Forsøk på transkribering av tyverisak i lagtingsprotokollen for Nordland og Finnmark, 1771

[Ivar Kristensen]

Hei. Jeg har i det siste holdt på med en liten tyverisak som kanskje kan være av en viss allmenn historisk interesse. I underretten, eller hjemtingsretten som det gjerne kalles, ble Jacob Willumsen dømt til «at pidskes til Kagen, og have Tyvs mærke i sin Pande, samt derefter udi Trunhiems Fæstning sin lives tid udi Jern at arbejde.» Jf. Tingbok for Salten sorenskriveri, 1769-1774, s. 371 (fol. 371a), her: https://www.digitalarkivet.no/rg20090428370677 Dommen ble imidlertid formildet, eller «mitigert», som det står. Jeg har forsøkt å transkribere det som står om denne saken i protokollen for Nordland og Finnmarks lagstol. Det er på s. 164 (fol. 163b-164a) i Lagtingsprotokoll 1761-1784, og selve domsavsigelsen på s. 171 (fol. 170b-171a). Det er ikke så vanskelig å lese og transkribere denne skriften, men noen ord og forkortelser er jeg usikker på. Disse har jeg markert med (?). Jeg legger det hele ut her, så de som ser feil kan påpeke og korrigere disse. Brukslenke til side 164: https://www.digitalarkivet.no/rg20090506330718 Her leser jeg:

 

Anno 1771 Mandagen den 10de Junii, blev paa Gaarden Steigen

foretagen og holden, Eet Extra Laugting udi 8te Indstevnte Delinqvent-

og Justits-Sager, som Fogden over Saltens Fogderie Hr Cammer-

Raad Hysing til dette Extra Laugting havde ladet Indstevne.

Ved Retten var nærværende, som Laugrettes-mænd Lars

Olsen Lille Hopen og Morten Jacobsen Nøtnes, begge af Foldens

fjerding, Da øvrige Laugrettes mænd mødte icke:

Hvorda: 1 for Retten fremkom, paa Kongl: Antaget(?) Foged over

Saltens Fogderie Velædle og Velbr Hr. Cammer-Raad Hysings

Vegne, Bertel Jacobsen Sundbye af Saltdahlen og fremlagde

den medtagne Laugtings Stevning af 30te Martii 1771, som Han med

dens Paaskrift begiærede læst og Paaskreven for at følge udi

Acten, som Læst blev. – Derefter blev Delinqventen Jacob

Willumsen løs og Ledig uden Baand og Fængsel for Laugtings

-Retten fremstillet. Saa var og som Forsvar paa Delinqventens

Vegne tilstede Lensmanden af Saltdahlens Fierding Helge Christen-

sen Medbye. Hvorefter fra Actors side blev fremlagt, den

avgangne Hiemtings Dom, hvis Afsigt er af følgende Indhold:

Dernæst begiærede Actor at Delinqventens aflagde bekiendelse for

underretten paa pag: 2, 3 og 6 insigneret, maatte blive læst og denne

Act blive Indlemmet, hvilken Bekiendelse og nu i Dag for Delinqventen

lydelig blev forelæst, og hans ydermere tilstaaelse derom ved og

for denne Rett indhæntet, Hvilken Bekiendelse Delinqventen i

alt vedblev, dog med denne forandring, at de sidste stiaalne 11(?) til

12 Rigsdr. var icke staalne paa eengang; Anten(?) den eene gang tog Han

4rdr Som Han siden Tabte ved Søe eller paa Rognan. Paa Rettens

tilspørgende forklarede Delinqventen, at Han ved Sagens Exa-

mination for Hiemtings Retten, var Han saa fortomlet, at

Han icke erindrede at giøre denne Forklaring, neml: at Pengene

paa 3de gange er stiaalne, troede ellers, at det heele Tyverie

Ville omtrent beløbe sig til 20rdr Forklarede med ydermere paa

Rettens Spørsmaal: at Han aldrig tilforne Havde begaaet noget slags

Tyverie, og det var Hans fattigdom og armod som havde forleedet Ham

hertil. Videre Bekjendelse var ikke af Delinqventen at erholde.

Actor Refererede(?) sig dernæst til De førte Vidners udsagn pag 3 og 4,

samt den bestiaalne Niels Tostensens aflagde Forklaring pag 4 og 5;

Saa blev og læst til denne Actes følge, Sogne-Præsten Hr Walnums

Attest paa pag 7 og 8 som Acten tilføres. Hvorefter Actor Refererede(?)

sig til den for underretten giorte Paastand paa pag 8 og indstiller

dereftter Sagen under Laugtings Rettens Dom og Kjendelse.

Paa Delinqventens Vegne, mødte Hans Defensor Lensmanden Helge

Christensen Medbye, og Refererede(?) sig først til sit nedlagde Forsvar

for Hiemtinget, som i Hiemtings Acten paa pagina 9 findes tilført,

forestillede og dernæst Laugtings-Retten, at den leylighed som Jacob

Willumsen var given, har og fornemmelig, været andledning

til dette Hans begagne Tyverie, da Niels Tostensen har ladet

staae aabent baade Boden og Kisten hvor udi De stiaalne Penge

med fleere vare bevarede; Ligesaa formodede Defensor

at Retten tager i betraktning den af Delinqventen i Dag giorte

Forklaring ikke at De 11r(?) eller 12rdr som Delinqventen til sidst skal

have stiaalet ikke paa engang af Ham skal være borttagne,

og om endskiønt vel dette Tyverie, andrager sig til meere end

20rdr; Saa er det dog ikke Delinqventen overbeviist, at Hand

paa eengang har staalet saameget at det for eet stort Tyve

-rie eftter Loven kand andsees, men vil derimod formode, at

Delinqventen, som for ringe Tyverie bliver Dømt og Straffet;

Hvilket Han saaledes Rettens Dom og Kiendelse henstiller,

udbad sig i øvrigt for Delinqventen een Lemfældig Dom. Og som ingen

af Partene i denne Sag, havde noget videre at fremføre, blev

den til Doms optagen. – […]

 

Og så domsavsigelsen på side 171. Brukslenke: https://www.digitalarkivet.no/rg20090506330725

 

                                Dømt og Avsagt.

Det er vel i denne Sag aabenbaret og beviist, at den for Tyverie Ac

-tionerede Jacob Willumsen Storalmendingen haver stiaalet fra sin Na

-boe Niels Tostensen sammesteds 20rd af een aabenstaaende Kiste, som

skal have staaet i en liden Boe der ligeleedes skal have været Aaben.

Dette Tyverie bekiender Han for Hiemtinget at skal have begaaet

paa 2de gange, da Han først skal have taget 8te og sidstegang 12rdr; Men

for Laugtings Retten giør Han denne forandring udi sin bekiendelse,

at Tyveriet var skeed paa 3de ganger, og at de anmelte 12rdr ikke af

Ham var stiaalne paa engang, men at Han den 3 gang havde taget

4Rdr som han siden tabte ved Søen paa Rognan, hvilken Omstændighed

Han icke for Hiemtings Retten, skal have kunde sig erindre. Og saa-

leedes bliver da udi denne Sag at overveye, om det af Jacob Willum-

sen begangne Tyverie, for eet Stort eller ringe Tyverie bør at agtes?(betragtes?)

Til eet Stort Tyverie udfordres disse Omstændigheder, at det fuld-

kommen bør være beviist, at Tyven paa eengang, paa en tiid,

og paa eet Stæd, haver staalet 20de lods Sølv verdie. Denne

omstændighed, synes ikke under Sagens driftt, fuldkommen at være

beviist, fornemmelig, da Delinqventen Selv er variabel udi sin Bekiendelse

Da Hand foregiver at have begaaed Tyveriet paa 3de ganger. Og

som det saaleedes ikke med lovfaste Vidner er Ham overbeviist, at Han

paa eengang haver stiaalet Tyve lod Sølv; Saa kan det af Ham be-

gangne Tyverie ikke eftter Loven andsees som eet stort, men som

eet ringe Tyverie, hvortil endnu kommer den betragtning, af

Delinqventens fattigdom og Armod, samt den store leylighed

som Ham var given, til at begaae dette Tyverie, og Sogne-Præstens,

saavelsom den samtlige Almues Vidnesbyrd, om Hans øvrige

skikkelige Forhold, saa og, at Han aldrig tilforne, har haft

noget ont rygte, enten for Tyverie eller anden Misgierning;

Saa Kiendes for Rett. At Jacob Willumsen Storalmindingen

bør for eet ringe Tyverie, midste sin Huud i Fængselet,

i følge Lovens 6te Bogs 17de Cap: 33 Art(?) betale Igield til

Niels Tostensen med 14Rd_66ss, samt Tvigield med 44rdr(?) til Kongen,

der Sagen har ladet forfølge, saa bør Han og at have sin

Hoved lod forbrudt, til Sagens og Executionens bekostning, ef-

ter samme Loves 17de Capitels 40 Art(?): og Forordningen af

19de Maii 1741, og derefter paa 3de aar til Findmarchen at

være forviist, i følge De derom ergangne Høj Kongl. Rescripter,

især den Kongl. befaling af 21(?) Septembr 1759, hvor efter Hand

paa det Stæd som Øvrigheden Ham der Andviiser, sig imidlertiid

reedelig bør ernære, som alt 6 uger efter denne Doms lovlige

Forkyndelse bør fuldbyrdes og efterkommes, under Justitens(?)

videre befordring. Og saaledes Mitigeres den Afsagt Hiemtings

Dom. – […]

Endret Juli 28, 2023 av Ivar Kristensen

[Ivar Kristensen]

En liten tilføyelse/tilleggsopplysning: Etter denne saken flyttet Niels Tostensen fra Saltdalen, og bosatte seg med familien sin på Ilstad ved Bodø. Kan det være at han fikk bygdefolket mot seg, og så seg nødt til å flytte? Slike saker kunne nok være opprivende for små lokalsamfunn. Jeg tror mange slike saker ble løst "internt" i bygder, utenfor det formelle rettssystemet, kanskje for å unngå den slags konsekvenser som man ser i denne saken. Jacob Willumsen hadde familie, og dette var, som man kan skjønne, en tragedie. Etterkommere av Niels Tostensen var gårdbrukere på Ilstad i mange generasjoner, og han var bl. a., som jeg nettopp oppdaget, tippoldefar til Haavald Ilstad https://lokalhistoriewiki.no/wiki/Haavald_Ilstad_(1880–1905) Jeg er i fjern slekt med disse, men jeg fattet særlig interesse for denne saken fra 1771 i kjølvannet av skandalen rundt et "ringe Tyverie" som en viss norsk politiker nylig befant seg i.😎 Vi skal være glade for at vi ikke lever på 1700-tallet.😄

Endret Juli 29, 2023 av Ivar Kristensen