Gå til innhold
Arkivverket

[#9424] Søker Aner til Zacharias Zachariasen (1641-1731) i SLAGEN ?


Gjest Knut Waagaard
 Del

Recommended Posts

Gjest Knut Waagaard

I følge familietradisjon var Zacharias av jødisk avstamning og kom til Jarlsberg hovedgård med den første Wedel i 1680-årene. Husene på Jarlsberg var brendt ned året før G. W, Jarlsberg kjøpte godset og ennå i 1687 manglet det hus. Zakarias må være en av de bygningssnekkere som Wedel har sendt opp fra Danmark.Zacharias var snekker og bosatt på Lille Kjærnes, husmannsplass under Jarlsberg.. Zacharias var gift med Karen Sørensdatter død i 1740, 79 år gammel. De hadde 4 barn.. Karen Sørensdatter hadde også barn fra første ekteskap.

Lenke til kommentar
Del på andre sider

  • 3 måneder senere...
Gjest Kristian Hunskaar

Det finnes noen andre forekomster av navnet Sakarias i Vestfold; i alle fall kjenner jeg til Sakarias Markussen (ca. 1668-1738) på Aulerød i Sem, siden Østre Borge i Skjee, og Sakarias Jespersen (ca. 1632-etter 1701) på Mangelrød i Hedrum. Sistnevnte er sannsynligvis sønn av Jesper Olsen (f. ca. 1602) på Brathagen i Hedrum. Jesper er muligens identisk med Jesper Skredder som nevnes 1645.Det er velkjent at jøder var nektet adgang til Norge etter grunnloven av 1814. Er det noen som vet hvordan dette forholdt seg i siste halvdel av 1600-tallet?

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Gjest Ketil Harbek

Det var nok ikke noe bedre for jøder før 1814. Ikke andre heller, for den saks skyld. Fra Christian V's Norske Lov av 1687, 2. Bog:22 Cap. Om Jøder og Tatere.1 Art. Ingen Jøde maa sig her i Riget indbegive, eller sig finde lade, uden Kongens særdelis Lejdebrev under tusinde Rixdalers Straf af hver Person, som uden forskrefven Lejdebrev betrædis.2. Art. Hvo, som nogen Jøde angiver og Kongens Amptmand anviser, skal have derfor et halvt hundrede Rixdaler.3. Art. Tatere, som omløbe og besvige Folk med deris Bedrægeri, Løgn, Tyveri og Troldom skulle af Stædets Øvrighed paagribis, hvor de kunde befindis, og de, som af Almuen paa Landet ertappis, skulle leveris til næste Bonde Lænsmand, som ved Bøndernis Hielp skal føre dem til Fogden og alt hvis de have med at fare dennem fratagis, og deris Anførere paa Livet straffis, og de andre inden vis Tid at rømme Riget fra næste Stæder de kunde udkomme; Og hvis de efter den Tid spørgis, eller overkommis kunde her i Riget, da som deris Anførere at straffis paa Livet, og hvo dennem huser, eller herberger, bøde til sit Herskab for hver Nat, og for hver Person, som den der huser fredløse.

Lenke til kommentar
Del på andre sider

 Del

  • Hvem er aktive   0 medlemmer

    • Ingen innloggede medlemmer aktive
×
×
  • Opprett ny...

Viktig Informasjon

Arkivverket bruker cookies (informasjonskapsler) på sine nettsider for å levere en bedre tjeneste. De brukes til bl.a. skjemaoppdateringer og innlogging. Bruk siden som normalt, eller lukk informasjonsboksen for å akseptere bruk av cookies.