Tyding av pantebok-dokument

[Arnt-Ståle Sæthre]

Hei!

Håper det kan være mulig å få hjelp til å tyde delings- og skylddelingsdokument fra 1878 for gården Skomovig (115/2 i Brønnøy kommune), da det har oppstått forskjellig tolkning av det som detaljert står beskrevet om grensepunktene.

 

Søndre Helgeland sorenskriveri, SAT/A-4575/1/2/2C/L0003: Pantebok nr. 14, 1877-1883, s. 64

Brukslenke for sidevisning: https://www.digitalarkivet.no/tl20071214621025

 

Mvh

Arnt-Ståle Sæthre

Brønnøysund

[Inger Hohler]

Jeg behandler dette som et øvingsstykke. Det gjør forhåpentligvis arbeidet litt lettere for de som har bedre kompetanse, men ikke ta det for noe annet en nettopp en øvelse.
Blant annet er jeg ikke kjent med lokale stedsnavn, og det er god sjanse for at jeg har radbrukket noen av dem godt og grundig. Dessuten har jeg antagelig innført noen skrivefeil i tillegg til mistolkninger.
Jeg går ut fra at det ikke er hele teksten det er uenighet om tolkningen om. For å lette arbeidet ville det hjelpe å vite hvilke merker eller forhold man er uenige om.

'Delings- og Skyldsætningsforretning Aar 1878 den 17 Juli undfandt
vi 4 underskrevne af Fogden opnævnte Lagretts[indskutt over og mellom opnævnte og] Mænd os paa Gaarden Sko-
msvig[?Skomovig] Mtr No164 Løbe No 169 i Velfjordens Herred i Brønø Thinglag for at dele og skyldsætte samme Eiendom i Anledning af at Johannes Eliassen til Arnt Hendrik Andreassen har afhændet en del af sam-
me. Hvorda Fogdens Opnævnde af 18. Juli nedlagde denne Forretning
Saaall[?] Salger[?] som Kjøberen var tilstede og paaviste de i Fælles
skab den solgte Andel, hvis Grændse saaledes blev beskrevne: Market
mellem den frasolgte Del og den tilbagehavende, begynder ved Søen
bag[?] yter Sjovigodden kaldet, fra en stor Sten nærke 11 (to Stræg)
derfra gaar Market følgende første Rabben i lige Linie mod Syd-
vest til Midda[?Middas?]heien ved 3 opreiste Stene hvorhos market  et X (Kors)
derfra gaar Market i lun[?] Retning i Vest til Udmundingen af Skom-
vigvandet, og derfra fortsætte det, samme Retning til Skoms[?]-
mærket. Den paa Syd og Sydvestsiden for nævnte Marker liggen-
de Del med Indmark, Udmark og Skov er den Frasolgte, der paa Sydsiden begrændses af Vandalsvikmærket. Den paa Nord-
siden af før nævnte Mærker liggende Del er den Tilbagehavede. Des-
uden tilhører den frasolgte Del en Skovteig, der gaar fra ...[?]
til mærket i Nord langs T...[?eller F?]løvmyren[?] lige op paa høieste Pynt[?]
paa ...[?]ehaugen, derfra gaar Mærket i vestlig Retning til en nederst i
Fjeldet stor Sten, market 0, herfra gaar igjen Market i Nordvestlig
Retning lige paa høieste Skavdalsfjeld. Paa Nordsiden begrændse
Skogteigen ved Solli[?]mærket, der gaar fra Skovdalsfjeldets høieste Top og 
ned til den nordligste Del af ...[?Torvløvmyren?]. Udmark til den
frasolgte Del hører endvidere den dederste del af Torvløvmyren[?] der
begrændse saaledes: Market gaar fra ...[?Solen?Loen?] langs med Bækken der
danner Mærket mellom  Talklo[?] og Skomsvig[?Skomovig] til en stor Sten
mærket 1 derfra i sydlig Retning til en Sten mærket X derfra gaar
Mærket i sydlig Retning til L...e[?] Pynt[?] paa Furuhaugen[?]. Torvløv-
myren[?] begrændses af i Syd af Furuhaugen[?] og til en nedenfor samme i Fjeldet mærket V. Efter Granderne saaledes var beskrevne befarede vi saavel den Frasolgte Del som Johannes Eliasens tillægshavende del og fandt
vi at den solgte Del, der giver Løbe No 169b utgjorde en Skyld af 1 Ort[?] 14P og Sæl-
gerens tilbagehavende Del en Skyld af 2 Ort[?] 9ß. Det bemærkedes at der ved
denne Deling ikke er foranlediget noget ...[?] i Jord eller Skov[?]. Ligesaa bemærkes; at skulde den ved Indførelsen af den og skyld opstaa Bruk[?] bliver dis-
se at fratage Løbe No 169 b og tillegge Løbe No 169a. Partene erklærede
sig tilfreds med det Passerede. Denne Forrtning bliver at afkjende[?] paa
første afholdende Høstting. Hvortil vi love at indfinde os. O.H. Tomassen
Hans Lien Ole J. Østfjord[?] Peder Olen Bakken. Som Sælger Johannes Eliassen m.p.P. som Kjøber Arnt Hendrik Andreassen'

Endret Januar 16, 2024 av Inger Hohler
rettet skrivefeil

[Ivar S. Ertesvåg]

Flikkar og justerer litt her og der:

 

"Delings- og Skyldsætningsforretning  Aar 1878 den 17 Juli indfandt
vi 4 underskrevne af Fogden opnævnte [innskot: Lagretts] Mænd os paa Gaarden Sko-
movig Mtr No164 Løbe No 169 i Velfjordens Herred i Brønø Thinglag
for at dele og skyldsætte samme Eiendom i Anledning af at Johannes
Eliassen til Arnt Hendrik Andreassen har afhændet en del af sam-
me. Hvorda Fogdens Opnævnelse af 18. Juli vedlagdes denne Forretning.
Saavel Sælger som Kjøberen var tilstede og paaviste de i Fælles
skab den solgte Andel, hvis Grændser saaledes blev beskrevne: Mærket
mellem den frasolgte Del og den tilbagehavende, begynder ved Søen
paa yter Sjovigodden kaldet, fra en stor Sten mærke 11 (to Stræg)
derfra gaar Mærket følgende høiste Rabben i lige Linie mod Syd-
vest til Middasheien ved 3 opreiste Stene hvorhos mærket et X (Kors)
derfra gaar Mærket i ben Retning i Vest til Udmundingen af Skom-
ovigvandet, og derfra fortsætte det i samme Retning til Skomo-
mærket. Den paa Syd og Sydvestsiden for nævnte Mærker liggen-
de Del med Indmark, Udmark og Skov er den Frasolgte, der
paa Sydsiden begrændses af Vandalsvikmærket. Den paa Nord-
siden af førnævnte Mærker liggende Del er den Tilbagehavede. Des-
uden tilhører den frasolgte Del en Skovteig, der gaar fra Solby%??% [noko overstroke]
%??% mærket i Nord langs Taarløvmyren lige op paa høieste Pynt
paa Turr[?]ehaugen, derfra gaar Mærket i vestlig Retning til en nederst i
Fjeldet stor Sten, market 0, herfra gaar igjen Mærket i Nordvestlig
Retning lige paa høieste Skavdalsfjeld. Paa Nordsiden begrændses
Skogteigen ved Solbumærket, der gaar fra Skovdalsfjeldets høieste Top og
ned til den nordligste Del af  Tørvløvmyren. Udmark til den
frasolgte Del hører endvidere den nederste del af Torvløvmyren der
begrændses saaledes: Mærket gaar fra Søen langs med Bækken der
danner Mærket mellom  Salbo og Skomovig til en stor Sten
mærket I derfra i sydlig Retning til en Sten mærket X derfra gaar
……..
Mærket i sydvestlig Retning til høieste Pynt paa Furuhaugen. Torvløv-
myren begrændses %af% i Syd af Furuhaugen og til en nedenfor samme i
Fjeldet mærket V. [V med prikk inni] Efter Grændserne saaledes var beskrevne befarede vi
saavel den Frasolgte Del som Johannes Eliasens tilbagehavende del og fandt
vi, at den solgte Del, der gives Løbe No 169b utgjorde 2/5 af den samlege
Eiendom; saaledes wil den solgte Del erholde en Skyld af 1 Ort 14 s og Sæl-
gerens tilbagehavende Del en Skyld af 2 Ort 9 s. Det bemærkedes at der ved
denne Deling ikke er foranlediget noget Sameie i Jord eller Skov. Ligesaa
bemærkes; at skulde den ved Indførelsen af den ny Skyld opstaa Brøk bliver den-
ne at fratages Løbe No 169b og tillegges Løbe No 169a. Parterne erklærede
sig tilfreds med det Passerede. Denne Forretning bliver at afhjemle paa
første afholdende Høsttihng, hvortil vi love at indfinde os. M. Tomassen
Hans Lien   Ole J. Østfjord   Peder Olsen Bakken.  Som Sælger Johannes
Eliassen m.p.P.  Som Kjøber Arnt Hendrik Andreassen"

 

Eg les "Solby" , "Solbu" og "Salbo" på ulike stadar; usikker på om det er ulike namn/gardar, eller

variantar av eitt og same namn.

 

 

 

Endret Januar 16, 2024 av Ivar S. Ertesvåg

[Arnt-Ståle Sæthre]

Flott!

Kjenner muligens igjen noen navn som brukes i dag; bl.a. Salbu, Middagsheia, Vandalsvik, Sjåvikodden, Skomovik-vannet mv.

Det er primært grense ved "utmundingen av Skomovigvandet" det har fremkommet ulike tolkninger rundt,...

Jeg tro jeg kan skaffe et skjøte fra en litt senere hjemmelsovergang og scanne inn, så kanskje det kan bidra til å fylle ut/oppklare ytterligere, men pga skrift må dette også tydes.. Jeg skal scanne inn dette i morgen, hvis jeg får tak i dette gamle dokumentet i kveld...

Takk for hjelp så langt, og håper på videre bistand! 🙂

[Arnt-Ståle Sæthre]

Hei igjen!

 

Ser av hjemmelsovergang i 1918 at det IKKE refereres eller gjentas noe rundt grensemerker, så det er vel opprinnelig skjøte fra 1878 som blir gjeldende som referanse til merker.

Begge originaler ligger scannet vedlagt.

 

Grunnen til uklarhet rundt spesielt det ene grensemerket er da for så vidt forståelig, i og med at dette tydeligvis ikke står beskrevet som et X i fjell, mens det faktisk finnes et fysisk gammelt kryss i fjellet ved utmunningen til Skomovik-vannet, altså kun et par meter fra det som skjøtet referer til, og dette krysset er kjent i over 50 år og har da av flere blitt betraktet som grensemerke..

 

Skjøte Skomovika 1918.pdf Skjøte Skomovika 1878.pdf

[Ivar S. Ertesvåg]

Dokumentet frå 1878 er det same som i panteboka, med eit avvik og eit tillegg:

Panteboka: (etter "Udmundingen" osv.)

"og derfra fortsætte det i samme Retning til Skomo-
mærket. "

Skøytet (fotografert dokument, pdf-fil:

"og derfra fortsætte det i samme Retning til Salbo-mær[ket].   [ ] er  utanfor fotografikanten.

Det er rimelegvis det siste som er rett (altså der linja i den utpeika retninga når grensa for grannegarden "Salbo").

 

Og så er det lagt til (s. 3) "Thinglæst den 0 September 1878 inden Retten ved

Høstthinget for Brønø Thinglag. Extraheret

og indført i Pantebog No 14.

Herfor 12 - tolv - Kroner. Betalt.  

            R Erlandsen"

 

Skøytet frå 1918 gjev ikkje grenser, men viser til forretninga i 1878 og ei ny frådeling (frå Lnr 169b/bnr.2);

men denne vil heller ikkje seie noko om grensa mot bnr.1/Lnr. 169a.

 

Grensespørsmål kan fort verte advokatmat ...  - men når det står at grenselinja ("Mærket") går frå

eit visst punkt "til Udmundingen af Skomovigvandet", så vil det rimelegvis vere eit punkt på djupålen i

elva.

https://lovdata.no/dokument/NL/lov/1940-03-15-3 (§ 2)

 

Det kan vere eit spørsmål kvar langs djupålen, "udmundingen" er - altså kvar vatnet sluttar og elva byrjar; og det

finst det sikkert ein rettspraksis for.

 

Og så har vi det interessante punktet, §6: grensa vert ikkje endra for om djupålen flyttar seg.

På den andre sida: korleis dokumentere kvar djupålen gjekk i 1878 ...?

 

 

 

Endret Januar 18, 2024 av Ivar S. Ertesvåg