Gå til innhold
Arkivverket

Tyding av sak fra Mellom-Gudbrandsdal Ekstrarett i 1854


Frank Rusten
 Del

Recommended Posts

Er det noen som har mulighet til å ta en utfordring, og hjelpe meg med å tyde den for meg uleselige skriften i disse sakene?

Jeg vet saken omhandler en tvist mellom Fogden og gruvearbeidere i Espedalen vedrørende uttak av tømmer i Almenningen til husbygging.

Saken er særdeles interessant da Simen Klokkerhaugen er i slekten.

 

Forhør av Simen Klokkerhaugen og Engebret Roven 20 september 1854 (nederst høyre side i protokollen + neste venstre side);

Mellom-Gudbrandsdal sorenskriveri, G/Gc/Gca/L0005: Ekstrarettsprotokoll, 1849-1858, s. 408 og 409

https://media.digitalarkivet.no/view/41518/409

 

Justissak mot Simen Klokkerhaugen 25 oktober 1854 (Venstre side og øverst høyre side i protokollen);

Mellom-Gudbrandsdal sorenskriveri, G/Gc/Gca/L0005: Ekstrarettsprotokoll, 1849-1858, s. 417

https://media.digitalarkivet.no/view/41518/418

 

Kan jeg også spørre om noen har mulighet også å tyde denne saken, hvor Engebret Roven, som ble avhørt samtidig med Simen 20 sept, og ble dømt 2 desember 1854.

 

Justissak mot Engebret Olsen Roven 2 desember 1854 (nederst venstre side og øverst høyre side i protokollen);

Mellom-Gudbrandsdal sorenskriveri, G/Gc/Gca/L0005: Ekstrarettsprotokoll, 1849-1858, s. 424.

https://media.digitalarkivet.no/view/41518/425

 

Takker for all hjelp jeg kan få.

 

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Forsøk på første dokument:

 

01 Aar 1854 den 20' September blev en Extraret sat paa Gaarden Øien paa Froen

02 til Behanding af efterfølgende Forhøre og betjent af Sorenskriveren i Over-

03 vær af underskrevne Forhørsvidner.

04 Hvorda! Blev foretaget No 1. Forhør over Simen Klokkerhaugen: Admini-

05 strator fremlagde den udstædte Indkallelse og en Anmeldelse fra Skovfoged Land-

06 graff af 26 Juni d: A:  med Amtmandens paategnede Ordre til nærværende Forhørs

07 Optagelse af 19de f: M: # Anklagede Simen Simensen Klokkerhaugen frem-

08 stod for Retten fri for Baand og Tvang og sagde sig 36 Aar gl: samt at være

09 født i Lille-Elvedalens Annex til Tønset, hvor han er confirmeret da han

10 var 14 Aar gammel og hvor han fremdeles opholdt sig til sit 22de Aar. Siden

11 har han opholdt sig ved forskjellige Bergværker indtil han for 8 Aar siden

12 kom til Espedals-Værket, hvor han senere stendigen har været dels

13 som Grubearbeider, dels som Opsynsmand paa Gruberne. Han benægtede

14 nogensinde at have været tiltalt eller straffet. I Forhørets Anledning til-

 

[ny side]

 

01 stod han ligefrem, at han i Sommer har faaet sig opført en Stuebygning paa den

02 vestre Side av Langvandet eller Espedalsvandet, hvilken Bygning han endnu ei

03 har indredet og saaledes blot bestaar af 4 Vegge, men han har tænkt at faae den

04 afdeelt saa at den skulde komme til at udjøre en Stue, et lidet Kammer og Kjøk-

05 ken. Flere Huse har han ikke opført og heller ikke indhegnet nogen Jord, men

06 han har tilvirket Tømmer, hvoraf han har agtet sig til at opføre et lidet

07 Fjøs. Tømmeret til bemeldte Stuebyning og Fjøs har han taget i Skoven i

08 Nærheden, dels ved at fælde friske Træer og dels ved at tage Tapender(?) som

10 ligget igjen af før af Andre hugget Tømmer. Han vedgik ikke at have havt

11 nogen Tilladelse til hverken at afvirke Tømmeret eller at benytte til Huus

12 tomt den Grund hvorpaa hans Stuebygning er opført, hvilket han erklæred

13 alt at være skeet i den Deel af Espedalens Alminding der hører under Froen.

14 Da han ingen Eiendom eller Brug har paa Froen, saa maatte han erkjende sel-

15 ber(?) ikke at kunne ansee sig brugerberettiget i bemeldte Alminding.

16 Administrator %som% ved(?) at anføre(?) at det Paaklagede skal være foregaaet i den Deel

17 af Espedalen, der hører under Froen, maatte giøre opmærksom paa, at han som

18 Eier af Gaarden Hunthorp formener at være brugsberettiget i Espedalens

19 Statsalminding forsaavidt samme hører under Froen og derfor kan ansees

20 som en Smule(?) interesseret i Sagen, skjøndt han, som boende omtrent 5

21 Mile fra Espedalen ei kan komme til at udøve noget synderligt Brug der og

22 at samme formedelst Mængden af de andre Brugsberettigede i alle Fald og maa

23 blive ubetydeligt. I denne Anledning erklærede Anklagede, at han ønsker

24 at Sorenskriveren skal vedblive at behandle Forhøret og Sagen, da han haaber der

25 ved at spare baade Bryderie og Omkostninger, om Sag mod ham skulde blive om-

26 lagt og han mod Formodning komme i noget Ansvar. Administrator an-

27 saa det rettest at give Overøvrigheden Adgang til at bestemme om Søgs-

28 maal mod Anklagede skal anlægges og i saa Fald om den skal forfølges som

29 Justitssag eller ved Civil Rettergang, ligesom og til at bestemme om den vil

30 at Sorenskriveren skal vedblive at behandle Sagen eller om Sættedommer skal

31 beskikkes, hvorfor det passerede herved sluttes som Forhør for at tilstilles

32 Overøvrigheden.

33 No. 2 Forhør over Engebret Roven: Administrator fremlagde den udstædte

34 Indkallelse og en Anmeldelse fra Skovfoged Landgraff af 26 Juni d: A: med

25 Amtmandens paategnede Ordre til nærværende Forhørs Optagelse af 19de f: M:

26 Angjeldende Engebret Roven blev paaberaabt, men hverken mødte eller lod

27 anmældte Forfald. Simen Klokkerhaugen af Espedalen, som var tilstæde i

28 en anden Anledning bemærkede at Engebret Roven i Slutningen af forrige

29 Uge var rejst til Froen for at faae døbt et Barn og endnu ikke hjemkommen.

30 Paa Grund af Angjeldendes Udeblivelse maatte Forhøret udsættes indtil videre

31 [underskrifter]

 

 

Mvh

 

Endret av Even Stormoen
Lenke til kommentar
Del på andre sider

Tusen takk igjen Even for din uvurderlige hjelp. Du er en stor ressurs for oss som ikke klarer å lese den gamle formskriften.

Informasjonen i avhøret har gitt meg flere brikker i puslespillet om livet til min tippoldefar. Tusen takk igjen for at du tar deg tid til dette.

Jeg gleder meg til å lese om den siste delen av saken.

  • Liker 1
Lenke til kommentar
Del på andre sider

Forsøk på dokument nr.2:

 

01 Aar 1854 den 25de October blev en Extraret sat paa Espedals

02 Værk i Froen til Behandling af efterfølgende Justitssager

03 og betjent af Sorenskriverens authoriserede Fuldmægtig

04 Exam. jur. Asche(?) i Overvær af underskrevne Retsvidner. –

05 Hvorda! Blev foretaget:

06 1. Justitssag mod Simen Klokkerhaugen.

07 Referenten Foged Kaltenborn mødte ved Exam. jur. Haanshuus(?)

08 der fremlagde Stevning af 7de Dennes i berammet og forkyndt

09 Stand samt Forhør af 20de med paategnet Aktionsdekret af 30te

10 f: M: hvorefter han begjærede Sagen fremmet, idet han med

11 Hensyn hertil maatte anmode Administrator og Retsvidnerne

12 om at begive sig hen til det Sted hvor Tiltalte har opført den

13 under Sagen omhandlede Stuebygning for at besigtige samt

14 værdsætte det til Bygningen benyttede Tømmer med øvrige

15 i Bygningen forefindene og i Espedalens Statsalminding

16 avvirkede Træmaterialer. – # Tiltalte Simen Simensen Klok-

17 kerhaugen fremstod for Retten og blev forelæst hans under

18 Forhøret afgivne Forklaring, hvilken han vedblev som rigtig, dog

19 med den Forandring, at endel af det til Stuen anvendte

20 Tømmer er indkjøbt af Andre, og han har i Espedalens Alminding

21 ikke avvirket mere end 7 Tylter til Bygningen. – Til hele

22 Huset er anvendt 10 Tylter, og de øvrige 3 Tylter har han Kjøbt(?) af

23 Huusmand Ole Arnesen Klypen(?) i Ruste. – Det til det om-

24 handlende Fjøs avvirkede Tømmer udgjør omtrent 4 Tylter

25 som endnu ikke er sammenbundet(?) men beliggende hist og her

26 ved Hugststederne. – Tiltalte erklærede sig forøvrigt villig til at

27 være Retten følgeagtig og paavise saavel den omhandlede

28 Stuebygning som det ved samme nærmest liggende Tømmer

29 til Fjøset. – Endvidere opgiver Tiltalte, at han foruden det omhandlede

30 Tømmer har avvirket omtrent en 3 à 4 Læs med Skieveed i Espe-

31 dals Alminding, som han har tænkt at benytte til en liden Indhegning

32 om den opførte Stue, og hvilken Skieveed han ligeledes kan paavise. –

33 Da saavidt var passeret mødte Skovfoged Landgraff. – Administrator og

34 Retsvidnerene derefter tilligemed Referenten og Skovfogeden samt Tiltalte

35 begav sig over paa den søndre Side af Langvandet, hvor Tiltalte paa-

36 viste den omhandlede uindredede Stuebygning og endeel af det til

37 Fjøset hugne Tømmer samt den omforklarede Skieveed. – Retsvidnerne

38 antog, at der til Stuebygningen i det Hele er anvendt omtrent 10 Tylter

39 Tømmer, heraf dog efter Tiltaltes egen Forklaring er indkjøbt 3 Tylter.–

40 Retsvidnerne taxerede de besigtigede Materialer, som om samme

41 skulde være taget af Reden(?) i Skoven saaledes:

42 a. det for Stuebygningen anvendte Tømmer for 48s pr Tylt, 7 Tylter 2: 4ort

43 b. det til Fjøset anvendte Tømmer for 24s pr Tylt, 4 Tylter                   –  4

44 c. den besigtigede Skieved for 4 Skilling pr. Læs                                      –  2

45                                                                                                                           3 – 4

46 Tiltalte erklærede intet at have at indvende mod de nu

47 satte Taxter. – Derefter skjønnede Retsvidnerene, at Tiltalte efter

48 hans Udseende at dømme maa være omtrent af den af ham

49 opgivne Alder. – Idet Referenten derefter bemærkede, at det

50 maa ansees som en Selvfølge at det Offentlige bliver dispo-

51 sitionsberettiget over det af Angjeldende i Espedalens Stats-

52 alminding ulovlig avvirkede og til den under Sagen omhandlede

 

[ny side]

 

01 Stuebygning m.m. benyttede Tømmer, saaledes at det Offentlige

02 over dette Tømmer i enhver Henseende kan forføie som over almindeligt

03 stjaalen Løsøre. –  (??) indlod saa Sagen under Dom med

04 Indstilling: At Tiltalte Simen Simensen Klokkerhaugen for

05 Tyvsforbrydelse ansees med 8 Dages Fængsel paa Vand og Brød

06 og at han derhos tilpligtes at udrede Sagens Omkostninger.–

07 Tiltalte havde intet i Anledning af forestaaende Indstilling, der blev

08 ham foreholdt, at erindre. – Eragtet: Sagen optages til Kjendelse eller Dom.

 

Saken mot Engebret Roven har ingenting direkte med Simens sak å gjøre. Bortsett fra at de dømmes for det samme, nemlig ulovlig tømmerhugst og husbygging i almenningen.

 

 

Mvh

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Takker igjen for hjelpen Even.

En historie om folk som levde i trange kår, og ønsket å gjøre hverdagen litt bedre for sin familie.

 

Enden på historien forteller at Simen måtte sone straffen i februar 1856. Domsprotokollen er ikke digitalisert såvidt jeg vet. Stuene som ble satt opp, ble ikke revet, men familiene fortsatte å bruke dem i den korte perioden Espedalsverket var i drift, men ikke særlig lengre enn 1857, da Verket ble nedlagt og stengt og arbeiderne forsvant fra bygda. Etter det ble husene forlatt og overlatt naturkreftene. Selv om Espedalsverket ble igangsatt igjen 16 år seinere etter en oppgang i prisene på Nikkel-malm, ble trolig aldri husene brukt igjen. Simen vendte selv aldri tilbake til stua på Gudleiksvollen. Han var tilbake i Espedalen da Verket ble igangsatt igjen i 1873, men med en større familie å forsørge. Han bosatte seg derfor i en stue i bygda, hvor han hadde mulighet til å ha en egen jordlapp og et lite fjøs for egen husholdning.

 

PS.

Jeg lærte også et nytt ord; "Tylt".

I følge norsk leksikon er "Tylft" er en gammel mengdeenhet som teller tolv enheter (i dag brukes "Dusin"). Enheten blir også omtalt som "tylvt" (fra dansk) eller "tylt".

Enheten ble mest brukt i skogbruket om antall tømmerstokker.

 

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Join the conversation

Du kan poste nå og registrere deg senere. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gjest
Skriv svar til emnet...

×   Du har limt inn tekst med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Lenken din har blitt bygget inn på siden automatisk.   Vis som en ordinær lenke i stedet

×   Ditt forrige innhold har blitt gjenopprettet .   Tøm tekstverktøy

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Del

  • Hvem er aktive   0 medlemmer

    • Ingen innloggede medlemmer aktive
×
×
  • Opprett ny...

Viktig Informasjon

Arkivverket bruker cookies (informasjonskapsler) på sine nettsider for å levere en bedre tjeneste. De brukes til bl.a. skjemaoppdateringer og innlogging. Bruk siden som normalt, eller lukk informasjonsboksen for å akseptere bruk av cookies.