Skylddelingsforretning - tyde tekst

[Odd Khalifi]

Hei!

Trenger hjelp til å tyde skylddelingspapirer ifm. en tomt.

Har lastet opp dokumentet her: https://drive.google.com/file/d/1ZFMuB64M4cUBhjTxdlJjVklvdYm9V0FW/view?usp=sharing . 

 

Setter stor pris på hjelp jeg kan få!


VH
Odd

[Even Stormoen]

Riktignok er dette den nydeligste løkkeskrift, men noen ekstra prikker over e-er, manglende strek over t-er, og manglende kunnskap hos meg om stedsnavn og f.eks. hva de stadig tilbakevendende «Braatelag» [-tag?] er for noe – gjør allikevel dette til et forsøk med forbehold:

 

01 38 Skyldsætningsforretning Aar 1900 den 29 August mødte undertegnede paa Kola-

02 vaag for ifølge Forlangende at afholde en Skyldsætningsforretning over Elert

03 Nilsens Brug BNo 11 GNo 18 af Skyld 1.56. – Ved denne Forretning agtedes en Parcel

04 «nordre Huen(?)» fraskilt Eiendommen. Denne Parcel havde Eieren ved (??) Skjøde

05 af 27de Marts 1899 erkjendt at skulle overdrage til sin Søster Berentine Nilsd. for en

06 Kjøbesum af Kr. 600. Da imidlertid hendes Mand Karl Johan Johannessen ikke

07 ønsker at beholde Parcellen, vil Eierens Mor Anna Knudsdtr. nu selv overtage samme

08 Hun var tilstede og paaviste Grænserne der befandtis saaledes. Mod øst støder den-

09 nee Udskiftningslinie mod Nils Martinesens Gaard. Denne Grænse dannes af

10 et Braatelag(?) der gaar i sydlig Retning til an Bjergnaav. Herfra gaar Grænsen mod

11 Vest – ny Linie – følgende et Braatelag(?) til Husbakken, hvor var sat merkesten. Denne

12 staar Meter 7.20 fra Vaaningshusets sydøstre Hjørne. Linjen fortsættes derpaa i samme

13 Retning til atter et Braatlag(?) i alt  i en Længde af Meter 66 hvor sattes X i Fjeld-

14 Herfra strækkes Linien mod Sydvest saaledes at en derværende Brønd kom-

15 mer ud paa Parcellens Grund i alt i en Længde af Meter 49.80 hvor sattes en

16 større Merkesten. – Videre samme Retning Meter 14.35 hvor sattes X i Fjeld i et Braa

17 telag(?), videre samme Retning til et andet større Braatelag(?) Meter 23 hvor sattes

18 Mærkesten paa Braatelagets(?) top. Dette Braatelag(?), der danner Grænsen for Kole-

19 vaags Udmark følges derpaa i nordlig Retning til Gjærde og Braatelag(?) hvillket

20 gaar i forskjelllige Bøininger dog i hovedsagelig Retning mod Nord til atter et

21 Braatelag der danner Grænsen mod Udmarken «Svartliskogen», Dette Braatelag(?)

22 og dets mindre(?) Simple(?) Stengjerde følges derpaa i østlig Retning til Udskiftnings-

23 linien mod Ole Magnesens Brug. Denne følges endelig mod Syd til Udgangspunk-

24 tet. Ifølge en fremlagt Kjøbekontrakt har Parcellen Eiendomsret til den Del

25 af den indhegnede fælles Udmark «Svartehagen» som ved en fremtidig Udskift-

26 ning af denne maatte falde paa Hovedbruget Bno 11. Endvidere skal Par-

27 cellen ha Ret til i Gaardens Udmark at tage Brændsel, «Ral», Torv og Lyng samt

28 endelig Beitningsret til de Kreature som kan vinterfodres paa Pladsen. Dog

29 har Parcelllen ingen Ret til Gaardens øvrige Herligheder, saavelsom Andel i

30 Pladsens Landslod m. m. Efter beste Skjøn fandt vi at Parcellen ud-

31 gjør 1/16 Del af det Hele. Parcellen har Ret til Baadlende og Optræk af Baad

32 ved Havnen. Sluttelig bemærkes at Parcellen har hensigtsmæssige Grænser,

33 har Salgsverdi, samt at intet nyt Fællesskab er oprettet udenfor hvad i

34 Forretningen er nævnt. N. Jørgensen. Henrik K. Nygaard. J. R. Simonsen.

35 N Sigv.(?) Ølum(?). – Fremlagt 7/12 1900 (??) Karl Bergh (til(?) Justitspr 11-fol.)

 

 

Mvh

Endret Februar 7, 2023 av Even Stormoen

[Odd Khalifi]

Tusen takk :)

[Dag F Gravem]

På 7.2.2023 den 18.55, Even Stormoen skrev:

Riktignok er dette den nydeligste løkkeskrift, men noen ekstra prikker over e-er, manglende strek over t-er, og manglende kunnskap hos meg om stedsnavn og f.eks. hva de stadig tilbakevendende «Braatelag» [-tag?] er for noe – gjør allikevel dette til et forsøk med forbehold:

 

 

 

Braatelag er nok riktig tolket. Kartverkets geodatastandard omtaler begrepet:

Sitat

I terrenget har skarpt markerte objekter som fastmerke, bygning, merket grense, asfaltert vegkant og stakittgjerde stor tolkingsnøyaktighet. Det motsatte er i varierende grad tilfelle ved uskarpt markerte objekter som grense langs "bråtelag", steingjerde, grusvei, myrkant, skogkant, vannkant, bonitetsgrense, fotogrammetrisk bestemmelse av høyder i "vegetasjonsterreng" o.l. I analoge kart avtar tolkingsnøyaktigheten med kartets målestokk og presisjonen i inntegningen av objektene.

https://kartverket.no/globalassets/geodataarbeid/standardisering/standarder/standarder-geografisk-informasjon/geodatastandarden-2001-09-20-standarder-geografisk-informasjon.pdf

 

Dog uten noen nærmere forklaring på hva det er. Vil tro det dreier seg om noe nedhogd vegetasjon, men har ikke funnet noen definisjon i ordbøker jeg har tilgang til.

[Ivar S. Ertesvåg]

"Bråtelag" er kanten av ein bråte/brote.

På Austlandet skal bråte vere eit jordstykke rydda/nydyrka ved brenning (jf. brenne bråte).

På Vestlandet meiner eg det kan vere eit jordstykke som er brote opp (nybrot), dvs. spadd/hakka opp for dyrking

 

Endret Februar 10, 2023 av Ivar S. Ertesvåg

[Gunnar Sigdestad]

Eg har ikkje høyrt om bråtelag før no, og fann det heller ikkje i Aasens Norsk Ordbog, men tolkar det dit hen, som òg Gravem er inne på, at det er det enklaste form for gjerde; at ein lagar gjerdet av nedhogne tre og greiner som ei legg i ein dunge langsetter i grensa mot ein nabo, det ein i Nordfjord kallar vandegard.