All aktivitet

Hei! Er det noen som kan hjelpe meg med å verifisere min fortolkning av hva som står her: Aker prestekontor kirkebøker, AV/SAO-A-10861/F/L0011: Ministerialbok nr. 11, 1810-1819, s. 122, nr 76; Rønnaug Andersdatter .... mvh Paal Jørgensen

Et langskudd: https://www.digitalarkivet.no/view/327/pv00000006032489 https://www.digitalarkivet.no/census/person/pf01038196018090 https://www.digitalarkivet.no/census/person/pf01052234020261 https://www.digitalarkivet.no/census/person/pf01053290022222 https://www.digitalarkivet.no/census/person/pf01036615018317 https://www.digitalarkivet.no/view/267/pg00000002375541 https://www.digitalarkivet.no/census/person/pf01073954007574 https://www.digitalarkivet.no/view/267/pg00000004599955

Å holde pusten mens du venter er ikke tilrådlig.......

Takk, dette er interessant. Det er åpenbart et moment mot opplysningene i 1915-intervjuet om at Else Kirstine også var født på Rød under Bomsholmen. DTH

Det har jeg tydeligvis oversett. takk!

I "Fjære bygdebok", bind 7 s. 173 står det følgende om en husmannsplass i Holviga under gården Groos: "Styrmann og fisker Peter Christian Stoltenberg kjøpte husene i 1798 av Jan Henrik Cappelen. Han er ført opp som jordløs husmann under Tønnevold i 1801".

Ved Else Kirstines dåp står faren oppført som "Johan Hendrich Capelen Holvig". Holviga hører vel til under gården Tønnevold i Fjære?

Source: http://www.sadesbingen.se/slekt/index.html From Balsfjord farmbook: BALSFJORD BYGDEBOK OPTEGNELSER FRA ÆLDRE OG NYERE TID SAMLET AV N. S. MAGELSSEN OG PETER A. LARSSEN OMFATTENDE DELVIS INNTIL AARET 1924 ISAK ISAKSEN. (Fortalt af A. K. i 90.) Isak Isaksen var den første mand som boede i Tamokdal. Hans kone hed Hedevig, og begge var fra Finland. Dengang var der ikke folk fra Høisæt til Bomstad, en ca. 2½ mil, hvilken vei de maatte bære sin føde paa ryggen. Fjeldlapperne var herrer i Tamokdal i den tid; men Isak var stor og sterk, saa han frygtede dem ikke. Han havde ord for, at han skjød meget ren. Vist er der, at han havde sit fjøstag tækket med renskind istedetfor næver. Dette vidste lapperne; men de var ikke ret dristige, da de kjendte manden. Engang skulde han have skudt ren, mens lapperne var ganske nær. Da frygtede han, at han vel kunde faa besøg af dem. Han lavede sig derfor en klubbe til at tage dem med. En aften kom 8 af de største og sterkeste af dem. Isak sad rolig i sin hytte, da to af dem kom ind og bad ham ud. Han tog klubben og gik og fik da se hvormange de var. Han begyndte at slaa til dem med klubben, og bad dem at der bare maatte komme 8 til. Han slog dem alle paa flugten. Siden talte min far med dem paa Skibottenmarked og sagde: "I havde vel dræbt ham da?" De svarede: "Vi ved ikke men i alfald havde vi ikke levnet stort liv i ham". Engang var Isak paa tur til byen (Tromsø). Dengang havde han faat sig i hest. Hans kone havde, mens han var borte gaaet 2 mil med en ko. Da hun paa tilbageveien var kommen forbi Postdalselv, fødte hun et barn i vilde marken. Hun ruskede græs og tullede om det. Da saa manden kom fra byen, traf han hende der i denne forfatning ca. en mil fra gaarden, men hun tog barnet i fanget og koen ved baandet og gik hjem. Google translate: ISAK ISAKSEN. (Told by A. K. in 90.) Isak Isaksen was the first man who lived in Tamokdal. His wife's name was Hedevig, and both were from Finland. At that time there were no people from Høisæt to Bomstad, a distance of about 2½ miles, which way they had to carry their food on their backs. The mountain Lapps were masters in Tamokdal at that time; but Isak was big and strong, so he did not fear them. He was said to have shot a lot of reindeer. It is said that he had his barn roof covered with reindeer skins instead of fur. The Lapps knew this; but they were not very bold, when they knew the man. Once he is said to have shot reindeer, while the Lapps were quite close. Then he feared that he might get a visit from them. So he made himself a club to take them with him. One evening 8 of the biggest and strongest of them came. Isak was sitting quietly in his hut when two of them came in and asked him to come out. He took the club and went and then saw how many there were. He started hitting them with the club, and asked them to just bring 8 more. He beat them all to the ground. Afterwards my father spoke to them at Skibottenmarked and said: "You must have killed him then?" They replied: "We don't know, but in any case we hadn't left much life in him". Once Isak was on a trip to the city (Tromsø). At that time he had got on a horse. While he was gone, his wife had walked 2 miles with a cow. When she had passed Postdalselv on the way back, she gave birth to a child in a wild field. She was shaking grass and joking about it. When the man came from the city, he met her there in this condition about a mile from the farm, but she took the child in her arms and the cow by the lead and went home. This story was told by A.K. in 1890. Who was A.K. and his father? Edit: In Finland they often had several first names, Isak = Erik Isak?

Oslo-politiet har skapt flere arkiver. Du kan undersøke arkivkatalogene på arkivportalen.no: https://www.arkivportalen.no/search/1?unitType=1000&text=%2BOslo %2Bpoliti*&periodFrom=1600&periodTo=1900 Nyttige opplysninger finnes under omtalen av arkivet AV/SAO-A-10085 Oslo politidistrikt: https://www.arkivportalen.no/entity/c7f9b0c0-c74d-4240-84fd-0afa54038285 Dette arkivet inneholder en egen serie med personalforvaltningssaker (https://www.arkivportalen.no/entity/dd149c72-2058-4ad2-a601-c8af0bb62fbd), herunder bl.a. en opptaksprotokoll 1886-1898 (https://www.arkivportalen.no/entity/ebf221a6-f20a-4e45-a628-5f963f5182c4) som kan tenkes å inneholde opplysninger om Karl Martin Moe. Dette er kun ment som et eksempel på noe som kan være aktuelt å undersøke. Om du vet hvilken politistasjon han arbeidet ved, bør du f.eks. se nærmere på arkivkatalogen for denne politistasjonens arkiv.

Takk, Tore.

Se veileder på Arkivverkets nettsider: https://www.arkivverket.no/dokumentasjon/farskap-og-adopsjon/farskap

Bernt Tobias og Gurine Jorine er gjennom sønnen Ingvald f. 02.05.1868 farfar og farmor til seinere Stortingspresident Bernt Ingvaldsen 1902- 1985. FT 1910. Trondheim:https://www.digitalarkivet.no/census/person/pf01036806026985

Det var det som fikk meg til å spørre - det var jo nærliggende å tro at innføringene var kronologisk... Men skitt, jeg får holde meg til "ca. desember 1795". Det er, så vidt jeg kan se, ikke noe som heter noe i nærheten av "Skougerud" i "Modum og omegn" i "Matrikkelutkastet av 1950" - derimot noe som het Haugerud (som stort sett ble skrevet "Hougerud" rundt år 1800) - og det var der fyren bodde ved siste barnedåp 21/9-1794 - så det er nærliggende å tro at at det var der han døde, også.... 1000 TAKK for hjelpen!

Thomle omtaler i sin bok fra 1896 om Cappelen-slekten på siden 34ff en kognatisk gren av slekten som førte Cappelen-navnet videre et par generasjoner. Else Kirstine Jansdatter (Johansdatter), var døpt Fjære 18. juli 1797 og døde på Bomsholmen i Øyestad 25. januar 1861. Hun var datter til Johan (Jan) Henrik (von) Cappelen og Marthe Jensdatter. Hun giftet seg med Jørgen Andersen (d. Bomsholmen 17. september 1868). Ekteparet hadde minst 7 barn. Jørgen var Strandsidder og bosatt på Rød/Røed ved strandstedet Bomsholmen da han døde i 1868. Else Kirstines dåp: Fjære sokneprestkontor, AV/SAK-1111-0011/F/Fb/L0005: Klokkerbok nr. B 5, 1785-1803, s. 160: https://www.digitalarkivet.no/kb20070525340315 Vielse: Øyestad sokneprestkontor, AV/SAK-1111-0049/F/Fa/L0012: Ministerialbok nr. A 12, 1816-1827, s. 199, nr. 34: https://www.digitalarkivet.no/kb20070703610176 Dødsfall: Øyestad sokneprestkontor, AV/SAK-1111-0049/F/Fa/L0015: Ministerialbok nr. A 15, 1857-1873, s. 350, nr. 15: https://www.digitalarkivet.no/kb20060113030354 En av sønnene var sjømann og senere fløter Gunder Andreas Jørgensen (1838-1919), som det var en lang og fin artikkel om i Tiden 16. oktober 1915 nr. 118 s. 2–3. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_tiden_null_null_19151016_10_118_1 På side 2 står det blant annet: «Gunder Jørgensen er født paa Bomsholmen i det hus, som nu i en lang aarrække har været hans og hans families hjem. Hans far hedte Jørgen Andersen og var først sjømand, men efterat han ved et ulykkestilfælde hadde brukket benet, sluttet han med sjøen og arbeidet siden her hjemme, for det meste med skibsbyggeri eller reparation av skibe. Morens navn var Aase [sic!] Kirstine, og hun var også født i det samme gamle hus.» Gunder Andreas' dåp i 1838: Øyestad sokneprestkontor, AV/SAK-1111-0049/F/Fb/L0005: Klokkerbok nr. B 5, 1833-1843, s. 57, nr. 13: https://www.digitalarkivet.no/kb20070702660058 Jeg har foreløpig ikke klart å finne Else Kirstine i folketellingen 1801. Det jeg grubler litt over er om det er sannsynlig at hun ble født i det gamle huset på Bomsholmen når hun ble døpt så langt unna som i Fjære? Hva kan være grunnene at man ikke brukte Øyestad? Finnes det i det hele tatt kilder som kan bekrefte/avkrefte eller i det minste sannsynliggjøre at hun ble født på Bomsholmen? Thomle skriver om faren på side 35 (ikke rett avskrift) at han var sjømann og for som styrmann, men "forsvant som sådan utenlands". Han reiste fra Norge i 1798 uten at man siden 1803 hadde hørt noe fra ham. Da han således måtte dødsformodes, fikk konen 13. november 1817 dom på ekteskapsopphevelse. Skiftet etter Johan ble holdt i strandstedet Sønnæs under gården Rød i Øyestad fra 10. desember 1817 til 2. september 1818, da det ble avsluttet med et overskudd av ca. 27 spd. Boet eide ifølge skjøte av 15. september 1804, tinglyst 1. november samme år, et hus i Sønnæs. Så står det i boken Gamle gårder i Øyestad bind 2, 1982, på side 534 at navnet Synnes og Bomsholmen ble brukt om hverandre (det som ellers står om reisende folk på samme side 534 og utover er ikke for sarte sjeler, det er utrolig hva man kan skrive så sent som i 1982, men det er en helt annen historie ...). https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2018030748102 Så vi snakker nok om samme sted i det minste. Men er dette tilstrekkelig sannsynliggjort? Det er merkelig lite å finne om familien i lokallitteraturen (hvis jeg da ikke har oversett noe). En annen ting er at når jeg ser på kartet så ser jo ikke Bomsholmen ut som en holme i det hele tatt, men noe kan kanskje ha vært fylt igjen med tiden? Vet ikke om spørsmålene mine var så velformulerte, men det hadde vært kjekt om noen med lokalkunnskap kunne melde seg ... Uansett kjekt å "tenke høyt" med folk her. DTH

Dette synes å stemme med det jeg har. Ingeborg og Ole er foreldrene. Finner ingen andre Gabriel som er født i 1808. Klarer dog ikke å lese alt som står der. Kan du/noen "oversette" alt som står i den delen som omhandler Gabriel og foreldrene øverst til høyre.

01 Forhør paa Sejerstad angaaende Budstikkens forsinkelse 02 Aar 1815 Torsdagen den 31 August blev Retten sadt paa Handelsstædet Sejerstad og betjent ved mig 03 Niels Løkke i min Principals Cancellieraad Sorenskriver Hettings lovlige Fravær som eedsvoren Fuld- 04 mægtig og constitueret, for i Følge Trondhjems Amtmandskabs Ordre at optage et præ- 05 liminaire Forhør betreffende Budstikkens Forsinkelse i Fladanger Fjerding i Novbr: og [202a] 01 December Maaned f: A: Som Retsvidner og Laugrettesmænd vare til- 02 stæde Størcher Udvorden og Niels Ellingsen Udvorden. - Administrator frem- 03 lagde til Indtagelse i dette Forhør, under No 1. Nordre Trondhjems Amtmandskabs Ordre 04 af 30 Januari d: A: som indløb til Sorenskriverens Contoir den 7de Febr: nestefter 05 No 2. Lensmand Tørrings Anmeldelse til Amtmandskabet om Budstikkens Forsinkel- 06 se af 24d Decbr: f: A: med Amtmandskabets Paategning af 31te f: M: Disse Documen- 07 ter ere saal: x x Administrator derefter fandt fornødent for at legitimere 08 de Aarsage hvorfor dette Forhør ikke forhen har været afholdt, at fremlægge under No 3 09 Sorenskriver Hettings Brev til Districtets Lensmand Tørring af 8 Febr: d: A: om at gjøre 10 Undersøgelse for at opdage de der har vist sig Forsømmelige ved Budstikkens Omsendel- 11 se. No 4. Lensmand Tørrings Svar herpaa af 24de Febr: f: A: - No 5. Sorenskriver 12 Hettings Brev til bemeldte Lensmand af 3 April f: A: hvori han igjentagende opfordres 13 at indhente Oplysning om denne Gjenstand, da intet Svar fra ham til den Tid var 14 fremkommet. No 6. Lensmand Tørrings endelige Svar i denne Begivenhed af 15 29de Mai sidstl: som ikke indløb Administrator førend den 5te Juni. - 16 Strax efter indtraf de almindelige Sommertinge i Fogderiet, og Nerøe Marked 17 hvor Administrator maatte være tilstæde. Disse Forretninger og Markedet 18 sluttede ikke førend den 30te Juli da Administrator først kom hjem. Med første Post der- 19 efter nemlig den 5 August udstyrede Administrator den fornødne Indkaldelse, hvilken 20 tilligemed et Copie heraf med begges Forkyndelses-Paategninger fremlægges under 21 No 7. Samtlige disse Documenter fra No 3 til 7 in d: ere alle saal; x x x x x 22 Den fra Lensmanden modtagne Bekjendtgjørelse skal blive dette Forhør vedlagt. 23 Administrator derefter fremkaldte Opsidderne af Gaarden Sandmoen, Indvorden 24 Udvorden og Schjengen hvilke alle mødte og forklarede at Budstikken den paaklagede Tid 25 ikke kom til deres Gaarde da Lensmanden som reiste der forbi fortalte dem mundt- 26 lig Indholdet af samme og for at vinde Tid satte Budstikken i Omløb fra Bjørøen. - 27 Ejeren af Gaarden Bjørøen hr. Chr: B: Lemvig mødte ikke da han var syg og sængeliggende. 28 Af den fra Lensmanden modtagne Bekjendtgjørelse som omgik med Budstikken erfares: at denne ikke blev afsendt fra Bjørø- 29 en førend den 1 Decbr: f: A: uagtet den der var sadt i Omløb af Lensmanden den 28 Novbr; 30 nestforhen. Da det tillige af Budstikken ved en Paategning paa samme erfares at den er 31 kommen af sin rette Tour, fremkaldte Administrator Ole Størkersen Frisendahl som for- 32 klarede: at Budstikken ankom til ham den 29de Novbr: fra Fæeøen. Da Deponenten saaledes 33 troede at den skulle gaae nord, sendte han samme til Udvorden og da de derefter paa denne 34 Gaard erfarede at Budstikken var kommet af den rette Tour blev den derfra afsendt 35 til Bjørøen den 30 Novbr: hvorfra den igjen blev afsendt med en Expresse til Fæeøen. Da 36 Budstikken nyelig havde været der, fik de Lemvigs Expresse til at bringe samme til Knatten[?] 37 da Expressen skulle reise didhen. Saaledes har Budstikken ikke været paa Gaarden 38 Zitter hvor den først skulle have gaaet. Opsidderen paa Gaarden Zitter Hans Wedege mødte 39 ikke da hans Sygdoms Forfald blev anmeldt. Fra Knatten[?] blev Budstikken afsendt 40 samme Dag den 1ste Decbr: til Løfsnes hvilket Gaarden Ejer Lars Bruun Gram der blev 41 fremkaldt og mødte forklarede. - Fremstod %Ole% Madts Andersen Løfsnes, den anden 42 Naboe blev anmeldt at være syg, som forklarede at Budstikken ankom til deres 43 Gaard silde om Aftenen den 1 Decbr: hvor den blev overliggende Natten og fra dette 44 Stæd afsendt til Schjelde den 2 Decbr: ved Middagstid %-%. Fremstod Niels 45 Jensen Schjelde som sagde at have modtaget Budstikken den sidst omforklarede Tid og 46 reiste han selv med samme til Dahle samme Øyeblik. - Fremstod Lars Olsen Dahle 47 som forklarede at Budstikken ankom til ham den 2 Decbr: Kl 4 Eftermiddag hvorpaa 48 han strax reiste afstæd med samme til nermeste Gaard Fjelde for at aflevere den. 49 Fremstod Ole Olsen Fjelde som sagde at Budstikken ankom til ham den sidst omforkla- 50 rede Tid kl: 6 Eftermiddag hvorpaa den om Natten blev overliggende paa Gaarden, men 51 tidlig om Morgenen den 3 Decbr: blev den igjen afsendt til Beengaarden. Fremstod [202b] 01 Tarrald Jacobsen Beengaarden som vedgik sin Paategning paa Budstikken og dernest for- 02 klarede at Ole Olsen Fjeldets Søn som bragte Budstikken til Beengaarden tog den igjen 03 med sig til Morchen. Fremstod Ole Jørgensen Morchen som forklarede at Budstikken 04 til ham ankom den 3 Decbr: om Eftermiddagen. Da det var silde paa Dagen kunne Depo- 05 nenten ikke vove at bringe den til Fløan / 1 Miil over Fjeldet fra Morken / men nedlagde 06 samme hos sig Natten over. Den 4de om Morgenen reiste han til Fløan og kom didhen 07 ved Middagstider eller lit derover. Fremstod Erich Olsen Fløan som vedgik saavel den 08 sidste Deponents Forklaring som hans Paategning paa Budstikken. Fremstod Ole Christopher- 09 sen og Jens Larsen Stamness der begge forklarede at Budstikken ankom til dem den 4 Decbr; 10 omtrent Kl: 3 Eftermiddag, og bragte den første samme strax til Gaarden Storøen hvor- 11 hen den ankom om Aftenen Kl. 5. Da Deponenten ikke vidste rettere end at den skulle 12 bringes til %-% Strøm kom den ikke til Løvøen, hviket denne Gaards Opsidder Ole Elling- 13 sen som mødte declarerede; ligesaa sagde denne og at Budstikken heller ikke den Gang var 14 hos ham paa Tilbagetouren. Fremstod Mændene paa Gaarden Strøm, Joer Olsen, Størcher 15 Olsen og Ole Olsen som forklarede at Budstikken ankom til den første om Aftenen kl: 5. Denne 16 sendte den strax til sin Naboe Ole Olsen, og denne igjen til Naboen Størcher Olsen. Naboen 17 Ole Olsen tog den fra Størker og bragte den til Glasøen den 6 Decbr: da det formedelst Land[?]vindstorm 18 den 4de og 5 Decbr: ej var mueligt at bringe samme frem. At Budstikken skulle gaae 19 til Qvernøen derom var Deponenterne uvidende, da de alltids har bragt den til Glasøen. 20 Fremstod Jørgen Christian Waldereløe[?] som vedgik sin Paategning paa Budstikken, Frem- 21 stod Ole Pedersen Hildstad som forklarede at den 6 Decbr: ved Middagstid ankom Budstikken 22 til hans Gaard og bragte han den strax derfra til Træfjorden hvorhen den ankom om Efter- 23 middagen omtrent kl. 3. Fremstod Lars Johnsen og Anders Johnsen Træfjorden som 24 forklarede at da Budstikken ankom til deres Gaard den 6te om Eftermiddagen var 25 ingen af dem eller andre Mandfolk hjemme, hvorfor Budstikken blev hos dem overlig- 26 gende til den 7 Decbr: om Morgenen da de først kom hjem og bragte samme strax 27 til Wiig. Fremstod Peder Knudsen og Salomon Olsen Wiig som sagde at Budstikken an- 28 kom til deres Gaard den 7de Decbr: om Morgenen / : Klokkelslettet kan de ikke erindre : / og 29 bragte de samme afstæd til Huusmændene under Wiig fra hvem den igjen blev afsendt 30 til Wiigdahlen. - Fremstod Peder Olsen Wiigdahlen som forklarede at Budstikken an- 31 kom til ham den 7 Decbr: silde om Aftenen. Formedelst stormende Vejr blev den over- 32 liggende hos ham til den 9de Decbr: henimod Middagstider og bragte han samme til Gaar- 33 den Hasvog da det formedelst Stormen som enda vedvarede ikke var mueligt at 34 bringe den fram til Hornes. Fremstod Jacob Johansen og Lorentz Christophersen Has- 35 vog som forklarede, nemlig den første, at Budstikken ankom til ham den 9de om Efter- 36 middagen og bragte han samme strax til sin Naboe Lorentz; denne bragte Budstikken 37 strax til Oxbaasen. Da han paa Vejen traf Opsidderen paa Gaarden Ørsnef[?] Thomas 38 Larsen sagde han denne Budstikkens Indhold og var saaledes ikke paa Gaarden hos ham. 39 Thomas Larsen Ørsnef[?] blev fremkaldt og sagde at denne Forklaring var rigtig. 40 Da Haldor Lie endnu ikke var kommen tilbage fra en Reise til Trondhjem som 41 han for en 3 Dager siden har foretaget, saa kunne hans Forklaring ikke i Dag indhentes. 42 Fremstod Lars Larsen Hornes som forklarede at Budstikken ankom først til ham den 43 22de Decbr: om Eftermiddagen silde og den 23 Decbr: om Aftenen bragte han samme 44 til Østvigen. Fremstod Opsidderne paa Gaardene Horstad [Morstad?] nemlig Jacob Johnsen og Knud 45 Strand, Bølle Hans Salomonsen og Uhren, Sivert, der samtlige declarerede at Budstikken 46 ikke var hos nogen af den den paaklagede Tid og var de uvidende hvorledes samme 47 er bleven befordret. - Fremstod Ole Johnsen Østvigen som sagde at Budstikken ankom 48 til ham den 23 Decbr: om Eftermiddagen eller Aftenen og den 24de om Morgenen bragte han samme [203a] 01 afstæd til Gaarden Luhren. Opsidderen af Gaarden Luhren Carl Tarraldsen blev 02 anmeldt at være borte med Haldor Lie paa en Reise til Thjem hvorfra han endnu 03 ikke var hjemkommen. Fremstod Anders Hestdahl som vedgik sin Paategning paa 04 Budstikken og sagde at samme blev ham bragt fra Luhren. Strax reiste han med den 05 til Gaarden Jøsund hvorhen han ankom om Aftenen. Blev paaraabt Opsid- 06 derne af Gaarden Jøsund Jomfrue Massie Bodstad og Ole Pedersen Jøsund. Den første 07 blev anmeldt at være syg og kunne ikke møde, men Jonas Falch fremleverede 08 fra hende en skriftlig Forklaring dateret 26de dennes, som lyder saaledes x hvilken 09 Ole Pedersen sagde at være rigtig. - Fremstod Opsidderne af Gaarden Opland 10 Torben Stephensen, Peter Ardaker[?], Peder Olsen og Daniel Olsen som alle tilstod at have 11 modtaget Budstikken den 27de om Formiddagen. Fremstod Rasmus og Baard 12 Stephensen Oplandsøunet som forklarede at Budstikken ankom til dem den 27de om 13 Eftermiddagen silde og bragte de samme derfra om Morgenen den 28de til Jøsund. 14 Fremstod atter Peder Knudsen Wiig som declarerede at være Laugværge for Enken 15 Johanna Pedersdatter Foxvigen da denne formedelst Sygelighed ikke kunne møde, og for- 16 klarede efter det Opgivende Enken til ham har gjort, at Budstikken ankom først fra 17 Jøsund til Foxvigen den 31 Decbr: om Eftermiddagen og 1 Januari d: A: blev den med En- 18 kens Søn bragt til Halmøe Kirke hvor den blev leveret til Lensmandens Dræng Erich 19 Bjørgan som modtog den og skulle besørge den igjen bragt afstæd. Opsidderen af Gaarden 20 Sandøen Johan Frederich Paasche blev anmeldt at være syg og kunne af den Aarsag ej møde. Bud- 21 stikken har heller ikke den paaklagede Tid været hos ham hverken paa Nord eller Sør Touren. 22 Derefter fremstod Opsidderne af Gaarden Qvernøen Peder Bendixen og Petter Even- 23 sen, Halmøen, Ingebrigt Pedersen, Dragøen, Jonas Falch og Wedvigen Ole Pedersen 24 der samtlige declarerede at Budstikken ikke har været hos dem den paaklagede Tid. - 25 Da endeel af de Indkaldte formedelst Borteværelse ikke har mødt denne 26 Sinde saa maate Administrator give Forhøret Udsettelse en Tid for saasnart 27 de var hjemkomne da ved en nye Indkaldelse at indvarsle dem og modtage deres 28 Forklaringer. - Forhøret udstaaer derfor til videre [underskrifter]

Dette synes å stemme med det jeg har. Klarer dog ikke å lese alt som står der. Kan du/noen "oversette" alt som står i den delen som omhandler Gabriel og foreldrene øverst til høyre som står der?

Ok, Thanks for looking into this, Ivar. I appreciate it!

Er farskapssaker fra 1946-48 offentlig tilgjengelige, eller er de låst? Dette gjelder Narvik/Ankenesstrand i Nordland. Dersom de er tilgjengelige, hvor skal man lete?

?? Fra Stjørdalsboka https://www.nb.no/items/4078b98ffc5cdcb3176590a57aa795ae?page=143&searchText=Amundsen

Hei, Sliter litt med å tyde hva som står i sjømannsrullen/mønstringsrull for Johan August Høyer. Han er nr 247. Er det noen som klarer å tyde det som står på ham? https://media.digitalarkivet.no/view/42031/125

Jeg tror morens navn er feil ved dåpen, og at hun het Anne Gabrielsdt se bygdebok 4 for Åsen side 261 Leangen Gabriel Gabrielsen https://www.nb.no/items/URN:NBN:no-nb_digibok_2010082403076?page=263

HBR-knappen er aktiv på en del: https://www.histreg.no/index.php/person/pu00000000099614

Dette var alletiders opplysninger Gry Tusen takk

Min Oldefar tjenestegjorde som Politikonstabel i Kristiania ca 1892/93 - 1899. Hva kan finnes av arkivmateriale om Karl Martin (Karlsen) Moe f. 25/11-1866 ? Med vennlig hilsen Jan Frode Moe-Johansen