Arveregler på 1640-tallet

[Cecilie Simon]

Jens er enebarn og døde i Ålborg i 1640. Hans far er død, men har søsken som lever. Hans mor er fortsatt er i live. 

Mitt spørsmål er:

Vil mor arve alt, eller vil mor arve 50% og fars søken arve 50%?

 

Jeg har prøvd å lete i Jyske lov, uten å bli klokere http://wayback-01.kb.dk/wayback/20101108104641/http://www2.kb.dk/elib/mss/holmiensis/tekst.htm

Er det noen som har bedre greie på dette enn meg som kan hjelpe?

 

Cecilie

[Inger Hohler]

For meg ser det ut til at begrepene 'fællig' og 'arvejord' er sentrale for hva som skjer med arven. Men jeg har ikke noe fasitsvar på spørsmålet ditt, både fordi det mangler noen opplysninger i det du har skrevet, og fordi lovteksten ser ut til å ta noe for gitt, som jeg ikke får tak i. Derfor kan jeg bare dele tanker:
 

https://denstoredanske.lex.dk/fællig

Fællig var i ældre dansk ret et formuefællesskab eller sameje oftest inden for husstanden. I landskabslovene anvendtes betegnelsen fællig først og fremmest om formuefællesskabet mellem mand og hustru og deres børn. I fælliget deltog undertiden også stedbørn, svigerbørn og børnebørn. Deltagernes andel i fælliget var bestemt efter deres antal, hoveder, og kaldtes hovedlod, men således at der ved skifte af fælliget tilkom mænd og gifte kvinder en dobbeltlod og ugifte kvinder en enkeltlod. Ved aftale, såkaldt aftalt eller lagt fællig, kunne der tildeles en fælligdeltager en større eller mindre lod i fælliget end den lovbestemte hovedlod.

 

Da far til Jens døde tolker jeg arvereglene slik:

Hvis Jens ikke døde før han ble døpt hadde han rett til arv. 

'1. bog § 1. Hvilket barn der skal arve.
Et barn skal tage arv, hvis det bliver døbt, og ellers ikke. '

Ut fra sammenhengen oppfatter jeg det som at Jens måtte leve lenge nok til at han ble døbt. Han kunne arve hvis han ikke var født da  faren døde.

 

1. bog § 4. Hvem der er nærmest til at arve.
Hvis der er et barn eller et barnebarn, arver det fader og moder. 

 

'Men dør faderen, og overlever moderen ham sammen med børnene, da arver hun intet af hans (arve)jord, men af købejorden tager hun lige lod med sønnen, hvis der er en søn, og således også i alt løsøre. '

 

Så Jens ville ha arvet all arvejorden, hvis det var noe, og halvparten av resten av boet. Moren ville ha arvet den andre halvparten av resten av boet.

 

Hvis vi antar at Jens og moren bodde sammen da Jens døde, og Jens ikke var gift med noen som var blitt del i fælliget, tror jeg svaret på hvem som arver ligger underforstått her:
"1. bog § 9. Hvis et barn, der er i fællig, dør.
Hvis et barn dør i fællig med faderen og moderen, da skal det betragtes, som om det aldrig havde været født. Dør et barn, og er moderen tidligere død, da arver faderen det, hvad enten det er udskiftet fra faderen eller ej, helt alene, selv om det har søskende. Men er faderen død før barnet, og lever moderen, og der er søskende, da tager moderen ikke mere end et af sine børn eller stifbørn, hvis sådanne findes."

Jeg oppfatter det som om moren hadde rett til arv da Jens døde, siden Jens ikke døde i fællig med faderen OG moderen. Men teksten er problematisk. Hvis Jens hadde hatt ett søsken kunne moren arve inntil halvparten av det Jens eide. Når Jens ikke har noen søsken er det en mulig tolkning at hun ikke har rett til noen arv etter avdøde barn, og at arven går til Jens' farmor og farfar, eventuelt deres etterkommere. Men det ville være rart, synes jeg, at en moren kunne arve etter alle barn som døde unntatt det siste. 

 

Siden loven skiller mellom arvejord og kjøpejord, er det mulig at da Jens døde, arvet moren alt unntatt arvejorden, som i stedet ble delt mellom Jens' fastere/farbrødre.

Den digitale, transkriberte utgaven finnes også her: http://www5.kb.dk/permalink/2006/manus/41/dan/1/?var=1