Er du etterkommer etter ei "heks"?

[Lene Benedicte Lauritzen]

Denne artikkelen fra NRK er interessant. 

Er det noen her som har kommet over "hekser" i sin slekt?

 

 

https://www.nrk.no/innlandet/jostein-loken-i-elden-advokatfirma-vil-frikjenne-kvinner-som-ble-utsatt-for-heksebrenning-i-elverum-1.15672058

[Hans Cappelen]

Ja fra Johanne Pedersdatter som 1622 ble brent som heks ved Stavanger. Stammer fra henne gjennom Aall og Wesseltoft. Hun har biografi på wikipedia og omtalt i Hans E. Næss: Med bål og brann. Trolldomsprosesser i Norge.

 

Endret Oktober 3, 2021 av Hans Cappelen
skrivefeil

[Christer Kjølsrud]

Søstera (Marit Håversdatter) til min 11xtippoldefar (Peder Håversen) ble tiltalt som heks i 1650. De hørte til på gården Hæstad i Vestre Moland, Vest-Agder. Det var den tidligere tjenestepiken (Søde-Mari) på gården som som hadde angitt henne. Hun var selv tiltalt i saken. Totalt ble 11 kvinner og 1 mann tiltalt. Søde-Mari måtte gjennomgå vanntesten og ble henrettet ved halshugging. 4 av de tiltalte ble brent på bålet på en odde i det som i dag er Kristiansand. Marit Håversdatter ble frikjent og kunne reise hjem til Vestre Moland.

[Niels Hegge]

Ja, som sikkert mange andre har jeg en linje tilbake til Anne Pedersdotter og Absalon Pedersen Beyer.

 

[Anita Aamo]

I følge Jakob Breda Bulls Bygdebok for Øvre Rendalen er jeg etterkommer etter hele to mistenkte hekser, nemlig Ingrid Bergersdatter (født?) og hennes mor, Ragnhild. Ingrid Bergersdatter var gift med Simen Karlsen (født 1618) på Nygard Nordset i Rendalen. Denne Simen Karlsen reiste i 1671, stadig i følge Bull,  i "Anledning av den store Hekseriproces til Kristiania og fik de anklagede frikjendt ved en Række Bevisligheter, som han ved Vidner stadfæstede". En av dette parets etterkommere var blant de første østerdølene som dro nordover til Bardu, og som i dag har en rekke etterkommere i Sør- og Midt-Troms.

Endret Oktober 3, 2021 av Anita Aamo

[Bjørn Andreas Johansønn Løkken]

Joda ...Som Anita Aamo så har jeg også har Ragnhild ( hun var en Olsdatter ifølge en sekundærkilde ) Nordset og hennes datter Ingrid Bergersdatter ( datter av knivsvingeren ; Berger Nordset ) . Ragnhild Nordset var forøvrig beryktet for sine trolldomskunster allerede fra ungdommen av . Historien vakte uhyre oppsikt i bygda , og i landet for øvrig . Man var jo fortsatt midt i hekseprosessens blomstrende århundre , og her var det til overflod ikke snakk om bare en heks , men et helt reir av hekser . Foruten flere unge koner , Ingri Bergersdatter Nordset , Kirsti Mømb , Else Haarset , Gjertrud Berger , Sigri Haarset , Marte Handgard , og flere barn som Ingri Haarset ( den lille Ingri som hun ble kalt ) Kari Mømb , Goro Mømb og flere , og så ; hadde man de to gamle heksene Ragnhild Nordset og Marte Berge , Ragnhild Nordset var beryktet for sine trolldomskunster allerede fra ungdommen av , og Marte Berge var kjent for sin skarpe tunge , og sin stahet og sitt sinne .

 

Det er spennende å ha slikt i slektshistorien sin og det setter virkelig farge på tilværelsen . 

 

Dommen mot de 4 verstingene i masserettsaken i Rendalen var som følger ; 

 

 

1) Belangende Ragnhild Nordset , som befindis at være opdagitt oc naffngiffuen aff Iffur ( = Iver ) Møm og hans Søster Kari , mens selffer først benegted , oc siden haffuer bekient sig self ( oc flere ) at med wæritt til Blaakøld 2 Gange oc redit paa sit eget Nødkreatur ( sin egen ku Laufros – hvorom senere ) oc at de fick der ingen Mad men bare Dricke oc derhos sagt sig vell muligt at haffue værit der offtere , som hun ey vidste hvor tidt mindeligt ( efter Erindringen ) at opreigne ; som hendes egen for Retten utiltvugne oc selffvilligen giorde Bekiendelse forhen in Actis indført forklarer : Særdeles giør hende oc meget suspect før indtagne Sognepræstens her ibidem Hrr. Jens Bundissønn indgiffuende at hun i Ungdommen for Trolddom groffuelig aff Jens Neder-Bolstad i Aamodsogn , som sin Død paa hende skal haffue klagett , at være beskyllt oc berøgted for forbemeldte Jens Bolstad at haffue forført , oc hendes Fæstemand det Aar sagdis ville skilles ved hende , mens hand dog av hende lod sig offuertale .

Da haffuer vi ey rettere kunnit ansee oc kiende ( = dømme ) end forbemeldte Ragnhild Nordset jo effter slig sin Bekiendelse hafver kaablitt og kaaglitt ( = koblet og koglet ) med dieffulen oc saaledes frafalden sin sande Gud omgaaendes med Affguderi oc Trolddoms Kunst . Oc fordi dømmer hende Guds oc alle cristelige høypriislige Øffrigheds Lauger ( = lover ) som en Gudsforagter oc Dieffulens tilbundne fra sit Liff .

Dog eragte vi bideligst ( ? ) effterdi hun icke endnu selffuer bekient eller er offuerbeviist at haffue udunder slig hendes Omgaaelse med Dieffulen særdeles bedreffuet noget ont derfor hun at bør lide under Pintzel oc hendes Legme siden brændes . Med mindre hun ved foregaaende pinlige Forhør til videre Bekiendelse – til Baal og Brands ( leffuiendes at paakastes ) Fortjenthed geraader , de flere (?) til Exempel oc de fromme til Afsky .

Oc forbemeldte pinlige Forhør anse vi synderlig fornøden baade om hendis egen Bedrifts videre opliusing saa velsom och om hendis bekiendelse paa egen Daatter Ingri Nordsett sambt trende forbemeldt hendes daatter Ingri Nordsetts Børn , nemblig Carl Berger oc Oluf Simenssønner sambt  Knud Møms Kvinde Kiersti item Else Horset etc. vedbliffuer eller ey . Medens hvis Ragnhild Nordsett i løst eller fast kand være nogit eyende , det at være forbrutt till Kgl. May. Oc Kronen efterat ald Bekostning deraff først vorder udlagtt.

 

2) Ingvild Knudsdatter Møm , som er it fuldvoksit Folk oc haffuer bekient for tro værdige Vidner oc Mænd særdeles for Præsten at haffue værit med til Blaakolds tvende Gange oc første Gang at  (hun) red paa en Ko , hende ” Molieg “ ( = Molieg = Morlik = betydning ; som ligner sin mor = et vanlig gammelt navn brukt på kuer i Rendalen ) som de eide selff , oc hendis Moder Kirsti Møm sambt de andre i Beskriffuelsen beneffnde at ( have ) værit med . Kan vi fordi ( derfor ) icke annerledes kiende end bemeldte Ingvild Knudsdatter Møm efter slig egen Bekiendelse haffuer fraviigt Gud og sig til Dieffulen forbunden . Oc fordi ( derfor ) lige Straff som forbemeldte Ragnhild Nordset bør lide oc udstaa .

 

3) Oc efderdi Kirsti Møm , hvis sambtlige Børn baade forbemeldte første Bekiendere Karin Knudsdatter standhaftelig saavel som trende de andre hendis Børn baade nemblig forbemeldte Ingvild , som dømbt er , item Søsteren Guro Knudsdatter sambt Sønnen Iffuer Knudssønn haffuer saa bekiennt : Deris Moder Kirsti Møm bade selff at ( ha ) værit med til Blaakaalds saa oc dennem med havt og dertil lært . Item anmærkis , at Sigri Hangaardens edfæstede Prob , hun at ( at hun ) fant den Pose Haar paa sin Offen ( Ovn ) som hendis Barn Ingeborr effter fornæffnde første Aaabendageris Karin Knudsdatter Aabenda ning hende om advarede : at om Posen der i Huset bliffuit offer ( over ) Natten liggendis da Pigen enten at skulle døe eller alle i Huset bliffue galne .

Kirsti Møms Ords Omskiftelse om den Koes Løffrosis Naffn sambt Kalffuens Naffn Løffgaas giffuer oc hende at være sagit ( ? kan være skyldig ? ) mærkelig Betænkning , efterdi disse Creatur ere angiffued at væritt reditt ( redne ) paa ( her er en setning som er uleselig ) Thi er icke annerledes att kiende effterdi Kirsti Mømb aff egne kiødelige Børn aff hvilken den som dømbt er , findis myndig nemlig Ingvild ( saavel oc av før meldte Ragnhild Nordsett ) bekiendis oc beskyldes for slige groffue ukristelige Bedrifter og Dieffuelens Medindladelse sambt sine Børns dertil Forførelse – end hun jo bør pinlig forhøris oc siiden henrettes ved Bøddelens Haand til Ild oc Baal . Oc Formuen som før er meldt til Kgl. Maj. være Forfalden ( naturligvis !!! )

 

4) Marte Berge hvad angaar , som med groff Trudsell oc Undsigelse oc synderlig med den fyrenævnte ( tidligere nevnt ) Koes Benæffnelse oc Nafns Benægtelse dog annerledes befunden megitt mistænkelig oc usømmelig sig anstillet ( oppført ) Saavel oc sønderlig tilforn efter .. ( uleselig setning ) Laugrettets Beretning icke kunde eller ville giffue hende Skutzmaal jo for Trolddoms Kunst at værit udi Tummel ( ? ) oc Bøyderygte . Har oc i Retten sig oc nu megitt ubillig , da Sagen forhørtis, anstillett med Trutzelsord , at Dieffulen skulde fare leffvendes udi dennem , som paa hende haffuer probitt ( vitne / vitnemål ) Kundit ikke faa sin egen Søn meget mindre andre at stille Caution for sig for hendis foregaaede groffve Løfter oc Trutzeller . Borgendis da for sig selff effter Loven oc Forvaring indtil Exekution er skeet offer de trende forindførte dømbde Mennisker . Om da videre passerer ved deris Bekiendelse , som hendis Adfærd till videre Dom offver hende kand vorde affsagt .

 

Supplikasjonen til Stattholderen fra Simen Karlsen Nordset lyder som følgende ; 

 

Høiædle , velbaarne Herre og fromme Hrr. Stattholder

Jeg underteignede fattige Mand er paa egen og nogle mine Granders Veigne i Øvre Ringdahlen Annex i Østerdalen Fogderi boendis høiligen og nødtrængende foraarsaget Eders Excell. med denne min allerunderdanigste oc ydmygeligste Supplikation at besøge .

Eftersom for ungefehr to Aar siden er nogen voris Hustruer og Børn beskyldt for Trolddombskonster at have begaaet med , som Gud naadeligen baade dennem oc enhver fra bevare , oc samme Berøgtelser oc Beskyldninger er saaledes oprunden , ret sandruelig at berette , som herefter meldis:

 

1) Først er tvende smaa umyndige Pigebørn ( Karen Mømb 11 År og Ingri Haarset 9 år ) som denne Tale haver paa Bane ført , kand være ungefehr 9 eller 10 Aar hver af dennem , oc efter des Hjemmel haver Skriveren Liv Borch , Lensmanden Joen Berger ( vår stamfar ) og Hofmanden ( d.e. Fogdens Fuldmæktig ) Hans Christensen værit paa Berger oc der ladit dennem examinerit , dog ingen Bekiendelse av dennem bekomb , førend Skriveren gav dend ene en Penge som hand igjen til seg tog oc sagde at have verit med paa Blok-Koll , som samme Barn selv siden om Skriverens Gave for hendes Fader Knud Møm bekjendte ; dog ingen anden var tilstede , der samme Børn var forhørt uten de , som tilforn er anmeldt ;

 

2) Nogen Stund derefter kom Laugmanden Jens Bang til Aamots Præstegaard oc da skikket Bud efter samme 2de Pigebørn , som komb til hannem . Siden haver ingen af dennem verit hos deris Forældre ;

 

3) Kort Tid derefter komb fornævnte Hofmand og Lensmanden til de Beskyldte navnlig Haagen Haarseths Kvinde , Marte Berger , Gjertrud Berger , Gunder Hangaards Kvinde , og Daatter , Knut Møms Kvinde saa oc Døtre ; hans Søn ; mig Simen Nordset , min Kvinde , min Værmoder og mine tre Sønner ( Antagelig Karl , Berger og Ola Simenssønner . Karl Simenssønn Nordset er vår stamfar i denne ættelinja , Karl blir da barnebarn av “ gammelheksa “ Ragnhild Nordset “ ) sambt min Tjeneste-Pige med Haandkløver oc os truede at ville sætte ( Truet med å sette dem i håndjern ) hvilket skeede forleden Aar ved St. Hansdags Tider , oc da maatte vi efter Evne give dennem formedelst vi kunde blive Fængselet entelediget ( For å slippe fengsel ) somme to Støkker Slagtefe , en Part et Støkke , ja Bukker , Penge oc andet som de straks tog med sig ;

 

4 ) Nogen Stund derefter blev holden Ting af Fogden og Sorenskriveren , oc da første Gang blev tagen mine Børn oc Knud Møms Børn . Da var Hrr Niels Friis , Hrr Simen Poulsen , Peder Andersen Vinger , som de kaldte en fremmed Laugmands Tjener , saa oc en som gav sig du for Mestermanden ( Bøddelen ) hedte Christen Svendsen ; blev da disse Børn alle igjen examinert , dog ingen Bekiendelse kunde faa dennem til ; da sad Fogden med en Compas eller et Seyerverk ( Ur / Klokke ) oc sagde ; Klemb ( Klem til ) oc læg din Finger paa dend ; rører dend sig , da er du skyldig ! Samme Exempel brugte han med dem alle , dog ingen Bekiendelse fik dennem till . Saa tog de en af mine Sønner oc sætte hannem hen i en Hoel ( Et hull ) oc sætte Haandkløver paa hannem ; blev saa slaget i Ansigtet af Peder Andersen Vinger med hans Næve saa han blødde ; den anden min Søn tog de af alle hans Klæder ; oc saa komb da dend , som de kaldte Mestermanden , ind med en blot Kaare ( Dragen Kårde / Sabel ) sagde hand skulle hugge Hovidet af hennem ; saa komb Præsten Niels Friis oc sagde ; lad hannem være , han tør endnu bekiende . Derefter af Rædsel bejade han deris Tale , hvad de for hannem sagde ( alt hvad de sagde foran ham , sa han efter ) brugte det samme med dend Tredie , som de førde ud for sig af Stuen paa Gaarden , som oc var min Søn . Deslige paa samme Tid havde de en Strækkebænk ( Strekkebenk = torturredskap / benk ) , som de sagde , de skulde pines paa .

 

5) Anden Dagen blev hented de andre gamble beskyldte Kvindfolk , dog ingen Bekiendelse fik af dennem uden min Værmoder , Ragnhild Nordset , som er over otti Aar , bejade , hvad de sagde , mens ikke hun vidste , hvad det var , hun sagde ja til , formedeldst hun var nærmere død end levende af Rædsel , som eftersom hende blev beret ( berettet ) hvad ved de andre gjort var .

 

6) Nogen Stund derefter komb Laugmanden Jens Bang til Tings , oc da alle igjen blev fremkaldte , oc ingen bekiendte uden alene de tvende umyndige Pigebørn Kari Møm og Ingri Haarset ; mens blev dog dømbt trende , nemblig Knud Møms Kvindfolk Kirsti , hans Daatter Ingvild , oc min værmoder Ragnhild .

 

7) Ingen af forindførte Kvindfolk haver værit tilsted at komme til Alters i to Aar nu til Foraaret kommer , baade de , som er fængsellet og dømbt , desligeste dennem , som gaa ledig oc løs , oc haver Fogden i forleden Høst ladet fratage Knud Møm hans Boskap , uden hvad han kunde kjøbe igjen for Penge , beløber sig ungefehr til 60 Rdlr. Efter dend ringe Taxering derpaa blev sat .

 

Vi ere til sammen nogle fattige enfoldige Fjeldfolk oc haver ingen Forstand havt til at besøge den høie Øvrighed om denne voris store Forutrettelse ; haver enfoldig været udi dend Mening , at naar vi havde Laugmanden , Fogden oc Skriveren , deris Tjenere oc Hofmænder til voris Vederparter , kunde vi intet mod dennem formaa , mens maatte lide oc udstaa , hvad os fattige Folk blev paalagt. Mens nu skal dend allerhøieste Gud kiende oc dømme , hvor høiligen vi udi denne voris store Trang oc Nød høitrængende er at søge eders Exell. , saasom dend høieste Øvrighed her i Riget paa Hs. Kgl. Majestæts voris allernaadigste Arve Herris oc Kungis Veigne om Hjælp oc Redning ; indflyr derfor allerunderdanigst oc ydmygeligst Eders Exell. For Guds oc ald Retfærdigheds Skyld ville være os fattige Folk mod Retten befordelig . at di Mennisker , som af Laugmanden jEns Bang er dømbt , ikke alene uskyldige med slig skammelig Død skal vorde henrettede , mens end ogsaa voris fattige Middel oc Formue som vi skal skatte oc skylde af til Majestæten saavel som opholde voris Liv med , skulle ikke os fratages som Exempel allerede er skeet med Knud Møm , saavelsom oc , at der kunde komme Ende paa Sagen , saa di fattig Folk , som uskyldige befindes , maatte blive betjent af Sognepresten udi deris Saligheds Sag oc at dend store Magt oc Omkostning , som dend gemene Almue daglig udstaar ( ved at holde Vagt oc Fængselsomkostninger ) til største Besværing , kunde ophøre . Dend nærmeste Veig til den rette Fundament oc Sandhedsoplysning synes os allerunderdanigst raadeligst først at begjære Eders Exellencis Befaling oc Anordning , at alle de beskyldte Personer unge oc gamble maa befalis at komme her ind til Christiania oc for Laugmandens Overdommere ( Oberhofretten ) vorde examinerit oc forhørt fra Actens Begyndelse . Vil jeg paa egne oc Naboers Veigne underdanist formode min forhen Beretning skal befindes udi Sandhed : formedelst :

 

1)      Sagen er oprunden efter tvende umyndige Pigebørns Bekiendelse .

 

2)      Skal ikke befindes de Beskyldte af Nogen være anklaget eller endnu paakiert noget ont at have gjort paa Mennisker eller Kvæg , langt mindre lovlig overbevist nogen udædiske Gjerninger enten før eller siden de blev truet med Bøddel PInebænk oc Sværd mens baade før oc siden ganske benegter ingen Trolddomps Konster haver begaaet , meget mindre lært. Mens hvad sig belanger dend Bekjendelse , som di er saaledes med slig Adfærd tvunget oc truet til , vil allerunderdanigst  formode , den høie Øvrighed anser saasom af nogen fattig oc enfoldig Fjeldfolk oc umyndige Drenge oc Piger , som ikke bedre Forstand havde , end samme Christen Svendsen skulde saasom en Bøddel , som hand haver udgivet sig for , dennem straxen med Pintzel antastet ; begjærer oc aller underdanigst til samme Examinering maatte befales at møde Laugmanden Jens Bang , Kgl. Maj.ts Foged Johan Stenkuhl , Sorenskriveren Liv Borch , Sognepræsten Hrr. Niels Friis paa Tønset , residerende Kapellan i Ringdalen Hrr. Simen Poulsen , Peder Andersen Vinger ; desligeste Fogdens Tjener oc Hofmand Hans Christensen , Lensmand Joen Berger , item Christen Suendsen , som udgav sig for Bøddel , enhver til sin Gjerning oc Forretning at svare , oc vi fattig Folk maa gunstig bevilges en lovkyndig Person , som paa voris Veigne udi Retten kunde svare oc voris Sag rettlig for Dommeren demonstrere , herpaa eders Excellencis milde Resolution underdanigst begjærer ; slig Rettens Befordring til dend rette Sandheds Oplysning , dend Skyldige til Straf oc dend Uskyldige til Befrielse ; vil Gud dend Allerhøieste visselig udi de Retfærdiges Opstandelse rigelig belønne ; under samme guddommelige Beskjærmelse oc Varetægt eders Exell. troelig befattet .

 

Simen Karlsen  Nordset

af øfre Ringdalen i Østerdalen Fogderi paa egen oc fattige Naboers Veigne undertrøkker mit Signet ( L.S. )

 

Som man kan se av dette merkelige aktstykke beskyldes her de underordnede rettsmyndigheter for misbruk av sine stillinger på det groveste av vår stamfar Simen Karlsen Nordset , ført i penn av en ukjent jurist i Christiania i 1671 , og det lar seg ikke nekte at de fremkomne opplysninger som er gitt i brevet av Simen Karlsen Nordset , kaster et merkelig og heselig lys over det rettssystemet det norske folk var underkastet i det 17 århundre . Fogd og Sorenskriver isenesetter helt på egen hånd , og alldeles imot loven ; småbarn i pinlige forhør , de ansetter en falsk bøddel som med sverd i hånden truer med å hogge hodene av dem , og trussel om tortur redskapen pinebenken , nesten skremmer livet av de små barna. Truer dem til tilståelse og forteller dem så hva de skal si , og tvinger dem til å fastholde denne tilståelse . Sorenskriveren lokker med penger og løfter om gave til den lille Kirsti Mømb på 11 år for at hun skulle fortelle at hun hadde vært med på hekserittet på Blåkollen ; Fogden tar seg betalt med tvang , slakt , penger og andre ting fra garden Nordset for å la de han truet med håndjern og fengsel få beholde sin frihet osv. osv. det hele er i fullstendig tråd med de gamle danske Fogders opptreden i begynnelsen av det 16 århundre , de samme grusomheter som fremkalte bondeopprøret på Hedmarken i Kong Christian II’s tid .

 

 

[Ivar S. Ertesvåg]

19 timer siden, Hans Cappelen skrev:

Ja fra Johanne Pedersdatter som 1622 ble brent som heks ved Stavanger. Stammer fra henne gjennom Aall og Wesseltoft. Hun har biografi på wikipedia og omtalt i Hans E. Næss: Med bål og brann. Trolldomsprosesser i Norge.

 

Du er vel advokat, stemmer ikkje det? 

Då kan eit interessant (om enn hypotetisk) spørsmål vere kva som skal til av slektskapsdokumentasjon som skal til for at nokon skal kunne reise ei sånn sak etter 400 år. 

Simpel sannsynsovervekt?  60% sikkert?

 

[Lene Benedicte Lauritzen]

7 timer siden, Bjørn A Løkken skrev:

Joda ...Som Anita Aamo så har jeg også har Ragnhild ( hun var en Olsdatter ifølge en sekundærkilde ) Nordset og hennes datter Ingrid Bergersdatter ( datter av knivsvingeren ; Berger Nordset ) . Ragnhild Nordset var forøvrig beryktet for sine trolldomskunster allerede fra ungdommen av . Historien vakte uhyre oppsikt i bygda , og i landet for øvrig . Man var jo fortsatt midt i hekseprosessens blomstrende århundre , og her var det til overflod ikke snakk om bare en heks , men et helt reir av hekser . Foruten flere unge koner , Ingri Bergersdatter Nordset , Kirsti Mømb , Else Haarset , Gjertrud Berger , Sigri Haarset , Marte Handgard , og flere barn som Ingri Haarset ( den lille Ingri som hun ble kalt ) Kari Mømb , Goro Mømb og flere , og så ; hadde man de to gamle heksene Ragnhild Nordset og Marte Berge , Ragnhild Nordset var beryktet for sine trolldomskunster allerede fra ungdommen av , og Marte Berge var kjent for sin skarpe tunge , og sin stahet og sitt sinne .

 

Det er spennende å ha slikt i slektshistorien sin og det setter virkelig farge på tilværelsen . 

 

Dommen mot de 4 verstingene i masserettsaken i Rendalen var som følger ; 

 

 

1) Belangende Ragnhild Nordset , som befindis at være opdagitt oc naffngiffuen aff Iffur ( = Iver ) Møm og hans Søster Kari , mens selffer først benegted , oc siden haffuer bekient sig self ( oc flere ) at med wæritt til Blaakøld 2 Gange oc redit paa sit eget Nødkreatur ( sin egen ku Laufros – hvorom senere ) oc at de fick der ingen Mad men bare Dricke oc derhos sagt sig vell muligt at haffue værit der offtere , som hun ey vidste hvor tidt mindeligt ( efter Erindringen ) at opreigne ; som hendes egen for Retten utiltvugne oc selffvilligen giorde Bekiendelse forhen in Actis indført forklarer : Særdeles giør hende oc meget suspect før indtagne Sognepræstens her ibidem Hrr. Jens Bundissønn indgiffuende at hun i Ungdommen for Trolddom groffuelig aff Jens Neder-Bolstad i Aamodsogn , som sin Død paa hende skal haffue klagett , at være beskyllt oc berøgted for forbemeldte Jens Bolstad at haffue forført , oc hendes Fæstemand det Aar sagdis ville skilles ved hende , mens hand dog av hende lod sig offuertale .

Da haffuer vi ey rettere kunnit ansee oc kiende ( = dømme ) end forbemeldte Ragnhild Nordset jo effter slig sin Bekiendelse hafver kaablitt og kaaglitt ( = koblet og koglet ) med dieffulen oc saaledes frafalden sin sande Gud omgaaendes med Affguderi oc Trolddoms Kunst . Oc fordi dømmer hende Guds oc alle cristelige høypriislige Øffrigheds Lauger ( = lover ) som en Gudsforagter oc Dieffulens tilbundne fra sit Liff .

Dog eragte vi bideligst ( ? ) effterdi hun icke endnu selffuer bekient eller er offuerbeviist at haffue udunder slig hendes Omgaaelse med Dieffulen særdeles bedreffuet noget ont derfor hun at bør lide under Pintzel oc hendes Legme siden brændes . Med mindre hun ved foregaaende pinlige Forhør til videre Bekiendelse – til Baal og Brands ( leffuiendes at paakastes ) Fortjenthed geraader , de flere (?) til Exempel oc de fromme til Afsky .

Oc forbemeldte pinlige Forhør anse vi synderlig fornøden baade om hendis egen Bedrifts videre opliusing saa velsom och om hendis bekiendelse paa egen Daatter Ingri Nordsett sambt trende forbemeldt hendes daatter Ingri Nordsetts Børn , nemblig Carl Berger oc Oluf Simenssønner sambt  Knud Møms Kvinde Kiersti item Else Horset etc. vedbliffuer eller ey . Medens hvis Ragnhild Nordsett i løst eller fast kand være nogit eyende , det at være forbrutt till Kgl. May. Oc Kronen efterat ald Bekostning deraff først vorder udlagtt.

 

2) Ingvild Knudsdatter Møm , som er it fuldvoksit Folk oc haffuer bekient for tro værdige Vidner oc Mænd særdeles for Præsten at haffue værit med til Blaakolds tvende Gange oc første Gang at  (hun) red paa en Ko , hende ” Molieg “ ( = Molieg = Morlik = betydning ; som ligner sin mor = et vanlig gammelt navn brukt på kuer i Rendalen ) som de eide selff , oc hendis Moder Kirsti Møm sambt de andre i Beskriffuelsen beneffnde at ( have ) værit med . Kan vi fordi ( derfor ) icke annerledes kiende end bemeldte Ingvild Knudsdatter Møm efter slig egen Bekiendelse haffuer fraviigt Gud og sig til Dieffulen forbunden . Oc fordi ( derfor ) lige Straff som forbemeldte Ragnhild Nordset bør lide oc udstaa .

 

3) Oc efderdi Kirsti Møm , hvis sambtlige Børn baade forbemeldte første Bekiendere Karin Knudsdatter standhaftelig saavel som trende de andre hendis Børn baade nemblig forbemeldte Ingvild , som dømbt er , item Søsteren Guro Knudsdatter sambt Sønnen Iffuer Knudssønn haffuer saa bekiennt : Deris Moder Kirsti Møm bade selff at ( ha ) værit med til Blaakaalds saa oc dennem med havt og dertil lært . Item anmærkis , at Sigri Hangaardens edfæstede Prob , hun at ( at hun ) fant den Pose Haar paa sin Offen ( Ovn ) som hendis Barn Ingeborr effter fornæffnde første Aaabendageris Karin Knudsdatter Aabenda ning hende om advarede : at om Posen der i Huset bliffuit offer ( over ) Natten liggendis da Pigen enten at skulle døe eller alle i Huset bliffue galne .

Kirsti Møms Ords Omskiftelse om den Koes Løffrosis Naffn sambt Kalffuens Naffn Løffgaas giffuer oc hende at være sagit ( ? kan være skyldig ? ) mærkelig Betænkning , efterdi disse Creatur ere angiffued at væritt reditt ( redne ) paa ( her er en setning som er uleselig ) Thi er icke annerledes att kiende effterdi Kirsti Mømb aff egne kiødelige Børn aff hvilken den som dømbt er , findis myndig nemlig Ingvild ( saavel oc av før meldte Ragnhild Nordsett ) bekiendis oc beskyldes for slige groffue ukristelige Bedrifter og Dieffuelens Medindladelse sambt sine Børns dertil Forførelse – end hun jo bør pinlig forhøris oc siiden henrettes ved Bøddelens Haand til Ild oc Baal . Oc Formuen som før er meldt til Kgl. Maj. være Forfalden ( naturligvis !!! )

 

4) Marte Berge hvad angaar , som med groff Trudsell oc Undsigelse oc synderlig med den fyrenævnte ( tidligere nevnt ) Koes Benæffnelse oc Nafns Benægtelse dog annerledes befunden megitt mistænkelig oc usømmelig sig anstillet ( oppført ) Saavel oc sønderlig tilforn efter .. ( uleselig setning ) Laugrettets Beretning icke kunde eller ville giffue hende Skutzmaal jo for Trolddoms Kunst at værit udi Tummel ( ? ) oc Bøyderygte . Har oc i Retten sig oc nu megitt ubillig , da Sagen forhørtis, anstillett med Trutzelsord , at Dieffulen skulde fare leffvendes udi dennem , som paa hende haffuer probitt ( vitne / vitnemål ) Kundit ikke faa sin egen Søn meget mindre andre at stille Caution for sig for hendis foregaaede groffve Løfter oc Trutzeller . Borgendis da for sig selff effter Loven oc Forvaring indtil Exekution er skeet offer de trende forindførte dømbde Mennisker . Om da videre passerer ved deris Bekiendelse , som hendis Adfærd till videre Dom offver hende kand vorde affsagt .

 

Supplikasjonen til Stattholderen fra Simen Karlsen Nordset lyder som følgende ; 

 

Høiædle , velbaarne Herre og fromme Hrr. Stattholder

Jeg underteignede fattige Mand er paa egen og nogle mine Granders Veigne i Øvre Ringdahlen Annex i Østerdalen Fogderi boendis høiligen og nødtrængende foraarsaget Eders Excell. med denne min allerunderdanigste oc ydmygeligste Supplikation at besøge .

Eftersom for ungefehr to Aar siden er nogen voris Hustruer og Børn beskyldt for Trolddombskonster at have begaaet med , som Gud naadeligen baade dennem oc enhver fra bevare , oc samme Berøgtelser oc Beskyldninger er saaledes oprunden , ret sandruelig at berette , som herefter meldis:

 

1) Først er tvende smaa umyndige Pigebørn ( Karen Mømb 11 År og Ingri Haarset 9 år ) som denne Tale haver paa Bane ført , kand være ungefehr 9 eller 10 Aar hver af dennem , oc efter des Hjemmel haver Skriveren Liv Borch , Lensmanden Joen Berger ( vår stamfar ) og Hofmanden ( d.e. Fogdens Fuldmæktig ) Hans Christensen værit paa Berger oc der ladit dennem examinerit , dog ingen Bekiendelse av dennem bekomb , førend Skriveren gav dend ene en Penge som hand igjen til seg tog oc sagde at have verit med paa Blok-Koll , som samme Barn selv siden om Skriverens Gave for hendes Fader Knud Møm bekjendte ; dog ingen anden var tilstede , der samme Børn var forhørt uten de , som tilforn er anmeldt ;

 

2) Nogen Stund derefter kom Laugmanden Jens Bang til Aamots Præstegaard oc da skikket Bud efter samme 2de Pigebørn , som komb til hannem . Siden haver ingen af dennem verit hos deris Forældre ;

 

3) Kort Tid derefter komb fornævnte Hofmand og Lensmanden til de Beskyldte navnlig Haagen Haarseths Kvinde , Marte Berger , Gjertrud Berger , Gunder Hangaards Kvinde , og Daatter , Knut Møms Kvinde saa oc Døtre ; hans Søn ; mig Simen Nordset , min Kvinde , min Værmoder og mine tre Sønner ( Antagelig Karl , Berger og Ola Simenssønner . Karl Simenssønn Nordset er vår stamfar i denne ættelinja , Karl blir da barnebarn av “ gammelheksa “ Ragnhild Nordset “ ) sambt min Tjeneste-Pige med Haandkløver oc os truede at ville sætte ( Truet med å sette dem i håndjern ) hvilket skeede forleden Aar ved St. Hansdags Tider , oc da maatte vi efter Evne give dennem formedelst vi kunde blive Fængselet entelediget ( For å slippe fengsel ) somme to Støkker Slagtefe , en Part et Støkke , ja Bukker , Penge oc andet som de straks tog med sig ;

 

4 ) Nogen Stund derefter blev holden Ting af Fogden og Sorenskriveren , oc da første Gang blev tagen mine Børn oc Knud Møms Børn . Da var Hrr Niels Friis , Hrr Simen Poulsen , Peder Andersen Vinger , som de kaldte en fremmed Laugmands Tjener , saa oc en som gav sig du for Mestermanden ( Bøddelen ) hedte Christen Svendsen ; blev da disse Børn alle igjen examinert , dog ingen Bekiendelse kunde faa dennem til ; da sad Fogden med en Compas eller et Seyerverk ( Ur / Klokke ) oc sagde ; Klemb ( Klem til ) oc læg din Finger paa dend ; rører dend sig , da er du skyldig ! Samme Exempel brugte han med dem alle , dog ingen Bekiendelse fik dennem till . Saa tog de en af mine Sønner oc sætte hannem hen i en Hoel ( Et hull ) oc sætte Haandkløver paa hannem ; blev saa slaget i Ansigtet af Peder Andersen Vinger med hans Næve saa han blødde ; den anden min Søn tog de af alle hans Klæder ; oc saa komb da dend , som de kaldte Mestermanden , ind med en blot Kaare ( Dragen Kårde / Sabel ) sagde hand skulle hugge Hovidet af hennem ; saa komb Præsten Niels Friis oc sagde ; lad hannem være , han tør endnu bekiende . Derefter af Rædsel bejade han deris Tale , hvad de for hannem sagde ( alt hvad de sagde foran ham , sa han efter ) brugte det samme med dend Tredie , som de førde ud for sig af Stuen paa Gaarden , som oc var min Søn . Deslige paa samme Tid havde de en Strækkebænk ( Strekkebenk = torturredskap / benk ) , som de sagde , de skulde pines paa .

 

5) Anden Dagen blev hented de andre gamble beskyldte Kvindfolk , dog ingen Bekiendelse fik af dennem uden min Værmoder , Ragnhild Nordset , som er over otti Aar , bejade , hvad de sagde , mens ikke hun vidste , hvad det var , hun sagde ja til , formedeldst hun var nærmere død end levende af Rædsel , som eftersom hende blev beret ( berettet ) hvad ved de andre gjort var .

 

6) Nogen Stund derefter komb Laugmanden Jens Bang til Tings , oc da alle igjen blev fremkaldte , oc ingen bekiendte uden alene de tvende umyndige Pigebørn Kari Møm og Ingri Haarset ; mens blev dog dømbt trende , nemblig Knud Møms Kvindfolk Kirsti , hans Daatter Ingvild , oc min værmoder Ragnhild .

 

7) Ingen af forindførte Kvindfolk haver værit tilsted at komme til Alters i to Aar nu til Foraaret kommer , baade de , som er fængsellet og dømbt , desligeste dennem , som gaa ledig oc løs , oc haver Fogden i forleden Høst ladet fratage Knud Møm hans Boskap , uden hvad han kunde kjøbe igjen for Penge , beløber sig ungefehr til 60 Rdlr. Efter dend ringe Taxering derpaa blev sat .

 

Vi ere til sammen nogle fattige enfoldige Fjeldfolk oc haver ingen Forstand havt til at besøge den høie Øvrighed om denne voris store Forutrettelse ; haver enfoldig været udi dend Mening , at naar vi havde Laugmanden , Fogden oc Skriveren , deris Tjenere oc Hofmænder til voris Vederparter , kunde vi intet mod dennem formaa , mens maatte lide oc udstaa , hvad os fattige Folk blev paalagt. Mens nu skal dend allerhøieste Gud kiende oc dømme , hvor høiligen vi udi denne voris store Trang oc Nød høitrængende er at søge eders Exell. , saasom dend høieste Øvrighed her i Riget paa Hs. Kgl. Majestæts voris allernaadigste Arve Herris oc Kungis Veigne om Hjælp oc Redning ; indflyr derfor allerunderdanigst oc ydmygeligst Eders Exell. For Guds oc ald Retfærdigheds Skyld ville være os fattige Folk mod Retten befordelig . at di Mennisker , som af Laugmanden jEns Bang er dømbt , ikke alene uskyldige med slig skammelig Død skal vorde henrettede , mens end ogsaa voris fattige Middel oc Formue som vi skal skatte oc skylde af til Majestæten saavel som opholde voris Liv med , skulle ikke os fratages som Exempel allerede er skeet med Knud Møm , saavelsom oc , at der kunde komme Ende paa Sagen , saa di fattig Folk , som uskyldige befindes , maatte blive betjent af Sognepresten udi deris Saligheds Sag oc at dend store Magt oc Omkostning , som dend gemene Almue daglig udstaar ( ved at holde Vagt oc Fængselsomkostninger ) til største Besværing , kunde ophøre . Dend nærmeste Veig til den rette Fundament oc Sandhedsoplysning synes os allerunderdanigst raadeligst først at begjære Eders Exellencis Befaling oc Anordning , at alle de beskyldte Personer unge oc gamble maa befalis at komme her ind til Christiania oc for Laugmandens Overdommere ( Oberhofretten ) vorde examinerit oc forhørt fra Actens Begyndelse . Vil jeg paa egne oc Naboers Veigne underdanist formode min forhen Beretning skal befindes udi Sandhed : formedelst :

 

1)      Sagen er oprunden efter tvende umyndige Pigebørns Bekiendelse .

 

2)      Skal ikke befindes de Beskyldte af Nogen være anklaget eller endnu paakiert noget ont at have gjort paa Mennisker eller Kvæg , langt mindre lovlig overbevist nogen udædiske Gjerninger enten før eller siden de blev truet med Bøddel PInebænk oc Sværd mens baade før oc siden ganske benegter ingen Trolddomps Konster haver begaaet , meget mindre lært. Mens hvad sig belanger dend Bekjendelse , som di er saaledes med slig Adfærd tvunget oc truet til , vil allerunderdanigst  formode , den høie Øvrighed anser saasom af nogen fattig oc enfoldig Fjeldfolk oc umyndige Drenge oc Piger , som ikke bedre Forstand havde , end samme Christen Svendsen skulde saasom en Bøddel , som hand haver udgivet sig for , dennem straxen med Pintzel antastet ; begjærer oc aller underdanigst til samme Examinering maatte befales at møde Laugmanden Jens Bang , Kgl. Maj.ts Foged Johan Stenkuhl , Sorenskriveren Liv Borch , Sognepræsten Hrr. Niels Friis paa Tønset , residerende Kapellan i Ringdalen Hrr. Simen Poulsen , Peder Andersen Vinger ; desligeste Fogdens Tjener oc Hofmand Hans Christensen , Lensmand Joen Berger , item Christen Suendsen , som udgav sig for Bøddel , enhver til sin Gjerning oc Forretning at svare , oc vi fattig Folk maa gunstig bevilges en lovkyndig Person , som paa voris Veigne udi Retten kunde svare oc voris Sag rettlig for Dommeren demonstrere , herpaa eders Excellencis milde Resolution underdanigst begjærer ; slig Rettens Befordring til dend rette Sandheds Oplysning , dend Skyldige til Straf oc dend Uskyldige til Befrielse ; vil Gud dend Allerhøieste visselig udi de Retfærdiges Opstandelse rigelig belønne ; under samme guddommelige Beskjærmelse oc Varetægt eders Exell. troelig befattet .

 

Simen Karlsen  Nordset

af øfre Ringdalen i Østerdalen Fogderi paa egen oc fattige Naboers Veigne undertrøkker mit Signet ( L.S. )

 

Som man kan se av dette merkelige aktstykke beskyldes her de underordnede rettsmyndigheter for misbruk av sine stillinger på det groveste av vår stamfar Simen Karlsen Nordset , ført i penn av en ukjent jurist i Christiania i 1671 , og det lar seg ikke nekte at de fremkomne opplysninger som er gitt i brevet av Simen Karlsen Nordset , kaster et merkelig og heselig lys over det rettssystemet det norske folk var underkastet i det 17 århundre . Fogd og Sorenskriver isenesetter helt på egen hånd , og alldeles imot loven ; småbarn i pinlige forhør , de ansetter en falsk bøddel som med sverd i hånden truer med å hogge hodene av dem , og trussel om tortur redskapen pinebenken , nesten skremmer livet av de små barna. Truer dem til tilståelse og forteller dem så hva de skal si , og tvinger dem til å fastholde denne tilståelse . Sorenskriveren lokker med penger og løfter om gave til den lille Kirsti Mømb på 11 år for at hun skulle fortelle at hun hadde vært med på hekserittet på Blåkollen ; Fogden tar seg betalt med tvang , slakt , penger og andre ting fra garden Nordset for å la de han truet med håndjern og fengsel få beholde sin frihet osv. osv. det hele er i fullstendig tråd med de gamle danske Fogders opptreden i begynnelsen av det 16 århundre , de samme grusomheter som fremkalte bondeopprøret på Hedmarken i Kong Christian II’s tid .

 

 

Jeg skal lese gjennom dette senere, det var mye på en gang. Men veldig spennende å kunne finne så mange detaljer.

[Lars Løberg II]

On 10/3/2021 at 9:42 PM, Anita Aamo said:

I følge Jakob Breda Bulls Bygdebok for Øvre Rendalen er jeg etterkommer etter hele to mistenkte hekser, nemlig Ingrid Bergersdatter (født?) og hennes mor, Ragnhild. Ingrid Bergersdatter var gift med Simen Karlsen (født 1618) på Nygard Nordset i Rendalen. Denne Simen Karlsen reiste i 1671, stadig i følge Bull,  i "Anledning av den store Hekseriproces til Kristiania og fik de anklagede frikjendt ved en Række Bevisligheter, som han ved Vidner stadfæstede". En av dette parets etterkommere var blant de første østerdølene som dro nordover til Bardu, og som i dag har en rekke etterkommere i Sør- og Midt-Troms.

Her må du ikke nøye deg med bare å lese Breda Bulls framstilling i bygdeboka - du må lese romanen hans Blåfjell - det er et must for å forstå rettergangen og omstendighetene her :-).

[Lars Løberg II]

On 10/4/2021 at 2:39 PM, Bjørn A Løkken said:

Som man kan se av dette merkelige aktstykke beskyldes her de underordnede rettsmyndigheter for misbruk av sine stillinger på det groveste av vår stamfar Simen Karlsen Nordset , ført i penn av en ukjent jurist i Christiania i 1671 , og det lar seg ikke nekte at de fremkomne opplysninger som er gitt i brevet av Simen Karlsen Nordset , kaster et merkelig og heselig lys over det rettssystemet det norske folk var underkastet i det 17 århundre . Fogd og Sorenskriver isenesetter helt på egen hånd , og alldeles imot loven ; småbarn i pinlige forhør , de ansetter en falsk bøddel som med sverd i hånden truer med å hogge hodene av dem , og trussel om tortur redskapen pinebenken , nesten skremmer livet av de små barna. Truer dem til tilståelse og forteller dem så hva de skal si , og tvinger dem til å fastholde denne tilståelse . Sorenskriveren lokker med penger og løfter om gave til den lille Kirsti Mømb på 11 år for at hun skulle fortelle at hun hadde vært med på hekserittet på Blåkollen ; Fogden tar seg betalt med tvang , slakt , penger og andre ting fra garden Nordset for å la de han truet med håndjern og fengsel få beholde sin frihet osv. osv. det hele er i fullstendig tråd med de gamle danske Fogders opptreden i begynnelsen av det 16 århundre , de samme grusomheter som fremkalte bondeopprøret på Hedmarken i Kong Christian II’s tid .

 

 

Her må du ikke skjære alle sorenskrivere og fogder over en kam, vi har faktisk en annen godt belagt sak hvor sorenskriveren i Solør og Østerdalen avviste hele saken på formelt grunnlag, vitnemål fra svensk side av grensen ble underkjent på grunn av mangler ved bekreftelsene - alt i alt en svært moderne rettsforståelse.

[Gunnar Øra]

På 3.10.2021 den 20.07, Hans Cappelen skrev:

Ja fra Johanne Pedersdatter som 1622 ble brent som heks ved Stavanger. Stammer fra henne gjennom Aall og Wesseltoft. Hun har biografi på wikipedia og omtalt i Hans E. Næss: Med bål og brann. Trolldomsprosesser i Norge.

 

Kan nevnes at en av de mest omstridte prestene i Inderøy Prestegjeld, Vice Pastor Jacob Jørgensen Wesseltoft var barnebarn av nevnte Johanne Pedersdatter, og at Jazz-musiker Bugge Wesseltoft tilhører samme slekt. Deler av sleka dro til Skåne etter at Johanne Pedersdatter havnet på bålet, og slo seg til i Wesseltoft sogn som den gang var under dansk kontroll.

Mvh. Gunnar