Paasche i Frederichshald og efterkommere i N og Dk

[Berit Frank Pagh]

Fortsættelse af tema 65934:

 

I sidste indlæg nr. 238 skrev jeg:

 

At Frederich Ødberg er identisk med Frederich Danqvartsen Paasche kan der ikke være tvivl om.

 

I tingbøgerne for Idd og Marker kaldes han Frederich Ødberg - akkurat som de andre kaldes ved gårdsnavn.

 

I tingbøgerne for Frederichshald er der flere indførsler som viser, at Frederich Ødberg er Frederich Danqvartsen Ødberg og Frederich Danqvartsen Paasche.

 

Halden tingbok A1 side 9a: 22 november 1666 og side 20b: 6 februar 1668.

 

At han også var den som påtog sig at stå for bagningen til garnisonen, er jeg heller ikke i tvivl om.

 

---

 

Hvis datteren Elisabeth var enearving efter sin mor, så kan Ole Frederichsen Paasche vel højst have været en halvbroder.

 

Men var han det ?

 

Ved du, om Ole Paasche, som brugte Ødberg, på noget tidspunkt er nævnt med patronym ?

 

Hvis den Ole Paasche, som står opført i fogedregnskaberne 1712-13-14, ikke er nævnt med farsnavn, så er der jo en anden mulighed: Ole Nielsen Paasche, søn af Niels Olsen Paasche(se 222).

 

Han fik først borgerskab i Frederichshald 1717.

 

Der er ikke så langt fra Ødberg på Idd til Frederichshald, men jeg synes, der er noget af et spring fra Ødberg til Skieb.

 

---

 

Ole Frederichsen Paasche:

 

Hvorfra stammer fødselsåret 1693 ?

 

Nu går jeg ud på den helt tynde is ! :-)

 

Kunne det tænkes, at han var søn af Frederich Olsen Paasche(222) ?

 

Når jeg læser arvesagen efter Dorothea Danqvartsdatter Paasche, får jeg det indtryk, at Frederich Olsen Paasche ikke boede i Frederichshald.

 

---

 

Du har ret i, at det er en kompliceret familie, men det burde være muligt at komme lidt videre efterhånden som kilderne bliver lagt ud.

 

Vh,

Berit Pagh.

[Morten Ingebrigtsen]

Jeg har med stor interesse fulgt debatten på det gamle forumet, og vil rette en stor takk til Berit Frank Pagh for det enorme arbeidet som er lagt ned. Jeg har de siste dagene lest gjennom debatten pånytt, og sett gjennom flere av primærkildene det er henvist til. Og det er virkelig krevende å få oversikten over familien.

 

Jeg vil henvise til innlegg 156 i den forrige debatten, sitat:

Berit Frank Pagh, Jyderup, 18.11.2010 00:18 (156) Ved hjælp af lensregnskaberne, som er lagt ud på Arkivportalen, ser det ud til, at man kan tid- og stedfæste Danqvart Paasche til Idd.I 1642 var han leilending på Vefflen(mener jeg, der står). Herefter bruger han Mellumbøe til og med 1654.

 

Jeg finner at ved koppskatten 1645 for Idd og Marker står følgende under Haldens Indvaaner (øverst på venstre side; med forbehold om feil): "Danckuart Paasche, Vissitier: hans hustrus ehne datter, huer 2 Rdr - ehe - 6 Rdr." og like under "Fredrich Danchuartss Borger". Ved koppskatten for Idd sogn 1645 (samme kilde) finner jeg ikke igjen Fredrik og Danquart, heller ikke gårdene Herrebøe (der Fredrik bruker ved matrikkelen 1647) eller Mellombøe (der Danquart bruker ved matrikkelen 1647). Imidlertid står følgende under Iddelehn Hellegaarder (øverst i andre kolonne): "3 Bøe gaarde staaer øde och ingen folch paa".

 

Det er vel derfor naturlig å anta at de omtalte Danquart og Fredrik som nevnes i Halden by ved koppskatten, er de samme som er brukere på Mellombøe og Herrebøe ved matrikkelen 1647, og som er nevnt i lensregnskapene som er sitert ovenfor. Videre tyder vel tittelen "Vissitier" (hvis jeg nå har tolket den riktig), at denne Danquart er identisk med den skipsvisitøren som er nevnt i inlegg (4) i den gamle debatten. Hvorvidt Danquart er nevnt som bruker av Mellombøe i perioden 1642 (da han er på Vefflen) og 1645 (da han finnes i Halden by) har jeg ikke kontrollert.

 

Innførselen i 1645 viser (dersom jeg har lest og tolket den riktig) at den eldste Danquart Paasches daværende hustru var i live i 1645 (dette utleder jeg av at han i 1645 skatter for 3 x 2 personer = 6 riksdaler, dvs. seg selv, hustruen og hustruens datter). Alternativt; kan kanskje innførselen tolkes som at den omtalte datteren er deres felles barn - jeg kan f.eks. ha misoppfattet ordet "ehne"?

 

Jeg har en egeninteresse av å finne ut mer om "alle disse Paaschene", da jeg stammer fra vaktmester Ole Fredriksen Paasche som ble gravlagt 3 jan 1749 i Soknedal, og som også kan være identisk med den Ole Paasche som får døpt tre barn i Skien i perioden 1717-20 (jf. den gamle debatten).

[Morten Ingebrigtsen]

Dette er formodentlig en kjent opplysning, men Mad. Maria Paasche ble gravlagt i Åfjord i Sør-Trøndelag 31.10.1756, da oppgitt å være 72 år gammel. I den gamle debatten fremkom det at Ole Fredriksen Paasche var gift med en Maria Eyllersdatter/Eilertsdatter. Det er vel ikke utenkelig at den Mad. Maria Paasche som dør i Åfjord i 1756 er henne. Johan Fredrik Paasche, sønn av Ole Fredriksen Paasche (og muligens den samme som ble døpt i Skien 14.02.1717), bodde da i Åfjord, der han ved skjøte datert 03.04.1755 hadde kjøpt gården Løvøen (Lauvøya) fra Oluf Pedersen Bonæs. Johan Fredrik Paasche fikk stor etterslekt på Fosen.

 

Jeg kan forresten legge til at Lauvøya i luftlinje ligger ca. 6 km vest for gården Rånes, der Niels Pedersen Raanes som 24.06.1712 ble gift med Marichen Danquartsdatter Paasche trådde sine barnesko. Jeg tror nok det er ham vi finner som 10 år gammel sønn på gården ved manntallet 1701. Faren, Peder Nielsøn, er da oppgitt å være 56 år gammel. Niels Raanes døde i 1739, så det er nok ingen direkte påvirkning fra ham som førte til at Johan Fredrik Paasche kjøpte Lauvøya i 1755.

[Berit Frank Pagh]

Hej MIW,

 

Tusind tak for oplysningerne om Danqvart og Frederich Paasche i Halden 1645 !

 

Den havde jeg ikke set og lige nu får jeg ikke Arkivportalen til at fungere. (Jeg synes den er vanskelig at søge i.)

 

Det var godt at få bekræftet, at det var visitøren Danqvart Paasche, som slog sig ned på Idd - og altså også i halden. Bostedet har måske været Halden og gårdene været brugt til avling, som jeg senere ser Haldens borgere bruge Ous godset.

 

---

 

Jeg er enig i, at det må være Maria Eilertsdatter, som blev gravlagt i 1756.

 

Jeg har en hel del kildehenvisninger til Johan Frederich Paasches efterkommere, hvis du er interesseret.

 

Vh,

Berit.

[Berit Frank Pagh]

En god grund til at se nærmere på Ole Frederichsen Paasche(Skien-Støren)´s ophav er teksten ved sønnen Ulrich Frederich Paasches vielse.

 

Da Ulrich Frederich Paasche og Aletha Dorothea Raanes blev gift, oplyses det, at de ikke var beslægtede i de forbudte led og dette blev underskrevet af bl.a. svogeren Paul Skioldager.

 

Hvis Ole Frederichsen Paasche var søn af Frederich Danqvartsen Paasche(Ødberg), så var Ulrich og Aletha beslægtede i 3. led, og da mener jeg, at de stadig måtte have bevilling.

 

Hvis derimod Ole Frederichsen Paasche var søn af f. eks. Frederich Olsen Paasche, ville Ulrich og Aletha være beslægtede i hhv. 3- og 4 led og da var de vel ude over det problem.

 

Vh,

Berit.

[Morten Ingebrigtsen]

Til #4: Jeg ville satt stor pris på kildehenvisninger du måtte ha om Johan Fredrik Paasches etterkommere. Jeg kan sende deg en melding med min e-postadresse.

 

Til #5: Jeg er enig i at det virker som om vi kan avskrive Fredrik Danquartsen på Ødberg som far til den Ole Fredriksen som er far til Ulrik Fredrik Fyhn Paasches. Nettopp fordi, som du skriver, paret Paasche/Raanes da ville behøvd ekteskapsbevilling. Jeg har derfor (etter at jeg gjennom den gamle tråden ble klar over Fredrik Olsen Paasches eksistens) valgt å holde ham som mulig kandidat til å være Ole Fredriksens far. En slik løsning ville etter hva jeg kan se innebære at Aletha Dorothea Raanes var tremenning til ektemannens far, og etter hva jeg forstår ble dette ikke regnet som forbudte ledd.

 

Jeg kan ikke se at det er funnet andre Fredrik Paasche som kan være Oles far, uten at det i seg selv er noe bevis. Det er etter hvert lagt ut så mye skannet kildemateriale, at jeg håper det går an å finne flere indikasjoner etter hvert. Jeg er ikke i nærheten av å få oversikt over alt som finnes ennå.

[svein rindedal]

Vet ikke om det er kjent fra før eller om det betyr noe fra eller til, men i kirkeboken fra Gulen i 1706 er to ganger innført kongelig tillatelse til innsamling til en fattig mann Danqvart Paasche fra Fredrikshald. 1.kolonne :Kildeinformasjon: Sogn og Fjordane fylke, Gulen, Ministerialbok nr. A 4 (1705-1708), Kronologisk liste 1706, side 11.

Permanent sidelenke: http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=11435&idx_id=11435&uid=ny&idx_side=-11

Permanent bildelenke: http://www.arkivverket.no/URN:NBN:no-a1450-kb20070228320349.jpg

[Berit Frank Pagh]

Hej,

 

Mange tak skal du have !

 

Det er helt sikkert Danqvart Danvartsen Paasche (f. 1627).

 

Han søgte og fik d. 13 marts 1705 en rådstueattest på sin ulykkelige tilstand efter den sidste brand i 1703. Den skulle bruges til at ansøge kongen om hjælp.

 

... og han sendte altså sorteper videre. :-)

 

Vh,

Berit Pagh.

[Berit Frank Pagh]

Til indlæg 2:

 

Nu har jeg set kopskatten 1645.

 

Jeg tror, der i 2 linie står "hans Hustrue ehne Datter".

Og hvis jeg ikke tager fejl, så står der i 2. kolonne: "Olluf Danchuarts".

Det er i så fald en ny person, som kommer på banen, men skibsvisitøren kan jo sagtens have haft flere børn end dem , vi har set i kilderne indtil nu.

 

Vh,

Berit.

[Morten Ingebrigtsen]

Ved gjennomlesing av lensregnskapene for Idd og Marker finner vi at ved kontribusjonen jonsok og mikkelsmesse 1647 er "Danquart Paasche" bruker både på gården Wefflenn og på gården Mellom Bøe. Dette viser med sikkerhet (dersom det overhodet skulle ha vært noen tvil) om at Danquart på Vevlen (1642-47) og Danquart på Mellombø (1647-) er samme person, og at han var en Paasche. Sett i sammenheng med koppskatten 1645 (se innlegg #2) der han betegnes som "Vissitier" viser dette at han også utvilsomt er identisk med skipsvisitøren.

 

Jeg leter videre etter farsnavn eller andre opplysninger...

[Ole Henrik Ystehede]

Hei,

 

Dette var en interessant debatt for en som bor på Idd og har forfedre som har eid Øberg på 1700-tallet - og trolig krysser Paasche på en eller annen måte, gitt blant annet navnelikhet. Tipper forbindelsen er på spinnesiden.

 

Først bør det nevnes at gårdene Øberg, Rishaugen og Wold bør ses i sammenheng, her har slektene og eierne vært de samme eller ingiftet. På Rishaugen satt slekten til Nils Christensen fra midten av 1600-tallet, han var forvalter på Veden herregård og eide både Rishaugen og Øberg. Dette navnet går igjen på de nevnte gårder, og dessuten på Nordby og (tror jeg) Bø. (Eier av begge gårdene tidlig 1700 het forøvrig Christen Svendsen.)

 

Jeg har sett en gårdsoverdragelse til den siste Niels Christensen i pantebøkene for Idd 1738-1755 (mener å huske ca. 1745, men det er en stund siden nå og jeg lagret ikke sidelenken), det gjaldt her Rishaugen men også Øberg skal ha vært nevnt. Og selgeren mener jeg å het Elisabeth(!), men ta det siste med en klype salt.

 

Skal se hva jeg kan finne frem.

 

mvh

 

Ole Henrik

[Berit Frank Pagh]

Jeg har set dit efternavn mange gange i kilderne fra Idd - og Halden. :-)

 

Det du skriver om Rishauge og Ødberg, får jeg ikke til at stemme.

Ifølge de oplysninger jeg har, var det Vincent Bildts enke Else Friis som ejede Rishauge i 1660. Efter krigen 1658-9 var den brændt ned. Den blev købt og bygget op igen af rådmand Oluf Nielsen, som overdrog den til sin datter Catharina. Den erklæring er dateret 20 dec. 1664.

Den oplysning stammer fra Halden bibliotek, men desværre uden kilde.

 

I tingbogen for Idd og Marker er Oluf Nielsen ejer i 1684.

 

Frederich Danqvartsen Paasche boede på Ødberg i 1668 (og før) og er nævnt igen i 1682.

 

Vh,

Berit.

[Berit Frank Pagh]

Tillægsoplysninger til indlæg 217 og 222 i det gamle forum:

 

Jacob Pedersen Dampes kone - datter af Oluf Nielsen og Dorothea Danqvartsen Paasche - hed Elisabeth.

Hun var fadder i 1689 og her står "min Hustru Elisabeth". Der er også farsnavn, men det er desværre svært at læse på grund af en reparation.

Østfold, Hvaler Mini 1 1654-1754, side 3.

 

Jacob Pedersen Dampe blev begravet 3 juni 1691.

Østfold, Hvaler Mini 1 1654-1754, side 49.

 

"Lisbet Salig Hr. Jacob Damphes" var fadder igen d. 22 sept. 1691.

Østfold, Hvaler Mini 1 1654-1754, side 3

 

Vh,

Berit Pagh.

[Anne Franck Paasche]

Her skjer det mye om dagen og det er flott!

 

Jeg kan ikke se at Ole Paasche, som brukte Ødberg, står nevnt med patronum noe sted i det materialet jeg har.

 

Fredrik D. Paasche kjøpte Ødberg 22.3 1663 av fru Dorte Bjelke. Han står i utallige manntall og skattereigstre gjennom årene fra 1683 til slutten av 1690-årene, da han dør. "Som eneste påtrufne avviket, står navnet Ole Ødberg i Jordebook 1683 (i Fogderegnskapene film 678). Hvis denne Ole skulle være den samme Ole som står som bruker i 1712-14, tror jeg ikke at det kan være "vår" Ole. Ifølge Ovenstad står vår Ole med litt ulik alder i ulike registreringer. For eksempel i en rulle fra 1745; 55 år dsv. f. ca. 1690 og fra 1731 som 38 år, dvs. f. ca. 1693.

 

Fredrik Danqvartsen Paasche eide flere gårder, som Ødberg i Idd, Nordby i Berg og Lilleng i Skjeberg. På Nordby "fant vi opplysninger om Fredrik Paasches arvinger som eier i årene omkring 1700". Han hadde altså flere arvinger og ikke bare datteren Elisabet.

 

Jeg er enig i at det er et langt sprang fra Fredrikshald-distsriktet til Skien. Men ifølge Skiens magistratsprotokoller var Ole Fredriksen Paasche født på Fredrikshald. Han tok borgerskap i Skien på handel og husnæring 21.12.1715. Er Fredrikshald her et presist fødested eller kan det også inkludere Idd eller et annet sted i distriktet? Viser til Christen Paasche på Gjellestad i Berg (trelastutskiperen i 1614-15) sine etterkommere som foretok en tilsvarende reise på 1600-tallet til Bamble i Telemark.

 

Rådmann Ole Nielssen kjøpte Rishauge av Else Friis den 21.12.1659. (Tingbøker for Idd og Marker).

 

Jeg finner også Ole Nielssen og Dorothea Danqvartsdatter Paasches sønn Fredrik som en veldig interessant kandidat som far til vår Ole.

 

Anne Franck Paasche

[Berit Frank Pagh]

Hej,

 

"Frederich Paasches arvinger" - det behøver jo ikke være mere end 2 og så kunne det jo være kone og datter. :-)

 

Frederich Paasches publiceringer af pantebreve til Ødberg, Nordby og Lilleeng har jeg fundet, men tingbøgerne begynder 1659 for Skjeberg og Ingedal og først 1665 for Idd-området, så - hvor man finder Oluf Nielsens køb af Rishauge i 1659, kan jeg ikke få øje på.

 

Vh,

Berit.

[Anne Franck Paasche]

Hei igjen.

 

"I Matrikkel 1692 eies Nordby i Berg sogn av Knut Bildts arvinger. ... I Matrikkel 1693 har Nordby, en ny eier Fridrich Odeberig. ... I Generalmanntall eller oppebørselbok 1698 heter eieren Friderich Paasche. Men i Generalmanntall eller oppebørselbok 1699 er Friderich Paasches arf.(uinger) eier, i Matrikkel eller oppebørselbok 1700 eier Fredrik Paaskis arfv., og i Generalmanntall eller oppebørselbok 1701 Fridrich Paaskes arfr." Viser til mitt innlegg 225 hvor Vigerust konkluderte med at Fredrik Danqvartsen Paasche på Ødberg etterlot en enke Else Eriksdatter på Ødberg. Hun døde 1698. Dette var bakgrunnen for at jeg tenkte at arvingene måtte være barn i flertall.

 

Når det gjelder kjøpet av Rishauge, gjennomgikk Vigerust registerkortene på Riksarkivets lesesal til Statsarkivet i Oslos tingbøker og skifteprotokoller fra Østfold. Kortene skuff 35-39, tingbøker for Idd og Marker. Under Idd står:

 

"Liholt 1680, Ole Nielssen (Paasche) lot lese et pantebrev av velb Mathias Bagge på 1,5 h i Liholt.

Rishagen/hauge, kjøpt av rådmann Ole Nielssen 1659 21.12 fra Else Friis mfl, besiktigelse 1680.

Ødeberg 1668, Frederik Ødbergs pantebrev".

 

Hilsen Anne.

[Berit Frank Pagh]

Beklager, jeg havde glemt at Else Eriksdatter var død 1698.

 

Det fik mig til at kigge nærmere på alle årstal igen:

 

Hvis man sammenholder de forskellige oplysninger om Ole Frederichsen Paasche, må han være født senest 1690.

Han fik borgerskab i Skien 21 dec. 1715 og måtte da være myndig(25). Det passer med rullen fra 1745.

 

Elisabeth Frederichsdatter giftede sig i 1700 og må derfor være ældre end Ole Frederichsen og da hun er datter af Else Eriksdatter, som først døde i 1698, så må han også være søn af Else Eriksdatter - hvis han altså hører til i denne familie.

 

Men - Elisabeth Frederichsdatter er enearving i 1698 med onkel Danqvart D. Paasche og afdøde fasters mand Christian Jebsen som værger.

 

Hvor er lille Ole på 8 år ? :unsure:

[Per Nermo]

 

Til #5: Jeg er enig i at det virker som om vi kan avskrive Fredrik Danquartsen på Ødberg som far til den Ole Fredriksen som er far til Ulrik Fredrik Fyhn Paasches. Nettopp fordi, som du skriver, paret Paasche/Raanes da ville behøvd ekteskapsbevilling. ...... En slik løsning ville etter hva jeg kan se innebære at Aletha Dorothea Raanes var tremenning til ektemannens far, og etter hva jeg forstår ble dette ikke regnet som forbudte ledd.

 

 

Ulrich og Alette FIKK visstnok kongelig dispensasjon, til 'allernådigst' å vies 'i huuset', men denne gjaldt jo bare dette (altså å bli viet hjemme, uten lysing, etc.), og det antyder ikke at de var beslektet i 'de forbudte ledd' (dvs. opp til 3. ledd).

[Per Nermo]

 

Det er helt sikkert Danqvart Danvartsen Paasche (f. 1627).

 

Han søgte og fik d. 13 marts 1705 en rådstueattest på sin ulykkelige tilstand efter den sidste brand i 1703. Den skulle bruges til at ansøge kongen om hjælp.

... og han sendte altså sorteper videre. :-)

 

 

Men hva gjorde handelsborger i Fredr.hald (inntil 1705 ?), Danqvart Danvartsen Paasche (f. 1627) i Gulen, SF, i 1706 ?

 

Hva legger du i at han sendte svarteper videre ?

[Berit Frank Pagh]

Per:

 

Ulrich og Aletha fik bevilling til at vies hjemme i huset og teksten fortæller videre, at der ikke er noget slægtsskab, som kræver yderligere dispensation for at ægteskabet kan indgåes.

 

Pointen er, at hvis Frederich Danqvartsen Paasche var far til Ole Frederichsen Paasche, så var Ulrich og Aletha beslægtede i 3. led og burde også have haft dispensation for slægtsskabet.

 

Det er grunden til, at jeg stadig tvivler på det formodede farsskab.

 

---

 

Danqvart Danqvartsen Paasche var naturligvis ikke selv tilstede i Gulen, da menigheden blev opfordret til at give en skærv til en fattig mand.

Den slags indsamlinger ses jævnligt i de gamle kirkebøger, hvad enten det drejede sig om enkeltpersoner, skadelidte ved bybrande eller "tyrkiske slaver" - nordmænd i fangenskab.

 

Jeg har ikke set Danqvarts, men jeg har set Jacob Henrichsen Smiths ansøgning(1722) til kongen, hvor han beder om "en liden pension" på grund af sin slette tilstand.

Her må man have Frederichshalds historie med i tankerne.

I 1703 var byen brændt for 3. gang og mange mistede det meste af, hvad de ejede.

I 1716 blev byen brændt af igen, da svenskerne forsøgte at indtage byen og fæstningen. For Jacob Henrichsen Smith betød det, at hans tomte med det nedbrændte hus, hvor kun den murede kælder stod tilbage, gik på auktion. De midler, der rundt i landet blev samlet ind til Frederichshalds borgere, gik for Jacobs vedkommende til at betale gæld.

 

I Danqvarts tilfælde blev ønsket om hjælp altså sendt videre til - sandsynligvis flere - menigheder i landet.

Om Jacob nåede at få pension eller hjælp på samme måde, ved jeg ikke. Han døde i 1723 - dybt forarmet men stadig højt respekteret.

 

Vh,

Berit Pagh.

[Per Nermo]

Vi får bare håpe, da, at det var noen i Gulen (av alle steder) som følte medlidenhet med Danqvart Danqvartsen Paasche i 1706.

Jeg hadde notert ham som død allerede året før, men dette er da åpenbart feil. Vet man når (i tidsrommet 1706-1717 ?) han døde ? (Han ble altså født. ca. 1627).

[Berit Frank Pagh]

Danqvart Paasche(1627) er ikke nævnt i krigsstyren 1712, men om det var fordi, han var død eller om der ikke var noget at hente hos ham, tør jeg ikke afgøre.

 

Jeg har før nævnt en ordre fra Danske Kancelli til stiftsbefalingsmand Tønsberg 19 november 1717, om at hjælpe Henrich Paasche og søskende til at få deres arv efter forældrene. Nogle få midler må der altså have været tilbage på det tidspunkt.

Ingen af børnene ser ud til at være i Frederichshald i 1717. Henrich - og sandsynligvis også Ingeborg - var i København og han var netop myndig i 1717.

[Berit Frank Pagh]

Der er nok ikke meget mere at finde om Frederich Danqvartsen Paasche i de kilder, som indtil nu er lagt ud.

Der kommer forhåbentlig flere efterhånden.

 

---

 

Jeg har tidligere skrevet en gengivelse af Ole Frederichsen Paasches afkald for arv i indlæg 56 i det gamle forum.

Den er én af 5 indførsler fra 9 december 1720, som alle handler om arv efter de samme personer og viser, sammen med skifteoplysningerne, dette billede af Maria Eilertsdatters familie:

 

Helsøskende: Eilert Hansen, gift med Anna Johansdatter.

Børn: Bertel Eilertsen, død før 1716.

Anna Eilertsdatter

Maria Eilertsdatter(Maren/Mari), Gift med Ole Frederichsen Paasche 1715 ell. 1716

 

Ellen Hansdatter, ugift. Skifte 3 dec. 1708.

 

Thomas Hansen, kalder sig Krey, g.m. Cathrine Svendsdatter.

Skibsskriver ved flåden i København. 6 børn. Død før 1718.

Børn: Sophia Cathrine Thomasdatter Krey, g.m. matros Jens Mogensen

Svend Thomasen Krey

Hans Thomasen Krey, gift, 1 barn, døde under pesten.

3 børn døde som små.

 

Boel Hansdatter, g.m. kapellan Steen Hansen Bruun,

som var død før Boels skifte: 3 april 1709. Ingen børn.

 

Gytte Hansdatter, g.m. Jacob Jensen.

Børn: Jens Jacobsen, g.m. Pauline Cathrine Post, død før 1720.

Pauline Cathrine Post g.2g: Niels Andersen Weyer.

 

Pernille Hansdatter, g.m. Christen Pedersen Smith.

Bosat i Frederichshald i 1718.

1720 opgiver Christen Pedersen Smith som sin bopæl: Hals i Jylland.

 

Halvsøskende: Adam Hansen, Guldsmed. Død før 1716.

 

Margrethe Hansdatter, g.m. Johannes Svendsen,

som havde været parykmager i Christiania.

 

Skannede tinglysningsdokumenter, Pantebok, Telemark, Skien protokoll I 2: siderne 171,172 og 173.

[Per Nermo]

 

Jeg har før nævnt en ordre fra Danske Kancelli til stiftsbefalingsmand Tønsberg 19 november 1717, om at hjælpe Henrich Paasche og søskende til at få deres arv efter forældrene. Nogle få midler må der altså have været tilbage på det tidspunkt.

Ingen af børnene ser ud til at være i Frederichshald i 1717. Henrich - og sandsynligvis også Ingeborg - var i København og han var netop myndig i 1717.

 

 

Henrich Paasche ble jo allerede 13 Des 1717 utnevnt til tollinspektør (visitør) i Lillefosen, men han tiltrådte sikkert ikke før noe senere ?

Ved hvilken anledning (når) var det Henrich opplyste å ha 'tjent justisråd Meyer i 12 år' ?

[Per Nermo]

Berit, til ditt innlegg skrevet i går, 16:56 :

 

Jeg kan ikke se at det framgår, hvem som var arvelater (?) i 1720, og som altså hadde de nevnte hel- og halvsøsken (alle barn av 'Hans'). Eller er det jeg som er blitt blind ?