Uddrag af offentlige Udskiftningsforretninger, 1863-1865

[Marius Holm Enerud]

Heisan!

 

Jeg har tydet et utdrag fra en utskiftningsforretning som har foregått på gården Lodding i Ullensaker, i årene 1863-1865.

Jeg har kommet igjennom teksten (med god hjelp fra flere her) men har fremdeles noen ord som jeg er usikre på - disse er markert med spørsmålstegn. - '?'

 

Det hadde vært flott om noen kunne hjulpet meg med disse usikre ordene.

 

Jeg beklager at denne teksten ikke har linjenummer, men jeg har markert der hvor ny side starter (jeg skal prøve å unngå at det skjer igjen).

 

Teksten starter her (øverst på venstre side):
https://www.digitalarkivet.no/tl20080707371165

 

..og fortsetter etter hvert her:
https://media.digitalarkivet.no/view/21720/2

 

På forhånd mange takk 🙂

 

 

mvh

Marius

 

 

Teksten:

 

No. 23. Bekreftede Uddrag af offentlige Udskiftningsforretninger, afholdte paa Gaarden Lodding i Ullensakers Thinglag, øvre Romerikes Fogderi i Aarene 1863 til 1865.

Aar 1863 Mandagen den 24. August blev efter Forlangende af Lodeierne Christian og Hans Olssønner offentlig Udskiftningsforretning afholdt paa Gaarden Lodding beliggende i Ullensakers Thinglag, øvre Romerike Fogderi i Rekvirenten Christian Olsens Bopel. Forretningen lededes af kongelig beskikket Udskiftningsformand Rønnow. Som Udskiftningsmænd møtte Engebret Jensen Vettal og istedenfor Halvor Larsen Fladby, der angaves at være syg, Ole Hermansen Onsrud, begge edsvorne. I denne forretnings første Session blev, efter Iagttagelse af alle lovlige Former, afgivet saadant Skjøn:

    Den forlangte Udskiftning af Gaarden Loddings Indmark til hvilken efter Rettens Formening de af Marken indtagne og opdyrkede Dele maa regnes, bliver at fremme i den Udskiftning, som det i Forretningens Løb maatte vise sig hensigtsmessigt.

  Denne Forretning blev sluttet og kundgjort i Lodeieren Christian Olsens Bopel den 9. mai 1865. Aar 1865 den 10. Oktober blev efter Reqvisition af Lodeier Truls Nilsen ved Overretssagfører Juel offentlig Overskjønsforretning afholdt paa nævnte Gaard Lodding. Forretningen administredes av Amtets fast beskikkede Udskiftningsformand Rønnow. der tillige havde ledet den under 9 Mai sidstleden afsluttede offentlige Underskjøn og Underudskiftningsforretning. Som Overskjønsmænd fungerede de af Fogden opnævnte edsvorne Gaardeiere 1. Knud Gislevold paa Leuften. 2 Jakob Amundsen Olstad. 3. Kristian Olsen Trøgstad Gullik Rustad paa Hovind og 4. Ole Jensen Kjos, samt de første to Dage Torer Nilsen Kjos, og de to sidste Dage i dennes Forfald Christofer Hansen Ullern.

   Reqvirenten havde nedlagt principal Paastand paa at blive uberørt af Udskiftningen, fordi han formenede sig ikke at ligge i Fællesskab med Reqvirenterne af Underudskiftningen, og som Følge deraf paa Underudskiftningens Tilsidesættelse for hans Vedkommende, saa subcidium paa dens Forandring.

   Efterat de lovlige Former være optagne og Befaring foretaget, afgav Overskjønsmænderne enstemmigen det Skjøn, at der paa Gaarden Lodding, ogsaa for Rekvirenten af nærværende Forretning, Truls Nilsens Vedkommende, er saadant Fællesskab for Haanden, som omhandles i Lov af 12. Oktober 1857 § 1 Bogstav b. I hvilken Udstrækning og hvorledes Overudskiftningen maatte blive at udføre, saa de sig endnu ikke istand til at danne sig nogen bestemt Formening om. Denne Overskjønsforretning sluttedes og kundgjordes, i Lodeier Christian Olsens Bopel, den 13 Oktober 1865 i Lodeierne Truls Nilsens, Christian Olsens, Hans Olsens, Nils Thoresens og Thorer Olsens Paahør. Af de ved sine to Forretninger førte Forhandlinger trufne Vedtagelser af Rettede Bestemmelser indtages følgende:

   Mod Nabogaarden Stanger har ingen Regulering af Grændselinier fundet Sted, da Vedkommende ikke efter første Session have indfundet sig for at søge en saadan Regulering iværksat, og Udskiftningen desuden ikke har berørt de Jorder, hvor en Regulering i Tilfælde skulde fundet Sted.

   Heller ikke har nogen af de i første Session omhandlede Udløsninger af Brugsrettigheder fundet Sted, da disse Rettigheder alene forefandtes i Udmark og denne ikke af nogen Lodeier er begjært udskiftet. Ogsaa i Indmarken forbliver alt som før Udskifningen, hvor det ikke udtrykkelig er udtalt

 

S. 2 begynner

 

at en Forandring er foretaget. I Sessionen den 8. Mai 1865 indfandt sig Lodeier Hans Olsen og hans Husmand Ole Hansen og begjærede Følgende tilført Protokollen: For den Del af Husmandspladsens Jord, som ved Udskiftningen maatte gaa over til et andet Brug end Hans Olsens, skal Husmanden istedenfor fuldt Vederlag i Jord erholde det Stykke af den Christian Olsen tilhørende Nylænde som i Syd begrændses af en ret Linie trukken fra den nordligste Bøining paa den udstakede Skiftelinie vestover til et Led i Mærkeskigaarden. For den Jord, han saaledes erholder, skal han svare, istedenfor som hidtil 3 Spd, for Fremtiden 2 – to – Speciedaler i Penge hvert Nytaar for sin Kones Levetid og være fritagen for al Arbeidspligt. I øvrigt blive hans Rettigheder i Forhold til hans Husbond uforandrede. Ovenstaaende vedtaget af vi undertegnede. Hans Olsen mpP. Ole Hansen mpP.,

Til Vitterlighed C. Th. Rønnov. Engebret I Vethal.

    Brugene paa Lodding ere følgende:

A Løbe No. nuværende Eier Christian Olsen.

B Løbe No. Peder Stanger.

C Løbe No. Hans Olsen.

D Løbe No. Truls Nilsen.

E Løbe No. Nils Thoresen

F Løbe No. Thorer Olsen.

G Løbe No. Hans Halvorsen.

H Løbe No. Henrik Hansen.

Til nærmere Forklaring af de paa det optagne Kart afsatte Vei og Skillelinier nedsættes Følgende.

Veie: No.1. Veien fra Hans Olsens Huse sydover til Sørhagen ophører ikke at være en Vei til almindelig Afbenyttelse som forhen.

No. 2. Kjøre og Fævei fra C’s Huse nordover forbi A’s og D’s Huse til Tuterud, forbliver uforandret, dog at dens Bredde bliver 16 sexten Fod. Hvad der maatte mangle i denne Bredde tages af de tilstøtende Brug med Halvdelen paa hver Side af Veien.

No .3. Kjørevei fra Vei N:2 nedover D’s Mark ned til Dalen over Teglelibroen og videre op til Bygningen bliver ligeledes paa samme Sted med en Bredde af 12 – tolv – Fod, til afbenyttelse for Brugene A, C, E og F.

No.4. Færæksel fra Hovedveien nordenfor D’s Huse for A er udpælet og afsat paa Kartet saaledes: nogle Alen nordenfor den nuværende Indkjørsel til D’s Tun forlader Veien (Vei No.2) og gaar først østover i Retning mod dennes Fjøs, der bøier den mod Nord og gaar over Slætten, nogle Alen vestenfor den nuværende Vei, dernest nedover Lia og over Bækken. Paa dennes Nordside bøier den atter mod Øst og gaar hen til det vestre Hjørne af Vesleenga. Herfra gaar Veilinien efter nedrammede Pæle op paa Rabben, hvor den bøier mod Nord paa et lille Stykke 15 Fod nordenfor Skigaarshjørnet paa Rabben bøier den mod Nordøst og gaar herfra i Ret Linie over Thorer Olsens eie(?) paa Christian Olsens forrige Hestehage. – Denne Vei, der fra Dalen vestenfor Vesleenga til Endepunktet danner Grændsen mellem D og E. skal overalt have en Bredde af 12 – tolv – Fod. 
5 Vei fra Bygningen til Endepunktet af Vei No.4 i ret Linie fra Nils Thoresens Lades nordvestlige Hjørne 16 – sexten Fod bred, som kjørevei for A og C, tillige som Færæksel for E og F.
6 Vei, Kjørevei og Færæksel for A, B, C, D, E og F, 16 sexten Fod bred fra det Punkt, hvor Vei No.4 og No.5 støde sammen, opover Hestehagen, først østlig Retning, derefter i nordlig Retning i ret Linie til D’s Mark.

 – Lodeierne Truls Nilsen, Nils Thorersen og Thorer Olsen er enige om, at Veien fra Hestehagen nordre Kant langs B(?) til Skroperud lægges halvt paa hver, saaledes at Truls Nilsen afstaar 7 Fod paa vestre, de to Øvrige, hver for sin Gard 7 Fod paa østre Side af det nærværende Gjerde.

7 Den Ret, som Bruget G har til at leie – føre en Ko 2(?) Havn i E’s og F’s Udmark, skal udøves paa F’s Mark over Braaten(?) langs Grændsegjærdet mellem E og F. Den Ret til Kjørsel, som G maatte [ha?]

 

 

S. 3 begynner.

 

skal ligeledes udvises paa dette Sted. Herfor er der givet F Erstatning i Jord hos E.
8. Den hittil(?) benyttede Vei fra Broen ved Teglelijordet over Vesleengen til Nylændegutua, paa hvilken Vei alene Truls Nilsen har gjort Fordring, nedlægges, saasnart som Veien i Bakken nordenfor Vesleengen er anlagt.
9. Den forrige Færæksel fra Bygningen over Vesleengen og Nylænde til Braataan(?) nedlægges og Grunden tilfalder D og E, eftersom den ligger indenfor deres nye Lodder.

10. F. skal til enhver Aarstid have Kjørevei over E’s Jord til sin Lod N.3 (Skroperud).
11. A’s Husmand i Buskerud har for Fremtiden ikke Ret til at føre sit Kvæg over Nylænde.

– Veienes Oparbeidelse og Vedligeholdelse.

Med Hensyn paa de nye Veie, Madjordens Bortskaffelse fra disse, og dens Oparbeidelse og Vedligeholdelse fastsættes Følgende:

a.  Omlægningen af Veien i Nordlien paa Vesleenga paaligger det Nils Thorersen alene at udføre. Den her fornødne Graving og Udjevning skal være udført inden 15.juli 1866. Opstaar Tvist om Arbeidet er forsvarligen udført, afgjøres denne efter uvillige Mænds Skjøn. Ifald Truls Nilsen foretrækker Ydelse i Penge, istedenfor Arbeidets Udførelse in natura, skal Nils Thorersen betale ham 5 – fem – Speciedaler til 14. Oktober 1866 under Excutions Tvang. Den senere Vedligeholdelse af det Veistykke paahviler alene Truls Nilsen. Madjorden paa dette Veistykke tilkommer Truls Nilsen, hvem det dog paaligger at borttage den inden 15. Juni 1866, efter hvilken Tid det skal staa Nils Thorersen frit for ved Veiens Oparbeidelse at kaste Madjorden udfor Bakken[Bækken?].

b. Veistykket fra Ryggen ved Vesleengen over Dalen og hen til det Punkt hvor Veien fra Bygningen støder til, oparbeider og vedligeholder Truls Nilsen alene, ligesom den i Samme for Tiden værende madjord tilfalder ham. Dog paaligger det Christian Olsen at anskaffe og oprætte Bro over Dalen østenfor Vesleenga inden 15. Juli 1866, fra hvilken Dag Veien skal være i saadan Stand, at den er tjenlig til Fævei.

c. Madjorden i Vei N.5 (fra Bygningen nordover til Veienes Sammenstød paa Hestehagen) tilfalder Thorer Olsen paa den Strækning, paa hvilken Veien gaar over den af ham afgivne Teig, Resten tilfalder Nils Thoresen. – I Bortskaffelsen af denne Madjord – for Thorer Olsens Vedkommende til hans Hustomter, for Nils Thorersen til den gamle Fægutu. - deltager Christian Olsen, Thorer Olsen og Nils Thorersen, hver med en Trediepart. Omkostningerne ved dette Arbeide er anslaaet til 9 Speciedaler. Ifald Arbeidspligten ikke opfyldes, skulle disse 9 Spd udredes inden 11 Dcbr 1866 under Excutions Tvang.af hver af nævnte 3 Eiere med en Trediepart. Oparbeidelsen forøvrigt og den fremtidige Vedligeholdelse af denne Vei paahviler Brugene A, C, E og F. Forening efter Skatteydelsen.

d.  Madjorden i Veien fra det nævnte Sammenstød til Braaten (den søndre Del af Vei No 6) tilhører Truls Nilsen alene. Til Bortskaffelsen af denne Madjord her paa den nærmeste Del af den gamle Fægutu samt til Oprydningen mellem Truls Nilsens og Nils Thorersens forrige Hestehage, bidrager de øvrige fire udskiftede Bruge ?  skulle være udførte inden 15 Juli 1866. For det Tilfælde at Tvist om Arbeidsydelsen skulde opstaa er denne ansæt til 4 – fire Speciedaler, som de nævnte 4 Brug udbetaler til Truls Nilsen, hver med fjerdepart(?), inden 14 Oktober 1866 under Exckution Tvang. Vedligeholdelsen for Fremtiden paahviler Brugeren A, C, D, E og F efter Skatteskyld.

 

 

S. 4 Begynner

 

Fortsættelse

 

Af de paa Extrathinget den 30. April 1866 læste Dokumenter.

Fortsættelse af No. 23.

e.  Veien over Braaten til Skroperud skal være fuldført inden 15 Juli 1867. Til Oparbeidelse og Vedligeholdelse bidrage Brugene A, C, D, E og F, samtlige i samme Forhold. Naar dette Veistykke er fuldført, er det Enhver forment at benytte den nuværende Vei i Truls Nilsens Hage

f. Indtil Truls Nilsen har oparbeidet til Fævei tjenlig Vei fra nordenfor sine Huse til Vesleengen (Vei No.4 vestre Del) skal Christian Olsen og Hans Olsen have Ret til at benytte den samme Vei som forhen til Fævei.

g Veien fra Hovedveien over D’s Vold og Teglelibroen til Bygningen (Vei No.3) vedligeholdes af A, E og F i Forening, af hver ligemeget.

h. Broen over Bækken ved Sydhagen vedligeholdes af A og C i Forening, saaledes at A yder den ene Trediepart af Arbeidet og Materiale, C de to Tredieparter. Eierne af Brugene E og F have frasagt sig Ret til Benyttelse af Veien over Sørhagen. – Alle Pengesummer udredes under Executions Tvang. Hvor et Arbeide ikke er sat i Penge, skal i Tilfælde af Forsømmelse den eller de Øvrige have Ret til at lade Arbeidet udføre paa den Forsømmendes Bekostning efter i Bygden gangbar Pris, hvilken i Tilfælde af Tvist, bliver at bestemme af uvillige Mænd. – Hvor der, for Veie, hvis Omlægning ikke udtrykkelig er paabudt, er tilstede en større Bredde, end den nuværende, skal naar saadan forøgelse i Bredden engang maatte blive forlangt, den til Breddens Forøgelse fornøden Jord afgives mod Erstatning efter uvillige Mænds Skjøn. Hans Olsens Husmand skal have Kjørevei igjennem sin Husbonds Udmark hen til Tuterud. Gangsti kan han benytte til nærmeste Punkt paa Tuterudveien langs Grændsen mod Truls Nilsen. De gamle Veie benyttes til de nye ere i brugbar Stand.

 - Jordens Udlodning:

- A erholder sin Eiendom i Indmarken i tre Lodder.

No.1 paa Vestsiden af Vei No. 1 omkring Husene er i alt Væsentligt uforandret, i det der er afgivet til D(?) et lidet Stykke (en Tomt) paa Østsiden af Veien søndenfor A’s Stolpebod (hvilket Stykke laa(?) mod  D’s Vold og er erholdt af D), samt Stykket nordenfor A’s Hus vestenfor Veien samt et lidet Stykke østenfor Veien efter nedsatte Stene. Dette sidste Stykke har A erholdt for at kunne have bedre Plads forran sin Hovedbygning. Desuden har A erholdt af C en Trekant i Aamodsjordet efter nedsatte Pæle.

No.2 i Hestehagen og Buskerud. Grændsen for denne Lod gaar paa Sydvestsiden ud fra Gjerdet mod Randby i den Christian Olsen tilhørende Del af Buskerud(?) først i ret Linie mod Nord i en Strækning af omtrent 335 Fod, gjør der en Vinkel mod Vest og gaar i ret Linie hen til Sammenstødet af Veien fra Bygningen og Veien fra Nylænda; hidtil mod  F som Nabo. Herfra(?)

 

 

S. 5 Begynner

 

 

følger Linien den store Hæste-Vei(?) opaaver Hestehagen til Braaten. Ved en paa Grændsen af Braaten og Nils Thoresens forrige Hestehage staaende Gran, bøier den mod Øst og gaar fra nu af med F som Nabo i Nord, i ret Linie østover til et Punkt ovenfor Husmanden i Buskerud henimod Heldingen mod Dalen. Her bøier Linien svagt nordover og ret til det sydvestlige Hjørne af G’s Eiendom. Denne følger saa nedover til Randby, som derefter danner Grændsen til Udgangspunktet.

No. 3 i Tuterud, hvor A bliver uforandret, samt desuden paa Østsiden af Veien i Teje, hvor der er udlagt til A den C forhen tilhørende Halvdel af den derværende Husmandsplads saaledes at altså D danner Grændsen mod Syd. Bækken mod Øst og forøvrigt Udmark og Veie. Afgiften af denne Husmandsplads tilfalder for Fremtiden udelukkende A.

– B bliver uberørt af Udskiftningen.

 – C erholder sin Indmark i to Lodder.

No. 1 i Syd omkring Husene. Her afgiver C alene den til A udlagte Del af Aamodtsjordet, derimod erholder C hele den A forhen tilhørende Sørhage og en liden Del af D’s søndre Vold efter nedsatte Stene.

No. 2 i Nylænda. Denne Lod begrændses i Vest af Bækken (mod Husmandspladsen) i Syd og Øst af Linier som her beskrives. Fra nævnte Bæk følger det gamle Gjerde østover til en Bøining oppe paa Nylænda; her skjærer Linien ind paa C’s forrige Eiendom og gaar i ret Linie ned i Dalen. Ved en her nedsat Sten gjør den en svag Bøining mod Nordvest og gaar i ret Linie over A’s forrige Nylænde og C’s Husmandsløkke hen til D’s forrige Eiendom østenfor Husmandspladsen, hvorefter Grændsen er uforandret. Paa hele denne Strækning er D Tilstøtende. D. erholder sin Indmark udlagt i en enkelt Lod. Denne begrændses i Vest af Veien fra Teie (ved Tuterud) til det Punkt paa søndre Vold, hvor C støder til mod Syd af C fra Veien til Randby. Mod Øst er Grændsen uforandret søndenfra og nordover til Dalen mellem Nylænde og Vesleenga. Herfra danner først Vei No.4, dernæst Vei No. 6 Grændsen.. Mod Nord dannes denne først af Marken og siden af de under C ovenfor beskrevne Linier over Nylænde til Udgangspunktet. Ved A’s Hustomter ere dog, som under A anført, tillagt dette Brug et lidet Stykke, der ligger østenfor Veien.

 – E erholder sin Indmark i to Lodder.

No. 1 omkring Husene, der undergaar Forandring alene paa Strækningen fra Bygningen nordover til Sammenstødet af Veiene paa Hestehagen, paa hvilken Strækning Vei No.5 danner Grændsen og fra Sammenstødet til Dalen vestenfor Vesleengea, paa hvilken Strækning Vei No.4 danner Grændsen.

No.2 Braataan og Skroperud. Denne Lod begrændsen i Vest af Vei No.6 ved D’s Mark som forhen. I Syd gaar Grændselinien ud fra Veiene østover Braataan og Skroperud til et i Dalen i det gamle Gjerde nedsat Mærke, hvorefter det gamle Gjerde følges til Buskerudsenga, her bøier Grændsen mod Syd og følger fremdeles det gamle Gjerde til G’s Eiendom. Hidtil har F været Nabo. Herfra og ned til Randby er G Nabo som forhen. Fra nu af danner Randby Grændsen nordover indtil Linien under den mod Syd heldende Li i Skroperudenga (Bulia) bøier mod Vest og gaar med F som Nabo i Nord – vestlig opover Dalen. Et Stykke oppe i denne gjør Linien en liden Bøining mod Nordvest og gaar ret af fra Truls Nilsens forrige Teig i Skroperud indtil den midt paa Gjerdet mellem Husmandspladsen nordenfor Truls Nilsens Skroperud og F’s forrige Eiendom gaar hen til Gjerdet, hvorfor Grændsen mod F og mod Marken er uforandret ret til Udgangspunktet.

 – F erholder sin Indmark udlagt i 3 Lodder;

No.1 omkring Husene, begrændses i Vest af Vei

 

 

S. 6 Begynner

 

 

 

No. 5 og No. 6, i Nord paa Hestehagen af A, i Øst først af A paa Hestehagen og Buskerud, (??) under A beskrevet, dernæst(?) af Randby uforandret, i Syd og Vest forøvrigt uforandret.

Lod No. 2 paa Braaten, begrendses i Vest af Vei No. 6, i Nord af E, som under denne beskrevet, mod Øst først af E’s (Skroperudenga) dernæst af G, som forhen, mod Syd af A, som under denne beskrevet.

Lod No.3 i Skroperud. F erholder her i Sammenheng med sin tidligere Eiendom, der bliver uforandret, den øverste Del af den A forhen tilhørende Skovserudeng(?) og Skomagerbakken nordenfor den under E beskrevne Linie, samt desuden den nordøstlige Snip af den D forhen tilhørende Del af Skroperud.

– G bliver uberørt Udskiftningen, alene med Undtagelse af Flytningen af den ham tilkommende Veiret, som ovenfor omhandlet.

H bliver ligeledes uberørt af Udskiftningen.

 - Gjerder og Grinder. - Enhver Lodeier gjerder halvt mod Nabo, dog skal Lodeier gjerde helt for sin Jord mod Fægutu, hvor denne staar ved Vei, der danner Grændse. I den fra Hovedveien nordenfor D’s Huse til Vesleengen opførendes Fægutu gjærder A det østre Gjærde paa Strekningen fra Svingen henimod Fjøset til Vesleenga. Alle Grændsegjerder (Delegaarde) skulle være i lovlig stand, inden 10 Juni 1866. Fægutugjærdet over D’s Jord fra Hovedveien til Vesleenga inden 10 juni 1867. Enhver har Ret til at Tage sit Gjerdefang inden en Uge fra i dag, med mindre Tælle skulde derfor være til Hinder. Dog skulle Gjerderne mod Nabogaardene blive staaende, der den tidligere Eier derfor tilkommende Erstatning bestemmes i Mangel af mindelig Overens komst mellem Vedkommende, ved uvillige Mænds Skjøn.

Grinder.

 1. Grinden mellem A’s og C’s Huse vedligeholder C, denne grind skal dog inden 10 Juni 1866 være flyttet til midt for Grændsegjærdet mellem A og C.

2. Den Grind, som A maatte ville sætte over Veien straks nordenfor sine Huse, opføres og vedligeholdes af ham selv.

3. Grinden fra Hovedveien til G’s Østre vold (ved Vei No.2) vedligeholdes af D.

4. Grinden ved Teglelibroen vedligeholdes af E.

5. Grinden ved Fægutua nordenfor Bygningen opføres og vedligeholdes af F.

6. Grinden eller Ledet til Fægutua nordenfor D’s Huse opføres og vedligeholdes af A.

I øvrigt forholdes med Gjerder, Grinder og Led som før Udskiftningen. De nye Lodder tiltrædes den 13 Oktober dette Aar under Udkastelses Tvang.

- Udskiftningsomkostninger.

a. ved Underudskiftninger. Fogden for Opnævnelsen				32 s
Lensmanden for Tilkjendegivelse				72 s
Lensmanden for 3 Gange Læsning fra (?)				48 s
Formanden for Berammelse				60 s
1863 – 21 Dage á 48 s		8		48 s
1864 – 5 Dage á 48 s		2
1865 – 2 Dage á 48 s				96 s
Porto				12 s	11 - 96
Formandens af det Offentlige beskikkede Medhjælper		3		24
De opnævnte Mænd Ole Hermansen Onsrud 1863 4 Dage, 1864 3 Dage, 1865 2 Dage = 9 Dage á 16 s		7		24
Engebret Vethal ditto		7		24	14 - 48
Haandlangere til Opmaaling efter specificeret Regning		7		48	38 Spd 48 s

 

S. 7 Begynner.

 

Med Hensyn paa Fordelingene af Udskiftningsomkostningerne, er det en Selvfølge, at Brugerne B, G og H ikke naade noget af disse. For de øvrige Brugs Vedkommende bør Lov af 12te Oktober 1857 § 16 sidste Led formentlig i dette Tilfælde komme til Anvendelse, da de forskjellige Brug ikke er berørte af Udskiftningen i forhold til deres Skyld. Nævnlig gjelder det om Bruget D, at dette kun for en ringe Del berøres af Udskiftningen. Der kunde derfor blive Spørgsmaal om at paalægge dette Brug en mindre Del af Omkostningerne end noget af de øvrige Brug, hvis ikke Brugets Eier Vei ??? at undlade at afgive Møde undtagen i første og første (?) Dag nu i sidste Session og ved tvertimod de øvrige Lodeiere med Undtagelse af ti nuværende Sesion, at nægte at vedtage lovligt ???.havde bevirket, at omkostningerne er blevne større end ellers vilde være Tilfældet. Retten antog derfor, at Bruget D bør deltage i Omkostningene lige med hvert af de to mindste Brug E og F, og at disse Brug til sammen bærer Halvparten af Udskiftningsomkostningene, medens de 2 større Brug A og C, der i væsentlig Grad berøres af Udskiftningen, bærer den anden Halvpart, hver med en Fjerdepart. Som en Følge heraf fordeles Omkostningerne saaledes; at A udreder  9 ni Speciedaler, 62 sexti to Skilling, C – 9 ni Spd 62 sexti to Skill. D – 6 sex Spd 42 firti to Skill. E – 6 sex Spd 41 firti en Skill. og F – 6 sex Spd 41 firti en Skill, saaledes som fordelt er inden 15 femten Dage fra i dag den 9. Mai at udrede under Exekutions Tvang. Hertil kommer Omkostninger ved Beskrivelse og Thinglæsning.

 

b. Ved Overudskiftningen.

Fogden for Mændsopnævnelsen		64 s
Forkyndelse	3	48 s	2 - 112
Formandens Tilkommende, for Berammelse		60 s
Reise fra Christiania til Kløften og tilbage, 6,4 Mil a 36 s	1	110 s
Reise fra Kløften til Lodding og tilbage ¾ Mil a 50 s		37 1/2
Dagssalær for 3 forretningsdage og 2 Reisedage	5		7 – 87 1/2
De opnævnte Mænds Tilkommende: Knud Gislevold 3 dage á 96s – 2 Spd 48s Jakob Amundsen Olstad 3 Dage  á 96s – 2 Spd 48s. Kristian Olsen Trøgstad 3 Dage á 36s - 2 Spd 48s. Gullik Rustad paa Hovind 3 Dage á 96s -  2 Spd 48s. Thorer Nilsen Kjos 2 D á 96s - 1 Spd 72s. Christoffer Hansen Ullern 1 Dag á  96s -  96s. Ole Jensen Kjos 3 Dage á 96s - 2 Spd 44. til sammen			14 - 48
Forretningens Beskrivelse antagelig 9 Ark á 20s, 1 Spd 60s Bekræftning 20s. Retsskriveren for Thingl. og Protokollation 1 Spd 104 s – tils			3 - 64
		Sum	28 Spd 71 1/2 s.

 

Overudskiftningsmænds skjønnede(?) at den foretagne Forandring var væsentlig. Som Følge deraf maatte Omkostningerne blive at fordele. Da den foretagne Forandring imidlertid (??) væsentlig, dog ikke befandtes(?) gjennemgribende, skjønnede de, at Rekvirenten burde udrede den største Del af Omkostningerne. Som en Følge heraf fordeltes Omkostningerne saaledes; Christian Olsen utreder 6 – sex Speciedaler 80 otti Skilling.

 

 

S. 8 Begynner.

 

 

Hans Olsen ligeledes 6 sex Spd 80 otti Skill. Truls Nilsen udreder 8 otte Spd 70 ½ sytti og ½ Skill. Nils Thoresen udredes 3 tre Spd 40 firti Skill. Thorer Olsen ligeledes 3 tre Spd 40 firti Skill. Overstaaende Summer udredes, saaledes som foreslått er, inden 15 Dage efter denne Forretnings Slutning under Exekutions Tvang. Af hvad der foruden Ovenstaaende, er forhandlet ved Overskjønsforretningen, tidsættes Følgende: Allerede første Rettens Dag, paa hvilken i øvrigt Tiden ikke ikke tilstedede [i] Undersøgelse af Jordloddernes Beskaffenhed, havde Overskjønssmændene en bestemt Formening om, at der ved Underudskiftningens Bonitering var begaaet et stort Mistag, i alt Fald forsaavidt som den af Rekvirenten afgivne søndre Vold var sat alt for lavt, eller rettere ikke paa langt nær høit nok i Forhold til Hestehagen og Nylænda.

Om hvorvidt imidlertid som ved Underudskiftningen en Del af den nævnte Vold paa den ene Side og Hestehagen samt, for en ringere Del, Nylænda paa den anden skulde, under nogen Omstændighed, hvordan end Boniteringen maatte falde ud, kunne gaa i Skifte med hinanden, herskede der Meningsforskjel. Uagtet[ii] i nærværende Tilfælde alene Overskjøn, men ikke tillige Overudskiftning var rekvireret, og selvfølgelig saavel Opnævnelse som Berammelse alene gik ud paa Overskjøn, havde de opnævnte Mænd saavelsom Formanden, da ingen Indsigelse fremkom, troet(?) at kunne udvide sin Kompetanse til ogsaa at foretage Overudskiftning for at forretningen hurtigst mulig kunde tvinges til endelig Afgjørelse, og Omkostninger spares.

Til den Ende blev anden Rettens Dag den Jord, som Rekvirenten ved Underudskiftningen havde afgivet og erholdt i Enkelthederne undersøgt og boniteret saaledes som følger:

Tidligere Eier:

D. Truls Nilsen	Søndre Vold til Braadet(?) maalestok	1
	do. nedenfor Braad og ved Bæk	1 3/8
do.	Skroperudløkken vest for Drag(?) øverste Snip i Nordvest øst for Drag nordligst øst for Drag sydligst	2 ½ 10 2 ¼ 2 ¾
A. Christian Nilsen	Nylænda Nordenfor Tvergrøften paa Sletten Søndenfor do. Lia paa Sydkanten Hestehagen, nordligst	3 ½ 3 3 ¼ 2

 

             

Om hvad der i og ved Tomterne var gaaet i Bytte mellem Christian Olsen og Rekvirenten, havde denne erklæret for Overudskiftningsmændene, at han ingen Indvendig gjorde, hvorfor det Afgivne og Erholdte besluttedes at gaa i Skifte uden noget Mellemlag.

 

Tidligere Eier.

C Hans Olsen	Nylænda (Husmandspladsen). De viktigste to Teige Resten til Underudskiftnings(?)	2 ½ 3
	do. nedenfor Braad og ved Bæk	1 3/8

Hvad Hans Olsen havde afgivet af Nylænda vestenfor Dalen blev ikke boniteret.

 

S. 9 Begynner.

 

F Olsen(?)

Hestehagen

1 3/8

 

Efter nærmere Overveielse besluttede imidlertid Overudskiftningsmændene sig til ikke at benytte overstaaende Bonitering, men at lade de Foranderinger, som skulde foretages, beregne udelukkende efter Underudskiftningens Bonitering. Tjl den Ende paapegede de under den foretagne Bonitering et bestemt Stykke paa Søndre Vold, som af Formanden blev udmaalt paa Kartet og beregnet, dette Stykke skulde Rekvirenten fremdeles afgive, medens Resten af hvad der ved Underudskiftningen her var afgivet af ham, skulde gives ham tilbage. Den bevægelige Linie skulde saaledes blive paa Nylænda, hvor Hans Olsen altsaa skulde faa et Stykke igjen, i Størrelse selvfølgelig svarende til, hvad der efter Underudskiftningens Bonitering tilkom ham for Afstaaelsen af den største Del af det tidligere Udlæg i søndre Vold. Foruden denne Forandring bestemtes det, at man efter Skjøn skulde rette Veien fra Vesleengen over Nylænda.

Forøvrigt skulde de ved Underudskiftningen fastsette Skiftelinier blive staaende urørte. I Løbet af Formiddagen blive de ovenberørte Forandringer fastsatte og paa Marken udstakede og udpaalede. Bortseet fra den efter Skjøn foretagne Regulering af Veien over Hestehagen, bleve alene Rekvirenten og Lodeier Hans Olsens Brug berørte af disse Forandringer, der efter Beregninger viser sig som følger:

Truls Nilsen afgiver:
 

	Flade		For-	Reduktion			Flade		Reduktion
1 Skroperudløkken	Maal	1/100	holdstal	Maal	1/100	1/10000	Maal	1/100	Maal	1/10000	Maal
Kartfigur No 42	10	80	0,80	8	64
Kartfigur No 43	5	60	1,25	7
Kartfigur No 44		66	0,20		13	20
Kartfigur No 45	5	50	0,80	4	40		20	56	20	17	20
2 paa Volden Figur No 87	1	57	1,42	2	22	94
Figur No 88	1	31	0,70		21	70
Figur No 89		12	1,00		12	1	2	00	2	56	64
						=	24	56	22	73	84
erholder
1 paa Nylænda
af figur 17		74	0,70		52	0,8
figur 19	0	97	0,25		24	25
figur 20	8	56	1,00	8	56
figur 25	3	20	1,11	3	55	20	13	47	12	87	53
2 paa Hestehagen
af figur 74	3	44	1,00	3	44
figur 75	6	88	1,00	6	8		10	32	10	32
						=	23	79	23	19	53

 

I Figurene 74 og 75 dog med den Forandring, som Vei-Omreguleringen efter Skjøn har medført. Til ovennævnte kommer for Truls Nilsen det Tillæg, han faar ved de dels allerede ved Underudskiftningen dels yderligen ved Overudskiftningen bestemte Veiomlægninger. Det efter Beregningen udvisende Tillæg i Boniteringsværdi har han efter Formandens Anskuelse kunnet faa til Udjevning af Forskjellen melllem Over og Underudskiftningens Bonitering. Lodeierne Truls Nilsen, Nils Thorersen og Thorer Olsen ere enige om, at Veien

 

 

S. 10 Begynner.

 

Fra Hestehagens nordre Kant langs Braaten til Skroperud lægges halvt paa hver saaledes at Truls Nilsen afstaar 7 Fod paa vestre, de to Øvrige hver for sin Jord 7 Fod paa østre Side af det nerværende Gjerde.

Protokollen oplæst og vedtaget.

C. Th. Rønnow, Knud Gislevold mpP. J.C. Olsen. Jakob A. Olstad mpP. G. Rustad. C.H. Ullern. O.J. Kjos.

Det gjorte Udrags Overenstemmelse med hvad der er passerede, bekræftes.

C. Th. Rønnow.

 

For Beskrivelse 6 ark 1 Spd. Bekræftning 20 Skill, 1 Spd 20 Skill. C. Th. Rønnow.(L.F.)

Da nerværende Uddrag udgjør kun 6 ark, istedenfor efter det foreløpige Overslag 9, fragaar fra Udskiftningsomkostningerne for Beskrivelse 60 Skilling, for Protokollation 60 Skill., i Alt (?) Speciedaler, der formentlig bliver at fradrage efter det Forhold, hvori Lodeirne have deltaget i Omkostnigernes Udredelse. C. Th. Rønnow.

Nerværende Uddrag overleveres Eieren af Bruget A til Opbevarelse.

C. Th: Rønnow.

Thingl. 64s Protokollation 5 Ark. 100s.

 

 

**                                               

 

---

[i] «tilstedede» = tillot/ga lov til

[ii] «uagted» = til tross for/uansett

Endret Desember 26, 2021 av Marius Holm Enerud

[Even Stormoen]

Noen få forslag:

 

s.2:. . . Thorer Olsens ind paa Christian . . .

. . . langs Broen(?) frem til . . .

s.3: . . . Exekutions Tvang.

s.4: . . . hvilket stykke laa ind i . . .

s.6: . . . som er under A beskrevet

. . . forhen tilhørende Skroperudeng . . .

s.7: . . . Brugets eier ved at undlate . . .

. . . Undtagelse af til nuværende Session, at nægte at vedtage lovligt Varsel . . .

 

 

Mvh

[Marius Holm Enerud]

På 26.12.2021 den 1.03, Marius Holm Enerud skrev:

7 Den Ret, som Bruget G har til at leie – føre en Ko 2(?) Havn i E’s og F’s Udmark, skal udøves paa F’s Mark over Braaten(?) langs Grændsegjærdet

 

Forslag:

7 Den Ret, som Bruget G har til at leie - føre en Ko til Havn i E's og F's Udmark, skal udøves paa F's Mark over Braaten langs Grændsegjærdet.

 

På 26.12.2021 den 1.03, Marius Holm Enerud skrev:

8. Den hittil(?) benyttede Vei fra Broen ved Teglelijordet

Forslag:
8. Den hidtil benyttede Vei ...

 

På 26.12.2021 den 1.03, Marius Holm Enerud skrev:

Oparbeidelse at kaste Madjorden udfor Bakken[Bækken?].

 

Forslag:

Oparbeidlse at kaste Madjorden udfor Bakken

 

På 26.12.2021 den 1.03, Marius Holm Enerud skrev:

bidrager de øvrige fire udskiftede Bruge ?  skulle være udførte inden 15 Juli 1866.

Forslag:

bidrager de øvrige fire udskiftede Bruge ligemeget hver. Disse Arbeider skulle være udførte inden 15 Juli 1866.

 

 

Vedr navnet "Braaten" og "Braataan" så lurer jeg på om dette er ulike skrivemåter for samme stedsnavn? 

 

 

mvh

Marius

[Even Stormoen]

Marius.

 

Dessverre så klarer jeg ikke å orientere meg nok i det omfattende dokumentet ditt. Finner ikke de ordene/passasjene du ønsker hjelp til – vel, ikke helt korrekt: Kunne vel funnet dem ved nitid lesing av det hele, og telle linjer etc. (Gjorde dét i mitt første innlegg her, men med megen møye, som man sa før i tiden ;-))

Derfor hadde det vært så kjekt med linjenummere. Som du óg selv påpeker i #1.

Du kunne ikke ‹omformattere› teksten slik at linjene ble nummerérte, da?

Tror nok det også kunne ‹kalle› andre – bedre tydere enn meg – til hjelp. 🙂

 

Det eneste bidrag jeg foreløpig kan komme med er at all sannsynlighet og erfaring tilsier at Braaten og Braatan trolig må være ett og det samme.

 

Mvh

[Marius Holm Enerud]

8 timer siden, Even Stormoen skrev:

Marius.

 

Dessverre så klarer jeg ikke å orientere meg nok i det omfattende dokumentet ditt. Finner ikke de ordene/passasjene du ønsker hjelp til – vel, ikke helt korrekt: Kunne vel funnet dem ved nitid lesing av det hele, og telle linjer etc. (Gjorde dét i mitt første innlegg her, men med megen møye, som man sa før i tiden ;-))

Derfor hadde det vært så kjekt med linjenummere. Som du óg selv påpeker i #1.

Du kunne ikke ‹omformattere› teksten slik at linjene ble nummerérte, da?

Tror nok det også kunne ‹kalle› andre – bedre tydere enn meg – til hjelp. 🙂

 

Det eneste bidrag jeg foreløpig kan komme med er at all sannsynlighet og erfaring tilsier at Braaten og Braatan trolig må være ett og det samme.

 

Mvh

Helt enig med deg Even! 😊

 

jeg skal formatere om teksten slik at linjene og linje nummer blir korrekte.
 

Kommer tilbake når det er gjort 👍🏻

[Marius Holm Enerud]

Da har jeg fått ordnet linjenummer på teksten, slik at det skal bli lettere å navigere og finne frem 🙂

 

Her kommer utdrag fra teksten der jeg har en del spørsmålstegn jeg gjerne skulle ha fått hjelp til.

 

 

Teksten starter her (øverst på venstre side):
https://www.digitalarkivet.no/tl20080707371165

 

..og fortsetter etter hvert her (jeg har kalt dette side 4 her):
https://media.digitalarkivet.no/view/21720/2

 

(nederst på side 2)

41        – Lodeierne Truls Nilsen, Nils Thorersen

42        og Thorer Olsen er enige om, at Veien fra Hestehagen[s]nordre Kant langs Broen(?)

43        frem til Skroperud lægges halvt paa hver, saaledes at Truls Nilsen afstaar 7

44        Fod paa vestre, de to Øvrige, hver for sin Gard 7 Fod paa østre Side af det nær-

45        værende Gjerde. 7 Den Ret, som Bruget G har til at leie – føre en Ko til

46        Havn i E’s og F’s Udmark, skal udøves paa F’s Mark over Braaten

47        langs Grændsegjærdet mellem E og F. Den Ret til Kjørsel, som G maatte [ha?]

 

 

S. 3 begynner.

 

01        skal ligeledes udvises paa dette Sted. Herfor er der givet F Erstatning i Jord hos E.

02        8. Den hidtil benyttede Vei fra Broen ved Teglelijordet over Vesleengen til Ny-

03        lændegutua, paa hvilken Vei alene Truls Nilsen har gjort Fordring, nedlæg-

04        ges, saasnart som Veien i Bakken nordenfor Vesleengen er anlagt. 9. Den

05        forrige Færæksel fra Bygningen over Vesleengen og Nylænde til Braataan(?)

06        nedlægges og Grunden tilfalder D og E, eftersom den ligger indenfor deres

07        nye Lodder. 10. F. skal til enhver Aarstid have Kjørevei over E’s Jord til sin(?)

08        Lod N.3 (Skroperud). 11. A’s Husmand i Buskerud har for Fremtiden ikke

09        Ret til at føre sit Kvæg over Nylænde. – Veienes Oparbeidelse og Vedligeholdel-

10        se. Med Hensyn paa de nye Veie, Madjordens Bortskaffelse fra disse, og

11        dens Oparbeidelse og Vedligeholdelse fastsættes Følgende: a.  Omlægningen

12        af Veien i Nordlien paa Vesleenga paaligger det Nils Thorersen alene at du-

13        føre. Den her fornødne Graving og Udjevning skal være udført inden 15.

14        juli 1866. Opstaar Tvist om Arbeidet er forsvarligen udført, afgjøres denne

15        efter uvillige Mænds Skjøn. Ifald Truls Nilsen foretrækker Ydelse i

16        Penge, istedenfor Arbeidets Udførelse in natura, skal Nils Thorersen betale

17        ham 5 – fem – Speciedaler til 14. Oktober 1866 under Executions Tvang. Den se-

18        nere Vedligeholdelse af det Veistykke paahviler alene Truls Nilsen. Mad-

19        jorden paa dette Veistykke tilkommer Truls Nilsen, hvem det dog paalig-

20        ger at borttage den inden 15. Juni 1866, efter hvilken Tid det skal staa

21        Nils Thorersen frit for ved Veiens Oparbeidelse at kaste Madjorden udfor

22        Bakken[Bækken?]. b. Veistykket fra Ryggen ved Vesleengen over Dalen og hen til

23        det Punkt hvor Veien fra Bygningen støder til, oparbeider og vedligehol-

24        der Truls Nilsen alene, ligesom den i Samme for Tiden værende mad-

25        jord tilfalder ham. Dog paaligger det Christian Olsen at anskaffe og op-

26        rætte(?) Bro over Dalen østenfor Vesleenga inden 15. Juli 1866, fra hvilken

27        Dag Veien skal være i saadan Stand, at den er tjenlig til Fævei. c. Mad-

28        jorden i Vei N.5 (fra Bygningen nordover til Veienes Sammenstød paa Heste-

29        hagen) tilfalder Thorer Olsen paa den Strækning, paa hvilken Veien gaar

30        over den af ham afgivne Teig, Resten tilfalder Nils Thoresen. – I Bort-

31        skaffelsen af denne Madjord – for Thorer Olsens Vedkommende til hans

32        Hustomter, for Nils Thorersen til den gamle Fægutu. - deltager Christian

33        Olsen, Thorer Olsen og Nils Thorersen, hver med en Trediepart. Omkostnin-

34        gerne ved dette Arbeide er anslaaet til 9 Speciedaler. Ifald Arbeidspligten

35        ikke opfyldes, skulle disse 9 Spd udredes inden 11 Dcbr 1866 under Executions

36        Tvang af hver af nævnte 3 Eiere med en Trediepart. Oparbeidelsen for-

37        øvrigt og den fremtidige Vedligeholdelse af denne Vei paahviler Brugene

38           A, C, E og F. Forening efter Skatteydelsen. d.  Madjorden i Veien fra det nævnte Sam-

39           menstød til Braaten (den søndre Del af Vei No 6) tilhører Truls Nilsen alene. Til Bortskaffelsen af denne Mad-

40           jord her paa den nærmeste Del af den gamle Fægutu samt til Oprydningen mellem Truls Nilsens og

41           Nils Thorersens forrige Hestehage, bidrager de øvrige fire udskiftede Bruge ligemeget hver. Disse Arbeider skulle være

42           udførte inden 15 Juli 1866. For det Tilfælde at Tvist om Arbeidsydelsen skulde opstaa er denne ansæt til 4 – fire

43           Speciedaler, som de nævnte 4 Brug udbetaler til Truls Nilsen, hver med fjerdepart(?), inden 14 Oktober 1866 under Execution Tvang.

44           Vedligeholdelsen for Fremtiden paahviler Brugeren A, C, D, E og F efter Skatteskyld.

 

 

S. 4 Begynner

 

Fortsættelse

 

01        Af de paa Extrathinget den 30. April 1866 læste Dokumenter.

02        Fortsættelse af No. 23. e.  Veien over Braaten til Skroperud skal være fuldført inden 15 Juli

03        1867. Til Oparbeidelse og Vedligeholdelse bidrage Brugene A, C, D, E og F, samtlige i

04        samme Forhold. Naar dette Veistykke er fuldført, er det Enhver forment at benytte den

05        nuværende Vei i Truls Nilsens Hage f. Indtil Truls Nilsen har oparbeidet til Fæ-

06        vei tjenlig Vei fra nordenfor sine Huse til Vesleengen (Vei No.4 vestre Del) skal Christi-

07        an Olsen og Hans Olsen have Ret til at benytte den samme Vei som forhen til Fævei.

08        g Veien fra Hovedveien over D’s Vold og Teglelibroen til Bygningen (Vei No.3) vedlige-

09        holdes af A, E og F i Forening, af hver ligemeget. h. Broen over Bækken ved Sydhagen

10        vedligeholdes af A og C i Forening, saaledes at A yder den ene Trediepart af Arbeidet

11        og Materiale, C de to Tredieparter. Eierne af Brugene E og F have frasagt sig Ret til Be-

12        nyttelse af Veien over Sørhagen. – Alle Pengesummer udredes under Executions Tvang.

13        Hvor et Arbeide ikke er sat i Penge, skal i Tilfælde af Forsømmelse den eller de Øvrige

14        have Ret til at lade Arbeidet udføre paa den Forsømmendes Bekostning efter i

15        Bygden gangbar Pris, hvilken i Tilfælde af Tvist, bliver at bestemme af uvillige

16        Mænd. – Hvor der, for Veie, hvis Omlægning ikke udtrykkelig er paabudt, er til-

17        stede en større Bredde, end den nuværende, skal naar saadan forøgelse i Bredden en-

18        gang maatte blive forlangt, den til Breddens Forøgelse fornøden Jord afgives mod

19        Erstatning efter uvillige Mænds Skjøn. Hans Olsens Husmand skal have Kjørevei

20        igjennem sin Husbonds Udmark hen til Tuterud. Gangsti kan han benytte til

21        nærmeste Punkt paa Tuterudveien langs Grændsen mod Truls Nilsen. De gamle

22        Veie benyttes til de nye ere i brugbar Stand.  - Jordens Udlodning: - A erholder

23        sin Eiendom i Indmarken i tre Lodder. No.1 paa Vestsiden af Vei No. 1 omkring

24        Husene er i alt Væsentligt uforandret, i det der er afgivet til D(?) et lidet Stykke (en

25        Tomt) paa Østsiden af Veien søndenfor A’s Stolpebod (hvilket Stykke laa ind

26        i D’s Vold og er erholdt af D), samt Stykket nordenfor A’s Hus vestenfor Veien

27        samt et lidet Stykke østenfor Veien efter nedsatte Stene. Dette sidste Stykke

28        har A erholdt for at kunne have bedre Plads forran sin Hovedbygning.

29        Desuden har A erholdt af C en Trekant i Aamodsjordet efter nedsatte Pæle.

30        No.2 i Hestehagen og Buskerud. Grændsen for denne Lod gaar paa Sydvestsiden

31        ud fra Gjerdet mod Randby i den Christian Olsen tilhørende Del af Buske-

32        rud(?) først i ret Linie mod Nord i en Strækning af omtrent 335 Fod, gjør der en

33        Vinkel mod Vest og gaar i ret Linie hen til Sammenstødet af

34        Veien fra Bygningen og Veien fra Nylænda; hidtil mod  F som Nabo. Herfra(?)

 

 

S. 5 Begynner

 

 

01        følger Linien den store Hæste-Vei(?) opaaver Hestehagen til Braaten. Ved en paa Grændsen

02        af Braaten og Nils Thoresens forrige Hestehage staaende Gran, bøier den mod Øst og gaar

03        fra nu af med F som Nabo i Nord, i ret Linie østover til et Punkt ovenfor Husmanden

04        i Buskerud henimod Heldingen mod Dalen. Her bøier Linien svagt nordover og ret

05        til det sydvestlige Hjørne af G’s Eiendom. Denne følger saa nedover til Randby, som der-

06        efter danner Grændsen til Udgangspunktet. No. 3 i Tuterud, hvor A bliver uforandret,

07        samt desuden paa Østsiden af Veien i Teje, hvor der er udlagt til A den C forhen til-

08        hørende Halvdel af den derværende Husmandsplads saaledes at altså D danner

09        Grændsen mod Syd. Bækken mod Øst og forøvrigt Udmark og Veie. Afgiften af

10        denne Husmandsplads tilfalder for Fremtiden udelukkende A. – B bliver uberørt

11        af Udskiftningen. – C erholder sin Indmark i to Lodder. No. 1 i Syd omkring Husene. Her

12        afgiver C alene den til A udlagte Del af Aamodtsjordet, derimod erholder C hele den

13        A forhen tilhørende Sørhage og en liden Del af D’s søndre Vold efter nedsatte Stene.

14        No. 2 i Nylænda. Denne Lod begrændses i Vest af Bækken (mod Husmandsplad-

15        sen) i Syd og Øst af Linier som her beskrives. Fra nævnte Bæk følger det gamle Gjerde

16        østover til en Bøining oppe paa Nylænda; her skjærer Linien ind paa C’s for-

17        rige Eiendom og gaar i ret Linie ned i Dalen. Ved en her nedsat Sten gjør den

18        en svag Bøining mod Nordvest og gaar i ret Linie over A’s forrige Nylænde

19        og C’s Husmandsløkke hen til D’s forrige Eiendom østenfor Husmandsplad-

20        sen, hvorefter Grændsen er uforandret. Paa hele denne Strækning er D Tilstøtende.

21        D. erholder sin Indmark udlagt i en enkelt Lod. Denne begrændses i Vest af

22        Veien fra Teie (ved Tuterud) til det Punkt paa søndre Vold, hvor C støder til

23        mod Syd af C fra Veien til Randby. Mod Øst er Grændsen uforandret sønden-

24        fra og nordover til Dalen mellem Nylænde og Vesleenga. Herfra danner først

25        Vei No.4, dernæst Vei No. 6 Grændsen.. Mod Nord dannes denne først af Mar-

26        ken og siden af de under C ovenfor beskrevne Linier over Nylænde til Udgangs-

27        punktet. Ved A’s Hustomter ere dog, som under A anført, tillagt dette Brug

28        et lidet Stykke, der ligger østenfor Veien. – E erholder sin Indmark i to Lodder. No. 1

29        omkring Husene, der undergaar Forandring alene paa Strækningen fra

30        Bygningen nordover til Sammenstødet af Veiene paa Hestehagen, paa

31        hvilken Strækning Vei No.5 danner Grændsen og fra Sammenstødet til Dalen vestenfor Vesleengea, paa hvilken Strækning Vei No.4 danner Grændsen. No.2 Braataan og Skroperud. Den-

32        ne Lod begrændsen i Vest af Vei No.6 ved D’s Mark som forhen. I Syd gaar

33        Grændselinien ud fra Veiene østover Braataan og Skroperud til et i Dalen i

34        det gamle Gjerde nedsat Mærke, hvorefter det gamle Gjerde følges til Buskeruds-

35        enga, her bøier Grændsen mod Syd og følger fremdeles det gamle Gjerde til

36        G’s Eiendom. Hidtil har F været Nabo. Herfra og ned til Randby er G Nabo

37        som forhen. Fra nu af danner Randby Grændsen nordover indtil Linien

38        under den mod Syd heldende Li i Skroperudenga (Bulia) bøier mod Vest og

39        gaar med F som Nabo i Nord – vestlig opover Dalen. Et Stykke oppe i denne gjør

40        Linien en liden Bøining mod Nordvest og gaar ret af fra Truls Nilsens

41        forrige Teig i Skroperud indtil den midt paa Gjerdet mellem Husmandspladsen

42        nordenfor Truls Nilsens Skroperud og F’s forrige Eiendom gaar hen til Gjerdet, hvor-

43        for Grændsen mod F og mod Marken er uforandret ret til Udgangspunktet.  – F er-

44        holder sin Indmark udlagt i 3 Lodder; No.1 omkring Husene, begrændses i Vest af Vei

 

 

S. 6 Begynner

 

 

 

01        No. 5 og No. 6, i Nord paa Hestehagen af A, i Øst først af A paa Hestehagen og Buskerud, som er

02        under A beskrevet, dernæst(?) af Randby uforandret, i Syd og Vest forøvrigt uforandret. Lod No. 2 paa

 

 

[Marius Holm Enerud]

Jeg har også noen andre ord jeg lurer litt på:

 

#1

Delegaarde

 

 

 

Hva er dette egentlig?

 

 

#2

Hvilket ord står det her?

 

 

#3

Her er noen ytterligere ord jeg er usikker på:

Fremdeles samme tekst litt lenger inn i dokumentet ,nederst på denne siden: https://media.digitalarkivet.no/view/21720/4)
 

01        Overudskiftningsmænds skjønnede(?) at den foretagne Forandring var væsent-

02        lig. Som Følge deraf maatte Omkostningerne blive at fordele. Da den foretagne

03        Forandring imidlertid (??) væsentlig, dog ikke befandtes(?) gjennemgribende, skjønnede de, at Rek-

04        virenten burde udrede den største Del af Omkostningerne. Som en Følge heraf for-

05        deltes Omkostningerne saaledes; Christian Olsen utreder 6 – sex Speciedaler 80 otti Skilling.

 

#4

Påfølgende side:
 

(..)

18        skjøn, havde de opnævnte Mænd saavelsom Formanden, da ingen Ind-

19        sigelse fremkom, troet(?) at kunne udvide sin Kompetanse til ogsaa at fore-

20        tage Overudskiftning for at forretningen hurtigst mulig kunde tvinges

21        til endelig Afgjørelse, og Omkostninger spares. Til den Ende blev anden Ret-

22        tens Dag den Jord, som Rekvirenten ved Underudskiftningen havde

23        afgivet og erholdt i Enkelthederne undersøgt og boniteret saaledes som

24        følger: Tidligere Eier:

25        D. Truls Nilsen, Søndre Vold til Braadet(?) maalestok….   1

26        do. nedenfor Braad og ved Bæk ….                                      1 3/8

27        do. Skroperudløkken ….                                                      

28        vest for Drag(?) …                                                                2 ½

(..)
 

Endret Januar 4, 2022 av Marius Holm Enerud
Det ble feil i linken

[Marius Holm Enerud]

Dette ble litt rotete ser jeg, beklager det ...

🙂

[Even Stormoen]

Oi, så denne altfor sent. Må løpe på jobb nå, ser på det senere i kveld/natt 🙂

 

Mvh

[Even Stormoen]

På 4.1.2022 den 22.27, Marius Holm Enerud skrev:

Da har jeg fått ordnet linjenummer på teksten, slik at det skal bli lettere å navigere og finne frem 🙂

 

Her kommer utdrag fra teksten der jeg har en del spørsmålstegn jeg gjerne skulle ha fått hjelp til.

 

 

Teksten starter her (øverst på venstre side):
https://www.digitalarkivet.no/tl20080707371165

 

..og fortsetter etter hvert her (jeg har kalt dette side 4 her):
https://media.digitalarkivet.no/view/21720/2

 

 

 

Forslag – omsider:

 

s.2.

41 – vanskelig å si, men ville antatt Broen, ja.

 

s.3.

05 ser ut som Braatein, men satser vel på at prikken er støy og en a for mye, Braatan eller -en.

07 – hin Lod. jfr linjen under – har for Fremtiden . . .

22 Ville tro Bakken. Man kaster vel ikke noe utfor en bekk – helst i den?

43  – med 1 Fjerdepart.

 

s.4.

24 D, ja.

31-32 – Buskerud, ja. Nevnes jo stadig her, ser ingen grunn til å introdusere andre ‹busker› 😉

34 – Herfra, ja.

 

s.5.

01 Hmm. færde-Vei? farte-Vei? Tror ikke det er en h, men vet det ikke.

 

s.6.

02 – Tja. Utydelig. – dernæst kan det være, men forstår i såfall ikke meningen. Foreslår enten nærmest eller norvest. Sistnevnte burde vel strengt tatt hatt en d i seg . . .

 

Og dett var vel dett.

 

Takk for linjenummerne! En drøm å finne frem 🙂 Skulle ønske mine forslag var tilsvarende perfekte . . .

 

Mvh

[Even Stormoen]

På 4.1.2022 den 22.48, Marius Holm Enerud skrev:

Jeg har også noen andre ord jeg lurer litt på:

<snip>

 

#1

Delegaard – utfra kontekst vil jeg tro er et delegjerde eller -skigard.

 

#2

. . . Læsning fra Kirkeb.[akken]

 

#3

01 – skjønnede, ja.

03  – ingen forslag til første. – befandtes, ja.

 

#4

19 – troet, ja.

25 – Braadet, ja.

28 – vest for Deeg(?) [Stedsnavn? eller kort for Delegaard?]

 

 

Mvh

[Marius Holm Enerud]

Tusen takk for god hjelp igjen @Even Stormoen! 😊

 

Nå forsvant de fleste spørsmålene.

 

[Marius Holm Enerud]

Har noen kommentarer til et par innspill, @Even Stormoen:

 

På 7.1.2022 den 0.07, Even Stormoen skrev:

s.6.

02 – Tja. Utydelig. – dernæst kan det være, men forstår i såfall ikke meningen. Foreslår enten nærmest eller norvest. Sistnevnte burde vel strengt tatt hatt en d i seg . . .

Joda, ser at det skal være "dernæst" nå :
 

01        No. 5 og No. 6, i Nord paa Hestehagen af A, i Øst først af A paa Hestehagen og Buskerud, som er

02        under A beskrevet, dernæst af Randby uforandret, i Syd og Vest forøvrigt uforandret. Lod No. 2 paa

 

På 7.1.2022 den 0.27, Even Stormoen skrev:

#1

Delegaard – utfra kontekst vil jeg tro er et delegjerde eller -skigard.

 

Er du sikker på at det ikke skal stå "Delegaarde" her (altså: i flertall)?

Kan dette være en skrivefeil, at det er ment å stå "Delegierde"? Har ikke sett dette ordet før...

 

En annen ting jeg stusser på er disse ordene her: 

 

står det "første og første" ?

 

...og hva står det egentlig her?


 

 

[Marius Holm Enerud]

...og så lurer jeg på hva som står her:

 

Dette er øverst på høyre side her:

https://media.digitalarkivet.no/view/21720/5

 

[Even Stormoen]

1 time siden, Marius Holm Enerud skrev:

 

Er du sikker på at det ikke skal stå "Delegaarde" her (altså: i flertall)?

Kan dette være en skrivefeil, at det er ment å stå "Delegierde"? Har ikke sett dette ordet før...

 

 

 

Joda – flertall. Jeg var for upresis ved å bare ‹tenke høyt› om hva en sådan monne være. Da ble det en. Beklager.

 

1 time siden, Marius Holm Enerud skrev:

 

 

En annen ting jeg stusser på er disse ordene her: 

 

står det "første og første" ?

 

 

Det ser jo unektelig slik ut – er det et spørsmålstegn eller 2-tall i parentes etterpå? Som kanskje markerer at ordet er ‹dobbeltskrevet›?

 

1 time siden, Marius Holm Enerud skrev:

 

...og hva står det egentlig her?


 

 

Første ser ut som imidlertid. Andre =??, tredje befandtes.

 

Mvh

[Even Stormoen]

1 time siden, Marius Holm Enerud skrev:

...og så lurer jeg på hva som står her:

 

Dette er øverst på høyre side her:

https://media.digitalarkivet.no/view/21720/5

 

 

Tja, her er det vel bare å sette i gang med å legge sammen skillinger og sånt . . . 😉

(Det vet jeg dessverre ikke hvordan foregår)

 

Det er jo et antall spesiedaler. To? Tre? Fem?

 

Mvh

 

Mvh

[Marius Holm Enerud]

7 timer siden, Even Stormoen skrev:

her er det vel bare å sette i gang med å legge sammen skillinger og sånt

Jeg skal gjøre det et forsøk 🙂