemester ther sammestedtz, baade for hans høstrues wergemaall oc andre sager, hand formeener sig met loug och ret at wille emoed hannom wdføre, och paa thet hand icke met widløfftige forhalling och opsettelse skulle sig thil forhindring och skade opholdis, huorfore hand haffuer werrit thenne wor forskrifft thil eder begierendis at motte thil rettens wdføring befodris. Thj bede wij eder och befale, at naar hand sine sager emoed forskreffne Jacob Skriffuer med seduaanlige louglige proces och i rettergang begynder at wdføre, i tha ere hannom beforderlige wden wiidere forhaling och wlouglige skudtzmaall eller opsettelser ther met at maa komme thil rettens wdføring, saa hand icke wiider skal haffue sig ther offuer emoed os at beklage, och wij ther offuer skulle foraarsagis hannom offuer eder at forhielpe huis billigt oc ret er. Ther met etc. Actum Kroneburg thend 18 aprilis anno etc. 1590.

(Se nr. 19 her: https://www.eremit.dk/ebog/khb/3/khb3_5.html - såvidt jeg kan se er det her snakk om byfogd Albert Pedersen?)

 

1590, 31 Okt. Koldinghus (s. 478) - Miss. til rentemester Envold Kruse. Albrit Chrestensen, Rådmann i København, har berettet, at han, kort før den nu på Draxholm sittende Erik Munk ble fengslet, har solgt denne noe flesk til et beløp av 40 Dlr., således som den av Erik Munk til Albret Chrestensen givne håndskrift nærmere viser. Da Kronen har tatt Erik Munks gods, har Kongen på Albrit Chrestensens begjæring bevilget, at denne må få pengene for flesket av Rentekammeret. Envold Kruse skal betale pengene mot betryggende kvittans. 5)

 

7.4.1591 var Hans (Knutssøn) Winke i Stavanger død, og hans fire barn var foreldreløse. Biskop Jørgen Erikson ble bedt om å selge alt inkludert et sagbruk, og sende barna til København til Hans Winkes mor og søster. 14)

 

Samme dag:

 

1591, 7 April, København, (s. 580) - Miss. til Rentemester Envold Kruse om at forhøre Raadmand i København Albrit Chrestensens Regnskab over hans mellemværende med Kongen 5)

 

7 April 1591.(Samme som over) Raadmand Albert Christensen skal have Afregning med Kongen.

Til Enuold Kruese, rentemester.

Christian etc. 4. Wor gunst tilforn. Wiid, att oss elskelige Albritt Chrestensøn, raadmand her wdi wor kiøpsted Kiøpnnehauffn, haffuer wnderdanigst thilkiende giffuit om huis epterstaaendis regenskab, som os och hannom emellom er, siden han wor tolder wdi wort rige Norge, saa hand med samme regenskab giernne war thill ende och offuerbødig att erlegge och betale, huis hand ther epter thill oss skyldig bleff, och huis hand wdj andre maade paa wore och kronens wegne haffuer wdlagt och forstracht epter quitantzers indhold, att thet ene emoed thet andet motte bliffue hannom quiterit. Thj bede wij thig och wille, attu med første leilighet forskreffne Albret Chrestensøns regenskabe lader foretage, forhøre och forcklare och hannom ther paa siden endeligen quiterer, och huis hand wdi andre maade paa wore wegnne haffuer wdlagt, att thet ene tha emoed thet andit bliffuer lignit och lagdt och hannom quiterit, saa hand der med en gang for alle kand komme thill ende, och siden icke wiidere therudinden haffue for os att becklage. Ther met etc. Actum Haffniæ 7 aprilis anno etc. 1591. 😎

 

 

1592, 14/7 - Kgl. Dombrev paa en Gaard mellem Stranden og Læderstræde, der af Raadmand Albert Christensen var skødet til Christoffer Valkendorf og af denne igen til Lavrids Brokkenhus.

Wii Christian thend Fierde osv. giøre alle vittherligtt, att for os vor skicket os elskelige Lauritz Brockenhuus till Brangstrup, wor mand, thienere och befallingsmandt paa vortt slott Nyeborrig, hans visse budtt medtt itt pergamentz skiøde breff, som os elskelige Karsteen Rytther, byefogidtt vdj wor kiøpstedtt Kiøpnehaffn, Peder Munck Jacopsen, Søffren Chrestensen, borgemestere, Erick Clemidtzen, raadmandt, och Terben Jensen, byeskriffuer ther sammestedtz, vdgiffuitt och beseglidtt haffue, lydendis, att os elskelige Albritt Christensen, raadmandt ther sammestedtz, haffuer skiødtt fran sig, hans høstrue och alle therris arffuinge till os elskelige Christoffer Valckendorff till Glorup, høffuidtzmandt paa vortt slott Helsingborrig, och alle hans arffuinge, en hans gaardtt liggendis vdj Kiøpnehaffn vidtt Stranden emellom forscrefne Christoffer Valckendorffs egen gaardtt paa thend vestre och Anders Hansens (Skriver, svigersønnen) gaardtt paa thend østre side, som strecker sig meth thend søndre side vdtt till Stranden och meth thend nørre ende vdtt till Lerstreditt, huilcken forschrefne gaardtt meth huuse, bygning osv. Disligiste haffde itt forscrefne Christoffer Valckendorffs opladelse breff, lydendis att hand haffuer vndtt och opladtt fran sig och alle hans arffuinge och till forscrefne Lauritz Brockenhuus och hans arffuinge ald thend rett och rettighedtt, hand till samme gaardtt haffuer osv. Huilcket skiødebreff saa och forscrefne opladelse breff vij nu stadfeste och vidtt therris fulde magtt dømme osv. Datum Triiggeueldis 14 die julij anno 1592. 9)

 

(Er dette samme eiendom som Arild Hake har i 1555, 19/3 - Lejebrev paa en Gaard mellem Stranden og Læderstræde?)

 

1592, 3 Juni, (s. 797) - Miss. til Borgemestre og Råd i Helsingør. Da Kongens tidligere forskrift til dem om at hjelpe Albrit Christensen, Raadmand i København, til betaling av hans tilgodehavende hos deres avdøde medborger Henrik Kleinsmed ennå ikke er blitt etterkommet, befles det dem påny at hjelpe Albrit Christensen til uten all forhaling å få sin betaling i rede penger (eller få forvaring der for), så Kongen kan bli fri for videre overløb. 5)

 

1592, 6 Nov., Frederiksborg (s. 876) - Miss. til Borgemestre, Råd og Byfogd i Ålborg om å hjelpe Albret Chrestensen, Rådmann i København, til å få sin betaling hos M. Morten Jørgensen for det, som denne har fortært hos ham i København og i andre måder er bleven ham skyldig. 5)

 

Anno 98, then j maij, døde Albert Christensen, raadmandt. 6)

 

1 Maj 1620. Kæmnerens Instrux og Stadens Jordebog.

Vdi den brede gade fra marchen oc ind emod byes graff paa den nøre oc wester side.

.....Claus Condeuins store haufue, som tilhørde Albret Christensen oc j part velb. Peder Munch oc eller i andre maade tilhobe samlet, iij Mk......13)

 

1) Universitetsbiblioteket i Trondheim, Gunnerusbiblioteket. Christopher Hammers samling, manuskript 56:45., http://oavesthagen.no/O_Thune.htm

 

2) Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse III, Kjøbenhavn i Aarene 1536-1660 - første del, kap. V, s. 186

 

3) http://www.eremit.dk/ebog/kd/1/kd1_192.html

 

4) http://www.roskildehistorie.dk/gods/klostergods/landklostre/Knardrup/Knardrup.htm

 

5) Rigsarkivet, Arkivskabte Hjælpemidler: Kancelliets brevbøger vedrørerende Danmarks indre forhold i uddrag. (1551 - 1660)

 

6) Kjøbenhavns Diplomatarium Bind: VI Side: 95-130 Nummer: 182

 

7) Kjøbenhavns Diplomatarium Bind: I Side: 440-441 Nummer: 317

 

😎 Kjøbenhavns Diplomatarium Bind: IV Side: 701-702 Nummer: 782

 

9) Kjøbenhavns Diplomatarium Bind: IV Side: 708-709 Nummer: 794

 

10) Kjøbenhavns Diplomatarium Bind: I Side: 483-540 Nummer: 362

 

11) Kjøbenhavns Diplomatarium Bind: I Side: 545 Nummer: 367

 

12) Kjøbenhavns Diplomatarium Bind: I Side: 546-547 Nummer: 368

 

13) Kjøbenhavns Diplomatarium Bind: I Side: 596-630 Nummer: 425

 

14) https://www.nb.no/items/ad56a7eb7f6b6a95e3aa2eb2f06a1637?page=173&searchText=wincke (NRR III side 168)

 

15) Rørdam Univ. Hist. I 654-56 (Rørdam Kjøbenhavns Universitets Historie fra 1537 til 1621). Ny kirkehist. Saml. II 261, III 494, 658-59, 846.

 

16) Kjøbenhavns Diplomatarium Bind: I Side: 404-406 Nummer: 286

 

 

 

 

[Lars E. Øyane]

Innlegg #5:

 

Eg har nettopp oppdaga dette interessante emnet, og om eg ikkje tek heilt feil, so er det nettopp denne Wincke-ætti som er opphavet til den gamle skrivarætti på Eide i Luster.  I so fall ættar det meste av folket i indre Sogn frå Wincke!

 

Hjarteleg takk til Anita for eit grundig forarbeid som eg ønskjer å studera nærare!

Endret November 11, 2020 av Lars E. Øyane

[David Widerberg Howden]

Interessant tema som jeg må ta en kikk på senere. Hans Arildsen Wincke skal være min 12-tippoldefar, stammer fra hans datter Anna g. Grüner. Her er et relevant tema som omhandler hans datters datterdatter (min 9-tippoldemor) Boel Wincke: 

 

Endret November 11, 2020 av David Widerberg Howden

[Anita Holck]

3. generasjon

 

1.1.1. Hans Arildsen Wincke (f. København - død ett 1626) Nordvi, Stange, Hedmark gift 1. Maren Jensdatter, gift 2. Inger Jørgensdatter Valravn

 

Sønn av Christine Hansdatter (Wincke) og Arild Arildsen Hake.

 

Barn av 1. ekteskap:

1.1.1.1. Jens Hansen (Wincke) bruker av Ringnes, Stange, Hedmark 1623-60, død 1660.

 

Hva er kilden for at Hans Arildsen Wincke har vært gift før og hva er kilden for 1. konas navn???

 

Hans Arildsen Wincke må være født før 3/11-1565 da moren Christine Hansdatter (Wincke) døde, men finner ingen informasjon om ham før 1606.

Om hans yrke ses stadig usikkerhet(?). Han kalles fogd på Hedmarken, fogd i Gudbrandsdalen (Oppland), fogd i Buskerud.

 

Før 26/9-1609 var Hans Arildsen Wincke betrodd inntektene fra Buskeruds fogderi (iflg. sak fra 1606)

 

Før 1610 er han bosatt i Hedmark (Nordvi, Stange), i Hedmarksregisteret er han ikke nevnt med yrke 1606-19

 

Torbjørn Torbjørnsen Skaktavl var sønn av Torbjørn Olavsen Skaktavl som nevnes i Hedmarksregisteret 1573. Torbjørn Torbjørnsen nevnes fra 1581 (708) og framover på Nordvi, Stange. Han var gift med Inger Jørgensdatter Valravn. Anthonius Knudsen (Wincke) er nevnt som tingskriver på Hedmarken fra 1588. Torbjørn nevnes fortsatt fram til 1592 på Nordvie, men i 1593 er han død. Hans (Arildsen) Wincke må dermed ha giftet seg med hans enke Inger Jørgensdatter Valravn etter 1593 - men ikke før 1606 nevnes Hans (Arildsen) Wincke i Hedmarksregisteret, i en sak om en dom fra 2/6-1604. Deretter er han nevnt en rekke ganger 1606-19, kalles bl.a. "Hans Wincke paa Norwie".

Hans Wincke kan ha møtt sin ektefelle, enken Inger Jørgensdatter Valravn, gjennom sin fetter Anthonius Knudsen.

 

19/6-1610 holdtes et retterting på Akershus slott, mellom Finn Nielsen (Giede til Skappel) og Hans Wincke om noe gods kalt Skappels Gods som Hans Wincke "med urette sig tilholdt"

 

Hedmarksregistret

http://www.genealogi.no/publikasjoner/spangen-hedmarksregisteret.pdf

Nr. Stedsnavn Herred Sakstype År Part 1 Part 2

781 Nordvie Stange Gjeldsbrev 1588 Torbiørn Torbiørnsønn til Vie Anthonius Knudss. (Skriver)

807 Vie Stange Hyldningsbrev 1591 Torben Torbenson til Vie

822 Nordvie Stange Pantebrev 1592 Chresten Torbensøn til Flønes Torben Torbensøn til Nordvie

825 Trøgstad Trøgstad Brev om betaling av gjeld 1593 Mogens Christifersenn Inger Jørgensdother (enke)

825 Dalen Skjeberg Brev om betaling av gjeld 1593 Mogens Christoffersenn Inger Jørgensdother (enke)

826 Farmen (dat.) Vang Brev om betaling av gjeld 1593 Anthonius Knudss. Inger (hustru)

963 Presterud Ringsaker Åstedssak om Presterud og Rør 1604 Inger Jørgensdatter m.fl.

973 Presterud Ringsaker Appell av dom 2/6 1604, 1606 Hans Wincke Rør (Lagm. på vegne av lagm.s.

987 Akershus (dat.) Vedr. bryllupsgave 1608 Jenns Michelssenn (Saksøker) Hans Wincke (Saksøkt)

988 Oslo Rådstue Kj,: Saken henvises til Kongen 1608 Axeel Aagesen Hans Wincke

990 Romedal, Stange, Vang Ringsaker Brev fra menighetene 1608 Hans Wincke (innstevnt) Axel Aagesen

991 Løten Prestegård Løten Brev fra Axel Aagesen 1608 Rasmus Bircke Hans Winckes stevning (vedr.)

998 Agers Tingstue Vang Tingsvi. Hans Glads ev. trusel 1609 Hans Wincke (innstevnt) Lagmannen (rekv.)

999 Skapels Tingstue Ringsaker Tingsv.l. Hans Glads ev. trusel 1609 Hans Wincke (innstevnt) Hans Glad (lagmannen)

1000 Godagers Tingstue Stange Tingsv.l. Hans Glads ev. trusel 1609 Hans Wincke (innstevnt) Lagmannen

1014 Akershus Oslo Herredagsdom 1610 Hans Wincke (Saksøker) Peder Jørgenszen (Saksøkt)

1015 Skapelsguodz Ringsaker Her.DD: Axel Aagesen F.Skapal 1610 Hans Wincke for Inger Jørgens. Axell Aagesen (saksøkt)

1016 Presterud (Erikstad) Ringsaker Herredagsd: Hans Glad frif. 1610 Hans Wincke (saksøker) Hans Gladt (saksøkt)

1017 Skapelguodz Ringsaker H.dagsd: Frif.sak Thord Leerhus 1610 Hans Wincke (saksøker) Gaardt(?) Axel Aagesen til Harnegaardt

1018 Presterud (Erikstad) Ringsaker Stevning 1610 Hans Wincke Hans Glad (lagmann)

1019 Samsal Ringsaker Herred.d: Mogens Leene frik. 1610 Hans Wincke Mogens Leene (skalsøkt)

1019 Leine Ringsaker Herred.d: Mogens Leene frik. 1610 Hans Wincke på Norwie Mogens Leene (saksøkt)

1020 Akershus (dat) Oslo Herred.d: Hans Glad frifinnes 1610 Hans Wincke Hans Glad (lagm. saksøkt)

1021 Hundefos fiskeri Øyer herred.d: Lauritz Gramb frif. 1610 Hans Wincke Laurits Gramb (saksøkt)

1022 Akershus (dat.) Oslo Herredags. om tidl. dom 1610 Hans Wincke (saksøker) Peder Raffn tingskriver

1023 Akershus Oslo Herredags. om sagtømmer 1610 Hans Wincke (saksøker) Pouell Lawritzen (fogd, Moss)

1052 Nordvie Stange Stevning for gjeld 1613 Axel Aagesen til Hornegård H. Hans Wincke og H. Inger

1059 Nordvie Stevning for gjeld 1613 Axel Aagesen til Hornegård Hans Wincke og H. Inger

1060 Nordvie Stevning (ikke oppfylt dom) 1613 Axel Aagesen til Hornegård Hans Wincke og H. Inger

1076 Nordvie Stange herred om utlagte penger 1616 Peder og Antonius Knuds. arv., Hans Wincke

1082 Nordvie Stange Pålegg om oppgjør 1616 Hans Wincke Jens Karde

1083 Nordvie Stange Brev lest på Nordvi 1616 Christen Anderssen Hans Wincke

1087 Nordvie Stange Tildømt åsete 1617 Torben Thorberns.

1089 Nordvie Stange Dom om arv 1618 Torbernn Torbernnsszenn Hans Wincke

1091 Nordvie Stange Stevning 1618 Jens Juell til Kieldgaard Hanns Wincke

1093 Nordvie Stange Dom i Oslo 13/2-1613, 1619 Torben Torbensen (Skaktavl) Hans Vincke

 

Herredagsprotokollene 2. rekke bd IV, s. 120

Dom 31.7.1616 mellom - på den ene siden - Peder Knudssøn på Hallingstad på Toten på vegne av seg selv, broren Antonius Knudssøns enke og barn, og Jens Jenssøn Karre på vegne av avdøde borgermester i Oslo, Erik Olsen - og på den andre siden - Hans Wincke på Nordvie i Stange. "Osz elskl. Peder Knudtzsønn paa Hallinngstad, wor førrige fougidt offuer Hadelanndzs fougderi" ... Peder Knudssøn m.fl. hadde inngått avtale med Hans Wincke om å stille garanti for Stattholdeens inntekter fra Buskeruds fogderi, som Wincke etter deres løfte ble betrodd. De hadde vært hans forløftingsmenn. Nå var det kassamangel, og de hadde selv betalt Stattholderen 450 dlr en mark 4 sk og fremla stattholder Jørgen Friis' bevis datert 26.9.1609. Etter vitnemål fra høye og lave ble det bekreftet at Hans Wincke ikke ville blitt betrodd fogderiet om ikke de tre hadde gått god for ham, ble han dømt til å betale de utestående midlene.

 

Antonius Knudsen (Wincke) og Peder Knudsen (Wincke) skulle altså være morbrødre av kantoren Hans Andersen Wincke g. Barbara Clausdatter Berg og fettere av den ovenfor nevnte Hans Arildsen Wincke

 

Oslo lagtingsprotokoll nr. II-VII 1608-1616 ; Oppland lagtingsprotokoll nr. I 1611-1613 (1613)

s. 694 - Hans (Andersson FEIL!) Wincke på Nordvi (fogd B, senere Toten og Hadeland s. 670-74

https://www.nb.no/nbsok/nb/5c69ace946724da8c396cebc7e3e0673?lang=no#669

 

Norske Riksregistranter V, 1619-1627, Hans Arildsen Wincke er nevnt 45f, 175, 511 og 513

Hans Arildssøn Wincke bosatt på Hedemarken - (i den trykte utgaven rettet til Anderssøn - som jo er FEIL)

https://www.nb.no/items/URN:NBN:no-nb_digibok_2013060508001searchText=wincke&page=49

 

NRR V, 45f, Valsbøl, 16 Oktober 1619

Jens Bjelke og Hartvig Huitfeldt finge missive anrørendes Hans Arildssøn Wincke

Hans Arildssøn Wincke, wohnhaftig paa Hedemarken udi vort rige Norge - om konflikten om arven mellom Hans Wincke og hans stesønn Thorben Thorbensen (Skaktavl) "om hvis arv forne Thorben Thorbensen formente sig efter sin fader at tilkomme..."

 

NRR V, 175, København 9 Oktober 1621

Jens Juel og Jens Bjelke finge brev Finn Nilssøn (Rosengedde) anrørendes

Allerede 19/6-1610 holdtes et retterting på Akershus slott, mellom Finn Nielsen (Giede til Skappel) og Hans Wincke om noe gods kalt Skappels Gods som Hans Wincke "med urette sig tilholdt", dette var Finns mors odelsgods - ikke farens, han hadde brødrene Lauritz og Claus som nå (1621) var døde og flere halvsøsken. Saken kom opp på nytt 1621.

 

NRR V, 511, Kolding 23 Marts 1626

Hans Wincke fik opreisning for en dom hannem var overganget

I forbindelse med konflikten med stesønnen var han blitt dømt for noen skjellsord som falt mellom dem.

 

NRR V, 513, København 15 April 1626

Jens Juel fikk brev Hans Wincke anrørendes

Samme sak som 511

 

Stange bygdebok-del 2, Nordvi, Gnr. 23, bnr. 1

http://www.hedmarkslekt.no/Stangeboka/del2.htm

Torbern Torbernsen d. e., overtok Nordvi. Etter Torberns død ble hans enke Inger Jørgensdtr. (Valravn), gift igjen med fogden Hans Andersen (= Arildsen) Wincke. Inger var datter av Jørgen Clausen (Valravn) og Anne Finnsdtr. (Rostvig) til Samsal, Ringsaker.

Hans Wincke forsøker å ta fra sin stedsønn Torbern Torbernsen d. y. både godset og adelskapet. Nordvi ble etter Mogens og Ingrids død delt mellom barna i 4 deler, datteren Rønnog fikk sin del, og denne ble arvet av hennes sønn Torbern Torbernsen d. e. og han samlet igjen Nordvi i 1580-årene. Således kjøpte han i 1581 3 skpd. i nedre Nordvi av Mogens Christofersen til Gundestrup og i 1583 øvre Nordvi med Østved av Nils og Hågen Jonsen.

Torbern Torbernsen d. y. (død før 1638) overtar Nordvi. Den 30/5 1618 klager han over at hans stedfar Hans Wincke forholder ham hans fedrene arv og adelsgods, tiltross for dom på siste herredag. Den 1/3 1622 fikk Torbern d. y. bekreftelse på sine adelige rettigheter og 25/6 1632 fikk han adelsbrev. 2/5 1624 fikk Torbern bestalling som lagmann i Oplandene. 19/7 1632 klager Torbern over at avdøde lagmann i Kristiania, Jacob Hanssøns arvinger skal ha noen av hans avdøde fars brev i forvaring.

 

 

[Anita Holck]

Fortsettelse:

1.2.1. Hans Knudsen Wincke (f. 1547 - d. 1591, Stavanger, Rogaland

 

Sønn av Anne Hansdatter (Wincke) og Knud Pedersen Skriver

 

Født omkring 1547 Knardrup kloster eller København, student Wittenberg 1567, før 1575 stiftsskriver i Stavanger, død 1591, hadde 4 barn, men hustruen og barnas navn kjennes ikke.

 

Joannes Wincke Haffnien. Danus student Wittenberg 17 Octobri 1567

- dvs. at han skulle være f. omkr. 1547. Dermed kan ikke Boel Winckes være hans mormor.

 

Peder Jensen Hegelund (1542-1613), biskop i Ribe 1595-1614, han skrev sine "Almanakoptegnelser 1565-1613". Han ble immatrikulert i København 1561, i Leipzig 1564 og i Wittenberg 1566, hvor han også tok sin magistergrad i 1568. I København hadde han gjort en avtale med Dr. Niels Hemmingsen, om at han skulle være "hovmester" for dennes sønn Hans som skulle begynne sine studier i Wittenberg, og 1/5-1566 blir de begge immatrikulert der. Som vi har sett ovenfor, var Niels Hemmingsen også en gammel venn og skolekamerat av Hans Knudsen Winckes far Knud Pedersen Skriver.

 

 

Fra Peder Jensen Hegelunds almanakoptegnelser:

1567, September 30, Johannes Wincke, Søren Kneus fra Colding ankom til Wittenberg sammen med Balthasar (Kaus)

Danskere, som opholdt sig i Wittenberg 1567 ...... Peder Hegelund Ribe, Hans Hemmingsen .... Iohannes Wincke .....

1568, Februar 7, Forlig mellem Poul Thomsen på den ene side og Johannes Wincke og Johannes Stage på den andre.

1568, Februar 14, Simon Fragtmand er draget til København, sendt af sted af Johannes Wincke og Henrik Knoppert.

1568, Juli 28, Johannes Wincke, som skulle til København tog af sted.

Danskere, som opholdt sig i Wittenberg 1568 .... Johannes Knudsen Wincke (Ioh: Kanut: Wincke), Hans Nielsen Hemmingsen københavnere .... Petrus Hegelund .... Iohannes Stage, Ripenses 1)

 

11.1.1575 (KA- regeste) og 7.7.1575 på Aulsnes (Brandrud, 1901, side 225) var Hans Wincke stiftsskriver i Stavanger. (https://lokalhistoriewiki.no/wiki/Leksikon:Stiftsskriver)

 

I 1575 (Brandrud, 1901, side 309 og Aurenes, 1953, side 74) hadde Hans Winke som stiftskriver laget en jordebok.

 

11.6.1577 fikk stiftsskriver Hans Wincke i Stavanger kongens løfte om det første ledige prebende i Bergen eller Stavanger. 2)

 

20.9.1577 fikk Hans Wincke to prebender i Stavanger etter Jon Guttormssøn. 3)

 

29.8.1584 på Øie i Ryfylke (KA - avskrift) var ærlige mann Hans Winche på Rørheim vitne.

 

28.6.1587 fikk renteskriver Hans Mikkelson et prebende i Stavanger etter Hans Winke. Hans Wincke var ikke lengre i kongens daglige tjeneste. 4)

 

16.1.1588 (Kiellands samlinger pakke 2 og KA - regeste) møter vi lagmannen Hans Teiste til Fet, Hans Winche på Røreim, Kristen Trane, Gjert Mortenson, Povel Pederson, Hans Lauritzson – rådmenn og flere borgere. Finne-Grønn (1920, side 30 og 34 - uten kildeopplysninger) skriver at han var viselagmann. Røreim kan være Rørheim på Stjernerøy. http://www.kvitrud.no/kruckow.htm

 

7.4.1591 (NRR III side 168) var Hans Winke i Stavanger død, og hans fire barn var foreldreløse. Biskop Jørgen Erikson ble bedt om å selge alt inkludert et sagbruk, og sende barna til København til Hans Winkes mor og søster. 5)

 

1) https://dis-danmark.dk/bibliotek/909853.pdf

2) https://www.nb.no/items/5d14797908854e0ad8990ea40b58b4a1?page=219&searchText=wincke (NRR II, side 219)

 

3) https://www.nb.no/items/5d14797908854e0ad8990ea40b58b4a1?page=239&searchText=wincke (NRR 2 side 239)

 

4) https://www.nb.no/items/96bfe7e8c5412cfca2bb2de4fcaab57f?page=723&searchText=wincke (NRR II side 716)

 

5) https://www.nb.no/items/ad56a7eb7f6b6a95e3aa2eb2f06a1637?page=173&searchText=wincke (NRR III side 168)

 

...............................................

 

 

 

1.2.2. Peder Knudsen (Wincke) ( - 1631) gift Gunhild Mogensdatter

 

Sønn av Anne Hansdatter (Wincke) og Knud Pedersen Skriver

 

Barn:

1.2.2.1. Knud Pedersen (1584-1615)

1.2.2.2. Mogens Pedersen (1587-1678)

1.2.2.3. Margrethe (Marte) Pedersdatter (-1662)

 

https://lokalhistoriewiki.no/wiki/Peder_Knudssøn

https://lokalhistoriewiki.no/wiki/Samtale:Peder_Knudssøn

 

1578, 6/12 - Peder Knudssøn som nu er foged over Hadelands fogderi udi Agershuus len, fik brev paa tvende kronens gaarde paa Thoten liggendes, den ene ved navn Hallingstad, skyldig aarlig 2 pund malt, den anden kaldes Enang skylder 4 pund malt, sammeledes af et fiskende liggendes udi Land, kalles Wodir fiskende, hvoraf gaaer aarligen 2 pund malt, kvit og fri uden afgift; dog skal han tjene os og riket deraf med 2 geryst heste, naar behov gjøres, og være lensmanden paa Agershuus hørig og lydig. Cum omnibus claus. consv. et inh. sol. Kolding 6 Decbr. 1578 (R. 229. Afskr. III. 224)

Norske Rigs-Registranter, bd 2, s. 301

 

1580, januar - Peder Knudsen hadde brakt Hellik Eilivssøn og faren hans inn for lagtinget for et oppløp mot ham.

Nils Stubs Optegnelsesbøger 1572-1580, H.J. Huitfeldt-Kaas, Kra. 1895, s. 218.

 

1585, 16/8 - Peder Knudssøn, fogd på Hadeland, fikk brev på gårder. For oss er kommen ærlig og velforrnuftig mann, Peder Knudssøn, fogd på Hadeland og "gaff thilkiende, huorledes att forne fogderij er møgett stortt och therfore haffuer møgen wmage med thett att offuerfare ..." og forrige fogd, Palle Skade, hadde hatt noen gårder på Ringerike i forlening, som Peder Knudssøn bønnligen begjærte fritt for avgift: Løken, østre Bjørnsnes, Sjøhoel, øvre Hundestad, Hovin, vestre Stadin, vestre Hoffnull, kvernene i SKiedalen, tilsammen 9 1/2 pund, samt ødegårdene Rytteragger, Fietter, Frangaardt, NEszit, Hoffue, Dambholtt, Solberg och Biscopsøen, tilsammen 5 3/4 pund. Av høvedsmannen på Akershus, Ove Juel, fikk han følgende attest: at han "wdj same sin befalling och thienniste haffuer seg throlligen, willigen och will med ald fliidt, wden ald clage aff almugen her thill dags ladet befinde, affue wij for slig hans thro och willig thienniste, som han kon: matt.s: wdj forne lehn thill thesz giort och beuist haffuer och her effther throlligen giøre och beuisze maa, skall och will, for gott anseett och paa kon: matt.s: naadigste behag wndt, beuilge och thillade, att forne Peder Knudtzen maa bekome wdj werre forne gaarde och godtz". inntil kongen vil det annerledes. Oslo 16.8.1585.

Herredagsprotokollene 1. rekke bd III, s. ?

 

1589, 30/7 - "Peder Knutssøn, Foged over Hadelands Fogderi" fikk forleningsbrev på de to gårdene Hallingstad med Rud Ødegårdseie og Vaslien ødegård, og østre og vestre Evang i Toten, samt Skoden Fiskende i Land. datert København 30.7.1589.

Norske Rigs-Registranter, bd 3, s. 56f

 

1594 - Hallingstad, Peder Knudsens stedatter Marte Olsdatter gift med sogneprest på Toten, Hr. Thomas Lagessøn.

Biskop Jens Nilssøns visitasbøger og reiseoptegnelser 1574 - 1597, Yngvar Nielsen (red.), Brøgger 1885, s. 289ff.

 

1597, 18/4 - En rekke forlente gårder skulle igjen legges til Akershus: "Item haver os elskel. Peder Knutssøn, Foged paa Hadelands Fogderi, paa adskillige Tider bekommet nogre vore og Norges Krones saa og Oslo Stifts Gaarde og Gods med tvende Fiskerier, foruden Fogedgaard, som han haver for samme hans Bestilling. 18.4.1597.

NRR III, s. 482

 

1599, 21/8 - Dom mellom Peder Knudssøn, fogd på Hadeland og Totens fogderi, og Jørgen salmaker. Jørgen krever at Peder gir fra seg gods han har holdt tilbake på Kristense Pedersdatters vegne, og kjenner Jørgens kone Maren Pedersdotters som ektefødt. Saken gjelder arv til Maren etter herr Peder Skonning på Kirkehuemb. Maren var kjent arveløs som frillebarn og Peder Knudssøn satt på midlene i påvente av at Kristense ved dannemenn kunne utkreve den og ble frikjent fra Jørgen salmakers krav.

Herredagsprotokollene 1. rekke bd V, s. 337ff

 

1599, 22/8 - dom, Peder Knudssøn, fogd på Toten, var fullmektig for Dag Erlandssøn på Hadeland, samt Peder Claussøn på Warloe på Eger i sak mot Laurits Alfssøn Myre i Lier... etter lagmannsdom i Oslo 1596 ... i odelssak om Holger Bagges mødrene gods som rette avkom etter Bjørn Lunder som hans sønnesønns-sønner. Laurits ble angitt som nevnte Holger Bagges faderbroders frillesønnedatter, som hadde gjort seg myndig og solgt arven til Erik Rosenkrans for 100 dlr.

Herredagsprotokollene 1. rekke bd V, s. 352f

 

1599, 23/8 - i sak hvor velbyrdig hustru Magnild Dyrisdotter på Toten og hennes medarvinger var stevnet av Iver Jensen, borger i Ribe, og hans svoger Laurits Jørgensen, borger i Horsens. Arven var etter hennes avdøde ektefelle Nils Krabbe, deres hustruers bror. Nils Krabbe var død for 17 år siden og Magnild hadde lagt fram smuler til hans søsken. Iver Jensen hadde stevnet henne for 10 år siden og Magnhilds "svoger og formynder", Peder Knudssøn, avspiste Iver med 10 daler i klær og mynt. Iver viste til at Nils Krabbe i 1572 hadde kvittert ut arv i Ribe fra sine foreldre på 270 dlr. Peder Knudssøn, fogd over Hadeland og Magnhilds svoger (= svigersønn) og fullmektig, la fram lagmannsdom fra 27.9.1582, som viste til at Nils Krabbe hadde pantsatt eiendommer, og hadde gjeld på 300 dlr. Han avsluttet med å tilby ytterligere 10 gamle daler, som ble akseptert.

Herredagsprotokollene 1. rekke bd V, s. 360f

 

Hedmarksregisteret:

http://www.genealogi.no/publikasjoner/spangen-hedmarksregisteret.pdf

Nr. Stedsnavn Herred Sakstype År Part 1 Part 2

939 - 1601 (feil? alle de andre dat 1602) Peder Knudtzønn, fogd Hadeland, Hamar (dat.), videsse

939 - 1602 - Andthønnis Knudtzønn, fogd H(edmark), Hamar (dat.), videsse

1076 - 1616 - Peder og Antonius Knuds. arvinger, Nordvie, Stange, om utlagte penger, mot Hans Wincke

1131 - 1624 - Hermann Hanssen (tidl. pr. Nes) Peder Knudsen på Halingstad, (dat.) Vang Garanti for levekår

1614, 15/6 - Peder Knudssøn og hustruen fikk kongelig bevilling på tre av kongens gårder på Toten: Hallingstad, som de selv bor på, samt Store og Lille Gjerstad.

 

1608 - Peder Knudsen stiftsskriver i Oslo og Hamar stift 1608

 

1609 kalles Peder Knudsen "forrige fogd". (kilde?)

 

1612 - Peder Knudsen i Oslo Kapittel kopibok og Oslo og Oppland lagtingsprotokoll

(OLL 1608-16) s. 698: Per (Peder) Knutsson på Hallingstad, fogd på Hadeland og Toten (fra 1608 stiftsskriver i Oslo) 632-634, 637, 639f, 644, 646, 651f

 

OLL 1608-16, s. 632-34: Dommer avsagt på Hamar lagting 4.7.1612.

Herr Nils Tommesønn, sogneprest på Ullensaker saksøkte i sak der han hadde blitt frakjent sitt pant i forbindelse med arveoppgjør etter salige herr Kristoffer Jensen på Toten 19.9.1611, der Margrete Pedersdotter først hadde frasagt seg og sine barn gjeld og arv, men så hadde Margrete ved faren Peder Knudssøn allikevel blitt tilkjent eiendommer han hadde i pant. Herr Nils hevdet at Peder Knudssøn fôr med bakvaskelse og underfundig sakføring. Nils skrev: "Men er det ret och hans [ed: Lagmann Bertel Mules] S. fader Christen Mulle och hand siellff effter hans faders dødt, och andre gotfolch som gouds haffuer i pant quittererr saa hoffuitdsummen daa fanger ieg det och giørre, men er det icke schiedt for min ditdt, da troer ieg icke at der giørris eller digtis en nue loug offuer mig merre en offuer andre dannemendt...."

 

OLL 1608-16, s. 637: https://www.nb.no/nbsok/nb/5c69ace946724da8c396cebc7e3e0673?lang=no#635

 

OLL 1608-16, s. 639f: https://www.nb.no/nbsok/nb/5c69ace946724da8c396cebc7e3e0673?lang=no#637

 

OLL 1608-16, s. 644: https://www.nb.no/nbsok/nb/5c69ace946724da8c396cebc7e3e0673?lang=no#643

 

OLL 1608-16, s. 646: https://www.nb.no/nbsok/nb/5c69ace946724da8c396cebc7e3e0673?lang=no#645

 

OLL 1608-16, s. 651f: https://www.nb.no/nbsok/nb/5c69ace946724da8c396cebc7e3e0673?lang=no#649

 

1614 - Forleningen av Hallingstad kvitt og fritt ble sist fornyet på Peder og Gunhilds livstid i 1614, samtidig som Evang ble erstattet av store og lille Jerstad som kronen hadde overtatt etter fru Gjørvel Fadersdatter Sparre

Norske Rigsregistranter bind 4, s. 530f.

 

1616, 30/7 - på Akershus, lagmann Bertel Mule i Opplandene var stevnet for dom han avsa på Hamars lagting 15.5.1615 i Morten Hågenssøn på Hedemarks sak med tingskriver Jakob Lauritssøn og seks lagrettemenn for dom de hadde avsagt på Hoffsvangs tingstue 15.4.1615 i Mortens tvist med Peder Knudssøn på Toten. Saken gjaldt en tvist om barnepenger som Peder skulle være skyldig Morten. Morten var i stedet henvist til Ingri Annthonnis Knudssøns (Peder Knudssøns brors) etterleverske og hennes svoger, Laurits Kristenssøn. Saken vist tilbake til Lagmannsretten.

Herredagsprotokollene 2. rekke bd IV, s. 32ff

 

1616, 30/7 - på Akershus, forrige Fogd over Valdres, Peder Knudssøn, hadde tilskyndet forlik i åsetessak ved sin bygselseddel som ikke skulle være etter loven.

Herredagsprotokollene 2. rekke bd IV, s. 35f

 

1616, 31/7 - mellom - på den ene siden - Peder Knudssøn på Hallingstad på Toten på vegne av seg selv, broren Antonius Knudssøns enke og barn, og Jens Jenssøn Karre på vegne av avdøde borgermester i Oslo, Erik Olsen - og på den andre siden - Hans Wincke på Nordvie i Stange. "Osz elskl. Peder Knudtzsønn paa Hallinngstad, wor førrige fougidt offuer Hadelanndzs fougderi" ... Peder Knudssøn m.fl. hadde inngått avtale med Hans Wincke om å stille garanti for Stattholdeens inntekter fra Buskeruds fogderi, som Wincke etter deres løfte ble betrodd. De hadde vært hans forløftingsmenn. Nå var det kassamangel, og de hadde selv betalt Stattholderen 450 dlr en mark 4 sk og fremla stattholder Jørgen Friis' bevis datert 26.9.1609. Etter vitnemål fra høye og lave ble det bekreftet at Hans Wincke ikke ville blitt betrodd fogderiet om ikke de tre hadde gått god for ham, ble han dømt til å betale de utestående midlene.

Herredagsprotokollene 2. rekke bd IV, s. 120

 

1616 - I Jordeboka for Toten prestegjeld på Hadeland står Peder Knudsen som den største private jordeieren i bygda, uten at han tituleres på noe vis. Han eide bygselrådige parter i følgende gårder. (I 1647 framstår godset som oppløst og en mengde av partene var gått over i gårdbrukernes eie.)

 

"Søffren Tharaldrud ... byggis aff Peder Knudsønn" 1647 - Selveie

"Lauridtz øffre Allm ... byggis aff Peder Knudsønn" 1647 - Selveie/bondegods

"Christenn Skullerud ... byggis aff Peder Knudsønn" 1647 - herr Ole Jensen på Nes

"Olluff Hattebøll ... byggis aff Peder Knudsønn" 1647 - Selveie

"Erich Snibstad ... byggis aff Peder Knudsønn" 1647 - Selveie

"Halduord Hollter ... byggis aff Peder Knudsønn" 1647 - M. Nils Tomessøn

"Olluff Sewesind Middelgard ... byggis aff Peder Knudsønn"

"Find Knatterud ... byggis aff Peder Knudsønn"

"Olluff Biørnestad ... byggis aff Peder Knudsønn, var før - 1/2 bøell, oplagt 1614"

"Siffuord Skougerud ... byggis aff Peder Knudsønn, var før en ødegaard, oplagt 1615"

Ødegård "Peder Erkeren ... byggis aff Peder Knudsønn"

Ødegård "Henning Holmsestad ... byggis aff Peder Knudsønn"

Ødegård "Joenn Billerud ... byggis aff Peder Knudsønn"

Ødegård "Thoerre Houg ... byggis aff Peder Knudsønn"

Ødegård "Jens Grosetter ... byggis aff Peder Knudsønn"

Ødegård "Erich Lierud ... byggis aff Peder Knudsønn"

Ødegård "Poffuell Kousterud ... byggis aff Peder Knudsønn"

Ødegård "Lauridtz Huffuebreid ... byggis aff Peder Knudsønn"

Ødegård "Jacob Huckaass ... byggis aff Peder Knudsønn"

Krongods:

"Hallingstad Cronneguodtz ... Ringenn øde der Vnder ... Thrundsett øde ... denne gaard med underliggende ødegaarder er aff Kong. Maytz. naadigst forlent och beuilgede vellagt mand Peder Knudsøn huilked er skeed 1614. Begge ødegaarde er kierkens jorder"

"Lille Jerstad, Cronneguodtz ... Naadigst forlent och beuilged Peder Knudsønn, 1614"

"Stuore Jerstad ... Walde øde brugis derunder ... Er affgangne Welb. Fornemme Giørvildtz guodtz, Och er naadigst forlendt och beuilgede Peder Knudsønn 1614"

Flomsag.

"Den floumbsaug vdi Beffren, som Peder Knudsønn bruger, er staaendis paa bønders guodtz"

 

1617, 29/1 - Skilsmissedom mellom Torbjørn Didrikssøn og Lisbet Olsdotter 29.1.1617 etter at Torbjørn var tatt for tyveri, dømt fredløst og forvist fra Akershus len. Torbjørn var ført i rette på Modum 2.11.1615 som tyv av Kristen Jensen, Peder Knudssøns tjener på Hallingstad, for å ha stjålet noen deler [tømmerstokker] fra Peder Knudssøn.

OKK 1606 -18 s. 303

 

1618, 14/2 - Peder Knudssøn vitne ved makeskifte i Oslo 14.2.1618, da Ingri Mogensdotter, enke etter Peders bror, avdøde borgermester Antonius Knudssøn, makeskiftet til seg en fjerdings blandingsmalt i Sørum i Skedsmo fra kannikens kanoni mot bygsel i Nørager i Land i Hadeland på 1/2 pd byggmalt.

OKK 1606-18 s. 369

 

1622, 17/5 - Kronen ved "ærlige og velagte Mænd Peder Knutssøn, boendes paa Hallingstad paa Thoten, og Laurits Thordssøn, nu K. Maj.s Foged over Buskerud Fogderi, samt 6 uvillige eedsvorne Lagrettesmænd udi hvert Prestegjeld" har utlagt gods til makeskifte med "ærlig og velagt Mand Michel Nilssøn, boendes paa Huseby ud Lider Prestegjeld her udi Akershuus Len" ... noen gårder i Lier mot diverse gårder på Hadeland, Romerike, Follo og Bragernes. datert 17.5.1622

NRR V, s. 238

 

1622, 1/8 - Peder Knutssøn fikk fortsatt bevilling på to flomsager under ett tak i Skjærdalen på Ringerike, nå som eiendom for Peder Knutssøn og hans arvinger, datert 1.8.1622.

NRR V, s. 262

 

1624 - Landskatten. I Stattholderembetets arkiv over jordegods til utlikning av Rosstjeneste i 1624-26 finner vi godset til Peder Knudsønn på Hallingstad fordelt på sogn. Toten, Hadeland, Ringerike, Land, Vardal, Biri, Hedemarken, Østerdalen, Solør, Gudbrandsdalen og Valdres, men ikke Romerike.

Stattholderembetet, Odelsjordebøker Akershus len 1624-26 Toten.

http://arkivverket.no/URN:db_read/db/39896/57/

 

ca 1628 Referert bevis utstedt av Peder Knudssøn på Hallingstad

Herredagsprotokollene 3. rekke bd II, s. 70

 

1631 - Peder Knudsønn opptrer siste gang i lensregnskapene for Hadeland fogderi i 1631. I landskatten står han på Toten som eier av 72 gårder, hvorav to overstrøket, fordelt utover Østlandet.

Lensregnskaper, Landskatt 1631, Toten.

 

1632 eier Gunnhild Mogensdatter 14 gårder og gårdsparter, og av dem gjenfinnes 13 blant Peder Knudsens gods i 1633.

 

1633 - Gunild s: Peder Knudsen eier stort sett de samme gårdene i 1633.

 

Gunnild Mogensdatter hadde tidligere vært gift med rådmann i Oslo, Ole Reiersson (død 1575), og hadde med ham barna Marte og Åse Olsdøtre. Gunnild var datter av Magnild Dyresdtr. som igjen var datter av lagmann Dyre Sevaldsen, "Dyre Sevaldssons ætt, og litt om Hove- og Østby-ættene" av Per Reidar Bjørnerud Christiansen i Norsk slektshistorisk tidsskrift, bind XXXV, side 387 (1996).

 

.......................................................................

 

I justisråd Christopher Hammers arkiv i Gunnerus-biblioteket som er en del av Universitets­biblioteket i Trondheim er det bevart en slektsoversikt skrevet av Otte Christopher Thune som er en avskrift av det hans far Niels Mogensen hadde skrevet. Niels Mogensen var sønn av Mogens Pedersen som var sønn av fogden Peder Knudsen og Gunnild Mogensdtr. Den opprinnelige oversikten ble antakelig skrevet på slutten av 1600-tallet. Sammen med dette dokumentet ligger det et oversendelsesbrev skrevet i Land 19. mai 1764. Underskriften er ikke synlig, men alle som har vært borti kirkeboka for Land fra den tiden kjenner straks igjen sogneprest Nils Dorphs særegne håndskrift. Brevet lyder som følger:

(Christopher Hammer har tilføyet navnet "Gyldenaar". Dette navnet forekommer ikke i noen originalkilder og slekten har åpenbart aldri benyttet dette selv. Navnet synes å være Hammers egen konstruksjon.)

 

Velbaarne Hr Cancelie Raad

Aller højstærede Velynder!

Efter megen søgning fant jeg igjen det forlangede slegte-register, som jeg hermed har den ære at fremsende med ærbødigst begjær, at det, som tjener mig til megen oplysning i mine Præste-historier, mig motte sendis tilbage - ved nu Hr Cancelie Raad nogen underretning om Mag Boe Hansens Forældre samt fødsels tid og sted udbad jeg mig en liden underretning derom - Med ald velstands tilynskning har jeg altid den ære at leve

Velbaaren

Land d 19 Maii 1764 Hr Cancelie Raads

Allerhøjstærede Velynders

ærbødige tjener

 

Vores Slegt Register

paa Fædrene Side!

Gunille Mogensdaatter Gyldenoer.

Hun var datter til Hustrue Magnilde Dyre, en Forneme adels Frue i sin Tiid, hendes mand ogsaa av Adel, men hendes navn u?viist.

Denne Gunille Mogensdaatter Gyldenaar var 2de gange gift (1) med Ole Reersøn, en forneme Raadmand i Osloe med Hanem avlede hun 2de døttre, Den første, Marthe Olsdatter, blev gift med hr Thomes Laugesøn, da Sogne Præst paa Touten, men siden i Obsloe, og, efter dens ulychelige Ruin i Christiania.-

Disse avlede Tilsamen:

(1) Ole Thomesøn, som efterlod sig (1) Peder Olsøn, levede ugift (2) Marthe Olsdatter, gift med hr Peder Kielbech paa Røgen (3) Malene Olsdatter, gift i Danmark med en Præst i Vibe (4) Maren Olsdaatter, gift med Anders Bynche.-

(2) Lauge Thomesøn, døede ugift.-

(3) Mag: Sevald Thomesen, efterlod sig Hr Knud Sevaldsøn, Sogne Præst paa Touten og Thomes Sevaldsøn døede Stuedent.-

(4) Mag: Niels Thomasen, Sogne Præst paa Touten, efterlod sig ingen børn.-

(5) Mag: Anders Tomesøn, kom til Danmark, hvis børn vides iche.-

(6) Malene Thomesdatter, blev gift med Mag: Ole Boesøn, Lector i Christiania og avlede med ham 12 børn, som døede ugift, undtagen Lisbet som blev gift med Mag: Jesse Madsøn, den tiid Rector Scholæ Christianiensis, men siden Sogne Præst i Scheen, med hvilke hun avlede Mag: Hanibal Jessen, Sogne Præst samestæds, og Malene Jesdatter som var gift først med Hans Iversen, siden med Anders Cornitz Raadmand i Scheen.-

(7) Magnild Thomasdaatter, døede ugift.-

(8) Lisbet Thomesdaatter, gift med Hans Castensøn, og avlede med ham (1) Hr Christopher Hansøn, Sogne Præst i Land og Provst (2) hr Niels Hansøn, Sogne Præst paa Hoff i Soløer. (3) Casten Hansøn døede Student. (4) Karen Hansdatter gift med Mag: Boe Hansøn paa Ringsager.-

Gunild Mogensdaatters anden Datter med Ole Reersøn, Nemlig Aase Olsdatter, blev gift med hr Daniel Laugesøn, Sogne Præst paa Modum, og havde ingen børn.-

Efter Ole Reersøns Død, blev Gunild Mogensdaatter anden gang gift med Peder Knudsøn, fouged over Touten og Stifts Skriver over Aggershuus Stift, med hanem avlede hun:

(1) Hr Knud Pedersøn, Sogne Præst paa Gran, ingen børn.-

(2) Hr Mogens Pedersøn, Sogne Præst paa Onsøe, efterlod sig disse Børn

Med hans første qvinde

Anne Mogens daatter, gift med Jacob Rasch, Laugmand i Stavanger

Med hans anden qvinde

Knud Mogensøn, som tiente ved militien i Spanien og der døde.

Eylert Mogensøn, boede paa Moss og der døde.-

Hr. Peder Mogensøn, Sogne Præst paa Onsøe.-

Hr. Mikel Mogensøn, Sogne Præst paa Hobbel, og Provst.-

Niels Mogensøn døede i ungdomen.-

Margrete Mogensdaatter, som var gift, først med hr Laurids Lauridsen, siden med hr Christian Henrichsøn, begge Sogne Præster til Rygge.

Thomas Mogensøn, døede i Holland ugift.-

Gunild Mogensdaatter, gift med hr Peder Mikelsen paa Waale.

Sophie Mogens daatter, døede i barndomen.-

Hr Niels Mogensøn, Sogne Præst paa Thune.-

Hr Jens Mogensøn, Sogne Præst paa Nannestad.-

Sophie Mogensdatter gift med Matz Henningsøn.-

(3) Marte Pedersdaatter, 3de gange gift (1) med hr Christoffer Jensøn, Sogne Præst paa Stange, men siden paa Touten. (2) med hr Mads Pedersøn paa Touten, (3) med hr Ole Jensøn Pharo paa Næss paa Hedemarken. Med de 2de siste Mænd havde bemte Marthe Peders daatter ingen børn, men med den første disse efterskrevne:

(1) hr Jens Christophersøn Sogne Præst paa Ringsager, døde uden børn.-

(2) Karen Christophers daatter Hak, gift med Otte Mogensøn Gyldenaar, Laugmand paa Oplandene, avlede ingen søner, men mange døttre, hvoraf ingen vides ved navn, undtagen Pernille Ottesdatter, som blev gift med hr Anders Hammer paa Gran, og en anden fik først Niels Bentsøn, Fouget paa Touten, siden oberste Reichwin, hvis navn var Elisabeth Ottesdaatter.

(3) Helebor Christophersdaatter, gift (1) med Peder Jensøn, Fouget over Touten (2) med hr Matz paa Biri, havde iche børn med nogen af sine Mænd.-

 

Peder Knudsøn havde ellers 4re brødre (1) Hr Friderich Knudsøn Sogne Præst i Svalderup og Proust i Odsherret (2) Morten Knudsøn kongel: Herold, (3) Hans Knudsøn Winche, Lougmand i Stavanger og (4) Antonius Knudsøn, Borgemæster i Obsloe og en Søster Boel (= ELSE) Knudsdaatter, gift med Anders Hansøn, Skriver paa Bremerholm, av dennem ere disse børn:

(1) Hans Andersøn, Canich i Osloe, gift med Barbara Berg, og avled med hende (1) Claus Hansøn Berg, Capitaine, hvis Hustrue var Birgitte Trane, og Deres Søn Nicolai Berg, Laugmand over Tønsberg og F:stads lougstoel. (2) Boel Hansdaatter gift med Fouget Berrel Jensøn.

(2) Karen Anders daatter Plate, som var i sær Naade hos C4.

(3) Boel Andersdaatter, gift (1) med Willum Dop, Canich i Roeskild, siden med magister Ole, Biskop i Osloe.

(4) Anne Andersdatter, gift med mag: Niels Glostrup, Biskop i Osloe.

(5) Else Andersdatter, som havde Lauritz Hammer, kongens Kiøbmand i Kiøbenhavn.-

(6) Erich Andersøn, Tolder i Holmstrand, som havde Inger Hermandsdatter.-

Sl: Hr Niels Mogensøn, Sogne Præst paa Thune, hans børn, og deres fødsels tiid:

Anno 1671 den 4 Julii blev Mogens Nielsøn Fød.-

Ao 1672 den 16 Julii blev Thomas fød.-

Ao 1673 den 6 Julii blev Otthe Christopher fød.-

Ao 1675 den 11te Oct: blev Karen føed.-

Ao 1676 den 13 Oct: blev Niels fød, som døede i Bergen.-

Ao 1678 den 20 April blev Hans fød, som døede 1681 den 10 Oct 3 ½ aar.

Ao 1679 den 3 Jun: blev Hillebor fød.-

Ao 1679(?) den 3 aug: blev Anne Margrete fød, opkaldet efter sine 2de Fastre Anne Mogensdaatter Lougmand Jacob Rasches, og Margrete Hr. Christen Henrichsøns.-

Ao 1683 den 10de oct: blev Hans Christian føed.-

Dette at være et Rigtigt udtog og Copie af Sl: Faders Egen Original og Haandskrift, Testerer O.C. Thune.-

 

............................................................

[Anita Holck]

1.2.3. Morten Knudsen Knardorph (ca. 1551 - før 23/9-1620, Helsingør) gift Anna von der Nahe

 

Sønn av Anne Hansdatter (Wincke) og Knud Pedersen Skriver

 

Ingen barn kjent

 

1568 - i Strassburg (Stud. matr. begynner ikke før 1621)

1569 - til København ved farens død

1571 - juli, immatrikulert Rostock

Deretter oppholder han seg for det meste i København noen år

1577 København

1578, 28/12 - Kongelig brev på et prebende i Hamar Domkirke etter Claus Berg (NRR II, s. 254)

1579, 9/12 - Kongelig brev om at han skal ha kronens tiende av Grans sogn på Hadeland og at han skal beholde disse inntekter inntil videre selv om han nå ønsker å reise utenlands for å studere (NRR II, s. 365)

1580-81 - I Frankfurt og Strasburg

1581 - I Heidelberg, Giessen og Tübringen

1581-82 - I Marburg og Lich

(1583, 1/7 - immatrikulert Geneve (vennegjengen - Morten Knudsen også??))

1583-84 - I Basel, Bern og Geneve

1584, august, på vei til Lyon, drepte han Laurids Tanche og ble dømt til 7 års galeistraff av retten i Chambéry i Savoyen, men straffen ble ettergitt på betingelse av at han skulle stå til rette for forbrytelsen i Danmark

1584, sept/nov i Frankfurt

1585, mars i Friedberg (litt nord for Frankfurt)

1586, 15/9, Doctor Eske Christensen får brev på prebende i Hamar Domkirke og kronens part av tienden av Grans sogn på Hadeland etter Morten Knudsen (NRR II, s 683)

1587, begynnelsen av året i Kassel

1587, 20/10, Nytt brev om at Eske Christensen overtar etter Morten Knudsen (NRR II, s. 726)

 

Rasmus Skovgaard Jakobsen - Adelige uddannelses- og dannelsesrejser, 1500-1800

https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/adelige-uddannelses-og-dannelsesrejser-fra-det-16-til-det-18-aarhundrede/

 

"I løbet af anden halvdel af 1500-tallet begyndte den dansk-norske politiske og gejstlige elite at tage på årelange rejser til først Tyskland og senere hele Europa. Her sugede man nye og anderledes kundskaber til sig og bragte dem tilbage til Danmark-Norge. Med tiden blev sådanne rejser oven i købet til et uofficielt krav, hvis man som adelig eller gejstlig ønskede en karriere i statsadministrationen eller kirken. Rejserne skiftede karakter fra omkring midten af 1600-tallet. Formålet var ikke længere universitetsuddannelse, men tilegnelse af forfinede adelige færdigheder, som kendetegnede den ideelle hofmand. I stedet for længere ophold ved skoler og universiteter, besøgte de adelige nu i stedet fremmede hoffer, hvor man opfangede nye skikke og moder, som man tog med hjem. Denne udvikling var med til at skabe et billede af adelen, som en forfinet og eksklusiv klasse.

Begrebet dannelsesrejse anvendes almindeligvis over en bred kam om adelens og gejstlighedens rejseaktivitet under adelsvælden (1536-1660) og enevælden (1660-1848). Imidlertid skiftede rejsernes formål over tid, og derfor er det meningsfuldt at inddele adelens rejseaktiviteter i to underkategorier: uddannelsesrejserne (ca. 1536-1648) og dannelsesrejserne (ca. 1648-1800).

 

Efterreformatoriske uddannelsesrejser, ca. 1536-1648

Reformationen ændrede på dette. Den lutherske reformation var i høj grad en lærd reformation, og akademisk viden kom i højsædet. Derfor begyndte særligt den danske adel, som havde midlerne til de ofte meget kostbare rejser, at drage på uddannelsesrejser ude i Europa. Målet var i høj grad uddannelse og tilegnelse af viden fra de lutherske universiteter i Wittenberg og Rostock. Særligt teologien og juraen vakte adelsmændenes interesse. De adelige medbragte altid en præceptor - en kombineret privattutor og rejseleder. Denne var ofte en ung akademiker, som til gengæld for sin hjælp fik gratis uddannelse på de besøgte universiteter."

 

Immatrikulerte Rostock Nummer: 41 Datum: - . 07 . 1571 Immatrikulation von Martinus Carnuti (men vi vet at han var i Strasburg allerede i 1568, uten at jeg har funnet ham immatrikulert andre steder)

 

Fund og Forskning, Bind 21 (1974) FUND OG FORSKNING, STAMBØGER FRA DET 16. ÅRHUNDREDE I DET KONGELIGE BIBLIOTEK, av Vello Helk, s. 17-18:

https://tidsskrift.dk/fundogforskning/article/view/40973/46542

 

"I Dresselbergs (Vilhelm Dresselberg 1545-1620, han var i Strassburg 1568-71) stambog findes en indførsel af "Martinius Canutius Danus", den samme person, der senere kalder sig "Martinius Canutus Knardorph". Her er tale om Morten Knudsen, søn af universitetets rentemester og borgmester i København Knud Pedersen, som havde været foged på Knardrup kloster. 26)

Om Morten Knudsens omfattende udenlandsrejser vidner hans stambog, et med hvide blade gennemskudt eksemplar af Andreas Alciatus "Emblemata" (1564). 27)

Den er påbegyndt i Strassburg (1568), hvor han opholdt sig samtidig med Dresselbergerne, og danske navne fra Dresselbergs stambog går igen i Morten Knudsens. Dertil kommer flere, således foruden brødrene Dresselberg også historieskriveren Arild Huitfeldt. Blandt de danske, der figurerer i begge stambøger, er brødrene Mogens og Falk Gjøe, sønnesønner af reformationens berømte forkæmper, rigshofmester Mogens Gjøe. De besøgte senere også Paris og oplevede der 1572 Bartholomæusnattens rædsler, der fik dem til hurtigt at forlade Frankrig. Af Strassburgs berømtheder møder vi atter Johann Sturm, og der er også filosoffen Petrus Ramus, der myrdedes som kalvinist under Bartholomæusnatten.

Formentlig på grund af sin faders død 1569 vendte Morten Knudsen hjem til Danmark, men 1571 søgte han atter ud, først til Rostock, hvor han blev indskrevet i juli og opholdt sig i hvert fald til sommeren 1572, da han tog afsked med professor Johannes Posselius, sin tids mest fremragende kender af det græske sprog, om hvem det siges, at han udbredte kendskabet til dette sprog til hele Tyskland og Norden. 28)

Derefter befandt Morten Knudsen sig igen hjemme i Danmark, og enkelte indførsler fra følgende år markerer hans opholdssteder, mest København, hvor han bl.a. den 29. maj 1577 mødte den bøhmiske adelsmand Wenceslaus Budowicz a Budowa.

 

I 1578 opnåede Morten Knudsen et kannikedømme i Hamar. Det forlod han i begyndelsen af 1580 for at drage ud på en ny omfattende udenlandsrejse. Den markeres af indførsler i Frankfurt a.M. og Strassburg 1580-81, i Heidelberg, Giessen og Tubingen 1581 og i Marburg og Lich 1581-82. Den stærke tiltrækning, de reformerte læreanstalter udøvede, har ført ham videre til Schweiz, hvor han i 1583-84 opholdt sig i Basel, Bern og Genéve. Under opholdet i Basel krydsedes hans vej med lægen Hans Jacobsen Skierbeck, og de har ved denne lejlighed udvekslet stambogshilsener.I den sidstnævntes stambog, som vil blive behandlet nedenfor, findes en indførsel af Laurids Tanche fra Falkenberg i Halland, der var rejst ud 1580 som Sivert Grubbes hovmester. I september 1581 blev han (Tanche) magister i Wittenberg 29) og var nu på vej til Genéve, hvor hans rejseselskab blev immatrikuleret den 1 .juli 1583. 30) Da de fortsatte rejsen til Frankrig i august 1584, blev Tanche dræbt om natten i et værtshus på vejen til Lyon, og drabsmanden var landsmanden Morten Knudsen. Morderen blev af retten i Chambéry i Savoyen dømt til syv års galej straf. Ved mægling af den tyske nation i Genéve blev denne straf dog eftergivet, på den betingelse,at morderen i Danmark skulle stå til rette for sin forbrydelse. 31)

 

Om denne hændelse indeholder stambogen intet, men det er muligt endnu i nogle år at følge hans skæbne. Han er tilsyneladende ikke vendt hjem, idet de næste indførsler stammer fra september-november 1584 i Frankfurt a.M. og marts 1585 i Friedberg , og bogen slutter med tilskrifter fra begyndelsen af 1587 i Kassel. Måske er det lykkedes ham at undgå sin straf. 32)

 

(26) H. Fr. Rørdam, Kjøbenhavns Universitets Historie 1537-1621, I, 1869, s. 654. -

(27) Beskrevet i Ny kirkeh. Saml. 111, 1864-66, s. 548-666 udtog). -

(28) Bjørn Kornerup, Biskop Hans Poulsen Resen, I, 1928, s. 80. -

(29) S. Thormodsæter, Danske i Wittenberg 1561-1600, NKS 2756,4°, s. 38.

(30) S. Stelling-Michaud, Le livre du Recteur i^a-1878, I, iq^q, s. 110.

(31) Danske Magazin 4: 11, 1873, s. 372. -

(32) Undertiden identificeres han med den M.K., der omtrent tyve år senere var byfoged og byskriver i Helsingør, blev rådmand og kgl. herold (død 1620), se Meddelelser fra Rentekammerarchivet 1872, s. 203; men i så fald må han have været temmelig højt oppe i årene, da han overtog de sidstnævnte hverv, og derfor er det næppe sandsynligt. -

 

I oktober 1570 ble dansken Nicolaus Francisci (= Claus Frantzen Berg) immatrikulert i Rostock. Sommeren etter ble Morten Knudsen immatrikulert ved samme universitet.

Etter hjemkomsten fikk Claus Berg, ved sokneprest i Grans Amund Ellingsens død 14.2.1574, det ledige embete i Hamar domkirke, han var da presteviet og ble visstnok ikke lenge etter sokneprest i Skee i Bohuslän. I dette avsides kall var det ikke hans hensikt å slå seg til ro, men han hadde tydeligvis tatt sikte på kantoratet ved Oslo Domkirke, som rimelig nok snart kunne ventes ledig etter den aldrende Clemens Christensen.

I 1577 gav Clemens av en eller annen grunn avkall på dette embete han hadde i Domkirken, dette ble 27.11.1577 så gitt til Claus, som til gjengjeld måtte gi fra seg embetet i Hamar, som ble gitt til kongelig herold Morten Knutsen Knardorph Wincke.....

(Dette var Claus Frantzen Berg, hvis datter Barbara ble gift med Hans Andersen Wincke, Morten Knudsen Knardorphs nevø.)

 

Norsk prestehistorie, Register over prester i Hedemarken og Østerdalen prosti

Hamar Domkirke, Domkapitelet : Morten Knutsen Knardorph, Kannik 1572. (feil for 1578!)

 

NRR II, s. 254, 28/12-1578

Morten Knudssøn får brev paa et præbende udi Hamar Domkirke

Fr. II. G.a.v., at vi af vor synderlige gunst og naade have undt og tilladt og med dette vort aabne brev unde og tillade, at denne brevviser Morten Knudssøn maa nu strax bekomme og lade annamme det prebende udi Hamer Domkirke, som herr Claus Berg til des udi verge havt har og det med bønder, tjenere og al des rente og rette tillegelse aldeles intet undertaget have, nyde, bruge og beholde til saalenge vi annerledes derom tilsigendes vorder, dog saa at han naar han ikke bruges os til tjeneste, skal han boe og residere hos Hamer Domkirke og gjøre sig tynge og tjeneste inden kirken og uden som andre kanniker sammesteds og være den geistlige ordinants, so om religionen er udgangen, og kapitels statuter aldeles hørig, lydig og undergiven udi alle maade. Skal han og bygge og forbedre den gaard og residents, han der til bekommendes vorder, og den ved god hævd og magt holde, og bønderne der tilligendes ere ved Norges lov, skjel og ret og ingen af den uforrette imod loven eller nogen nye infæstning eller anden usædvanlige paalæg besvære, og ikke heller forhugge eller forhugge lade nogen de skove, der tilligge, til upligt i nogre maade. Fredriksborg 28 Decbr. 1578(sic) (R. 195. Afskr. III. 192)

 

NRR II, s. 365, 9/12-1579

Morten Knudssøn fik brev at maa bekomme og lade oppebære K. Maj.s og Kronens part af tienden af Grans sogn paa Hadeland udi Agershuus len og den beholde kvit og fri til hjælp til sin studering, ad gratiam.

Fr. II G. av., at efterdi denne brevviser os elskelige Morten Knudssøn haver underdanigst givet os tilkjende, hvorledes han er tilsinds at ville begive sig udenlands at studere, da hva vi af vor synderlig gunst og naade undt og tilladt og nu med dette vort aabne brev unde og tillade at forne Morten Knudssøn maa og skal aarligen herefter saavelsom og udi dette nærværendes aar bekomme og lade oppebære al vor og Kronens part af tienden af Grans sogn paa Hadeland i Agershuus len udi vort rige Norge og den kvit og fri have, nyde og beholde til hjelp at underholde sig med, til saalenge vi anderledes derom tilsigendes vorder. Cum inhib. sol. Havreballegaard 9 Decbr. 1579 (R 290 Avskr. III, 282)

 

1581, 1/10 - En bok av Martino Canvto Knardorphio (men dette er ikke stamboken) tilegnet D. Conradi Schnabelij Scholæ Lichensis og Annæ Fencheliæ, (Lich, 60 km nord for Frankfurt)

https://archive.org/details/den-kbd-pil-130018112885-001/page/n7

 

1584 blir Morten Knudsen Knardorph dømt for drap i Chambéry i Savoyen

 

NRR, s. 683, 15/9-1586

Doctor Eske Christenssøn fik brev paa det præbende udi Hamers Domkirke, som Morten Knudssøn med forlenet var, saa og kronens part af tienden af Grans sogn paa Hadeland, som han i lige maade med forlenet var. Cum claus. cinsv. et inhib. sol. Antvorskov 15 September 1586 (R. 573. Afskr. III, 505, Uddr.)

 

1587, siste innskrift i stamboken er fra begynnelsen av 1587, da er han i Kassel.

 

NRR, s. 726, 20/10-1587

Doctor Eskild Christenssøn fik brev paa Trinitatis præbende udi Hamer Domkirke, som Morten Knudssøn sidst udi verge havde, samt paa kronens part af tienden af Gran sogn udi Hadeland. Cum claus. consv. et inhib. sol. Haderslevhuus 20 Oktober 1587 (R. 625. Afskr. III, 545, Uddr.)

 

Det er usikkert om den Morten Knudsen som dukker opp i Helsingør 20 år senere er samme mann, men i følge Niels Mogensen skulle Morten Knudsen Knardorph være "kongelig herold".

 

Danske Kancelli

Rigsarkivet, Arkivskabte Hjælpemidler: Kancelliets brevbøger vedrørerende Danmarks indre forhold i uddrag. Udgivet af Rigsarkivet 1885-2005. (1551 - 1660):

 

8/1-1607, s. 506

Miss. til Hans Pedersen, Raadmand i Helsingør, Mikkel Greve og Morten Knudsen, Byfoged og Byskriver sammesteds (om en arvestrid der de skal dømme)

 

10/2-1607 (Kbh.), s. 520

Miss. til Mikkel Seidel, Hans Pedersen og Morten Knudsen i Helsingør (samme sak som over)

 

5/5-1607, s. 570

Miss. til Joachim Bülow. Kongen har bragt i Erfaring, at den kronens Gaard i Helsingør, hvori nu Byskriver Morten Knudsen bor, skal være meget forfalden, saa det kan befrygtes, at den vil falde helt ned, hvis der ikke i Tide hjælpes paa den. Joachim Bülow skal med det allerførste lade undersøge, hvad det mangler baade paa Fodstykker, Stolper, Tag og andet, lade gøre Overslag over, hvad det vil koste at lade Gaarden restavrere og forbedre, og erklære sig udførlig til Kongen derom, saa Kongen derefter kan bestemme, hvorledes der skal forholdes med Gaardens Restavrasjon.

Sj. T. 20, 164b.

 

29/8-1609 (Kbh.), s. 139

Miss. til Tolderne i Helsingør. Kongen har befalet Jokym Bülow, Embedsmand paa Kronborg, at han ved første Lejlighed skal lade den Kronens Gaard i Helsingør, hvori nu Stadsskriver Morten Knudsen bor, renovere og istandsette. De skulde af Toldboden betale de Tømmermænd og Murmestre, som Jokym Bülow antager til dette Arbejde, efter den af ham med dem sluttede Fortigning, eftersom Arbejdet skrider fram, ligessa købe og betale det til Istandsættelsen af Gaarden nødvendige Tømmer. Endvidere skulde de af Toldboden betale en Skude Tømmer, som ligger ved Kronborg Slot, hvilket Tømmer skal bruges til Stakitværk der.

Sj. T. 20, 281b.

 

8/1-1612 (Kbh), s. 460

Ligelydende Bestalling for Morten Knudsen, byskriver i Helsingør

Sj. R. 15, 413b

(Aab. Brev om at Kongen for nogen Tid siden har andraget Morten Knudsen, som Herold, at han skulde lade sig bruge hvor Kongen befaler og ellers i alle maader vær Kongen og hans Riger huld og tro og ramme deres Gavn. Han skal i aarlig Løn, regnet fra 14. Marts 1610, have 100 Rigddlr., at betale ham af Rentemestrene.)

 

9/7-1613 (Kbh.), s. 620

Miss. til Tolderne i Helsingør om paa Kongens Vegne at betale Morten Knudtsen, Herold og Raadmand i Helsingør, 52 1/2 Rigsdlr. 1 Ort 5 1/2 Sk., som den brandenborgske Tøjmester har fortært for hos ham.

Sj. T. 21, 28

 

13/11-1614 (Frederiksborg), s. 745

Forleningsbrev for Morten Knudsen, Kongens Herold og Raadmand i Helsingør, paa de to Vikarier i Lund Domkirke, kaldede Altare Nikolai og Altare Hyppoliti, som Trud Orgemester og Mouel Møller haver været forlenet med, med Indkomsten af dem, siden de nævnte to have sluppet dem.

Sk.R. 3, 501b.

 

24/12-1614, s. 758

Miss. til Morten Jensen og Hans Mechelborg, Toldere i Helsingør. Naar Morten Knudsen, Kongens Herold, leverer dem et Register over Hertug Julius Hendrich af Sachsen, Engern og Westphalens Fortæring, hvilket Register hertugen selv egenhændig har underskrevet, og en seddel paa 4 1/2. Rigsdaler, 26 Skill. som er udgivet til Frokost ("Frostycke"), siden Regnskabet er sluttet, skulde de betale ham de af ham herefter udlagte Penge og føre den til Udgift i deres Regnskab.

Sj. T. 21, 93.

 

1/6-1615 (Frederiksborg), s. 806

Miss. til Morten Jensen og Hans Mechelborre om at betale Morten Knudsen, hvad Hertugen af Holstens Gesandt, sist forleden har fortæret hos ham.

S,. T. 21, 121.

 

25/12-1617, s. 302

Miss. til Tolderne i Helsingør om indtil videre af Toldboden hver Maaned at betale Morten Knudsen, Kongens Herold og Raadmand i Helsingør, 36 Rdlr. hver Maaned beregnet til 30 Dage og at regne fra 24 Dec. sidst forleden.

Sj. T. 21, 273b

 

10/3-1619, (Frederiksborg), s. 548

Miss. til Borgmestre og Raad i Helsingør. Da Morten Knudsen, Raadmand i Helsingør, har berettet, at han til forskellige Tider har ladet bygge for 72 Rdlr. paa den Gaard hvori han bor, og har anmodet om at faa dette godtgjort, skulde de med det første beskikke nogle uvildige Dannemænd til at besiktige den Bygning, som han saaledes har bekostet og undersøge, om han har anvendt saa meget derpaa, som han beretter, hvorefter de skulde erklære sig i Kancelliet om sagen.

Sj. T. 21, 378b.

 

23/9-1620 (Frederiksborg), s. 913

Aab. Brev om, at Anne von der Nahe, Morten Knudsens Enke, Borgerske i Helsingør, indtil videre maa oppebære Afgiften af Viig Sognetiende i Draxholm Len, som Bønderne i Sognet have i Fæste.

Sj. R. 17, 79

 

22/4-1622 (Frederiksborg), s. 309

Miss. til Christoffer Basse. Det er berettet Kongen, at Anne, Morten Knudsens Enke i Helsingør, resterer med nogen Husleje af den Kronens Gaard, hvori hun og hendes afdøde Husbond har boet, og at der af hendes Bo derfor er udvurderet noget Sølv og anden ringe Boskap, som hun dog anmoder om at maatte beholde saa lenge hun lever. Saafremt hun kan stille sikkerhed for, at hun ikke vil forkomme det udvurderede Gods, maa hun beholde og bruge dette Gods, saalenge hun lever.

Sj. T. 22, 53.

 

 

1.2.4. Anthonius Knudsen ( - før 9/11-1613) gift Ingrid Mogensdatter

 

Sønn av Anne Hansdatter (Wincke) og Knud Pedersen Skriver

 

Barn:

1.2.4.1. Karen Anthoniusdatter (- ett. 1622)

1.2.4.2. Bodil Anthoniusdatter (- ett. 1632)

1.2.4.3. Mogens Anthoniusen Eide ( ca. 1590 - 1648), Eide, Luster, Sogn og Fjordane

 

Anthonius Knudsen (Wincke) nevnes i Hedmarksregisteret første gang i 1588 og kalles "skriver" fram til 1597. Senest 1600 er han fogd i Hedmark og 1602, når han får livsbrev på Farmen i Vang av Christian IV, kalles han tidligere fogd. I 1607 kalles han rådmann i Oslo, i 1611 borgermester, før 9/11-1613 er han død.

 

Wikipedia: Hedmarken tingrett

Hedmarken var ett sorenskriverembete fra det ble opprettet ved kongebrev fra kong Christian IV 31. juli 1591 og frem til 8. januar 1777, da embetet ble delt i Nord-Hedmark og Sør-Hedmark sorenskriverembeter (også omtalt som Nordre og Søndre Hedemarken sorenskriverier). Før dette hadde det vært en tingskriver på Hamar, Antonius Knudsen Wincke, siden senest 1588.

Sorenskrivere

Antonius Knudsen Wincke (1588-1602)

Hedmarken tingretts historie på domstol.no

 

Sorenskrivere i Norge, Hedemarkens amt, Hedemarken:

1. Antonius Knudsen (Wincke) en dansk mann, nevnes som tingskriver allerede 1588 og som skriver 1597 og 1602. Senere først stiftsskriver, senere borgermester i Oslo. Død 1614 (se S.T.V, 258)

 

Hedmarksregisteret

Nr. Stedsnavn Herred Sakstype År Part 1 Part 2

775 - 1588 - Anthonius Knudssøn, Hedemarks fogderi, kvittering til Offue Juull til Kieldgaard

781 - 1588 - Anthonius Knudss. (skriver), Nordvie, Stange, gjeldsbrev til Torbiørn Torbiørnssønn til Vie

825 - 1593 - Anthonius Knudss. , Farmen Vang, brev om betaling av gjeld, motpart Inger (hustru) (Inger Jørgensdatter Valravn, senere g. Hans Arildsen Wincke?)

885 - 1597 - Antonius Knudtzenn (skriver), Hedmark og Østerd., vedr. fogderegnskapet

923 - 1600 - Anthonnis Knudssøn (fogd), skyldsetningsforr., Vendkvern, Vang

923 - 1600 - Anthonnis Knudssøn (fogd), skyldsetningsf., Huse, Vang

916 - 1600 - Antonnis Knudssøn (for kongen), Stange, Hedmark, ulovlig forhøyelse av landskyld

930 - 1601 - Antonius Knudsen (fogd), ang. pantebrev, Vik, Stange

939 - 1602 - Andthønnis Knudtzønn, Hamar (dat.), videsse

940 - 1602 - Anthønnis Knudsønn, Guddager, Stange, brev fra retten

948 - 1602 - Antonins Knudsen (tidl. fogd), livsbrev på Farmen i Vang fra Christian IV

996 - 1609 - Antonius Knudsen pantsetter Balleshol Vestre, Nes

1031 - 1611 - Antonius Knud. ang. Balleshol

1076 - 1616 - Peder og Antonius Knuds. arvinger, Nordvie, Stange, om utlagte penger, mot Hans Wincke

http://www.genealogi.no/publikasjoner/spangen-hedmarksregisteret.pdf

 

Vik med Brenne - .... 4/6 1601 pantebrev fra Rasmus Tollefsen til fogden Antonius Knudsen for Viks kvernhus (innløst 11/2 1641).

1620/30 Wigefoss annammet av Ingri Antonius i 3. årstage (1 dlr.) (sakefallslistene).

1631/32 Wiigs foss: En pant er etter statholderens befaling bygslet til Bodil (datteren), sal. Laurits Kristensen for 8 dlr.....

Skaven - ... 1612-27 er Peder oppsitter, 1627-61 Engebret. Ingrid Antonis's råder bygselen i 1616, den tilhører Oslo hospital 1647-61.

http://www.hedmarkslekt.no/Stangeboka/del9.htm

 

Ekeberg. Skyld 55.90, ét brug. ....I 1607 fik Antonius Knudsen, raadmand i Oslo, brev paa gaarden og i 1614 Peder Rafn, rigens skriver. ....

https://no.wikisource.org/wiki/Side:Norges_land_og_folk_-_Akershus_amt.djvu/283

 

Krokhol ...I 1607 fikk rådmann i Oslo Antonius Knudsen bevilling på denne gård . Gården hadde da vært ubebodd i mange år. .....

http://www.skislekt.no/Bygdebok.pdf

 

Anthonius Knutssøn, borger i Oslo, hadde i noen tid tjent som fogd og skriver på Hedemarken og hadde bekommet kronens gård sammesteds, Farmen, med noen ødeplasser, fikk 2.11 1602 kongebrev på gården for sin og sin hustrus livstid mot sedvanlig leding og landskyld (nrr). Borgemester i Oslo, ble lignet til rosstjenesten 4.7 1611*. Drev 1613 en ødegård (Stensrud) i Aker*. Drev 1613 en årgangssag (Nedre Foss) i Aker*. Brukte 1613 ødegården Ekeberg i Aker*. Jf Ingri Anthonis 1625.

Vigerust: Oslos borgere 1590-1624 i utvalg: alfabetisk ordnede biografier

 

Borgerschabit wdi Osloe, som er Taxerit for Hester aff deris Jordegoedtz och pantegoedtz [etc]:

....Anthonius Knudtzenn Burgemester.....

Borgere:

....Bertell Hellesßenn....(svigersønnen)

Vigerust: Rosstjenestetakst av borgerskapet i Oslo, 4. juli 1611

 

Effterschreffne Ødegaarder bruger Borgerre vdj Oßloe och giffuer fulld schatt. [à ½ daller]

Antonius Knudtzenn aff Stennsrud

Saugschatt

Aargangs sauger Borgerne bruger, giffuer fuld schatt

Anthonnis Knudtzen aff Nedre Foes saug 3 daller, der paa haffuer schorett Anthonnis Knudsßen deller 50 thylter, der aff thillkommer Konng Maytz 5 thylter.

Øddegaarder

Eggeberrig bruger Antonius Knudzenn 1½ daler

Vigerust: Landsskatten av Akers fogderi til Sankt Michelsdag (29.9) 1613 - Osloborgere som driver gårder i Aker

 

Narmo er en matrikkelgard (gnr. 33) i tidligere Vang kommune, nå Hamar kommune.

.... Ingri Mogensdatter Gyldenaar rådde for bygselen i 1616. Hun var enke etter rådmann og senere borgermester i Oslo, Antonius Knudsen, som tidligere hadde vært foged og sorenskriver på Hedemarken. Der fikk han overta Kronens gard Farmen med noen ødeplasser fordi han med stor flid hadde rehabilitert disse ødeplassene. Han fikk bevis på eierretten i et brev datert 2. november 1602. I 1618 eide han dessuten 3 skinn i krongodset Udgaard øde, som da ble brukt under Narmo. ...

https://lokalhistoriewiki.no/wiki/Narmo_(Vang_gnr._33)

 

Antonius Knudsen var tingskriver på Hedemarken 1588-1602, fogd på Hedemarken og i Østerdalen sent i 1601. Ganske nøyaktig ett år senere fungerer han som fogd for Nonnekloster i Oslo. 30 August 1602 kalles Antonius "fordums fogd" ober Hedmarken og Østerdalen. Fra 1593-1602 bodde familien på gården Farmen i Vang, Hedmark. Da Antonius og kona i 1602 fikk livstidsbrev på Farmen var han nyetablert borger i Oslo. I 1607 nevnes han som rådmann her, i 1609 som stiftsskriver i Oslo stift. Fra 1611 finner vi ham som borgermester. Han døde trolig før 9 nov. 1613, siden han da kalles salig. Opplysningen gjentas 10. jan. 1614. Ingri Mogensdatter nevnes som hans enke da hun 21. april 1615 får bestalling på to sager med saggård og mølle på Foss i Aker.

NST, bind XL, hefte 2, 2005, Per Reidar Christiansen, s. 94

 

".... I 1614, fikk Boye Frederiksen kgl. forleningsbrev på Kronens sagbruk på Foss ved Akerselven, men i 1615 blev dette igjen fratatt ham og gitt til borgermester Antonius Knutsen (Winckes) enke, Inger Mogensdatter (Gyldenaar), mot 100 rdr. i årlig avgift. Imidlertid var bruket blitt så forfallent at Inger ikke kunde klare konkurransen «med de smaa skvættemøller rundt omkring» i vassdraget, hvorfor Foss sag i 1617 gikk tilbake til Boye....."

Finne-Grønn, En østlandsk slekt Riis

 

I flg. Kristianias Historie hadde Antonius og hans kone Ingrid Mogensdatter Gyldenaar flere barn, i hvert fall to døtre, Karen og Bodil. De ble gift med h.h.v. Bertil Hellesen og Lauritz Christensen. De var begge rådmenn i Oslo. Bertil Hellesen var byens største reder. Antonius selv var den nest største. Hverken i Kristianias Historie eller i Oslo Bys Historie nevnes sønnen Mogens Antoniussøn.

I tillegg til rederivirksomheten drev Antonius sagbruk og kjøp, salg og eksport av trevirke. Det var datidens store næring. Han drev også import av tøyer og våpen. I tiden etter 1580 drev han utlånsvirksomhet.

Antonius Knutsen var gjennom statholderen kongens representant i byen med ansvar for utskriving av soldater etter ordre fra stattholderen. Han hadde også ansvar for avlønning av soldater og for transport av disse. Bl.a. var det hans ansvar da han sendte sin personlige tjener til Uddevalla med 360 daler for utbetaling til norske soldater der.

Antonius fikk etter kongebrev overta Ekeberg fra byen i 1607. Samme år overtok han Bro Sag i Skedsmo.

 

1616 - Herredagsprotokollene 2. rekke bd IV, s. 32ff: 30.7.1616 på Akershus, lagmann Bertel Mule i Opplandene var stevnet for dom han avsa på Hamars lagting 15.5.1615 i Morten Hågenssøn på Hedemarks sak med tingskriver Jakob Lauritssøn og seks lagrettemenn for dom de hadde avsagt på Hoffsvangs tingstue 15.4.1615 i Mortens tvist med Peder Knudssøn på Toten. Saken gjaldt en tvist om barnepenger som Peder skulle være skyldig Morten. Morten var i stedet henvist til Ingri Annthonnis Knudssøns [Peder Knudssøns brors] etterleverske og hennes svoger, Laurits Kristenssøn. Saken vist tilbake til Lagmannsretten.

 

Herredagsprotokollene 2. rekke bd IV, s. 120: Dom 31.7.1616 mellom - på den ene siden - Peder Knudssøn på Hallingstad på Toten på vegne av seg selv, broren Antonius Knudssøns enke og barn, og Jens Jenssøn Karre på vegne av avdøde borgermester i Oslo, Erik Olsen - og på den andre siden - Hans Wincke på Nordvie i Stange. "Osz elskl. Peder Knudtzsønn paa Hallinngstad, wor førrige fougidt offuer Hadelanndzs fougderi" ... Peder Knudssøn m.fl. hadde inngått avtale med Hans Wincke om å stille garanti for Stattholdeens inntekter fra Buskeruds fogderi, som Wincke etter deres løfte ble betrodd. De hadde vært hans forløftingsmenn. Nå var det kassamangel, og de hadde selv betalt Stattholderen 450 dlr en mark 4 sk og fremla stattholder Jørgen Friis' bevis datert 26.9.1609. Etter vitnemål fra høye og lave ble det bekreftet at Hans Wincke ikke ville blitt betrodd fogderiet om ikke de tre hadde gått god for ham, ble han dømt til å betale de utestående midlene.

 

Antonius Knudsen (Wincke) og Peder Knudsen (Wincke) var morbrødre til kantoren Hans Andersen Wincke g. Barbara Clausdatter Berg og fettere av den ovenfor nevnte Hans (Arildsen) Wincke

 

 

 

[Anita Holck]

1.2.5. Fredrik Knudsen (1559 København - 9/9 -1594 Svallerup)

 

Sønn av Anne Hansdatter (Wincke) og Knud Pedersen Skriver

 

Ektefelle og barn kjennes ikke

 

Immatrikulert København 1579, Fredericus Canuti Hafniensis, Komm. 1579

= Frederik Knudsen, Præst i Svallerup, død 1594 (K.M. - W - P.T.4.R.5/142 - N.P.T. 2/29)

 

Wibergs prestehistorie: Svallerup, Ars Herred, Holbæk Amt, Sjællands Stift.

3. (1584). Frederik Knudsen; St. i Kbh. (79); [+ 9/9 1594].

F-P s. 91 (»Fredericus Canuti Hafniensis«); KS 2:4 (1867-68), s. 403.

 

.......................................................

 

 

1.2.6. Else Knudsdatter ( - død etter 1620) gift Anders Hansen Skriver

 

Jfr. at Anders Hansen Skriver på Bremerholms hustru og søster til Hans Andersen Wincke i Stavanger heter ELSE KNUDSDATTER (ikke Boel)!

 

Datter av Anne Hansdatter (Wincke) og Knud Pedersen Skriver

 

Barn:

1.2.6.1. Hans Andersen Wincke (1589 - 1625)

1.2.6.2. Anna Andersdatter ( - ett. 1639)

1.2.6.3. Boel Andersdatter ( - 1652)

1.2.6.4. Karen Andersdatter (- 1673)

1.2.6.5. Else Andersdatter ( - 1642)

1.2.6.6. Erik Andersen Wincke (f. 1606 - )

 

Kjøbenhavn i Aarene 1536-1660 - første del, kap. V, Borgmestrenes Levnedsløb

Knud Pedersen Skriver s. 187 "..... en Datter blev gift 1565, ved hvilken Lejlighed Universitet forærede ham en Ame Vin".

 

Det har vært antatt at dette var Else, siden hun er den eneste datteren som kjennes, men vielsesår 1565 er jo umulig i og med at vi kjenner hennes to sønners fødselsår, Hans i 1589 og Erik i 1606. Her må det altså være snakk om en annen Knud Pedersen, muligens den Mag. Knud Pedersen Boesen (Boetius), Knud Pedersen Lesemester som blir gravlagt Sorø 8/9-1569.

 

Lind, H.D: Kong Christian den Fjerde og hans Mænd paa Bremerholm. Kbhvn 1889:

Skrivere under Bremerholms øverste Styrelse.

"2. Materialskrivere.

533. (1594). (1612). Anders Hansen Vinke (sic!) kom 1576 til Emmike Kaas paa Gulland for en Slotsskriver, men havde en besværlig Rejse over til Øen....." ("Emmike Kaas skal ha Viisborg Slot og Gulland", 1576, 19f)

 

Københavns Diplomatarium VI, 94, s. 45

1579 - Samme aar wdi Pinntze drick 1579 bleff effterschreffne personner laugsbrødre paa Raadhusitt, aarsagen att den Rysche gesandt paa den tid var indlodserit i det dansche Companie.

....Anders Hannszen, schriffuer.....

 

1591, 7.4. (NRR III side 168) var Hans (Knutssøn) Winke i Stavanger død, og hans fire barn var foreldreløse. Biskop Jørgen Erikson ble bedt om å selge alt inkludert et sagbruk, og sende barna til København til Hans Winkes mor (Anne Hansdatter Wincke) og søster (Else Knudsdatter Wincke).

 

Dette må i så fall bety at Anne Hansdatter Wincke fortsatt er i live 1591.

 

1592 - (Albert Kristensen) solgte han til Kristoffer Valkendorf (Rigshofmester 1596) en Gaard mellem dennes egen og Anders Hansens Gaard mellem Stranden og Læderstræde.

Kjøbenhavns Diplomatarium IV, 794, s. 70, 14/7-1592

....en hans gaardtt liggendis vdj Kiøpnehaffn vidtt Stranden emellom forscrefne Christoffer Valckendorffs egen gaardtt paa thend vestre och Anders Hansens gaardtt paa thend østre side, som strecker sig meth thend søndre side vdtt till Stranden och meth thend nørre ende vdtt till Lerstreditt,....

 

Det smale stredet som gikk fra Læderstrede og ned til Stranden , parallelt med Høibro Stræde, kaltes Anders Hansens stræde (https://eremit.dk/ebog/kd/1/kd1_418.html) etter eieren av huset på hjørnet av passasjen og Gammel Strand (dengang kaldt Ved Stranden). Først en desemberdag i 1639 dukker navnet Nissegangen opp.

 

1594 - Anders Hansen omtales første Gang som "Skriver paa Holmen" i 1594, da han 17. Dec. udleverer 2 Skippund Kobber til Skanderborg Slot.

 

Lind, H.D: Kong Christian den Fjerde og hans Mænd paa Bremerholm. Kbhvn 1889:

Skrivere under Bremerholms øverste Styrelse.

Materialskrivere.

Materialskriver-Embedet er vistnok det ældste Skriverembede paa Holmen og omfattede da flere af Forvaltningens Grene, saasom Rets- og Kommandosager. Regnskaber kunne paavises i det mindste fra 1581, men længe før fandtes der en "Skriver paa Holmen".... I vort Tidsrum førte Materialskriveren "i Skriverstuen" kun Regnskab over Materialia af enhver Art, nemlig over 1. Hamp og Reberbanens Arbejde, 2. Redskab, Liner, Kabeltov, Sejl, som udleveredes til Skipperne; 3. Prisskibe, og Vrag, som bjærgedes i Sundet; 4. Udleveringerne til Tøjhuset; 5. alle Species, der afleveredes af hjemkomne Orlogsskibe; 6. Ankere, Metalgenstande, Jærnfang, Spiger; 7. Flag, Bolsaner, Sejl, Skanseklæder, Mersklæder; 8. Blokke, Pumpelæder, og 9. Skippernes Sølvfløjter. I øvrigt maatte Skriveren ikke udlevere andre Varer end dem, Admiralens Sedler lød paa; maatte ikke participere i Købmændenes Leveranser til Holmen, og ikke uden Admiralens Seddel bestille Arbejde hos Byens Haandværkere. - Materialskriveren havde 3 eller 4 Medhjælpere paa sin Skriverstue, deriblandt en Underskriver. 1635 forenedes med dette Embede Deleskriverbestillingen, hvorved Embedets allerede i Forvejen meget omfattende Forretninger betydeligt øgedes, sikkert ikke til Gavn for dets nøjagtige Førelse.

 

1598 var han maaske fjærnet fra Embedet. Jørgen Jørgensen Granhofer nævnes 1583, da han indkom i Danske Kompagni, var 1587-98 Renteskriver, og blev derpaa Marts 1598 Skriver paa Holmen i Stedet for Anders Hansen Vinke.)

 

Kancelliets brevbøger, Navneregister

1596, 1602 - Anders Hansen, Skriver paa Holmen, 464, 604

1609,1615 - Anders Hansen, Skriver paa Bremerholm, 388 (1611), 577 (1613), 832 (1615)

1616, 1620 - Anders Hansen, Skriver paa Bremerholm, 830 (1620)

1616-1620 - Else, Anders Hansen Skrivers, s. 830

 

Danske Kancelli

Rigsarkivet, Arkivskabte Hjælpemidler: Kancelliets brevbøger vedrørerende Danmarks indre forhold i uddrag. Udgivet af Rigsarkivet 1885-2005. (1551 - 1660)

 

1600, 11 Jan. - (s. 464) Forleningsbrev for Anders Hansen, Skriver paa Holmen for Københavns Slot, paa det efter afdøde Gregers Bang ledige Vikarie i Lunde Domkirke. Naar han ikke længre er i Kongens daglige Tjeneste, skal han residere ved Domkirken. Han skal holde Residensen i god stand.

 

1601, 23 Marts - (s. 604) Miss. til M. Hans Mikkelsen om at indtage en Søn af Anders Hansen, Skriver paa Bremerholm, i Sorø Skole. (= Hans Andersen Wincke)

 

1602 - Anders Hansen Kvitterede for 29 leverede Kirkeklokkers Modtagelse

 

1607 - Anders Hansen Modtog Flag

 

1607 - Kjøbenhavns Diplomatarium Bind: V Side: 16 Nummer: 23

22 Juni 1607. - Der skal gives bedre Fald for Vandløbet i Rendestenene ud imod Stranden.

Til borgemestere och raad wdj Kiøbenhaffn.

Christianus IV. Wor gunst tilforn. Wider, att efftersom her wdj wor kiøbsted Kiøbenhaffn findis stor wskickelighed formedelst den wreenlighedt sig der wdaff foraarsager, att rendestenene icke haffue deris fald och lob ned thill stranden och sønderlig wdj Østergade, Høybrostrede och andenstedz, saa att mand, naar nogen hastig regen indfalder, neppelig och med stor beschwering kand komme fra en gade thill en anden, tha paa dett saadan wleylighed maa och kand faarekommis, bede wij eder, wille och her med strengeligen och alffworligen befale, attj med aller første leilighed lader giøre den forordningh, saa att rendestenene bliffuer optaget fra Anders Hansens weigerhuesz langs wd med Stranden och siunckis op adt wdj Østergade och Kongens gade, saa wandit kand haffue sin fulde lob ned thill Stranden. Disligiste att rendestene siunckis fra Stranden och op wdj Høygbrostræde, saa wandit kand haffue sit Job ned aff Amager torff saa well som och wdj Store Fergestrede och Leyerstrede, efftersom det eder aff woris tillforordnede skall bliffue wduiist. Och paa huilcke steder dett befindis, att den ene haffuer forhøyet sin steenbroer och rendesteene høyger end den anden, da skulle de egien optagis och jeffnis. Haffuendis med aldtingist der wdjnden den thillbørlig indsehende, at med samme arbeid (som er meent byen till gaffn och beste) wden ald forsømmelse maa haffue frembgang. Ther etc. Thi lader etc. Haffniæ den 22 junii anno 1607.

 

1609 - Kjøbenhavns Diplomatarium Bind: II Side: 553-563 Nummer: 664

Okt. 1609. Synsforretning over Skur, Bislag, Kælderhalse og Rendestene.

Wdi Øster quarter ere Hendrich Berner och Hermand Burggraff forordnet hermed at haffue thilsiuffn.

De thre bischlauge, som staar for Anders Hansen Schriffuers, schipper Peder Kieldsens och Anne Knud Lindegaards woninger westen for sancti Nicolai kirckegaard, skulle fløttis inden for rendestenene eller affskaffis och schuerne til rendestenene at kordtis.

Vdi Strand quarter.

Vdi Læderstræde.....

Isaac Choritz Kandestøbers, Johan Bødickers, Mette Jørgen Bubbertis, Johan Thoeborgs och Hans Pipers baghytter skulle kordtis och were ij alne fraa foedstøchit och thil rendestenene. Jesper Rodtkops trappe ilige maade medt kortis. Anders Hansen schriffuer aff 2 smaa bagboeder 8 Sk. .....

Ved Stranden..... Anders Hansen Schriffuer aff en drickeboe och en anden boe derhoes 5 Mk. ....

(Vdi Løffuestræde....Anders Hansen en boe 8 Sk.)

Paa Amager thorg.

....Mette Jørgen Bubberts aff en drickeboe ij Mk. ....(= Mette Jonsdtr. ett. 1609 g. Willum Dop)

 

1610 - Anders Hansen udleverede "Scharpentin"

 

1611, 21 Juni - (s. 388) Miss. til nedennævnte Byfogder om hos Smedene i deres By at lave Øksen efter det Mønster og af det Staal og Jærn, som hermed sendes dem, saa Økserne ingenog uden al Forsømmelse kunde blive forfærdigede og sendte til København til Anders Hansen, Skriver paa Bremerholm - (deretter oversikt over hvilke byfogder, hvor de bor og hvor mye de skal sende)

 

1612 - Kvitteringer fra Anders Hansen forefindes indtil 22. Okt. 1612

 

1613, 2. April - (s. 577) Forleningsbrev for Anders Hansen, Skriver paa Holmen, paa et Kannikedømme og Vikarie i Lund efter M. Avo.

 

1615, 16 Dec. - (s. 832) Aab. Brev om, at Anders Hansen, der i langsommelig Tid har tjent Kongen som Skriver paa Bremerholm, men nu paa grund af Alderdom og Skrøbelighed ikke længre kan forestaa Skriverbestillingen, for Livstid maa beholde den Løn og Maanedsbesoldning han hidtil har haft, og de Beneficia, som Kongen har forlenet ham med, ligesom han ogsaa maa være fri for Skat og al Kongelig og Bys tynge i København

 

1618, 7/7 København - (s. 427) Miss. til M. Hans Staffensen, Forstander paa Sorø, om at indtage Anders Hansens Søn Erik Andersen i Sorø Skole (= Erik Andersen Wincke)

 

1618 - St. Nikolaj kirke, København. Begravelser.

22) 1618 ejet af renteskriver Anders Hansen eller dennes arvinger. O. 1657 erhvervet af Cathrine Hans Nielsens i stedet for ndr. gang 28) og sdr. kapel 2) samt 100 sldr.

Flg. begravelser kendes: Anders Hansen 22. nov. 1618 - sammes slægtning 2. juni 1633 - ......

 

1620 - Kjøbenhavns Diplomatarium, Bind: II, Side: 619-625, Nummer: 714

18 Marts 1620. Forordning om Gadernes Renlighed.

Vdi Strand qvarter.

Leerstrede ...................................... otte schillingh.

Wed Stranden.................................. en marck.

Høybroestrede.................................. en marck.

Ammagger torff ................................ en marck.

Kiødmanger gade fra Ammagger torff indtill Schiedenstrede tolff schillingh.

Anders Hansens strede .......................... fire schillingh.

Helliggeystess strede paa alle sider ............... fire schillingh.

Klare boder.................................... fire schillingh.

Liden Fergestrede ............................ otte schillingh.

Sigwart Beckis boeder langs jndtill Stranden ....... firre schillingh.

 

1620, 30 Marts - (s. 830) Miss. til Rentemestrene. Da Kongen har eftergivet Else, Anders Hansens Enke de 1300 Rdlr. 1 Ort. 1 Pend. som Anders Hansen er blevet skyldig paa sit Regnskab af Bremerholm 1. Mai 1615, og de 3232 1/2 Rdr. 2 Mk. 3 Sk., som han var bleven skyldig paa de gamle Klokker, han havde modtaget, skulde de kvittere hende derfor.

 

1620 - Kjøbenhavns Diplomatarium Bind: I Side: 596-630 Nummer: 425

1 Maj 1620. Kæmnerens Instrux og Stadens Jordebog.

Strand qvorteer.

Lederstræde. ....Anders Hansen af 2 boder vj Sk..... (eies av Anders Hansen Skriver i 1609)

Ved Stranden.....Anders Hansen schrifuer af 2 smaa boder ij Mk......

Klæboe qvarteer.

Kiødmangergade.... Anders Hansen af en lang boedt viij Sk....

Sønden oc østen for adelveyen.

Nicolaus Suabe møntmesters haufve, som Anders Hansen oc Jørgen Seyllegger tilforne eyede, v Mk.

Wdi det broelagde stræde fra adelweyen paa østre oc søndre side vd til marchen.

Else Anders Hansens haufve vd till begge gader j Mk....

...Willom Doppis (svigersønnen) tuende haufuer emod marchen, som Jørgen Robbert (Bubbert) tilforn aatte, iij Mk.

 

1620 - .... Fra Læderstræde til Stranden gik Nissestræde, nu Nr. 34 ved Gammelstrand. Den var lukket paa begge Ender med en Port, der blev nedhugget 1639 efter Statholderens Befaling. Det er maaske dette Stræde, der 1620 kaldes Sivert Beks Boder, ti kgl. Rentemester Sivert Bek ejede en stor Gaard ud til Højbrostræde og med Baggrund ud til Læderstræde (ikke Hjørnestedet). I Nærheden deraf var Anders Hansens Stræde, der ogsaa kunde være det samme som Nissestræde eller Nissegangen 1).

1) K. D. II 620, III 53, V 787.

 

Kjøbenhavns Diplomatarium, Bind: I, Side: 591, Nummer: 418

1613-23. Fortegnelse over Gader og Stræder.

..... Anders Hansens stræde. Høybroe stræde. ......

 

1633 - Muligens Else som gravlegges 2/6-1633 St. Nikolaj kirke. Jfr. "Sammes (Anders Hansens) slægtning 2. juni 1633"

 

1633 - Kjøbenhavns Diplomatarium, Bind: VI, Side: 208-230, Nummer: 217

19 Dec. 1633. Taxering af Boder og Skur samt udenbys Jordskyld.

Vdi det brolagde stræde for adelveyen, paa øster oc synder side, vd til marchen.

..... Sk. Noch Dirich Eigenhof posementmager af en anden hauge, som tilforn eyede Else, s. Anders Hansens, viij Sk....

.... Bodel, Willum Doppis, af tuende hauger emod marchen, som Jørgen Bubbert tilforne eyede, iij Mk.

 

 

[Anita Holck]

David - jeg har ikke funnet at Hans Arildsen Wincke har noen datter Anna g. Grüner. Det eneste barnet jeg kjenner er Jens Hansen (Wincke) på Ringnes i Stange, Hedmark. Derimot blir Else Andersdatters (1.2.6.5.) datter Kirsten Lauritsdatter Hammer gift1. gang med myntmester i Oslo Petter Grüner, men det ser ikke ut til at de har barn sammen.

 

Lars - det er riktig ætt, men den grenen har jeg ikke gått videre på. Kanskje dette kunne bli en slags "samleside" for spørsmål og debatt om Wincke- etterkommere?

[Lars E. Øyane]

Innlegg #12:

 

So har eg fått sjekka ut litt meir om mi tilknytting til denne ætti.  Sjølv om det ovanfor vert reist tvil om identiteten til Mo(ge)ns Antoniusson på Eide i Luster (1590-1648), meiner eg han MÅ vera ein son av borgarmeistar Antonius Knutson (Wincke) i Oslo (1550-1613) og kona Ingrid Monsdotter (Gyldenaar) frå Jämtland (1562-1725?).

 

Sidan desse òg er mine forfedrer, sette eg for mange år sidan opp ei anetavle, men eg er svært i tvil på kor riktig denne tavla er.

 

Antonius er jo son av Knut Pedersen Skriver og Anna Hansdotter Wincke, medan Ingrid skal vera dotter av Mons Eivindson og kona Magnhild Dyresdotter, men kor pålitelege er desse opplysningane?

 

Her må nok meir «finlesing» til...

[David Widerberg Howden]

9 timer siden, Anita Holck skrev:

David - jeg har ikke funnet at Hans Arildsen Wincke har noen datter Anna g. Grüner. Det eneste barnet jeg kjenner er Jens Hansen (Wincke) på Ringnes i Stange, Hedmark. Derimot blir Else Andersdatters (1.2.6.5.) datter Kirsten Lauritsdatter Hammer gift1. gang med myntmester i Oslo Petter Grüner, men det ser ikke ut til at de har barn sammen.

 

Lars - det er riktig ætt, men den grenen har jeg ikke gått videre på. Kanskje dette kunne bli en slags "samleside" for spørsmål og debatt om Wincke- etterkommere?

Har ikke sett så mye på akkurat den delen av slektstreet, så mulig det ble noe feil. Men min tilknytning til Wincke er da Boel Andersdatter Wincke, gift med Willum Dop.

 

Slik blir det nok da:

1. Hans Wincke g. Boel 
2. Anne Hansdatter Wincke g. Knud Pedersen Skriver.
3. Boel (=Else) Knutsdatter g. Anders Hansen (Platen?), skriver på Bremerholm.
4. Boel Andersdatter g. Willum Dop.

 

Endret November 11, 2020 av David Widerberg Howden

[Ørnulf Ødegaard]

Takk for mye nyttig informasjon og ikke minst for kildehenvisninger! Et imponerende arbeid.

Jeg ser at datter til Anders Hansen, skriver på Bremerholm står oppført som «Karen Anders daatter Plate, som var i sær Naade hos C4». Mor:Boel Knudsdatter

Oppgitt kilde: Justisråd Christopher Hammers arkiv i Gunnerus-biblioteket

 

Hvor kommer "Plate" tilføyelsen fra? Kan det være en mulige tilknytning til von Platen slekter på Rügen ved at Anders Hansen var sønn av Hans von Platen på Rügen,eller er den annen "Plate" forbindelse?

[Anita Holck]

Lars - Per Reidar Christiansen har i sin artikkel "Frang, Vik og Store Re i Stange - brikker i ett og samme genealogiske puslespill" i NST XL, hefte 2, 2005 dokumentert at Mogens Anthoniussen er sønn av Anthonius Knudsen, de besegler begge med Winckeseglet  og han nevner den helt avgjørende dokumentasjonen, en sak datert Oslo rådstue 19/7-1615 (NRA, Danske Kanselli Skapsaker, skap 16, pk. 57), vitneprov fra "Mogens Antonnissen, s. Antoniis Knudtssenn, fordum Borgemester her Sammestedtzs, hans sønn." Det står masse om denne slektskretsen i artikkelen!

[Lars E. Øyane]

Innlegg #16:

 

Hjarteleg takk til Anita for siste kommentar!

 

Som livsvarig medlem i Norsk slektshistorisk forening sidan 1970-talet har eg gjennom åri samla ei nesten komplett serie av Norsk Slektshistorisk Tidsskrift, men då eg for eit par veker sidan vitja Noreg, deponerte eg dei fleste hefti hjå Luster kommune.  Difor har eg i dag ikkje tilgong til den nemnde artikkelen.  Kan nokon, please, hjelpa meg med ein kopi av denne?

 

Eg takkar so mykje på førehand!

[Anita Holck]

Ørnulf - navnet "Plade" kommer inn langt senere:

1. Else Knudsdatter (Wincke) (1.2.6) g. Anders Hansen Skriver

2. Else Andersdatter (Wincke) (1.2.6.5) g. Lauritz Hammer

3. Kirsten Lauritzdatter Hammer g 1. Petter Grüner, g. 2. Jens Povelsen (Plate) - og det er barna av dette siste ekteskapet som kaller seg Plade:

4.a. Else Jensdatter Plade (1656-1722) i skiftet etter henne 1622 og

4b. Gregers Jensen Plade (1659-1720) i manntallet for byskatten i Christiania 1713, 1716, 1721 og 1722 (og sønnen Jens Gregersen Plade i 1722 og 1730)

[Knut Henning]

Et imponerende arbeid som har vært til stor hjelp.

 

Takk skal du ha !!!!

 

Mvh

Henning