Harald Olsen Klomseth – Karakter- og fangebok 1852-1853 Botsfengslet

[Espen Tjernshaugen]

Hei. Tror jeg har kontroll på det meste her, men man blir som kjent fort blind for egne feil så eventuelle korrigeringer tas gjerne i mot.

 

[197 v. side]

486.   Harald Olsen Klomseth

              Acternes Udvisende

Pastor M. B. Landstad til Sillegjord har i Attest af 6te Juli 1848

meddelt om Anglde., at han er Gaardbruger sammesteds og

født 8de Mai 1813, døbt 3die S. P. J. A., samt confirmeret 25de

October 1829 med "temmelig god" Christendomskundskab. Den 13de

April 1837 blev han ægteviet med Christence Aslaksdatter Melaas

med hvem han har 2de Børn. Han var sidste Gang Gjest ved Her-

rens Bord i sin Hjembygd den 10de Juni 1847; forresten har han ikke

været nogen flittig Mand i Guds Huus. Hans Forhold som Egte-

fælle og Fader skal have været godt og kjærligt, og i Alminelighed

har han været roest for Velvillighed; Men allerede fra en tid-

lig Alder har han været hengiven til den sørgelige Last Drukken-

skab, saa han endog altfor ofte i det daglige Liv har givet ef-

ter for denne Tilbøielighed. J beskjænket Tilstand skal han have

været tilbøielig til voldsom og ubesindig Adfærd. Forøvrigt

havde der, saavidt Pastoren bekjendt, ikke tilforn været noget

at udsætte paa hans Forhold.

Under et Bryllup paa Gaarden Rui i Sillegjord 4de Mai 1848, som Eieren

Hans Sondresen holdt for sin Broder, Halvor, var Anglde med Flere

tilstede som Gjæst og begyndte Anglde allerede medens Brudeparret var

i Kirke tilligemed Spillemanden Ole Evensen Stulen at drikke Bræn-

deviin saa at disse begge bleve meget berusede, hvorved den Sidste

af Værten paadrog sig en Jrettesættelse fordie han ikke vilde more

Selskabet med sit Spil. Herover blev Spillemanden, der skulde være en

raa til Slagsmaal og Drik tilbøielig Person, meget støiende og fremkaldte

en mindre god Stemning i Selskabet. Anglde, der ikke tidligere

havde staaet i noget uvenligt Forhold til Hans Sondresen, men

tvertimod med ham levet paa en venskabelig Fod, syntes da

at have taget Spillemandens Partie, der truede med at kaste

alle Tilstedeværende paa Døren. Ud paa Natten viste Anglde

sig meget fiendsk mod Even Sondresen Ødegaarden, som fra Stabur-

loftet, hvor Værten Hans Rui opholdt, var gaaen ned i Stuen efter et

Brændeviinsglas, derved at han kastede en Kubbestol efter ham led-

saget med Trusler, dog uden at træffe ham men derimod et Skab,

som gik i stykker, hvorefter Angjlde. "stormede" ud paa Gaardspladsen.

Nu var det, at Værten fra en Glugge i Stabursvalen formane-

de Anglde til at holde Fred, men derhos opfordrede ham til at komme

og faa sig en Dram. Hvortil gav Anglde et fornærmende

Svar, og styrtede efter nogen Tids Forløb opad Trappen til Sta-

bursgangen, hvor Værten Hans Rui mødte ham paa Trappen

og saavel vid Yttringer som i Gjerningen ved at byde Anglde en

Dram lagde sit forsonlige Sindelag for Dagen. Hermed udrettede han dog

Jntet hos Anglde, der ifølge Vidneprovene var i et "frygteligt Oprør",

hvorunder Anglde yttrede, at En skulde ligge paa Pladsen og

idet samme bibragte han Hans Rui et knivstik i venstre Side

af Brystet som Hans i begyndelsen ei ansaa for synderligt farligt,

men hvoraf han dog kort efter segnede om og døde efter omtrent

2 Timers Forløb. Anglde har vedkjendt sig den paa Gjærningsstedet

fundne kniv som sin, men angivet, at han paa Grund af Druk-

kenskab aldeles ikke kunde erindre videre af Dagens Begivenheder,

end at han drak Brændeviin medens Brudeparret var i Kirken

og at der blev skudt, da man kom derfra. Angldes Adfærd

efter Drabet, idet han inde i Stuen slog Hallingkast og gik saa til

Ole Evensen Stulen og trak ham hen til Døren, syntes at vise, at han

følte en vis Tilfredsstillelse ved hvad han havde forøvet, og derfor frygtet

[197 h. side]

Hans Ruis eller Brød[r]es Hævn og foranlediget endog

den formodning, at han med Overlæg havde villet for-

nærme paa Legeme eller Helbred, men factiske Om-

stændigheder vare for svage til derom at  Begrunde en til-

forladelig Slutning. Ved Underretsdom af 21de Novbr. 1848

blev Crl. Capt. 14 § 8 anvendt og Straffetiden bestemt til 4 ½ Aar

med hvilken Dom Anglde erklærede sig utilfreds; ved Chri-

stiansands Stiftsoverretsdom blev Cr., Capt. 14 § 7, 2det Alternativ

anvendt og Straffetiden bestemt til 7 ½ - Syv og et halvt –

Aars Strafarbeide, hvilken sidste Dom stadfæstedes i Høie-

steret den 10de Marts 1849.

Ved Kgl. Resolution af 7de Mai 1849 blev Straffen befa-

let fuldbyrdet uden Formildelse, hvorefter han indkom i

Akershuus Fæstnings Slaverie den 8de Juni 1849. Hans Opførsel der

har været meget god. Han indkom i Bodsf. den 1ste April 1853.

Pator Steensrud har anført om ham: "Da han indkom var

han i den Grad uvidende som Christen, at han ikke engang

kjendte Christendommens Hovedsandheder, - og det er endnu (28/12 52)

maadeligt nok i denne Henseende. Heller ikke er han bragt

til levende eller virkelig Syndserkjendelse".

                                 1854

J Midten af August Maaned indgav han Ansøgning om Benaadning.

Benaadning afslaaet ved Kongl. Resol. af [datering mangler]

 

Anglde, hvis udvortes Opførsel i Fæng-

slet udmærket god ( se Erklæring

afgiven ved hans Ansøgning om Benaadning

Folio 54 i den hidhørende Copibog).

Han var af et godmodigt Gemyt,

stille, taalmodig og i høieste Grad

paalidelig, altid blid af Humør

og særdeles artig i sin hele Omgang.

Derfor kunde han ogsaa benyttes

fordelagtigen i Fængslets Husgjer-

ning til megen Lettelse for ham

selv. Han var saaledes af særdeles

stø Character, men maaske til-

bøielig til at indslutte sig i sig selv

og holde sit Indre tilbage. Hans

Forsæt ved Løsladelsen var godt

og oprigtigt.

 

[Kolonnene viser karakterene i oppførsel og flid som er udmg = udmærket god og mg = meget god].

 

[Langs v. kant]:

 

Løslodes den 15de Septbr. 1855

med Milepenge til Hvidesøe Præstegjæld

                           for 19 Miil à 6 s. …Spd – 114 s.

         Extrapenge ……………………………… -    2 - -

14/9-55 sendt Politikammeret …………Spd 2 – 114 s. [2 Spd og 114 skilling].

 

[Utleverte klesplagg og eiendeler ved løslatelsen]:

 

2 Huer, 1 Frak, 1 Trøie, 2 Par Buxer,

2 Veste, 2 Halsetørklæder, 1 Par Skoe,

1 Par Støvler, 3 Par Strømper, 1 Skjorte,

1 Par Buxesæler, 1 Undertrøie og 1 Ring.

 

RA, Botsfengslet, D/Db/Dbb/L0002: 285a - 603a, 1852-1853, s. 197
Brukslenke for sidevisning: https://www.digitalarkivet.no/db10101603021201

 

For de som måtte være interessert er dette innlegget utledet av denne tråden, hvor det finnes kildehenvisninger til den forutgående saken på bygdetinget i Seljord angående drapet på Hans Sondresen Rui.

 

Endret November 10, 2020 av Espen Tjernshaugen

[Gunnar Sigdestad]

Nokre små merknader:

...saavel ved Yttringer som i Gjerningen...

...at begrunde en tilforladelig...

Pastor Steensrud...

...Christendommens Hovedsandheder...

Anglde, hvis udvortes Opførsel i Fængslet var udmærket god...

...hidhørende Copibog...

Spd 2 - 114 s [betyr 2 Spd 114 skilling]

Eg ser at det er brukt J i staden for I, utan eg innser at det skulle vere nokon grunn til det.

Endret November 10, 2020 av Gunnar Sigdestad

[Gunnar Sigdestad]

Denne saka får meg umiddelbart til å tenkje på "Fanitullen". 🙂

[Espen Tjernshaugen]

Ja, den saken får så absolutt tankene til å gå i den retningen😉

Mange takk for merknadene, Gunnar. Har rettet direkte i innlegget og markert forandringene med farge. Det eneste jeg ikke har gjort noe med er merknaden om Speciedaler, fordi jeg leser det som at regnskapet er satt i formen Spd - Ort - Skilling, som jeg mener indikeres ved tegnsettingen mellom Spd og 114 s. på den øverste summen, og at årsaken til at Spd er skrevet  kan være funksjon som markør. Det kan godt hende jeg tar feil, men vil gjerne ha flere meninger på akkurat det.

[Gunnar Sigdestad]

Ja, vanlegvis ville det ha stått 2 spd 4 ort 17 skilling, men her ser vi at ort og skilling er rekna i skilling; difor 114 skilling.

[Espen Tjernshaugen]

Selvfølgelig, du har helt rett! 🎯 Igjen mange takk, har nå rettet opp i teksten på samme vis som tidligere👌