Tyding av tekst

[Frank Rusten]

Her det noen som kan hjelpe meg med å tyde den delen av teksten som jeg ikke har klart selv?

Her er deler av teksten jeg har klart å tyde selv;

 

Kvernes Ministrialbog…, at ungkar og grubearbeider Simon Simonsen Dÿrset og piken Gjertud Torstensdatter Dÿrset …den 19`te - nittende Octbr 1844, attenhundrede firti fire -  fødte barn til daaben i Kvernes kirke den 25`te, fem og tjue Desember s.a, hvor det barn kaldes Simon, …

 

Kvernes Ministralbog …., at ungkar og grubearbeider Simoen Simonsen Dÿrset og pige Gjertrud Torstensdatter Dÿrset, …. Den 6`te Sjette novbr 1847 attenhundrede førti sju , - fødte barn til daaben den 5`te femte desbr .s.a., hvor det barn kaldes Karen Theoline, ….

 

Underskriften er Daae. Hans navn var Anders Daae, født i Innviken, og var sogneprest i Kvernes prestegjeld.

 

[Frank Rusten]

Her er del to av dokumentet;

 

[Frank Rusten]

Her er del tre av dokumentet;

 

[Ivar S. Ertesvåg]

17 minutter siden, F Rusten skrev:

Her det noen som kan hjelpe meg med å tyde den delen av teksten som jeg ikke har klart selv?

Her er deler av teksten jeg har klart å tyde selv;

 

Kvernes Ministrialbog…, at ungkar og grubearbeider Simon Simonsen Dÿrset og piken Gjertud Torstensdatter Dÿrset …den 19`te - nittende Octbr 1844, attenhundrede firti fire -  fødte barn til daaben i Kvernes kirke den 25`te, fem og tjue Desember s.a, hvor det barn kaldes Simon, …

 

Kvernes Ministralbog …., at ungkar og grubearbeider Simoen Simonsen Dÿrset og pige Gjertrud Torstensdatter Dÿrset, …. Den 6`te Sjette novbr 1847 attenhundrede førti sju , - fødte barn til daaben den 5`te femte desbr .s.a., hvor det barn kaldes Karen Theoline, ….

 

Underskriften er Daae. Hans navn var Anders Daae, født i Innviken, og var sogneprest i Kvernes prestegjeld.

 

 

Dette må vel vere fleire dokument. 

Dei to første er dåpsattestar:

 

"Kvernæs Ministerialbog udviser, at Ungkar og Værksarbeider Simon

Simonsen Dyrset og Pigen Giertud Thorstensdattr Dyrsethar

de deres den 19de nittende Octbr 1844, attenhundrede firti fire -  fød-

te Barn til Daaben i Kværnes Kirke den 25de, fem og tyvende

December s.A., hvor det blev kaldet Simon, hvilket herved

gratis attesteres af

Qværnes d 28de Febr 1848    Daae, Sognepræst til Kværnæs"

 

"Kvernes Ministralbog udviser, at Ungkar og Værksarbei-

der Simon Simonsen Dyrset og Pige Giertrud Thor-

stensdatter Dyrset havde deres den 6te siette  Novbr

1847 attenhundrede firti syv - fødte Barn til Daa-

ben den 5te femte Decbr s:A:, hvor det blev kaldet Ka-

ren Theoline, hvilket herved gratis attesteres af

Qværnes d 28de Febr 1848    Daae, Sognepræst til Kværnæs"

 

Elles er det vel på tide at du følgjer regelen du for lengst har akseptert,

om å bruke fullt namn i forumet

  https://www.digitalarkivet.no/content/1144/endre-visningsnavn

 

 

[Frank Rusten]

Takk for hjelpen så langt.

 

Profilnavnet ordnet, beklager.

Dokumentene er kopi av kopier, da jeg ikke har funnet originaldokumentene ennå. Derfor mangler den første delen av del 2. Jeg tror imidlertid at den har sammenheng med teksten i del 3.

 

Ja, det finnes 2 dokumenter til, i tillegg til de jeg har lagt ved her, men det er stort sett påtegninger ved oversendelse av dokumentene.

Tenkte jeg ville vente med å ta med disse til slutt.

 

[Even Stormoen]

Forsøk på de to siste:

 

01 Mangel baade selv og mine stakkels Børn, og

02 haaber derfor den hurtigst mulige Hjælp

03 Dyrsæth i Qvernæs Præstegjeld den28de Augusti

04 1848

05 Gjertru Torstensdatter Dyrsæt

06 p. h. P

07 Den gjeldende Barnefader Simen Simensøn har

08 baade Muntlig og Skriftlig vedgaaet at være Fader

09 til anmeldte Børn; opholder sig formentlig

10 nu ved Espedalens Nikkelværk i Gudbrands-

11 dalen. Hans oeconomiske Forfatning er nok

12 endnu som forhen ringe, da han hærsteds var

13 en slet Huusholder og satte til hvad han for-

14 tjente saasnart det kom. Imidlertid har han

15 stædse tjent godt ved Værksarbeid og bør

16 derfor udrede et almindeligt Bidrag til disse

17 Børn: a 5 Spd pr Barn 2de første Aar 4Spd pr Aa.

18 de 10 paafølgende og 3 Spd de 3de sidste. At Bar-

19 ne moderen der Kun har tilhold hos en (??)

20 (??)-Huusmandsenke under Dyrsæt lider tildels

21 Nød er vitterligt – hvis Aarsag Andragendet

22 anbefales paa bedste Maade

23 Steensvigen 3 September 1848. ærbødigst

24 [signatur]

 

Det andre:

 

01 (??) Ægteskabsløfte har Værksarbeider

02 Simen Simensen Dyrsæt eller Klokkerhaugen avlet

03 2de Barn med mig som vedlagte Præste-

04 attester udviser, og derpaa forladt baade mig

05 og dette Stæd uden at fuldbyrde sit Ægte-

06 skabsløfte eller at sørge det ringeste for

07 mine Børns Underholdning og Opdragelse;

08 men skal tværtimod paa det Stæd hvor han

09 nu et Aars Tid har opholdt sig ogsaa der

10 under Ægteskabsløfte besvangret en Pige

11 nemlig i Espedal i Froens Præstegjeld. Jeg

12 nødes derfor til at søge det høie Amts Bi-

13 stand for at faae bestemt det Opfostrings-

14 bidrag som han lovmedholdig har at

15 yde til disse mine Børns Opfostring

16 og samme paa lovmæssig Maade indrevet

17 om endog skulle fornødiges ved Tvangs-

18 arbeid. Jeg er i den største Nød og lider

 

19 i(?) Romsdals Amt!

20 [påtegnelser, dato og underskrift(?)]

 

Mvh

[Ivar S. Ertesvåg]

Eg trur det siste skal lesast først, og at del 2 er framhald av dette. Attestane er vedlegg.

 

Det andre

01 Under Ægteskabsløfte

 

det siste

9 ne moderen der Kun har tilhold hos en sygelig

20 Moder - Huusmandsenke under Dyrsæt lider tildels

[Even Stormoen]

Blir som vanlig rent beskjemmet når ‹fasit› for mine spørsmålstegn foreligger, og det blir så åpenbart hva som er skrevet.

Takk for hjelpen, Ivar!

 

Mvh

[Frank Rusten]

Tusen takk til begge to. Dette var til stor hjelp.

Ut fra oversettelsen tyder det på at det mangler noe tekst i dokumentet.

Jeg legger ved de siste to dokumentene jeg har kopi av, og håper en av dere har tid til å se på disse tekstene også. Kanskje det står noe om resultatet av saken der, evt om teksten gir noen flere spor som kan fortelle hvor originalsaken kan befinne seg. Jeg har tro på Christians Amt`s arkiver, men er usikker.

 

 

[Frank Rusten]

Her er del to av de siste dokumentene jeg har.

[Ivar S. Ertesvåg]

2 timer siden, Frank Rusten skrev:

Tusen takk til begge to. Dette var til stor hjelp.

Ut fra oversettelsen tyder det på at det mangler noe tekst i dokumentet.

Jeg legger ved de siste to dokumentene jeg har kopi av, og håper en av dere har tid til å se på disse tekstene også. Kanskje det står noe om resultatet av saken der, evt om teksten gir noen flere spor som kan fortelle hvor originalsaken kan befinne seg. Jeg har tro på Christians Amt`s arkiver, men er usikker.

 

Eg trur eigentleg ikkje det manglar noko tekst. 

Det er ein "naturleg" overgang frå den eine sida til den andre ("naturleg" i den tidst formalspråk).

 

Den første av dei to siste er ikkje så god å lese (svakt blekk? foto? kopi?)...

Kanskje nokon annan ser noko av det eg ikkje ser.

 

"Tilstilles de ærede Christians Amt til (thi?) de??

behagelige(?) Ønskes(?) dem(?)

Romsdals Amt den 8de Sept 1848"

[signatur] (Gulbrand Thesen var amtmann - ikkje umogeleg at det er han)

 

"Nærværende Skrivelse med 2 Bilage udbedes Amtet

remitteret paa(?) ?ogden i Gulbrandsdalen med ??

-ning, med angjeldende Barnefader har sit Opholdssted

som anført, ved Espedals-Værket

Christians Amtscontoir, 15 Septbr. 1848

Til

Fogden i Gulbrandsdalen"      [sign]

"Lensmanden i Froen anmodes om ved hosligende 2de

Bilages ...  oplyse om Barnefaderen(?) "

[framhald den siste sida]

"opholder sig ved Espedals Værk

Grdb Foged..? 2 Octobr 1848 "   [sign]

 

"Efter ?? undersøgelse ved Ste...

...??.. har Barnefaderen Simen Sørensen

Dyrsæt eller ?? fortiden(?) sit

Ophold paa Pladsen Dalbak(?) i Espedalen

og har i den senere(?) Tid ?? ??

arbeide ved Espedals Værk.

Stokke den 11 October 1848

L.S(?)

Hr Foged ??    -- [sign]  const(?) Lensmand

 

Remitterer med 2de Bilag ??  ?? til  Christians

Amt

Gudbrandsdalens Fogedcont(?) 12 Octbr 1848" [sign]

 

Endret September 15, 2022 av Ivar S. Ertesvåg

[Even Stormoen]

Forsøker meg jeg også. Ble litt omfattende å sette mine forslag inn i Ivars tekst. (Og jeg var nesten ferdig selv 😉

 

[saksnummere og slikt jeg ikke forstår meg på]

 

Tilstilles det Ærede Christians Amt til dets

behagelige Medvirken(?)

Romsdals Amt den 9de(?) Sept 1848

[underskrift]

 

[ytterligere saksnummer(?)]

Nærværende Skrivelse med 2 Bilage udbedes Amt[et?]

remitteret fra Fogden i Gulbrandsdalen med Underre-

[t?]ning, om angjeldende Barnefader har sit Opholdssted

som anført, ved Espedals-Værket. –

Christians Amtscontoir, 15 Septbr. 1848

Weidemann

T[il?]

Fogden i Gulbrandsdalen!

#  #

Lensmanden i Froen anmodes om ved hosfølgende 2de

Bilages tilbagesendelse – herpaa at oplyse om Barnefader

 

[neste side]

 

opholder sig ved Espedals Værk.

[sted og dato, nummer og underskrift]

 

Efter anstillet Undersøgelse ved Stevne-

vidner har Barnefaderen Simen Simensen

Dyrset eller Klokkerhaug fortiden sit

Ophold paa Pladsen Dalbæk i Espedalen

og har i den senere Tid tilhold samt

Arbeide ved Espedals Værk.

Stokke den 11 Oktober 1848

 

[underskrifter etc.]

# #

Remitteres med 2de Bilag ??ligst til Christians

Amt

[sted,dato,sign.]

 

 

Mvh

Endret September 15, 2022 av Even Stormoen

[Frank Rusten]

Tusen takk for hjelpen begge to.

 

Som dere påpeker er det ikke lett å tyde all tekst da dokumentene er en kopi av kopien. Beklager det. Jeg håper å kunne finne resterende originale dokumenter i Statsarkivet, hvor teksten forhåpentligvis kommer tydeligere frem. Håpet er å finne dokumenter som evt mangler. I teksten opplyses det jo at det sendes bilag til saken, som hadde vært interessant å finne.

 

En ting jeg stusset litt over var at en av påtegningene var underskrevet av en Fogd eller Lensmann i Stokke? Hvordan kommer stedsnavnet Stokke inn i bilde her?

Stokke (Stokke prestegjeld) lå vel under Tunsberg Len og Jarlsberg Fogderi (Jarlsberg Amt/grevskap). Hvorfor ble saken sendt dit? Var Simen innom på disse trakter og arbeidet i gruver? Dette er ukjent for meg. I så fall må det ha vært i en kort periode. En interessant opplysning var det iallefall.

 

Lensmann i Stokke på denne tiden (1848) var konstituert Lensmann Enevold Falsen, som hadde overtatt i 1846 etter Lensmann Kristian Kristoffersen Stangeby (kilde; Stokke Bygdebok II). Er det underskriften til Falsen vi ser på dokumentet?

 

Jeg har ikke klart å finne ut om der var egen Fogd i Stokke. Kanskje Fogderiet i Tønsberg også omfattet Stokke? Jeg vet ikke. Såvidt jeg har funnet ut var Fogden i Tønsberg Petter Henrich Koss, og Amtmannen i Larvik og Jarlsberg Amt var Ulrik Fredrik Cappelen, den tid dette dokumentet var datert. Men jeg synes ikke initialene i dokumentet samsvarer med disse navnene, bortsett fra Lensmannen.

 

Igjen takk for hjelpen. Ha en fin helg begge to.

FR

 

 

[Ivar S. Ertesvåg]

Bilaga som er nemnde, er vel dei to dåpsattestane du byrja med.

 

Eg er ikkje lokalkjend, men ... eg finn dette:  

Espedalen verk er i Fron prestegjeld (delt i Nord-Fron og Sør-Fron i 1851). Kristians amt (Oppland).

Det er det ein gard Stokke i Fron (Sør-Fron etter delinga). Kanskje lensmannen i Fron budde der?

 

Eg trur ikkje du manglar noko dokument i saka så langt; men det finst sikkert noko meir om innkrevjing/inndriving.

[Frank Rusten]

Lensmannen i Fron på den tiden var Jens Petter Jarmann, født 1773. Han var Lensmann i Fron frem til sin død i 1862. Han hadde ting og arrest på Øya i Søtorp. Fron ble delt i to deler i 1861 da Jarmann sluttet. Kilde; Vågå historielag – Jutulen 2014. At det kanskje stod "const" Lensmann, kan tyde på at en av sønnene hans har underskrevet her. Jarmann var nemlig nokså gammel i 1848 (75 år gammel), og det var kjent at sønnene "vikarierte" for sin far i Lensmann-saker innimellom, frem til Jens Petter Jarmann søkte avskjed i 1859. 

 

Sorenskriver i Fron (Mellom-Gudbrandsdal) i tidsrommet 1841 til 1859 var Sorenskriver John Iverssøn Randklev. Han bodde på Hundtorp gård.

 

Dere har sikkert rett i at Stokke her er gården som ligger i Sør-Fron. På denne tiden vi snakker om, ble gården eid av Anders Andersen Bryn, gift med Mari Tjøsteldatter Kongsli. Gården ligger ikke langt fra Hundtorp, hvor Fogden (sorenskriveren) i Fron Randklev bodde. Søtorp lå lengre nord for gården Stokke, men langs samme hovedferdselsveg, mens Ringebu ligger sør for Hundtorp. Jeg har ikke funnet noe i skriftlige kilder som tyder på at gårdbruker Anders Andersen eller gården Stokke hadde noe med Fogden eller Lensmannen å gjøre, men jeg kan ikke utelukke det heller.

 

Amtmann i Christians Amt fra 1821 til 1851, hette Lauritz Weidemann, og han var også kjent som Amtmann Weidemann.