Tyding av tingrettssak i Ytre Sogn sorenskriveri 1800

[Liv Torill]

Sorenskriveren i Ytre Sogn. I.A.  44. Tingbok 1799-1802,  f. 58b-81. 29/7 1800.

 

Eg ynskjer transkripsjon av denne sidene om noko kan kan ta på seg jobben.

 

Endret Tirsdag 20:14 av Liv Torill

[Even Stormoen]

01 Aasted Sag 

02 Anno 1806 den 29 Julii blev Retten sadt paa Gaarden Høyland 

03 i Nerøes Skibrede og Yttre Sogns Fogderie, betreffende en 

04 Aastæds-Sag imellem Opsidderne af Gaardene Hylland, [??] 

05 Schierpe, Ramsøe og Gudtvangen paa den ene, og paa den 

06 anden Side Opsidderne af Gaardene Naasen og Jordahlen 

07 i Wosse Fogderie, om de førstes Udmark forsaavidt Støels- 

08 og Beitnings Rettighed med Skovhugst betreffe%r%, følge- 

09 lig, det derom udtagne Stevnemaal og Rettens til i Dag 

10 dertil givne Tægte??. - Retten betient med 

11 efterskrevne af Stedets Foged opnævnte Laugrettes og 

12 Meddomsmænd sc: 1 Bottel Torrisen Qvam, 2 Iver Olsen 

13 Flom, 3 Anders Nielsen Scharum[?] og 4 Christen Davidsen 

14 [??] 

15 Hvorda Molberg for samtl Opsiddere af Nærøedahlen, navn- 

16 lig Erich Olsen Hylland, Susanne Andersdatter Hyl- 

17 land, Peder Erichsen Schiærpe, Troen Nielsen Himre, Ole 

18 Monsen Ramsøe, Elling Hansen Ramsøe. Størch Siursen 

19 Gudvangen, Knud Andersen Gudvangen og Hans Pedersen 

19 Gudvangen, mødte for Retten og til Legimitation for dette 

20 Sit Møde producerede en fra Erich Olsen Hylland paa 

21 egne og Øvriges Vegne, under 4 Novbr. f. A. til Amtet ind- 

22 given Reqvisition, og under 16 i f. M. af Høysamme[?] givne 

23 Tilladelse, til en Sags Anlæg og Udførelse mod Opsidderne 

24 af Gaardene Naasen og Jordahlen (eller rettere som Or- 

25 dren lyde) mod Gaarden Naasen m. fl. Af Wosse Præste 

26 gield; Ligesom han endydermere i Hensyn til den bety- 

27 delige Gaard Gudvangers 3de Opsiddere, producerede ad 

28 Acte[?], en ham under Gaars Dato indløben Skrivelse, paa Beni- 

29 ficiari Vegne, om dennes Ret, Til- og Forsvar; Efter 

30 hvilket Comparenten altsaa 1) producerede et skriftl: 

31 Stevnemaal datr. 21 Juni d. A. hvorved han paa øveranførte, 

32 deels Selvejere og deels Leilændingers Vegne, har været 

33 Ligesaa høylig %-% nødsaget som beføyet, at indkalde samtlige 

34 Opsiddere af Gaardene Naasen og Jordahlen, nemlig Ole 

35 Øyelsen, Lars Henrichsen, Erich Jonsen, Jon Erichsen, 

36 Anders Andersen, og Colbeen Andersen, for indskrevne[?] 

37 Aaastæds-Vidner  - og Doms Stevning, ej alene at faa Do- 

38 kumenter irettelagde, anhøre stevnte og ustevnte Vidner 

 

Mvh   

 

[Even Stormoen]

Og en liten, forsiktig oppfordring som kanskje allerede for lengst har vært tema og som du kanskje allerede for lengst har fnyst av på et tidligere tidspunkt – vet ikke, men:

Heter du «Torill» til etternavn?

Vi er noen (muligens ‹fossiler›) her inne som synes det er både redelig og ikke minst hyggelig at vi alle opptrér med fullt navn.

Såvidt vites er det ikke først og fremst her at digitale banditter får tilsneket seg fatale personopplysninger. 😉 

Så, hvis opportunt – endre visningsnavn?  🙂

 

Mvh

Endret Onsdag 04:24 av Even Stormoen

[Asbjørn Ramsøy]

Tusen takk Even! Jeg lurer på om det kan tolkes som 1800 og ikke 1806 i starten? Ser ut som arkivaren på SA har oppfattet det slik.

Ikke så rart at noen lurer på om jeg fremstår med fordekt navn. Mitt fulle navn er Liv Torill Glein, forøvrig fra Dønna i Nordland.

Etter uttallige forsøk på å rette det opp i forumet, har jeg nå gitt opp. Må tilstå at data er heller ikke min sterke side.

Ellers tenker jeg å legge ut hele tingrettssaken etter hvert, håper at jeg derved ikke legger beslag  på for mye av dugnadsånden

i forumet. Eller er det steder hvor man kan kjøpe slike tjenester ....

[Liv Torill]

Beklager at dette blir ytterligere komplisert ved at disse to brukernavnene varierer alt etter hvilken nettleser  vi bruker, da vi deler maskin.

[Even Stormoen]

Hei, Liv-Asbjørn-Torill 🙂 

 

Ja, dette var sannelig en komplisert materie!

Jeg skal ihvertfall aldri mer mase om visningsnavn. Hverken overfor deg eller dere .

Overfor andre derimot . . . ?  Tja . . .  

Takk for oppklaring, uansett.

 

Og når det gjelder beslaglagt dugnadsånd, så er det jo bare for det enkelte medlem av dugnadsgjengen å stå over å luke akkurat dét bedet? 

 

Det finnes absolutt skikkelige tydeproffer. (Jeg er ikke en av dem) Vil ikke gå ut med navn – da kan jeg jo fort bli helt uten fritidssyssel!

Foruten at reklame skal vi jo ikke befatte oss med her.

Imidlertid koster det. En god del. Og her er det gratis. Om enn resultatene vi ‹glade amatører› produserer absolutt ikke bestandig er 100%, så våger jeg å påstå at ‹de bør holde til husbruk› 😉

 

Og da ble det litt reklaméring likevel. For frivilligheten riktignok, som vel må være ‹innafor›  🙂

 

Mvh

Endret Onsdag 22:46 av Even Stormoen

[Asbjørn Ramsøy]

Da har jeg lastet opp alle sidene på en ekstern link, ettersom det er begrenset med tilgjengelig plass i forumposten her. Håper dette er greit. Filene kan lastes ned på følgende link:

https://we.tl/t-AY653H4TkN

 

Ettersom dette er en gratiskonto er linken kun gyldig i tre dager.

[Even Stormoen]

Jeg kommer bare til en haug med reklame for wetransfer. . . .?

 

Her er lenke til siden jeg tydet over:

 

Ytre Sogn tingrett, AV/SAB-A-2601/1/F/Fa/L0044: Tingbok (justisprotokoll), 1799-1802, s. 58b-59a

Brukslenke for sidevisning: https://www.digitalarkivet.no/rg20090331690773

 

Hva / hvor mye er det du ønsker tydet videre?

 

Mvh

[Asbjørn Ramsøy]

Jeg vet at det er mye, men det må kanskje taes over tid. I alle fall er jeg glad for all

hjelp jeg kan få, liten eller.

[Even Stormoen]

4 timer siden, Asbjørn Ramsøy skrev:

Jeg vet at det er mye, men det må kanskje taes over tid. I alle fall er jeg glad for all

hjelp jeg kan få, liten eller.

 

Så du vil altså helst ha det hele (ca. 40+ sider!) transkribert. . .

Da går det jo over fra tydehjelp til tydeoppdrag. – Tydeligvis 😉 

Og det kan vi i anstendighetens navn ikke belemre dette forumet med.

I samme anstendighets navn kan jeg heller ikke ta det på meg som betalt arbeid.  

 

To alternativer: 

 

1: Du forteller meg hensikten med å få dette transkribert.

Er det noe juridisk? Altså en nåtidig eiendomstvist e.l. som ligger til grunn?

Da må jeg umiddelbart si at denslags befatter jeg meg ikke med. I så fall må det proffer til. 

Eller er det slektsforskning? Bygdehistorie?

Det er adskillig mer palatabelt, men hadde forenklet det hele betraktelig hvis du kunne si meg nøyaktig hva du er ute etter i dokumentet. 

Så kan jeg forsøksvis finne og resymére den/de biten(e).

For her er uhorvelige mengder formalia; sakførere som diskuterer hverandres kompetanse, spissfindigheter i saksbehandlingen, vitneavhør etc. etc. 

 

2: Jeg tråkler meg sakte men sikkert gjennom hele sulamitten ved anledning(er) – du antyder at det har ingen hast – sender en side eller to dann og vann. Og/eller ved ferdigstillelse (på vårparten?) sender deg en privat PDF med det hele. 

 

Hensikten (ref. Pkt 1) hadde uansett vært greit å få vite.🙂 

 

Mvh 

Endret i går, 02:23 av Even Stormoen

[Even Stormoen]

Et tredje alternativ som jeg, egoistisk nok, ikke tenkte på i farten (beklager, alle) er å la dette være,  som det jo er – en henvendelse/oppfordring til samtlige på dette forumet om ‹å ta opp hansken›. Altså ikke umiddelbart behandle spørsmålene som ekslusivt ‹mine› å svare på.

Note to self: «Don’t Bogart the joint» . . . En referanse man vel må være rimelig tilårskommen for å forstå, men  . . . 😉 

 

Mvh

Endret i går, 03:54 av Even Stormoen

[Asbjørn Ramsøy]

Takk Even, for arbeidet og interessen din for saken!

Jeg vet at det er mange sider og lurte på å leie hjelp. Men siden det er ukjent for meg hva alle disse sidene omfatter

av konkret informasjon som går på selve eiendommen, er det kanskje en ide å prøve å lese gjennom dokumentet for 

å finne ut akkurat det. Dessverre glemte jeg å si at dette er kun for å skrive en kort gårdshistorie om mitt bruk, ikke 

noe til juridisk benyttelse.

Om mine kjære hjelpere i forumet kan tenke seg dette og evt. skrive et lite konsentrat, er jeg evig takknemlig. Ikke

vet jeg om det falt noen dom i saken den gangen heller.

[Ivar S. Ertesvåg]

Eg tenkjer at i utgangspunktet må dei som vil jobbe med slike tekstar, kunne lese dei sjølve.

Alternativt, sjølv betale for at nokon annan skriv dei av. Du kan søkje på nettet for å finne folk som gjer det.

Dei fleste historie-utdanna skal kunne lese dette, og ein del av dei ser nytte i å ha ein tilleggsjobb.

Jamvel for å gje eit referat, vil det ta ganske mykje tid å lese seg gjennom desse 40+ sidene. Det er også ein kostnad.

Det kan hende det er meir interessant å bruke denne tida på eigne prosjekt.

 

Ei alternativ tilnærming kan vere denne:
Forumet heiter "Hjelp til ..."

Om du startar å tyde sjølv, og legg ut det første avsnittet - så får du nok rettingar til dette.

Så kan du ta neste avsnitt, osv.

Lenge før du kjem til side 40, er du ein røynd tydar.

Dersom du ikkje vil prøve, trur eg ikkje du er interessert nok (og kvifor skal då andre vere interesserte i å hjelpe deg?).

Endret i går, 09:14 av Ivar S. Ertesvåg

[Asbjørn Ramsøy]

Takk Ivar, "eine grausame Salbe", men ein lærer vel av kritikk.

Då prøver eg di "alternative tilnærming",- prøve å tyde litt sjølv,

vonar nokon vil rette meg. Det gamaldagse språket er ei like stor 

utfordring som skrifta som de forstår.

Frå side 59:

 

"Efter forudgaaende Forklaring, [Befaring?] samt under de anførte Parters og Omstændigheders nøiere Overveielse fandt Retten sig tilpligtet at bemærke, at naar den paaberaabte Odel alene skal støttes paa de i Sagen fremkomne Vidners Forklaringer, uden at der forefindes nogen skriftlig Aftale eller fastsat Compensation, saa kan samme ikke ansees lovlig."

 

Men kva står her eigentleg?

[Ivar S. Ertesvåg]

-litt usikker på kvar dette er.  Even stogga nedst s. 58b og dei første orda stemmer med framhaldet øvst s. 59

"efter foregaaet Befaring, men endog at modtage Dom for"

 

men så misser eg tråden? er det ein annan stad i dokumentet?

[Even Stormoen]

7 timer siden, Asbjørn Ramsøy skrev:

Dessverre glemte jeg å si at dette er kun for å skrive en kort gårdshistorie om mitt bruk,

 

Asbjørn.

 

Hvis målet ditt er å finne info om din egen gård, hadde det vært nyttig å få vite hva den heter . . . Ramsøy?

 

Mvh

 

[Asbjørn Ramsøy]

Ja, gården min heter Ramsøy, eller rettere sagt bruket. Gården har gjennom tidene hatt varierende antall bruk,

ble første gang delt, i 1783, og består idag av fire bruk.

Jeg er fjerdegenerasjon på slektsgården, og hadde likt å overlate en liten historie til de som kommer etter.

En anetavle omfattende seks ledd bakover med nøkkeldata er nettopp avsluttet, mye takket være hjelp 

her i forumet.

Geitemelkproduksjon var hovednæringen fra 1800 opp til 1990, og tingrettssaken som jeg nå holder på med

involverer bl.a. Ramsøybrukene sin støl, enda den tidligere lå i et annet fylke. Jeg bor i Gudvangen, nå

Vestland fylke. Gårdene Naasen og Jordalen er naboer til denne stølen, og det har har i de siste 150 år vært

stridigheter om beiterettigheter her. Ovennevnte sak er trolig første gang der har vært strid, og det hadde

vært interessant å se hvilke opprinnelige uenigheter det bunner i.

[Even Stormoen]

For å begynne et sted og før noen gir seg videre i kast med teksten, kan jeg opplyse at de første 6-7 sidene går med til å krangle om formalia. Elling Hansen og Ole Monsen Ramsøy nevnes første gang helt i begynnelsen (58b) blandt oppsitterne i Nærøydalen. Neste gang  på side 62a. Da er det to fra Ramsøy som er stevnet som vitner. Tollev Nielsen og Kari Andersdatter. Men ingen slipper til ennå, nei her skal det kverulerers mellom advokater og rett. 

For – retten fortsetter på befaring. De går 1 ½ mil fra Hylland, hvor første dag ble tilbragt, til stølen Kinderbakken hvor kranglingen fortsetter. Prokurator Balken som representerer Nåsens og Jordalens opsittere, vil sammen med sitt folk forlate hele befaringen hvis retten så mye som setter sine ben på feil side av Tverøyskaret som tilhører Voss sorenskriveri. Osv osv. 

 

Men så -  

 

[66b] 

 

24 7de Vidne Tollev Nieslen Ramsøe her af Nærøedalen 

25 forklarede derpaa: at han er 50 Aar gam- 

26 mel, fød paa Gaarden Sivle her i %Nærøen% Nær?? i 

27 Wosse Præstegield, var hos sine Forældre paa samme 

28 Gaard til hans 23de Aars Alder da han den Tid 

29 giftede sig og fik Boepæl paa Stedet Sivelesøle[?] 

30 her i %Nærøen% Nær??, hvor han var i 8te Aar derefter 

31 og fra saadan Tid til nu været Huusmand under 

32 Gaarden Ramsøe i Nærøedahlen. Er beslægtet 

33 med Opsidderne paa samme Gaard hvor han nu 

34 er Huusmand nemlig som Nestsødskenbarn. 

35 Ligesaa beslægtet til Opsidderne Ole og hans Fader 

36 Øyel i 2det og 3die Led: – Til den anden Opsidder 

37 paa Naasen og Opsidderne paa Jordahlen siger han 

38 ikke at være beslægtet. – 

 

[67a] 

 

03 Svarede derpaa til første Qvæstion: at han veed 

04 med Visshed at det forholder sig i alle Dele som 

05 samme Qvæstion indeholde, dog anmærkede Vid- 

06 net at Beitningen for disse Kreature fra 

07 Skjanderhougene og Naaselien til Berdals Elven 

08 paa nordre Side af Ildgieldet fornemmelig skedte paa og til 

09 visse Tider efter Omstændighederne om Somme- 

10 ren, naar indfaldt stærk Hede og Uveir. – 

11 Vidnesbyrdet blev igien oplæst for samme 

12 som igientog samme i alle Dele. Procu- 

13 rator Balchen forsaavidt at Svarene kan fore- 

14 komme giensidige, bad Comparenten, at Retten 

15 vilde Forespørge Vidnet: om ikke under saadanne 

16 Omstændigheder som forklaret, Tilfældet var, at 

17 Naasens og Jordahlens Kreature saa langt hen 

18 i Tiden som Deponenten kan erindre, beitede lige 

19 op i Tverøeskaret og over hele Fieldet mod 

20 Nærøedahlens Eiendomme paa denne Side af be- 

21 melte Skar. – Vidnet svarede: at han ikke 

22 kunde nægte nu og anden Gang tidlig om Vaaren, 

23 sommertider og seent om Høsten medens Nærøerne 

24 var fraværende, at Naase Gaards Kreature bej- 

25 tede op igjennem til Jordahlens Myrene, men 

26 videre har aldrig Vidnet seet eller %-% have 

27 hørt af Andre kommen højt op imod Fieldet eller 

28 til Tverøeskaret. – Til 2det Qvæstion svarede 

29 Vidnet, ligesom til Første, at saavidt han selv har 

30 seet og hørt af Andre, har Nærøens Kreature 

31 beitet i den Strækning som Qvæstionen indeholder 

32 saalænge samme Kreatures Eiere sælede, her paa Kin- 

33 derbacken: svarede videre: at medens han op- 

34 holdt sig paa Sivle og Sivlesøen aldrig hørte 

35 eller saae, da han hver Sommer var betjent med den 

36 omprovede Beitning, ingen Modstand eller Paa- 

37 ankning, hverken fra Naase eller Jordahlens 

38 Opsiddere om samme. – Proc: Balchen i Anledning 

39 af dette Deponentens Svar bad, ham tilspurgt: om 

40 Sivle og Sivesøens Beboere, har eller har havt Vaar, 

41 Sommer eller Høste Støeler paa hiin Side af Tver- 

 

[67b] 

 

03 øeskaret og Fieldet hvor Naasens og Jordahlens 

04 Eiendomme ere beroende: – Molberg [motpartens advokat] i An- 

05 ledning af denne Qvæstion protesterede mod samme, 

06 til nogen Forklaring af Vidnet, da Sivle og Sivle- 

07 søens Beboere ikke ere stevnte til at høre noget 

08 Provemaal, men vel til Veddermæle[?] – 

09 Procurator Balchen som fra første Øyeblik  

10 af, har betragtet nærværende Sag for en 

11 Handling og Fremgangsmaade der i ingen Hen- 

12 seende kunne gravere Naasens og Jordahlens  

13 Eiere som sorterende under Wosse Sorenskriver 

14 Jurisdiction , ville dog see i Møde Rettens Eragt- 

15 ning paa dette Spørgsmaal, saavel som han har 

16 anhørt de foregaaende Kiendelser med al mu- 

17 lig Koldsindighed, om og hvorvidt der nu kunne 

18 nægtes Svar paa dette Deponenten forelagte Spørgs- 

19 maal, som siden selv Svaret gav Anledning til. –

20 Eragtet 

21 Med ald den Faveur Hr. Balchen saa often vist for 

22 den Anden Jurisdiction, maatte dog denne Ret 

23 efter Exceptionens Natur, ansee hans frem- 

24 satte Spørgsmaal til det deponerende Vidne som 

25 her upasselig, da %Ejer% Vedkommende som det gielder 

26 blot for Processens Skyld, i Sagen alene findes 

27 stevnt til Veddermæle[?] og ej til Domslidelse. 

28 Procurator Balchen reserverede det For- 

29 nødne mod den afsagte Kjendelse, da samme er 

30 et naturlig Barn til de Andre. – Dommeren 

31 bad Hr. Balchen, at han nøyere vilde her i 

32 Protokollen udvikle hvad han forstaaer ved 

33 det sidste Udtryk. – Proc: Balchen svarede 

34 at da det er en Kjendelse ligesom de Foregaaende 

35 saa var den underkastet samme Skiebne, at ind- 

36 ankes for Overdommeren, for der at taxeres efter 

37 sit Værd. – Til 3die Qvæstion svarede 

38 Vidnet: at naar han under Befaringen faaer at see 

39 hvor disse Sælshuuse staaer, skal han derom nærmere 

40 besvare denne Qvæstion. – Til 4de Qvæstion, i 

 

[fortsettelse følger]

 

 

Mvh

Endret 9 timer siden av Even Stormoen

[Liv Torill]

Tusen takk Even, dette ble interessant! Skal finlese, bl.a. navnene ....

[Even Stormoen]

Litt videre:

 

[68a] 

 

03 sit hele Indhold svarede Vidnet jo, at det var 

04 den visse Følge til Tab og Skade for Nærøens 

05 Opsiddere. – Vidnet svarede til Hr. Molbergs 

06 nu fremsættende 2de sub Qvæstioner, dem han an- 

07 bragte saaledes: 1, Om ikke Vidnet med 

08 Sandhed kan sige at Nærøens Beboere, ikke 

09 har det fornødne Støelsveed, naar de skulle 

10 savne samme, paa den eller de Strækninger 

11 hvor ved Vidnet nu har provet? 2, Om Vidnet ikke 

12 ligesaa med Sandhed kan sige: at Jordahlens 

13 og Naasens Opsiddere ved deres ulovlige 

14 Hugst ved disses Strækninger meget har for- 

15 nærmet Nærøedalens Opsiddere? – Vidnet 

16 svarede til første Qvæstion: at den Tid Stræk- 

17 ningen af ham findes omprovet, var sammesteds 

18 noget smaae Skov eller Krat, men om Samme 

19 nu findes der veed han ikke, hvor med saaledes 

20 den 2den Qvæstion er besvaret, dog lagte han 

21 til, at den omvundne[?] Skov eller Krat var  

22 fornøden til Støelsveed for Nærøens Opsiddere. 

23 Proc: Balchen anmodede Deponenten 

24 forelagt til Besvarelse: om Deponenten 

25 ikke med visshed veed, at Naasen og Jor- 

26 dahlens Ejere og Beboere for deres brugende 

27 Jorder, skatte og skylde til Woss, og om 

28 Deponenten kan afgive nogen vedbørlig 

29 Rede for hvad enten Naasen og Jordahlen eller 

30 Nærøedahlens brugere, har været og ere Eiere 

31 af de omforklarede Stæder og Strækninger 

32 samt om disse ikke læge paa hiin Side af 

33 Tverøeskaret og Fieldet mod Naasen og Jor- 

34 dahlen: – Vidnet svarede: at han veed, at 

35 de omsurgte 2de Gaarde henhøre til Woss og 

36 formoder tillige, at de der i Skatter og flere 

37 Rettigheder svare hvad de bør, Vidnet veed 

38 videre, at de af ham omprovede Stæder ere 

39 og alene skal tilhøre Nærøens Opsiddere, hvorom 

40 han saalænge han kan mindes saadant har hørt 

 

[68b] 

 

03 ei alene af sin Fader og Bestefader, men 

04 tillige af andre troeværdige Folk i Egnen. 

05 Endelig at de omspurgte Strækninger riktigen 

06 findes beliggende paa hiin Side af Tverøeskaret 

07 og Fieldet mod Naasen og Jordahlen. – 

08 Vidnet belovede i det Øvrige under Befaringen 

09 at angive de af ham her omprovede Strækninger.

 

Mvh

[Even Stormoen]

Neste gang Ramsøy nevnes: 

 

[71b] 

 

22 6te Vidne Johanne Andersd: Fimereide som stævnt fremstod og for- 

23 klarede nu at være 62 Aar gammel, fød paa Gaarden 

24 Ramsøe i Nærøedahlen, hvor hun var i de første 18 Aar 

25 tjente derefter i samme Dahlen paa Sivle Beche og Stadem[?] 

26 i 8 Aar: boede som gift paa Opheim paa Wosse Strand 

27 tilligemed hendes da havde Mand Ole Monsen Opheim i 4re 

28 Aar, derfter kom hun til at boe paa Gaarden 

29 %Flinum% Feigum[?] i Tiugums Skibrede, Yttre Sogn, og endelig 

30 nu i 5 Aar med sin nu havende Mand Jon Larsen 

31 %Fimereide% Feigum[?], boet paa benævnte Gaard Fimereide, til- 

32 stod at være Faster til Ole og Elling Ramsøe saa 

33 og beslegtet i 4 og 5te Led til de øvrige Ci- 

34 tantere i Nærøedahlen undtagen Opsidderen 

35 paa Guldvangen, men til de derimod fra Naasen 

36 og Jordahlen veed hun ikke at være beslegtet. 

37 Provede til 1ste Qvæstion: at endnu have 

38 i god Erindring, hvad hendes Fader og Moder samt 

39 en Morbroder som boede paa Sivle og Breche nær- 

40 meste Gaarde her til, for hende adskillige Gange har 

41 sagt, og forsikret, at Nærøedahlens eller Citanternes 

 

[72b] 

 

03 Gaardes første Sommer Støel i de ældre Tider befandtes 

04 paa Skiønderhougene, hvor hun og af dem blev an- 

05 viiste Levningerne af denne deres Støel, saa og derhos 

06 sagt, at Nærøerne flyttede Stølen fra disse til de 

07 Gamle Tofte strax her ved Stølen Kinderbakken 

08 fordi de da syntes, at have al for Lang Vej for deres 

09 Kløver fra denne Støel til ders Gaarde i Nærøe- 

10 dahlen. Hun erindrede og i Anledning heraf, 

11 at den omvundne[?] Mand paa Sivle som der døde i en 

12 Alder af 100 Aar ofte bad hende, som en Søsterdatter [??] 

13 %-% tilligemed hans egne Børn, at de nøye maatte 

14 huske hvad han havde sagt dem, om denne Nærøernes 

15 Støel. – Denne hendes Modbroder[?] har og for 

16 hende sagt, at Opsidderne den Tid i Nærøedahlen, 

17 med deres Kreature bejtede overalt Ligesom de 

18 vilde, til Berdahls Elven, hvor Naasen og 

19 Jordahlen tilstøde. – I hendes Tid medens  

20 hun opholdt sig paa de anmældte Stæder i Nærheden 

21 af denne Støel, nemlig omtrent i 30 Aar erfa- 

22 rede hun selv, at Nærøedahlens Kreature saavidt 

23 Citanterne vedkomme beitede, med deres Kre- 

24 ature, fra Tverøeskaret ned efter paa Jordahls- 

25 myrene forbi Skiønderhougene og Naaselien til det 

26 forhen omvundne[?] Sted, Berdahls Elven paa 

27 nordre Side af Ildgieldet saavidt Naasen an- 

28 gaaer hvor hun videre sagde at hun saae Naasens 

29 Kreature undertiden rekkede og beitede paa Skiøn- 

30 derhougene, hvor de strax ventede tilbage og gik 

31 hvor de ville. Erindrede og at den benævnte 

32 gamle Mand paa Sivle sagde hende: at de første 

33 Beboere af Naasen %som% vare Huusmænd %begiærede af Næ- 

34 røens% som og at hans Søster medens hun boede paa 

35 Naasen, havde forlanget af Nærøerne Tilladelse 

36 til Beitning over Berdahls Elven, i den Tid 

37 hendes egne Kreature kunde skade Ageren, 

38 hvilken Tilladelse hun og skal have faaet, saa og 

39 dertil at opføre et lidet Huus til Lye for hendes 

40 Lam; hun erindre og at han sagde videre. At han selv fulgte 

41 med Beboerne paa Naasen til Stedets Foged for at faae 

 

[72b] 

 

03 pladsen Naasen skyldsat, hvilken da henhørte 

04 under Yttre Sogns Fogderie. – Til 2den Qvæ- 

05 stion svarede Vidnet, at Jordahlen skal eie 

06 saa langt op mod Fieldet hvor storskoven voxer og 

07 til Ildegieldsvadet, det veed hun med Visshed efter 

08 den benævnte gamle Mands Sigende paa Gaarden 

09 Sivle, saa og ligesaa at Nærøerne eye Fieldet 

10 over som deres Buehage[?] til Tverøeskaret og videre  

11 her til Kinderbakken – Til 3die Qvæstion svarede 

12 Dette, som de forrige Vidner, at hun maa forbeholde 

13 sig til Svar paa samme til Befaringen foregaaer, da  

14 hun da derom vil vidne sin Sandhed. – Til 4de Qvæ- 

15 stion svarede hun ligefrem: at Nærøerne da minstede[?] 

16 alt for meget af sitt Gode, naar de skulle savne 

17 af de omvundne Strækninger, som deres Kreaturer 

18 beiter. – Molberg sagde: at saavel hans øvrige 

19 3de sidste Hovedqvæstioner, som hans 2de fremsatte 

20 Subqvæstioner bliver dette Vidne uvedkommende 

21 at tilspørge. – Procurator Balchen benæg- 

22 tede in totem dette beslægtede Vidnes Forklaring 

23 der i ingen Henseende kan reflecteres paa, som 

24 stridende mod K: 1-13. 17, forsaavidt samme 

25 maatte sigte til Naasen og Jordahlens Eieres Præ- 

26 judice i deres ellers tilkommende Eiendomsret. 

 

Mvh

Endret 9 timer siden av Even Stormoen

[Asbjørn Ramsøy]

Eg kan endå ei gong berre takke og bukke Even, hjarteleg!

Kjempefint at du vel ut det som går på garden min, og eg har funne ein 

person som ikkje står i bygdeboka! Eg prøver å få ein samanheng i 

framstilinga.

[Even Stormoen]

Så er det ikke så mye mer angående Ramsøy. Man drar på videre befaring etter sterk protest fra Balchen (som vanlig) Det vises til et forlik som er inngått mellom Henrik Nåsen og Nærøyingene i 1791, men det viser seg at Henrik da allerede hadde overdratt  Nåsen til sin sønn, og denne var ikke med hverken på dokumentet eller notene, slik at retten kjenner det ugyldig. 

Men, Tollef Nielsen tegner og forteller det samme som sist, men én opplysning er kanskje interessant? -

 

 

[77b] 

 

23 [...] han forklarede videre paa Hr. Molbergs 

24 Tilspørgsel, at han husker meget vel, at hans bestefa- 

25 der Ole Andersen Sivle, som boede paa Gaarden Sivle 

26 omtrent i 40 Aar , sagde til ham: at Mærket blev 

27 lagt efter Berdahls Elven for Naasen paa bemelte 

28 Naasens Side, og at enhver af de 2de Beboere paa Naasen 

29 skulle støle hvær i sin Dahl, nemlig Yttrenaasen i 

30 Kaarsteens Dalen, og den anden paa Berdahls Dahlen paa 

31 samme Side af Elven. – Vitnet, forlangte Molberg 

32 derefter, beediget og demitteret. – Vidnet for- 

33 sikkrede, at hans Forklaring og Anvisning, var 

34 efter Sandhed og Overbeviisning, hvilket han nu 

35 med sin Salighedseed bekræftede, efter Loven. - 

 

 

Så forklarer Johanne Fimreite seg igjen, gjentar hva hun før har sagt, og bekrefter Tollevs forklaring om hva gamle Ole Sivle i sin tid har sagt. 

 

Og jeg må tilstå at jeg blir forvirret over geografien her: 

De befinner seg nå på befaring ved Skiønderhaugene (Haugane) med Illegjelet i syd. Og påstår at Jordølene nylig har anlagt støl her til megen Skade for Nærøyboerne som har beiterett helt ned til Berdalselvi.  

 

Men et blikk på kartet: Har Nærøyfolket kløvet først hele dalen oppigjennom, via Stalheimskleiven, opp Brekkedalen til Kinnarbakken og hatt beiterett derfra tvers over fjellet over myrene til Haugane og videre helt ned til Berdalselven, rett i dørstokken til Nosi og Jordalen?  

Kan jo skjønne at de sistnevnte finner det litt urimelig, men det skal man kanskje ikke si høyt . . .

 

Retten ser imidertid saken annerledes:

 

 

[78b, siste to linjer] 

 

01[...] Retten som nu havde befaret, den herom 

02 tvistede Stækninger, erfarede under samme, her at dens Størrelse er an- 

 

[79a] 

 

03 gaaende, at den fra Tverøeskaret, ned efter Jordahls- 

04 myrene til Skiønderhougene, og videre ned af samme 

05 Bakke til Berdahls Elven, har alene en Længde 

06 omtrent af en Fjerding, og i Brede fra Skiønderhougene 

07 nemlig først imod Synder til Svaleberget, og siden 

08 fra Skiønderhougene i Nord til Berdahls Leeter[?], ialt 

09 ligesaa omtrent 1 Fierding i Brede. - Denne indskræn- 

10 kede Strækning, især for 9 store Bueskaber, maatte 

11 Dommeren med Laugrettet tilstaae, forekom Den Heel 

12 ubetydelig og utilstrækkelig, og naar man foreenede 

13 samme med Kreaturernes øvrige Beitestæder nemlig i 

14 det ubetydelige Dalestrøg, hvor Kinderbakkens Sæhl- 

15 huuse nu staaer, var intet der af at miste for saa 

16 mange Gaarde, hvis Kreatures Bejtning det her giælder. 

17 Retten tog ej heller i Betænkning, her at anføre 

18 det for den, uventede Syn, fra Skiønderhaugene, nem- 

19 lig: de derfra øynede store Strækninger og Dalestrøge, 

20 som ligge paa den østre Side af den der sig visende Naa- 

21 se Elv paa den ene, og Berdahls Elven paa den anden 

22 Side, der alt, som Laugrettet foregav, skal tilhøre 

23 deels Jordahlens og deels Naasens Opsiddere: Man  

24 saae og fra samme Stæd, først, de 3de Sæhlhuuse, som 

25 nogle Wiiger, nu skal betiene sig af, i den af Vid- 

26 nerne omprovede Strækning, paa syndre Side af 

27 Ildegielet som Jordahlen der har indsadt, saa og 

28 nok en anden Støel i Nordost derfra, som ligesaa 

29 bruges af Fremmede under Jordahlen. – Endvidere 

30 endnu en Støel, om Vidnerne under Befaringen, sagde: at 

31 tilhøre Naase Opsiddere, men bruges ikke af Dem men 

32 af Fremmede. - Denne, kunde Retten %ikke% fra Skiønder- 

33 haugene ikke see da den skal ligge paa nordre Side, af 

34 Naase Elven, i den der visende Dal. – Derefter 

35 begav Dommeren og Laugrettet, med Hr. Molberg og endeel 

36 af hans Parter, sig tilbage til Stølen Kinderbakken, 

37 hvor man ved Tilbagekomsten, fandt sammesteds, saavel 

38 Hr. Balchen, som hans Parter fra Naasen og Jordahlen. 

39 Molberg der nu med Retten var kommen tilbage fra 

40 Befaringen til Kinderbakken, meget træt og igiennemvaad 

41 sildig paa Aftenen Kl: 6 ¾, saa indsaae Retten selv efter 

 

[79b] 

 

03 Sagens vidløftige Beskaffenhed, og Videnernes Lange Prove- 

04 maal, at det var umuligt for Comparenten, i Hastig- 

05 hed, her paa Fieldet, at kunne Inducere Sagen med 

06 sin fortiente Opmerksomhed og Paastand, begiærede 

07 derfore, at Retten igien vil begive sig til Aastædet 

08 Gaarden Hylland, hvor Retten blev sadt, da han i Morgen 

09 skal frekomme med sin skriftlige Deduktion, og de der til- 

10 hørende Bilage. 

 

Det ender med at Balchen selvsagt nekter å gå med på noe som helst, og foreslår saken utsatt til Høsttinget. Det skal retten avgjøre neste dag.  

 

[Følg med, følg med!] 😉  

 

 

Mvh