Toppliste

Då er det altså med andre ord ikkje lenger nokon vits i å prøve å få andre brukarar til å bruke fullt namn. For min del er spørsmåla og diskusjonane det viktigaste, og ikkje kven ein diskuterer med. I Digitalarkivet har det likevel vore tradisjon at ein brukar fullt namn, og dersom det blir slutt på dette er det noko som eg kjem til å sakne. Det eg ikkje kjem til å sakne er krangling og brukarar som blir uthengt av andre brukarar fordi dei av ulike årsaker ikkje vil bruke fullt namn. Dette har til og med skjedd trass i at ein har vore villig til å ha namnet i signaturfila, og dermed synleg for innlogga brukarar. Eg kjem til å halde fram med å bruke fullt namn, men det er ikkje alle som likar å komme med i Google-søk i ein kvar samanheng. Eg håpar med dette at forumet blir meir inkluderande, og at ein kan hente tilbake nokre av dei som har flykta til Facebook eller Slekt og Data, eller rett og slett lagt denne fine hobbya på hylla. Den viktigaste ordensregelen er etter mi meining nr. 6: "Det skal være en høflig og sivilisert tone mellom debattantene. Du må regne med at den som stiller spørsmålet mener det seriøst og svare deretter". Og så håpar eg at flest mogeleg følgjer oppfordringa, og held fram tradisjonen med å bruke fullt namn når ein diskuterer i forumet. 🙂

I min verden er det normal folkeskikk å presentere seg med navn når man kommuniserer med andre. Dersom noen mener de skal være fritatt fra det, så er det selvsagt helt opp til den enkelte. Men på samme vis som det da tilsynelatende er helt i orden å spørre andre om hjelp, uten å presentere seg ved navn, så er det også min soleklare rett til å velge ikke å hjelpe den som foretrekker å være anonym.

Jeg har latt være å kommentere innleggene til nå, men har lyst til å komme med noen tanker fra en som har vært moderator noen år (etter hvert med lederrolle for andre moderatorer) på et stort internasjonalt forum. Jeg foretrekker at regelverket følges, MEN jeg har forståelse for at det ikke alltid skjer: Regler som ikke kan håndheves er en pest og en plage både for brukerene og for moderatorene. Begge grupper blir frustrerte. Jeg oppfatter brukernavsaken som et typisk eksempel på denne problemstillingen. Både det at innmeldingsskjemaet er uklart, og at et falskt men alminnelig navn ikke kan oppdages, gjør at vi ikke kan stole på at navnene er riktige. Etter at jeg så forskjellen på hva som stod i regleverket og i innmeldingsskjemaet har jeg bestemt meg for at mangel på sannsynlig fullt navn i brukernavnet ikke er noe jeg skal la irritere meg. Som moderator har jeg selv diskutert med forumets eiere hva som burde gjøres når regelverket ikke kunne håndheves. Av og til foreslo jeg regelendring, av og til tiltak som kunne gjøre det mulig å håndheve reglene, men hvis det ikke skjedde noe informerte jeg ledelsen om at brudd på slike regler kom til å bli nedprioritert i forhold til regler som faktisk kunne håndheves. Søkermotorer er ikke din venn hvis du vil være anonym på forumet. Det er riktig at hvis man googler brukernavnene her, får man ikke opp alle personens innlegg. Men så snart en bruker nevner en annen bruker i et innlegg - og det gjør folk rett som det er - vil den som er omtalt ved navn være søkbar. Jeg hadde ikke problemer med å finne innlegget hvor T. S. i denne tråden omtalte T.I. ved å søke på T. I.'s brukernavn. Google tilpasser seg hvordan folk søker, så det jeg får opp er antagelig ikke helt det samme som dere får opp. Det er vanlig at moderatorer har regler om å ikke omtale avgjørelser om enkelttilfeller. Det kan være frustrerende hvis man som bruker mener at noen får bryte regler uten konsekvenser, men vi vet ikke hva som har foregått, eller om det er spesielle omstendigheter vi ikke kjenner. Det er vanlig at forumregler endres. Som regel endres reglene fordi noen har oppdaget et hull, eller at behovene er endret - men det er ganske vanlig at resultatet blir nye hull eller inkonsekvenser. Hvis eierene av et forum oppdager at forsøk på å tette et hull resulterer i mangel på konsekvens, er det rimelig at de vil beregne seg god tid på en større gjennomgang før de gjør noe med utilsiktede resultater. M. a. o.: av og til tar det lang tid før det blir ryddet ordentlig opp i situasjoner som ikke er ønske av noen av partene. I mellomtiden gir eierene kanskje moderatorene beskjed om å ikke prioritere bestemte oppgaver fordi regelverket vil bli endret... En god moderator er ikke ute etter å 'ta' folk, de forsøker å veilede. Det kan f. eks. innebære en viss grad av undersøkelser for å finne ut om brukeren faktisk brøt reglene (f. eks. sjekke om omtalte person født for mindre enn 100 år siden sannsynligvis er død, og prøve å få det bekreftet/avkreftet). Det synes jeg kan være et mål for en god forumbruker også. Vi trenger ikke anta at andre og spesielt nye brukere bryter reglene, eller at det skjer med vitende og vilje. For meg som bruker går grensen for hvem jeg vil hjelpe hvis jeg selv må bryte regler for å svare på det de spør om, eller hvis vedkommende er uhøffelig. Moderatorer er ofte overarbeidet, enten det skyldes at de har for få folk eller for mange oppgaver i tillegg. For meg er det viktigere at de prioriterer det som kan være til skade for andre, og saker hvor de faktisk kan gjøre en forskjell. Det hjelper ingen om brukernavn 'Anonym' blir til "Ann O. Nymo" hvis personen bak pseudonymet heter Hans Hansen. Noen ganger blir en sak litt mindre frustrerende hvis man prøver å se den fra en annen side.

Oluf Hardbog er den eldste i eit ættetal som det blir referert til i bygdeboka for Stryn i fleire samanhengar. Ættetalet inneheld 6 generasjonar, men av ein eller annan grunn er eit av namna blitt feiltolka i denne boka - og blitt kopiert i det uendeleg, ikkje minst på nettet. Bygdebokforfattar Aaland skriv rekkja slik 1.Oluf Hardbog - 2.(sonen) Baard Olsson 3.(versonen?) Sjurd Torson (og her er feilen! Det står Sjurd Baardson i dokumentet) 4.(sonen) Oluf Sjurdson 5.(sonen) Oluf Olson 6.(sonen) Rasmus Olson Denne rekkja byggjer altså på ei feiltolking/feil avskrift av aktuelle dokumenta, og bør rettast der det er muleg å rette det. Den korrekte avskrifta av rekkja framgår her - Sogn og Fjordane fylke, Nordfjord, Domprotokoll nr. Ga 1 (1711-1723), Rettsprotokollside, Side 150b-151a Brukslenke for sidevisning: https://www.digitalarkivet.no/rg20090403650556 - og det er ingen tvil om at tredjemann i rekkja er Sjur Bårdson, altså son av forgjengaren. Eg vil oppfordre alle som har denne personen i treet sitt til å rette dette, og fjerne den konstruerte Hardbog-dottera som Sjur er blitt gift med. mange stader. Fjerdemann i rekkja er forresten grundig dokumentert gjennom ei rekkje Ydna-testar - men vi har framleis til gode å finne etterkomarar etter andre i dei eldre leda.

I do not believe anyone is trying to ridicule you, Richard. Your original question was 'Is today's use of such naming practices remnants of tradition (which appears to be) or is it more of a personal choice?' To which the answer is 'both'. Sometimes it's 10-90, sometimes 50-50, and sometimes 90-10. I'll give you some examples. Please note that in the following I am using 'first name' for a traditional first name, that is, one which isn't traditionally used as a last name. The term 'middle name' is used for a traditional last name that is part of the name, but not the last name. 1) Practical identification a) My now deceased father was born in the 1930'es. Some of his generation are still alive today, so his name reflect a naming practice that is 'current' in some sense of the word. He was called Olav Alvson Huglen, Alvson being his actual, not frozen patronym, and Huglen being inherited from his father, pointing to the great-grandfather's place of origin (the island Huglo) - which was a choice the great-grandfather made. I am pretty sure my father's middle name Alvson was a practicality. The family had kept a fairly traditional naming tradition with respect to first names, which meant that my father and at least one cousin were called Olav with last name Huglen. I don't know if the eldest of the two cousins had a have a patronym as a middle name as that would not have been necessary for identification at the time he was born. However, my paternal grandfather was very much interested in family history, and that may have played a part in his, at the time, somewhat unusual choice. b) The trend towards choosing the rarer last name, which has already been mentioned by I. S. E. is an ongoing affair. -sen names are loosing ground. The standardization of names around 1900 quickly became a problem for those with frozen patronyms as last names. So much so that my maternal grandfather, who detested his second first name for political reasons, felt he had to use at least the initial in any official documents to keep him apart from all the other Gunnar Jørgensens, even if he would rather forget about it. Which worked well until he got a neighbour who also signed Gunnar A. Jørgensen... I suspect that's when he started signing 'Ingeniør Gunnar A Jørgensen'. His education was not a matter of pride for him. 2) Status Some names have higher status than others, but rarer names do not equal high status. a) Foreign, inheritable last names in use in Norway before 1900 are usually both associated with higher status than sen-names, and are less common than many -sen names. b) Names of large farms often have higher status than smaller farms, or settlements. 'Dal' (frequently the first settled farm in a valley, with the best soil and resources) is currently the 20. most common last name, but many would choose that name in favour of a more rare -sen name or name of a smaller farm or settlement - such as 'Dalseie' which would indicate that an ancestor came from a less prestigious cotter's holding under the Dal farm. (Someone who's ancestor was from 'Dalseie' might well have an ancestor from Dal one generation further back.) However, depending on your political point of view, signalling that your background is from a 'working class family' or 'a cotter's holding' may be a point you wish to make. c) Derogratory names of cotter's holdings exist, but they are rare as last names. Then there are farm or settlement names indicating fertile land, that are closely related to words for procreative parts. These are less popular as last names for reasons of propriety. 3) Honor naming As an adult my husband's maternal grandfather exchanged his last name for the last name of his foster parents, both to honor the foster parents and to distance himself from his biological parents, see 6). When one of his daughters married in the 1960'es (the one who became my mother-in-law) , she took the name of her husband for a last name and kept her maiden name as a middle name. This was surely partly to honor her father, who had no male descendants. However, it was also not uncommon at the time for women who expected to have a professional career, and that probably played a part, see 4). As mentioned her father had no sons, which was a somewhat sore point with him. As a gesture this daughter also gave her first son not only her father's first name, but also his last name as a middle name. So he was the second generation using that name as a middle name. Then, after my mother-in-law mother died, my daughter decided to ditch the first name she never used, which was her only Norwegian name, keep the second first name she did use, and take her paternal grandmother's and father's Norwegian middle name as her middle name, mixing honor naming with point 5, Fitting in. That's three generations using the same middle name for different reasons. However, middle names are rarely frozen by tradition. 4) Equality Before the naming law from around 1900 most women kept their maiden name or patronym as an identifier. Then, for many years the wife would automatically have the last name of the husband upon marrying. Quite a few women felt that this was unfair. Some of them would keep their maiden names as middle names to show their independence of their husband. This was definitely a trend, but most women of my mother's generation did not. This was still the era of the stay-at-home mum. More rarely the husband circumvented the rule by changing his name. To be 'perfectly equal' they might choose a name which was neither her nor his family name. Rather than Torsen and Bjørnsen becoming Torbjørnsen they might choose either a completely made up name, or a place name that meant something to both of them. For women of my generation, who could choose to keep their maiden name as a last name again, it could be a matter of hot debate if keeping your maiden name or actively changing it (to your husband's or another) was the 'right way' to show your independence. It became more acceptable for men to take their wife's maiden name as a last name, and ditch their former last name or use it as a middle name. 5) Fitting in Immigrants sometimes find it easier to fit in if they change their names to something more traditionally Norwegian. Their last names may definitely be more rare in Norway than the new one they pick. One extreme case I know of was changing both first name and last name to [Common Norwegian first name] [-sen name derived from that same common Norwegian first name]. Some nationalities traditionally have gendered last names, using the equivalent of -sen and -datter (just as was common here in the past). The first part of that last name may or may not be frozen. When such a family settles in Norway it not uncommon to turn the last name for any children to a frozen patronym ending in the male variant of that patronym, regardless of that child's sex. 6) Name shunning People sometimes choose to change their names to distance themselves from a parent or a hereostratically famous family member. After a divorce, adult children sometimes chose the last name of the parent they were not named after, if the parents have different names after the divorce. So if you see a name on the form [First name] + [-sen name] + [apparent place name] the 'why's' depend quite a lot about time period, quite a lot about what names the family started out with around 1900, quite a lot about lived experience, and quite a lot about personal choice.

Please allow me to address this embarrassing endeavour by a few users. 1. First, lets review the definition of full name. Full Name = Given Name + Middle Name + Surname....therefore,the accusers are in violation of a rule (or former rule) they are attempting to enforce. 2. A psychological approach reveals a lack of concern for the use of names, but a sinister nurture of control. The users in question are competing for control (against other users) 3. Observe the number of registered users. Do you truly believe that every one of them is a true name? 4. On a personal note, I use my true name here (not my full name). Also, I may hold the record for the number of internet aliases and email addresses. 5. It is childlike to believe that every person is providing true and accurate information on the internet. 6. Suggestion: focus on your genealogy pursuits here, and care less about identities. We are all here to help and be helped. It is doubtful that you came here to find out who else was here. Thank You for taking the time to read this post. If there is a need to reply, please, do so intelligently.

Hei! Det sikkert mange som gjenkjenner tittelen på denne tråden - den stammer fra en tråd postet av @Lene Benedicte Lauritzen 23. februar 2018 og har vært limt (pinned) på forsiden av Brukernes Eget Forum (BEF). Den har imidlertid blitt fjernet (unpinned) av Arkivverket den 11. mars i år. Jeg aner ikke noe om årsaken til det, men jeg synes det er synd, for her er det svært mange nyttige og gode råd! Tråden til Lene Benedicte er stengt (This topic is now closed to further replies) slik at man ikke kan løfte den opp i BEF, så derfor har jeg valgt å gjøre det på denne måten. Lenke til tråden finnes her: Bilde av åpningsinnlegget fra Lene Benedicte under:

Viktig arbeid som gjøres her, ettergå alltid primærkildene og rett opp der feilen blir spredt. Her er det også blitt utført en god kartlegging av etterkommere genetisk med Y-DNA og med flere testere er det kanskje mulig å koble flere slekter inn genetisk på samme linje 🙂 Stor honnør til Aase og andre som har jobbet med disse linjene.

For adults (>18 years): by notification to the tax office, according to a certain procedure (not very complex). (§11) When you have done once, you normally have to wait another 10 years until next time (§10) You can read the law yourself: https://lovdata.no/dokument/NL/lov/2002-06-07-19 In my list of examples, this was the one representing the option where your Lars Haakon got his parents' names as middle name and surname. My list also included other options/possibilities. Your use of terms may indicate a lack of knowledge of traditions and formalities. There is a tradition of using the same surname as the parents, and there is a (live and continous) tradition of using a patronymicon together with a surname of one or both parents. Both has been practiced for centuries, and both has been formalized for more than a century (4-5 generations). Amusing ... how should I know about this? (ok - irony may not be "in" nowadays...) I do not "believe" anything about use of surnames today. I simply read the present and previous laws. As pointed out, and as you can read yourself, there are a wide variety of options for usage.

Er ikke dette en av de tingene som blir tatt opp ad nauseam? Det burde vel være opp til Digitalarkivet å håndheve dette strengere, hvis de vil (særlig så lenge det tydeligvis er litt uklare instruksjoner ved oppsett som er grunnen til at mange nye er anonyme). Selvfølgelig er det opp til hver enkelt å svare eller hjelpe de som er anonyme. Men hvorfor vi som er alminnelige brukere og gjerne hjelpere skal henge oss så voldsomt opp i dette forstår jeg rett og slett ikke. Hvis vi bare overser dem som ikke følger de reglene vi synes de burde følge, går det sikkert greit for de fleste av oss. Eventuelt kan vi vel klage til Digitalarkivet, men da burde de jo også forbedre registreringsprosessen. Tror rett og slett ikke de ser på dette som en ting med særlig høy prioritet. Personlig synes jeg forøvrig at det burde være greit å ha interesse for genealogi uten at man nødvendigvis vil at resten av verden trenger å vite om det, men det er jo en helt annen sak. Det er jo tydelig fra denne og tilsvarende debatter her at folk har forskjellig syn på hvor anonyme man vil være, og hva slags digitalt fotavtrykk man vil legge igjen rundt omkring.

Tilgang for alle gjelder også utenlandske IP-adresser. Det er objekter merket Tilgang for norske IP-adresser som ikke kan brukes fra utlandet.

Et forsøk: 01 Forhør over Anders L. BjørnerudEie 02 Aar 1950 den 19de Marts blev en Extraret sat paa Arresthuset Olsrud i Vang, for ifølge ?? 02 medelsetets[?] Ordre at optage et Forhør over Anders Larsen Bjørnerud-Eie, og betjentes 03 Retten af eedsvorne Fuldmægtig R. [??] i Overvær af underskrevne 2de Vidner, Hvorda 04 Blev fremlagte 1. Forhørsindkaldelse af 8de dennes i forkyndt Stand, og 2. Klage til Hede- 05 markens Amt af 18de f. M, med dettes Postscriptum af 2den dennes, hvori Odre til nær- 06 værende Forhørs Optagelse. Administrator bemærked at de for nylig afholdte Vaar- 07 thing have hindret ham fra tidligere at optage Forhøret. - Paa Grund af, at samt- 08 lige i Klagen opgivne Personer med Undtagele af Lars Biskoplien opholdt sig i 09 dette Præstegjæld, blev Forhøret berammet til Foretagelse hersteds, og særskildt Indkaldelse 10 tilstillet Lensmanden i Næs med Hensyn til ovenmeldte Person. Denne Indkaldelse 11 er imidlertid ikke Administrator ihændekommet, hvorimod den erfares at være 12 Vedkommende forkyndt, da han skal være her tilstede. # Derpaa fremkaldtes og af- 13 hørtes de indstevnte Personer i følgende Orden: 1. Klageren Lars Nilsen Bi- 14 skoplien, 54 Aar gl, Der forelæstes den af ham indgivne Anmeldelse, til hvilken han 15 forholdt sig med følgende Tillæg: Dagen førend Fisken blev Comparenten frastjaa- 16 let, havde angjældende ikke alene vært inde hos ham men ogsaa paa mange 17 af de omliggende Gaarde, idet han overalt frembøe til Salg nogle medha- 18 vende Vidiekurve; men Comparenten kunde dog ikke netop have ham mis- 19 tænkt for Tyverie, førend han erholdt de i Klagen omnævnte yderligere Oplys- 20 ninger, hvilket endelig bevæget ham til i Følge med Ole Eriksen PennerudEie og Johan- 21 nes Olsen BjørnerudEie at bringe[?] sig hen til Angjældendes Plads Bjørnerud-Eie, hvor 22 de ogsaa ved Ankomsten antraf ham. Paa Anmodning om at undersøge Huset svarede 23 Angjældende strax, at han derimod Intet havde at indvende, hvorfor Comparenten 24 tilligemed de 2de Andre gik ovenpaa Loftet, hvor de fandt løst henliggende omtrent 25 13 Mrk Tørfisk, omviklet med et Toug, som Comparenten troede at være sin Eiendom. 26 Videre forefandt de i Kjælderen cirka 15 Mrk i opblødt Tilstand, og vedgik Angjæl- 27 dende derhos, at saavel han selv som hans Hustrue kort forud havde afhændet nogle smaa 28 Qvanta. Tilspurgt om hvor han havde erholdt all denne Fisk erklærede Angjældende, 29 at han paa Hjemtouren fra Næs, hvilket Præstegjæld han efter Sigende havde forladt 30 samme Dag, som han havde været inde hos Comparenten, gik indom Hamar By og 31 for Contante Penge kjøbte fra Kjøbmand Skappel 1 ½ [??] Tørfisk. At dette imidlertid 32 er lutter Opspind, tror Comparenten, at hiin Kjøbmand eller dennes Betjente, om 33 de maatte blive afhørte, vill kunne bevidne. Ihvorvel Comparenten maa erkjende[?] [275a] 01 at Varer af saadan Beskaffenhed vanskelig lar sig skille fra hinanden, troede han 02 dog ved Ransagningen at gjenkjende Fisken som den ham frakommen. Paa Tilspørgende 03 om, hvor han havde havt Logie Natten, efter at han forlod Næs, sagde Angjældende 04 at han den Nat ikke havde havt noget saadant, da han kuns havde ranglet om- 05 kring i Hamar. - Sluttelig erklærede Comparenten, at han før Ransagningen 06 modtog Opfordring fra flere Gaardbrugere paa Furnæs om at gjøre Sit, for at 07 faae Angjældende overbeviist om Tyveriet, da de gjerne[?] ønsked[?] en for[?] [??]- 08 tet Tyveknegt ud af Bygden. - 2. Ole Eriksen Pinnerud-Eie, 41 Aar gj. Og 3 Johannes 09 Bjørnerud-Eie 40 Aar gj, vare begge efter forrige Deponents Opfordring tilstede 10 ved Ransagingen paa Bjørnerud-Eie, hvor de forefandt de af denne opgivne Qvanta 11 Fisk og paahørte Angjeldendes Udsagn om, at han havde kjøbt 1 ½ [tegn, bismerpund?] hos Kjøbmand Skappel, af 12 hvilken Qvantum den fundne Beholdning skulde være en Deel, videre at han og Kone 13 havde solgt lidt Fisk, samt at have den Natten, efterat han forlat Næs, intet 14 Leje havde havt. Anden Oplysning kunde Deponenterne ikke meddele. Dog kun- 15 de de ikke tilbageholde den Bemærkning, at sjelden en Gaardbruger, alt saa langt 16 mindre en simpel Arbeider, pleide at lægge et saa stort Qvantum som 15 Mrk{?] 17 Tørfisk i Bløt. 4. Engebret Eriksen Gjerloug-Eie 28 Aar gl, forklarede, at hans Hustrue 18 Olie Larsdatter og Moder Elie Christophersdatter engang kort Tid efter afvigte 19 Juni, medens Deponenten var fraværende, efter Sigende havde afkjøbt Angjæl- 20 dendes Hustrue 13 Mrk{?] Tørfisk som hun bragte med sig og sagde at have kjøbt hos 21 Skappel i Hamar. Dette Qvantum, hvoraf Deponentens Hustrue kjøbte 6 og Moderen 22 3 Mrk{?], blev betalt med 4 Sæ?? Poteter og 3 Potter Mælk. 5. Søren Larsen Gjerloug- 23 Eie, 59 ½ Aar gl, sagde sig at have afkjøbt Angjældende 6 ½ Mrk{?] Tørfisk, og det nogle 24 Dage efter afvigte Juuls Trettenhelg. Deponenten havde nemlig seet hans Hustrue 25 da hun gik nedover til forrige Deponents Plads med endeel Fisk, og indfandt 26 sig, saasom han ogsaa var i Forlegenhed for saadan Vare og troede, at Angjældende 27 kunde være i Besiddelse af [??], hos ham selv, samt erholdt uden videre 28 det ovenmeldte Qvantum tilkjøbs efter en Priis af 3s pr Mrk{?]. Yderligere Op- 29 lysninger kan han ikke meddele; in specie spurgte han ikke engang Angjæl- 30 dende om, hvorfra han havde bekommet Fisken. 6. Knud Jensen Gjerloug-Eie, 26 Aar gl, en 27 Broder af Angjældendes Hustrue, forklarede, at Svogeren kort Tid fra Juul en Aften 28 kom ind til ham og bad ham hjælpe sig med at bringe endeel Effecter, som han 29 havde henstaaende paa en Kjælke udenfor Døren, opover Bakken til Bjørnerud-Eie, 30 hvor Deponentens Forældre bor og Angjældende har Tilhold. Denne Anmodning opfyldte 31 han, idet han tog Fællen, hvori Effecterne var forvaret, paa Ryggen, og bar den 32 op til Bjørnerud-Eie. Da de i Følge var ankommen did, blev Fællen aabnet og 33 befandtes at indeholde sikkert over 2 Bismerpund[?] Tørfisk, 4 a 5 pund Kaffee, samt noget Sukker. 34 Ved at see disse Herligheder udbrød Angjeldendes Hustrue: “Alt dette kan du 35 dog ikke have faaet for de Kurve og M??, Du havde med Dig” Dette benæg- 35 tede han ogsaa, sigende, at han havde taget Alt paa Credit i Hamar, uden dog [275b] 01 at nævne, saavidt Deponenten hørte, af hvilken Kjøbmand. Deponenten træffes efter Si- 02 gende sjelden sammen med Angjeældende, undtagen naar han hjælper sine Forældre, og ønsker 03 heller ikke at have noget Samqvem med ham. - 7. John Engebretsen Svartaasen, om- 04 trent 60 Aar gl, forklarede, at han en Tiid efter Juul laante Angjældende sin Hest, for 05 med samme at hjemkjøre noget Veed, og fik han som Vederlag for denne Tjeneste 06 4 Mrk{?] Fisk, som Angjældende sagde at have kjøbt i Hamar,og bragte med sig, da 07 han leverede Hesten tilbage. - 8. Jens Jensen Bjørnerud-Eie, Angjældendes Svigerfa- 08 der, 60Aar gl, var nærværende, da Angjældende og 6te Deponent en Aften kort Tid efter sidste 09 Juul hjemkom til Pladsen med en Sæk, hvori var forvaret noget Kaffee og Sukker 10 samt 2 a 3 Pund[?] Tørfisk, efter hvad Deponenten ved et simpeli Øyemaal kunde skjønne 11 Disse Varer sagde Angjældende at have taget paa Credit i Hamar og det hos Kjøb- 12 mand Skappel. Af Fisken afhændet han bagefter nogle Mrk{?] til 4de 5te og 7de Depo- 13 nenter, 9, Christopher Eriksen Skillingberg, 25 ½ Aar gl, og 10. Mikkel Sørensen Neder- 14 qværn, 48 Aar gl, forklarede, at de engang i Februar eller Marts Maaned 1848 paa- 15 hørte Angjældendes Tilstaaelse om at have frastjaalet sin Huusbond Erik Høst- 16 bjør endeel urenset Korn, som han den Dag efter dennes Opfordring havde 17 bragt med sig tilbage til Gaarden. Da Huusbonden ??lig pegede hen paa 18 Pællen[?], hvori Kornet forvaredes, og spurgte ham om han nu i Vidners Over- 19 vær vilde gaae til Bekjændelse om at have stjaalet Kornet, svarede An- 20 gjældende herti l”ja”. 10de Deponent erindrer, at han vedgik at have bemæg- 21 tiget sig Kornet paa Laden, hvorimod 9de Deponent ikke husker at der engang 22 blev efterspurgt, hvorfra det var stjaalet. Efter Deponentens Skjøn udgjorde 23 det i Pællen[?] havende Korn ikke fuldt en halv Tønde. 11. Erik Thoresen Høstbjør, 24 38 Aar gl. Forklarede sig som følger: omtrent ved Christiania Markedstider 1848 25 observerede Deponenten en Dag, at der var spilt urenset Korn paa Veien 26 fra hans Lade til Huusmandspladsen, som dengang brugtes af Angjældende, 27 der var i Deponentens Tjeneste fra 14de April 1847 til s. D. 1848, Om denne Opda- 28 gelse underrettede han ikke Angjældende før engang efter 2 a 3 Ugers Forløb, da 29 han skulde opgjøre Regnskab med ham. Da trængte han ind paa ham, og fik ham 30 endelig til at bekjende, at han havde frastjaalet ham endeel Deraf, udenat 31 han vilde opgive Qvantiteten. Han lovede imidlertid ved en senere Leilighed 32 at medbringe til Gaarden, hvad han havde stjaalet, hvilket Løvte han ogsaa 33 opfyldte idet han en Dag medhavde en Sæk med cirka ½ Tønde . Denne satte han 34 ved Ankomsten fra sig i Gangen, men maatte ud paa Dagen bringe den ind 35 i Stuen, og der i 9de og 10de Deponents Overvær vedgaae at have stjaalet det i 36 samme havende Korn. Da Angjældende saaledes havde tilstaaet at være Tyven, 37 foretog Deponenten sig ikke at anstille yderligere Undersøgelser om, hvorledes Ty- 38 veriet var begaaet. Dog troer han, at Angjældende maa være gaaet 39 ind igjennem den utillaasede Underlade, og derfra have krøbet op paa [276a] 01 det egentlige Ladegulv, hvor Kornet var henliggende. Sluttelig tillagde Deponenten, 02 at han, medens Angjældende var hans Huusmand, ikke kom under Vejr med andre af 03 ham forøvede Tyverier. 12. Arne Andersen Pinderud Eie, 30 Aar gl, forklarede at 04 han, da han engang i forrige Aars Vinter var til Fjelds efter Veed, opdagede 05 Spoer efter en Kjelke, hvorpaa synlig var Noget Ruughalm, da enkelte Straae 06 vare faldne af, og hvilke Spoer førte fra Bjørsæteren lige til Bjørnerud-Eie 07 Da Deponenten kom hjem, gik han hen til den sidstnævnte Plads og bad Angjældende 08 komme ud, hvorpaa han gjorde ham bekjendt med sin Opdagelse, og sagde til 09 ham, at han nok havde behæftet sig med et daarligt Arbeide den foregaa- 10 ende Nat. Hertil svarede Angjældende først Intet, men da Deponenten yttrede, 11 at det ikke vilde være saa farligt for ham, hvis han ikke havde stjaalet Høe, 12 yttrede han et bestemt “nei”. Deponenten fortolkede denne Benægtelse af 13 at have taget Hø som en Erkjendelse af at have stjaalet Halmen. Yderligere 14 Oplysning herom veed Deponenten ikke at afgive. - 13. Johanne Jensdat- 15 ter , 28 Aar gl, Angjældendes Hustrue, blev formanet til Sandheds Udsigelse og exa- 16 mineret med Hensyn til de hendes Mand imputerede Tyverier, men forsikkrede 17 at være aldeles uvidende om, hvorvidt han har forøvet dem. Hun har hørt 18 Tale om samtlige Tyverier og spurgt ham selv desangaaende, udenat have 19 erholdt andet end benægtende Svar. Forsaavidt betræffer de Varer, han kort 20 efter Juul havde med sig eller enten lod hendes Broder, 6te Deponent, bære 21 til Bjørnerud-Eie, sagde han første Dag, at han havde taget dem paa Credit 22 hos Skappel i Hamar, men han senere paastoed at have betalt dem Con- 23 tant. Det forholder sig rigtigt, at hun har afhændet de af 4de Deponent omfor- 24 klarede Qvanta Fisk, dog saaledes at Else Christophersdatter kuns erholdt 2 ½ Mrk[?] 25 og veed hun derhos Beskeed om, at han selv har overladt 5te og 7de Deponent saa- 26 meget, som de har udsagt; men hvormeget han i det Hele havde med sig 27 ved sin Hjemkomst, er hende aldeles uvitterligt, uden forsaavidt som han 28 selv opgav til 1 1/2 [??] . Gjort opmærksom paa, at simplere Arbeidsfolk sjelden 29 lægge saa meget som 15 Mrk[?] i Blød, sagde hun, at hendes Mand havde forord- 30 net det saaledes, og vare de forøvrigt ikke i Besiddelse af anden P??mad. 31 Om Tyverierne af Draasen[?] og Halmen veed hun ingen Beskjeed. - Sluttelig 32 fremstod fri for Baand og Tvang Angjældende Anders Larsen, der sagde sig at 33 være omtrent 28 Aar gl. Hans Forældre Lars Hansen og Else Johannesdatter leve begge 34 og opholde sig paa Rosettaje[?] i Furnæs Annex til Vang. Indtil sit 15de Aar, naar 35 han blev confirmeret af residerende Cappelan Steen ved Furnæs Kirke, opholdt 36 han sig hjemme hos sine Forældre, men flyttet da ind til Christiania, hvor han 37 kom i lære hos Bundtmager Ulstrup. Hos denne var han i arbeide omtrent 3 38 Aar, og opholdt sig derefter cirka ½ Aar i samme By. Under denne Tid 39 udstod han for Tyveri eller Hæleri 3 eller 4 Maaneders Tugthuus. Efter 40 at have udstaaet denne Straf, begav han sig til sin Fødebygd, og opholdt [276b] Må ta en pause 😊 Mvh

Av tråden "Hva skjer med folketellingen 1920?" går det fram at kun Kristiania gjenstår (innlegg 7. august 2023), og i det siste innlegget fra 8. februar 2024 er det gitt en uttalelse om ferdigstillinga av Kristiania. Det er neppe noe å føye til dette nå. Når det gjelder dette at Arkivverkets ansatte ikke besvarer spørsmål i "Brukernes eget forum", så er det å regne som ei presisering av hvordan det i utgangspunktet alltid har vært. Ønsker man å spørre Arkivverket om noe, så må man bruke forumet "Spør Arkivverket". Man kan ikke forvente at Arkivverkets ansatte følger med på alt som skjer i "Brukernes eget forum".

Det er en bruksanvisning i en egen fane på histreg.no og nederst på første siden er det lenker til notat med vanlige spørsmål og en presentasjon av nettstedet som også har brukerveiledning. Kjell Inge Tomren har laget noen youtubevideoer (lenke i første innlegg i denne tråden). Det er også mulig å sende epost til histreg@nr.no med spørsmål og forslag til nye temaer og bedre beskrivelser i disse veiledningene. Vi tar gjerne imot forslag til andre måter å formidle brukerstøtte på. Brukere kan ofte formidle dette bedre enn de som har vært med i utviklingen.

Dette er jo min slekt så å si alle sammen! I mine slektsnotater https://www.oavesthagen.no/Mine_aner.htm finnes Jacob Hansen Hilden og faren Hans Gudmundsen Hilden på side 28 og side 36 i mitt notat 1264-1265. Hans Gudmundsen var bror til en av mine aner. Erich Guttormsen Haug finnes på side 25 i mitt notat 1102-1103. Hans mor var en søster av en av mine aner. Anders Gulbrandsen Askim finnes på side 9 i mitt notat 2886-2887. Hans mor var en søster av en av mine aner. Lisbet Pedersdatter - Elisabeth Maria Pedersdatter Langeland - er min ane i notat 4020-4021. Hun var gift første gang med Petter Christensen Jorstadeie og andre gang med Jon Monsen Hole. Jon var opprinnelig fra Løken i Land. Lisbet og Petters sønn Frans er min ane. Lisbets foreldre var sersjant Peder Hansen Langeland og hans kone Anne Gulsdatter fra Framstad, mine aner i mitt notat 706-707. Lisbet var en søster av oberst Christopher Pedersen Langeland.

Takk for mange nye innlegg om soldater og slaver fra Hadeland, og deres liv og levnet: Nå Lars Hansen (to), Jacob Larsen og Peder Jonsen. Hvem var disse karene? A Jacob Larsen 48 år, fc 1738 - omtalt i innlegg 17. mars. Krigsforhør 4. aug. 1786. Det er bare en Jacob Larsen på Hadeland som passer. Han var født i Prestkvern i Gran, døpt 24.3 1737. Foreldre Lars Larsen fra Gran c1696-1752 gmG 2.1 1727 Anne Jacobsd Gran (!Gisleberg) c1695-1774. De bodde i Prestkvern - 5 barn, og Anne hadde ei jente fra før. Jacob konfirmert 1752, lever ved skifte etter far 1752. «blir borte»! Gift? Jacob arver ikke halvsøstera Elsebet Hansd ved skifte Bjørge 20.9 1797 fol 880b. Brukslenke for sidevisning: https://www.digitalarkivet.no/sk20090112620898 Men jeg finner ikke noen Jacob Larsen død mellom 1786 og 1797 som jeg synes passer B. Peder Jonsen fra Gran 22 år - omtalt i innlegg 21 mars. Dato for forhøret? 1795? Samme Peder Jonsen 26 år som er på Slaveriet på Fredriksten Festning i 1801. For Peder Jonsen er det bare en person født i Gran ca 1775 som passer. Denne Peder "blir borte» fra Gran. Foreldrene: Jon Pedersen EllefsrudE gmG 13.2 1772 Pernille Pedersd, 60 år ved FT 1801 (?dp DvergstenE 1746) (kanskje konf Elvbakken Skrukkeli 1762, 17 år) Jon føres som soldat ved vielsen. Ved FT 1801 er Jon død. (en Jon Pedersen b Hilden 15.1 1786, uten alder). Ved FT 1801 er Pernille Pedersd enke, bor på Askim og føres om jordmor. To av barna deres er hos henne i 1801 Barm 1 Kristian Jonsen dp EllefsrudE 4sPå 1772 (konf ElkenE 1792 16 år) seinere? 2 Peder Jonsen dp EllefsrudE 19sTr 1774 ? Slave på Fredriksten i 1801 3 Johan Jonsen ikke funnet døpt, f ca 1779 +22 år, på Askim hos mor i 1801 4 Kirsti Jonsd dp FramstadE 22.4 1781 ?+19 år tjener Hov-G i 1801 5 Berte Jonsd dp HelmeiE 14sTr 1784 +18 år Askim i 1801 Så var det Lars Hansen som det er to stykker av, begge første gan omtalt i innlegg av Tjernshaugen 17 mars. C Lars Hansen, 25 år født på Hadeland, underkonstabel i 7 år - forhør 8. mai 1786. Det gir fødselsår ca 1761. Denne Lars bare omtalt i ett innlegg D Lars Hansen, 27 år født i Jevnaker på Hadeland, forhør 15.1 1787, dvs f. ca 1759-1760. 35 år ved forhøret i 1793. Denne Lars er omtalt i mange innlegg. Han havnet på Kronborg Jeg er nokså sikker på at Lars Hansen D var dp Skøyenhagen 9.7 1758 (i Lunner, da i Jevnaker). Foreldre Hans Tomasen Åslundstue c1714-67 gmJ 4.12 1753 Marte Larsd Skøyenhagen 1722-66, begge begravet fra Almedalen (vest for Stryken). De døde fra tre mindreårige barn. Det ene var Peder Hansen f 1755, d 1791, skifte SolbjørE i Lunner 24.11 1791 fol. 465b etter ham. Hans to brødre arver: Lars Pedersen på slaveriet, Tomas Pedersen oppholdssted ukjent. Brukslenke for sidevisning: https://www.digitalarkivet.no/sk20090112620477 Men hvem var Lars Hansen C? Det er ingen gode kandidater fra Gran. Det er en i Jevnaker: Lars Hansen dp fra et Bråten 8.3 1761 (Prestbråten?), sønn av Hans Pedersen og Kari Larsd, trolig gift 15.4 1751. De hadde ei datter Guri Hansd dp Rundelen 16.12 1753. Flere? Hans og Kari var husmannsfolk og flyttet en del i bygda, begge døde kanskje i Lunner - litt usikkert. Lars Hansen f 1761 "blir borte". Kanskje han ble underkonstabel i artilleriet fra ca 1780? Finnes han i ruller? Hilsen Per Jacob

01 Efter Amtets Ordre af 1ste September f: A: tiltales Christen Bergesen og Berger 02 Larsen for at have overfaldet og mishandlet deres Naboe Tryg Pedersen og Hustrue 03 saaledes, at den første formeentlig i sin øvrige Levetiid maa 04 blive en Krøbling. Ved bemeldte Overfald have ikkun det uconfirmerede Vidne 05 Marthe Syversdatter og Anklagede Christens Kone Inger Johannesdatter været tilstæde, hvil- 06 ke saavel i Henseende til den oprindelige Aarsag til Klammeriet som hvorledes 07 dermed tilgik, have afgivet hinanden afvigende Vidnesbyrd, dog naar der af 08 deres Udsagn, i Forbindelse med den immellem Parterne ved Forligs Prøve pas- 09 serede Samtale og de Anklagedes inden Forhøret den 9de Augustii sidstleden afgiv- 10 ne Forklaring, udrages Beviiis for, at Klageren Tryg Pedersen ved de Tiltaltes 11 Mishandling er tilføiet de i Regiments Fældtskjær Jebes Forretning af 26de Feb. 12 f: A: beskrevne Beskadigelse hvorved Tryg Pedersen efter Jebes yderligere Attest 13 af 18de f: M: for Fremtiden er betaget fuldkommen brug af sine Arme. Hvad 14 der egentlig har givet Anledning til det omtvistede Klammerie har det som an- 15 ført ikke været muligt at oplyse, hvorimod det er godtgjort, at Parterne førin- 16 den Klammeriet begyndte havde vært temmelig beskjenkede og vexelviis have været 17 inde hos hinanden og drukket Brændeviin samt at Klammeriet efter Tryg Pedersens 18 vedgaaede Forklaring til Mathis Christophersen i Acten Pagina 21, begyndte 19 ved den Lejlighed, at hans Hustrue kom ind i Christens Stue og ville have ham med [105a] 01 sig, da Christen tog hende i Huen og bøiede hende ned imod Gulvet og da Klageren 02 gik imellem for at skille dem ad, slog Berger ham først, hvorefter det øvrige til- 03 drog sig – confr. Trygs Forlaring Pagina 23de og 24de og Marthe Syversdatter 04 Pagina 37. – Efter disse Omstændigheder, kan der ikke med Vished uddrages 05 noget foregaaende overlæg eller Forsæt immelem de Tiltalte at ville overfalde 06 og mishandle Anklageren idet det imellem dem forefaldne synes derimod til- 07 fældigvis at have tildraget sig derved, at Trygs Kone ville have sin Mand med sig 08 tilbage – ingen af Deelene lader sig med Vished bestemme, siden Hensigter ej kan 09 vides, men blot kjendes af Handlinger. Var end den skeedde Mishandling forsætlig 10 tilføiet Tryg Pedersen, viser dog Jebes Attester at Trygs Axelleder ved samme alleene 11 bleve forvriede, eller som det heder i Attesten, cuperede – og følgelig kunde de ved 12 betimelig søgt Hjelp, have blivet sadte i Leed – og Trygs Arme derved sadte i den 13 samme Stand som de vare før Beskadigelsen, men da Jebe første Gang den 9de 14 Uge efter Beskadigelsen undersøgte samme, blev der ikke saavidt af Forretningen kan 15 skjønnes anstilllet Forsøg paa aat sætte Axellerne i Leed, og nu lader det sig effter 16 Jebes sidste Attest, ikke meere giøre – Beskadigelsen i sig selv var derfor ikke af 17 den Beskaffenhed at Trygs Arme ved samme mistede sin forrige Egenskab, men blot 18 ved forsømt Hjelp have de nu tabt samme og Tryg Pedersen som Snedker derved sadt 19 i en høist Beklagelig Forfatning. Denne Følge grunder sig blot i Forsømmelse og i 20 tilfældige Omstendigheder, som derfor ikke kan tilregnes de Anklagede eller komme 21 dem til Last. Med Hensyn til foranførte maae Mishandlingens Beskaffenhed og 22 Grad beregnes og man vil da finde, at hvis Axellerne ved en Chrirurgs Hjelp strax 23 vare bleve indsatte i deres Leder, havde den paaklagede Mishandling været 24 simpel og uden Følge for Trygs Helbred og fordums Førlighed. De Tiltaltes Defensor 25 har præliminairitee paastaaet Sagen som privat Sag, afviist – og i Indlæg 26 af 5te denne Maaned paastaaet de Tiltaltes Frifindelse paa Grund af det pas- 27 serede Forlig. Efter Forordningen af 20 Januarri 1797, den 13de og 14de §, 28 skal enhver Sag, af hvis Udfald alleene kan flyde Bøder, paatales som privat 29 Sag – og indklages for Forligs Commissionen – hvorfor ogsaa For- 30 lig i deslige Sager, uden for Forligs commissionen maa være gyldige – og da 31 nærværende Sag efter dens oplyste Tilstand ikke i og for sig er qvalificeret, el- 32 ler deraf kan udkomme andet end simple Bøder og Erstatning, saa har Klager- 33 en Tryg Pedersen været berettiget til at indgaae det i Kopi fremlagde Forlig, 34 i Forhøret Pag: 8 til 10, hvilket han vel vil fragaae, men da Forliget effter 35 Vitterligheds Vidnernes Forklaring, er skeed frivillig og uden Betingelse, saa bliver 36 han efter Lovenes 5te 1ste 2den Atricul pligtig at holde samme, saameget meere, som Tryg 37 ikke har modtaget Søren Busers[?] Forklaring, om at have modtaget en Deel %han% af det 38 han efter Forliget tilkom, hvorved han endog senere har erkjendt Forligets 39 Gyldighed. I Henseende til Klagerinden Birthe Gundersdatter da skjønner heller ikke 40 retten, end at hun er indbefattet i Forliget, deels fordi Forliget angik det 41 paa Smerud de 5te Juuledag forrige Aar passerede, deels fordi Forliget ta- 42 ler om bægge Klageres sunde Overlæg og at den paabegyndte Sag derved skulle 43 frafaldes samt Parterne følges ad paa Tinget for at protocollere Forliget. 44 Denne meening bestyrkes endnu meere derved, at saavel Tryg som Kone have 45 i deres Begiær om Forhør bægge klaget, at Forhøret derefter blev be- 46 rammet til Foretagelse paa Lier den 27de Februari f: A: og efter Trygs 47 Begiær udsadt, hvorefter Forliget blev indgaaet den paafølgende 31te Marti paa 48 Smerud. Efter hvad der ved Vidnerne er oplyst, kan den Berthe Gundersdatter 49 tilføiede Fornærmelse desuden ikke blive Gjenstand for Justitiens Forfølgelse – og da 50 Forliget paa de anførte Grunder ikke kan underkjendes og de paaklagte Fornærmel- 51 ser efter Sagens nu oplyste Beskaffenhed, ikke synes at kunne paatales som 52 offentlig Sag, kan da Anklagede heller ikke tilpligtes at betale de 53 af Actionen flydende Omkostninger, hvorfor, nest at bevidne at Sagen er ført [105b] 01 med befalet Hurtighed, og at intet er mod Actors og Defensors Regning at erindre, 02 herved kjendes for Ret: Tiltalte Christen Bergersen og Berger Larsen, bør for Actors 03 Tiltale i denne Sag frie at være. Defensors Sallarium billiges med 2rd for hvert 04 Møde, efter Øvrighetens videre Foranstaltning. 05 [underskrifter] Mvh

Fødselsår er nå rettet med utgangspunkt i 1711 og markert med stjerne.

Det jeg venter på her er P. S. Holths takk til deg for din fantastiske transkribering. - du er tilgitt, for dette er også trådstarters jobb. 😀 Mvh BentØ

Hvis det er lov å skrive anonymt, og noen velger det, synes jeg ikke det er noe stort problem. Denne diskusjonen har gått opp og ned i mente i årevis, spesielt i perioden da det gamle brukerforumet ble "nedlagt". Synes det er en uting at nye brukere blir møtt på en sur og ubehagelig måte med at de skal bruke eget navn. De som vil være anonyme (og ikke vil googles på innlegg om slekt) må få lov til det.

Det finnes ingen RB for 23. januar. Det var en lørdag, og avisa kom ikke ut på lørdager på slutten av 90-tallet. RB prioriterte en søndagsutgave. Men det er litt på siden av spørsmålet ...

Jeg tenker du mener Ringsaker Blad. Ringsaker Blad, lørdag 23. januar 1999 (nb.no)

Det hjelper dine hjelpere å se hva og hvor du og andre har leitet - så slipper de/vi å bruke tid på det. Og - når du vil ta opp igjen et emne som er ditt, så skal du bruke den tidligere tråden, skrive noen ord // f.eks at det er lenge siden - er det noe nytt? //, sende inn og så legger emnet seg øverst og alle ser hva som er gjort før. Lykke til!

Da er det vel på tide å løfte denne 🙂 med ønske om en gnistrende og feiende flott søndag til alle som har forstått hvorfor og hensikten med og som bruker fullt navn som visningsnavn og som fortsatt følger de klare og for meg de helt logiske kjørereglene i tråden til @Lene Benedicte Lauritzen som ble stengt ned av Arkivverket 🙂

Dom afsagt i Stavanger den 23e Marts 1843 hvorved Handelsmand Samu- el Arentz er dømt til at betale til Askild Johannesen 24 Spd 18[?]s med 4% Rente deraf fra 4de Februar d.A. indtil betaling skeer, samt i Sagsomkostninger 7 Spd. Mvh

Hei! Et tips ved tyding av gamle avisartikler: Jeg sendte deg lenke til denne notisen (på brukerforum): Søndre Bergenhus Amtstidende, fredag 19. august 1881 (nb.no) Når du får opp avissiden, kan du klikke på symbolet som er merket med grønt: Her kan du velge enten «delt» eller «kun digital tekst». Ved å klikke på en av disse, vil du få opp en tekst som er enklere å lese. Den digitale teksten vil se slik ut: Norske Udsendinge ved skotske Fiskerier. Paa Foranledning af Trondhjems Underafdeling af Selskabet til de norske Fifkeries Fremme, og til- dels paa dens Omkostning er derfra afgaaet 4 Mand til Deltagelse i de skotfke Sildefiskerier, skriver «Trondhjems Adr.», nemlig Skipper Dørum af Trondhjem, Joh. Juul af Namdalen, Jørgen Hestvik af Nærøen og Art Olsen Olden af Aafjorden. Ifølge Telegram har alle disse faaet Hyre, og kunne altsaa tjene 16-18 Lstrl. i et Par Maaneder. Der er nu i vore Sødistrikter ialt 5 Personer, som har faaet Anledning til at lære, hvad der kan læres ved Deltagelsen i de skotske Sildefiskerier.

Javisst - og det som såg så lovande skotsk ut i starten, viste seg å IKKJE vere det. Om Sander på Høynes VAR skotte, er han i alle fall ikkje mannslinje forfar til Jørgen Høynes som er eit par generasjonar yngre. Eit svært godt døme på kva vi kan oppnå med BigY.

Tusen takk for kanongod bistand! Inge

Ja, gentesting av desse eldste linjene har revolusjonert slektsgranskinga. Bygdebøker er fulle av TRULEG, VENTELEG, MÅ HA VORE - men no kan vi VITE.

Aker 1773, 25. juli: Bgr Hans Jørgensen fra Gran, død på Brecke-ejer, 15 år. Aker 1825, 12. desember: Bgr Peder Pedersen, 50 år, fra GrorudEier, f på Hadeland, død 4. desember. Hakadal 1811, 25. august: Viet Even Larsen, gruvearbeider, med pigen Marte Ditlefsdatter fra Jevnaker. Kongsberg 1781, 17. februar: Bgr Jon Olsen Ascherud som skal være født på Hadeland. Norderhov 1719, 29. januar: Døpt Gulbrand Olsen fra Grans Sogn og Gunild Simonsdatters uekte barn Giøran. Norderhov (Viker) 1719, 26. mars: Døpt soldat Torger Bentsen, kommen fra Grans Sogn, og Marie Amundsdatters uekte barn Lars som er hjemmedøpt. Ved publ absolv står det at Maren også var født på Hadeland. Norderhov 1719, 2. juli: Døpt Gunder Larsen Mockenes og Berthe Andersd., kommen fra Jevnaker, deres barn Anne. Norderhov 1719, 20. november: Bgr Anders Rosing, f på Wien i Gran, 19 år, 5 mndr 3 uker, 6 d gml. Norderhov, 1719, 17. desember: Døpt uekte barn Inger. Mor Siri Carlsd., ang. far sergeant Christian Pedersen, inqvartered paa Bølchen i Jefnager. Norderhov 1721, 14. juni: Døpt Kjeld Hualhofued og Karen Erichsdatter hjemmedøpte barn Karen. (Nesten Hadeland, sør for Vestre Bjonevatn.) Norderhov 1755, 3. februar: Bgr Harald Olsen fra Jevnaker, 37 år.

Nesset, 18. søndag etter Trinitatis (2. okt.) 1774: Døpt - Jacob Thoresson fra Lom i Gudbrandsdalen, oppholder seg nå på Ytre Bogge. Leverte torsdag attest for denne søndag. Hans ekte barn Marit ble døpt 29. sept. (Mikkelmesse). Møre og Romsdal fylke, Nesset (Rød), Eresfjord (Sira), Vistdal i Nesset, Ministerialbok nr. 551A01 (1757-1803), Kronologisk liste 1774, Side 108 Brukslenke for sidevisning: https://www.digitalarkivet.no/kb20070904640151 Trondheim, 18. april 1790: Elen Toresdatter fra Lesja, er vanfør, konfirmert 30 år gammel i Bakke kirke. Sør-Trøndelag fylke, Bakklandet (Bakke) i Strinda, Ministerialbok nr. 604A01 (1780-1797), Kronologisk liste 1790, Side 111-112 Brukslenke for sidevisning: https://www.digitalarkivet.no/kb20070918640629

Ønske om funksjonalitet: 1) Det hadde vært veldig kjekt med en knapp for disse to "Vis lenking av familiemedlemmer" + "Lenk sammen personene" PÅ TOPPEN av personsiden. Altså i tillegg til de som er under navnelistene. Dagens løsning plasserer nettsiden default på toppen etter hver oppdatering (lenking) og det medfører mye scrolling nedover, særlig der det er mange familiemedlemmer involvert. Alternativt kan nettsida stå på samme plass (der nede) etter å ha lenket sammen, slik at lenkeknappene er mer tilgjengelig for neste lenking. 2) Kan far + mor + partnere på personsiden vises med uthevet skrift, slik at de lett visuelt skiller seg ut fra egne barn og at man lett ser der det er flere partnere?

Hei Espen Du finner bevillingen her: Hele Norge fylke, Danske kanselli, norske registre nr. 11 (1670-1673), Protokollside, Side 487a Brukslenke for sidevisning: https://www.digitalarkivet.no/da20120911650992

Slektshistoriewiki er fortsatt nede pga. oppdateringer, men jeg vet ikke når siden er oppe igjen. Uansett er det vel mulig å søke direkte i Nettbiblioteket? DTH Redaktør Slektshistoriewiki

Dette framstår som et manntall utenom det vanlige. Det lar seg forhåpentlig påvise hva som har vært myndighetenes hensikt med å utarbeide det, da dette vil kunne være avgjørende for å kunne forstå manntallets omfang og eventuelle begrensninger. Det finnes neppe noen ferdig mal. Du kan henvende deg via Arkivverkets kontaktskjema for frivillige bidragsytere, hvor du i steg 2 kan velge "Jeg jobber med et bidrag og har et spørsmål". Vis gjerne til denne forumtråden. Se https://www.arkivverket.no/tjenester/dugnad-digitalarkivet#!/form/0

Det er kanskje krigsstyrskatten i 1714 som Andreas Holmsen, og senere Birger Kirkeby, har betegnet som "formuesskatten 1714". Ola Nilsen Styri betalte 2 rd 14 sk i formuesskatt 1714, ifølge Holmsen: https://www.nb.no/items/db159f59afda217f41d196b3f6be4fb1?page=83&searchText="formuesskatt 1714" Beløpet stemmer med krigsstyrskatten 1714: https://www.digitalarkivet.no/rk10091404070293

Her er et lite sitat fra første side. Selv om manntallet er foretatt bare seks år etter folketellingen av 1801 utgjør den et viktig suplement til denne, idet manntallet inneholder en mengde opplysninger som folketellingen mangler. Et lite eks.: I folketellingen for 1801, Glemmen, side 62, 17. familie står Ole Hansen Mand 54 2. ektesk. Bruger Plads Maria Johnsdatter Hans Kone 54 Jøran Olsdatter 16 Pernille Olsdatter Deres Døtre 11 I manntallet fra 1807 får vi vite at Ole er fra Borge og at Maria er fra Tune. Begge har vært 18 år på stedet. Videre at de også har en sønn, Hans Olsen, 17 år, og at han har vært hjemmefra i ti år. Datteren Jøran er også født i Tune, mens den andre datteren, Pernille, ikke er hjemme i 1807. Jeg er sikker på at jeg ikke er alene om å ønske at dette manntallet blir publisert gitt alle ekstraopplysningene. Kan du "trykke på noen knapper" i et forsøk i å starte denne prosessen etter påske? Når du tar deg fem minutter i påskeeggmalingen 😉 ville jeg sette pris på en lenke til XL ark malene for transkripsjon. På forhånd takk. Mvh, Birger

Hei I 1974/75 jobbet jeg hos Lauritzen og Thommesen i Gladengveien 3b i Oslo. Der var Einars sønn, Erik Haugen vaktmester, og han bodde i Oslo. Hans foreldre bodde på Elverhøy i Løken i Høland og når de døde flyttet han dit. Han tok over etter foreldrene blant annet fordi hans yngre bror døde som ung. Jeg kom til Høland på 70-tallet og har bodd på Elverhøy i over 30 år. Min kone som er fra Løken i Høland kan huske Eriks far Einar. Han pleide å klippe seg på kjøkkenet hos min kones bestefar, det var veldig populært for "gamlekara" hadde et sted å treffes. Einar var rund i ansiktet og ikke veldig høy, liknet på en finnskog-gubbe.:-) Mvh BentØ

Aker 1720, 7. januar: Bgr Anne Sophie .... fra Gamme i Gran sogns uekte barn Cathrine ..... Fra Aslach i Byen. Aker 1742, 1. juli: Bgr i Aker Anne Mortensdatter, Niels Arnesens qv fra Grans sogn, på Brekke eier. Aker 1747, 1. april: Trol Jacob Jensen Tveten fra Jevnaker, soldat ved capt. Halsets comp., og enken Marthe Pedersdatter Turter. Aker 1838: Kf Jørgen Hansen, f i Jevnaker 29. september 1823, dpt 5. oktober. Foreldre pige Ragnild Jørgensdatter og ungkar Hans Olsen. Aker 1838: Kf Lars Olsen, f i Jevnaker 27. okotber 1823, dpt 9. november. Foreldre Ole Iversen og Marthe Pedersdatter. Aker 1838: Kf Ingeborg Nielsdatter Disen, 13 år den 1. november 1834. Foreldre Niels Larsen og Berthe Andersdatter. Aker 1839: Kf Kari Poulsdatter, f i Jevnaker 29. april 1823, dpt 19. mai. Foreldre Poul Eriksen og Mari Hansdatter. Aker 1839: Kf Helene Haraldsdatter, f 17. august 1824 i Gran, dpt 29. august. Foreldre Harald Gulbrandsen og Kari Eriksdatter. Aker 1842: Kf Oline Olsdatter, f 24. september 1828 i Jevnaker, dpt 5. oktober. Foreldre Ole Iversen og Marthe Pedersdatter. Aker 1843: Kf Dorthe Thostensdatter, f i Gran 11. november 1828, dpt 23. november. Foreldre Thosten Gulbrandsen og Ingeborg Iversdatter. Aker 1844: Kf Lars Larsen, f i Jevnaker 26. april 1829, dpt 17. mai. Foreldre Lars Christophersen og Mari Larsdatter. Aker 1845: Kf Olea Berntsdatter, f i Jevnaker 1. desember 1829, dpt 25. desember. Foreldre Bernt Olsen og Anne Marie Jensdatter.

I de tilfeller hvor koblingene er fullstendig feil i digitalarkivet, eller kilden ikke har blitt transkribert enda, så legger jeg linken under «Referanser» med en forklarende tekst.

I samme database (Carceral Copenhagen) finner vi også hadelendingen Peder Jonsen fra Gran. Denne saken fra garnisonskrigsretten på Fredriskten festning finner man også her Generalauditørens justisprotokoll: Forsvaret, Generalauditøren, RA/RAFA-1772/F/Fg/Fga/L0023: Justitsprotokoller, 1794-1803, s. 206-207 Brukslenke for sidevisning: https://www.digitalarkivet.no/rg10051101061106 Men jeg tar med hele avskriften under, så alle kan lese om den utrolige historien han forteller om sine eskapader som serie-desertør og tyv på begge sider av grensen. "Rel. XXIX. Dom hvis Præmisser udelades, men hvorved er kiendt for Ret: at Jnquisiten Peder Jonsen i hensyn til fdr 20 Febr: 1789. §§ 4 og 5, samt Fdr 16 Novbr: 1763 bör for sine Forbrydelser ej allene at stryges til Kagen og brændemærkes paa Panden men tillige bör han som en farlig lem for det Borgerlige Selskab at indsæt- tes paa Livstiid til Arbejde i Friderichsteens Fæstnings Slaverie under stræng Bevogtning Mausbach /Tambs Allerunderdanigst Relation fra General Auditeuren i Norge Hosfölgende Krigs Rets Doms Act med vedhæftede Bielager angaaer Musqueteer af det Söndenfieldske Jnf: Regt Peder Jonsen, som er föd i Grans Sogn paa Hadeland, 22 Aar gammel, og har staaet i Regtet siden d. 4de Aug: 1792, da han lod sig engagere paa en 8aarig Capitula- tion. De straffe han imidlertiid efter 2de Domme har lidt, bestaar i 72 ti- mers krumliggen for deeltagelse i et Tyverie, og i Spidsröddernes Passe- ring 8 Gange for 2de Desertion, thi efter hans 1te Desertion som han frie- villig tilbage, og blev desaarsag blot straffet vilkaarlig med 48 timers Krumslutning. Nu tiltales han for 3die simple Desertion og qualificeret Tyverie. Efterat Jnquisiten havde udstaaet den ham for 2de Desertion under 8 Julii 1795 tilkiendte straf, og var bleven indlagt paa Regtets Sygehuus for at helbredes af sine Saar efter Spidsrödderne, deserterede han derfra den 16de s: M: för hans Ryg endnu var fuldkommen lægt, da han dagen forhen havde misbrugt den han som Reconvalescent givne Tilladelse at spadsere, til i et eenligt Huus, hvis beboere vare ude, at stiæle nogle Gangklæder, som han solgte for 94 s, og kom lykkelig over til Sverrige, samt forföyede sig til Strömstad, hvor han lod sig engagere til et Regt i Gothenborg, men saa snart han havde modtaget haand- penge og en Svensk mundering, vendte han tilbage og kom uhindret over græn- sen til en Plads her i Riget navnlig Knivsöe. til Pladsens Beboer sagde han först at være en svensk Deserteur, men da han af et imellem landstrygerne /: paa Norske fanter eller sköjer 😕brugeligt saa kaldet Sköjesprog, hvori denne tiltalede ham, mærkede at han uden fare kunde være aabenhiertig, fortalte han den sande Sammenhæng, og fik derimod af sin Vert anviisning paa den sat ved Grændsen i Sverrige liggende gaard, hvor han den paafölgende Nat kunde stiæle adskillige Koster, som skulde bringes over til Pladsen. Tyveri- ret blev ogsaa udfört endskiönt hverken Jnquisiten eller Pladsens Beboer fik Nytte deraf, siden 2de Soldater bemægtigede sig Kosterne og overleverede dem siden til den bestiaalne, uden i övrigt at anholdte Jnquisiten. Nu fulgte denne sidste Landeveyen til Christiania, og gik op i Schiemoe Sogn, hvor han paa en Bondegaard stial nogle Gangklæder af Værdie 3rd 76s, dog ligeledes uden at have fordeel deraf, da han underveys blev indhentet af den bestiaalne, som eftersatte ham, og bragt til Aggershuus Fæstning. Det Sondenfieldske Regt, til hvilket Jnquisiten efter en præliminair Under- sögelse blev udleveret, tilveyebragte ved et over ham anordnet Forhör de nye- ligen i Korthed allerunderdanigst reconserede Oplysninger, men för forhö- rets Slutning fandt Jnquisiten den 27 Aug: 1795 om Aftenen Leylighed til at giöre sig lös fra det ham paalagte Jern og til at undvige af sin Arrest paa Friderichsteens Fæstning. Hans förste foretagende, efter at være kommen paa frie fod, bestod i at forsyne sig med gode Klæder, hvilke han stial paa en Bondegaard, samt iförte sig, og da han tillige i en Tröjelomme fandt 8rd Bco benyttede han sig deraf til Rejsepenge. Bergen var nu det sted, hvor han ad den sædvanlige Landevey forföyede sig, uden at blive spurgt om Pas för paa de sidste 4re miile, som paa reyste til Vands med 2de Bönder, hvis Anmodning om at see han Pas af han paa en sindrig maade blev nyttet. Han angav sig nemlig for en reysende Uhrmagersvend, og tog et ubetydelig Papiir ud af Lommen, hvilket han oplæste for Bönderne som indeholdende hans Pas, men slap i det samme Papiret, da Blæsten der kulede temmelig stærkt, förte bemte Papir saa langt bort, at Vönderne ikke kunne naae det uagtet al anvendt Möje i den Tanke, at det var hans virkelige Pas, og at han af Vanvare havde tabt det af bemte paafund havde Jnquisiten altsaa ej allene den fordeel at undgaae An- holdelse, men Præsidenten i Bergen gav ham endog et ordentlige Pas indrettet efter hans falske andragede paa Grund af Böndernes Udsigende angaaende Maa- den, hvorpaa han havde lidt sit foregivne Tab. Derefter tog han Tieneste paa en i Bergens havn liggende fransk Kaper, og giorde toe Söetoge, samt fort- satte omsider sin Reyse til Trondhiem, hvorfra han gik ind i Sverrige, tog Krigstieneste, römte fra et Corps til et andet, og kom endelig i afvigte Aars Höst igien ind her i Riget ved Kongswinger udgivende sig for en Svensk Deser- teur, under hvilken bemærnelse han af Fæstningens Capt-Vagtmester blev hvervet til et Regiment i Holsteen, men da imidlertiid 2de Friemænd af det Söndenfieldske Regt kiendte ham som Deserteur derfra, blev han arresteret, og ved en Commando afhentet til Regtet. For at gaae den korteste Vey til Friderichshald fulgte Commandoen den Nor- ske Grændse, men forvildede sig, og som ind paa en Bondegaard i Sverrige, da Jnquisiten strax meldte sig som svensk Undersaat og Deserteur, greb nu Øxe hvormed han truede underofficeeren, der förte Commandoen, samt anraabte nogle Bönder om Hielp, saa at Commandoen maatte forföye sig bort, uden at faae ham med. Nu gik han til Gothenborg og meldte sig paa Pardon ved det Regt. som för havde engageret ham, men deserterede, efterat have giort 5 Vagter, kom til Svinesund, angav sig hos den svenske Tolder som Norsk Deserteur, tog Tieneste ved et andet svensk Corps, römte efter erholdte Haandpenge, vankede omkring i Sverrige fra et sted til andet, og kom atter i Begyndelsen af indeværende Aar over til Sponvigen i Norge. Strax efter Jnquisitens sidste Jndkomst her i Riget giorde han Bekiendtskab med en anden lösgienger og Landstryger navnlig Gunder Olsen, og fulgte denne til Hedemarken da de blev eenige om at ville stiæle paa gaarden Hveberg i Wangs Sogn, efterdi Gunder Olsen sammesteds var bekiendt og vidste, at bebo- rne var formuende. dette Forsæt udförte de Natten imellem d: 11te og 12te Apr: sidstl: ved at opholde dem i Nærheden af Gaarden, indtil omtrent Kl. 12, da de gik ind i Vaaningshuuset igiennem en aabenstaaende dör, opbröd med en forefunden Øxe 2de tillaasede Kister, samt dören til et Kammer, hvori der stod et Skatol, hvilket Jnquisiten med magt aabnede, og udtog deraf i Sölv- penge og Bco Sedler en summa, som efter hans egen tilstaaelse under det siden afholdte Forhör oversteeg 200rdr, samt efter den Bestiaalnes uimod- sagte andragende udgiorde 216rdr. Ligeledes bemægtigede han sig 5 Sölv skeer, to dito Bægere, og flere deels i skatollet deels i Kisterne giemte Sager, i alt af Værdie 89rd 14s, og medens han forsynet med den ovenmeldte Øxe övede Tyveriet inde i det opbrudte Kammer, stod hans medskyldige udenfor væbnet med en Kiep og med en Steen, da begge inden Retten have vedgaaet, at deres Hensigt efter Aftale havde været at sætte sig til modværge, ifald Huusets folk vare opvaagnede, indstiort de undgik denne nye Forbrydelse ved at slip- pe uhindrede bort med Kosterne, og deelede disse imellem sig i en skov, hvor de om Morgenen ankom, efterat have gaaet den heele Nat igiennem. Her stödte de derimod paa to Personer, som de maatte give endeel af Pengene og Sagerne, hvorpaa de Portsætte Resen til Christiania, og kiöbte underveys et og andet, samt bortskienkede nogle af Kosterne, men bleve efter 3de dages forlöb med de övri- ge Koster anholdte i Vestre Bærum af to fra den Bestiaalne udsendte mænd, hvilke förte den begge til Cristiania og overleverede dem til Byefogden. Under det paa Byetinget afholdte Examinations Forhör tilstode baade Jn- quisiten og hans medskyldige det sidstommeldte Tyverie, men den förste gav sig det falske Navn Peter Johansen Klingberg, sagde sig at være föd i Sver- rige, og deserteret derfra, samt dulgte aldeles at være Norsk Deserteur. Samme forsigtighed vedblev han inden Hiemtinget i Nordre Hedemarkens Sorenskriverie, hvorhen Tyverie bleve afleverede, fordi det sted, paa hvilket Forbrydelsen var begaaet, sorterede derunder, og uagtet den befalede Actor under Sagens drivt fik Anledning til at formode Jnquisitens Desertion fra det Söndenfieldske Regt, vidste han med saa megen snildhed at svække de formodninger, som i denne Henseende havdes imod ham, at sorenskriveren den 4de Julii sidstl: optog sagen og strax afsagde en dom, hvorved Jnquisiten paalægges den i Fdmingen af 20 Febr: 1789. $4. Fastsatte corporlige straf samt erstatningen af Halvdeelen af det stiaalne men ej tilstædekomne med 85rd 28s. Denne Dom blev efter Jnquisitens Begiæring indstevnet til Laugtinget, men det Söndenfieldske Regt var imidlertiid bleven underrettet om det passerede, og afsendte til Hedemarken den samme Commando, som, efter hvad ovenfor allerunderdanigst er bemærket maatte forlade ham i Sverrige, og som strax kiendte han, hvorved al udflugt blev ham betaget, saa at han omsider maatte tilstaae Sandheden, og ankom til Regtet, uden at have kunnet paa Transporten finde Leylighed til atter at undlöbe. Hvad af Jnquisiten for det over ham anordrede sidste Krigsforhör er ble- ven udsagt angaaende hans foretagender siden hans Undvigelse af Arresten d. 27 Aug: 1795 har jeg allerede i sin chronologiske Orden pligtskyldigst giennem- gaaet, og vil blot tilföye, at Regtet i henseende til Jnquisitens medskyldige har fra sin side iagttaget det fornödne. Jövrigt har Jnquisiten erklæret at han over intet havde at klage, og Krigsrettens som er under Anförsel af Fdningen af 20de Febr: 1789. §§. 4 og 5 samt af 16 Novbr: 1763 udfalden derhen: at han skal stryges til Kagen, brændemærkes paa Panden, og som en farlig lem for det Borgerlige Selskab indsættes paa Livs tiid til Arbejde i Fri- derichsteens Fæstnings Slaverie under stræng Bevogtning. Da Frdningen af 20 Febr 1789. §. 5. udtrykkelig befaler, at Brændemærket blot skal anvendes paa den forbryder, som, efterat være for Tyverie dömt til Fæstnings arbejde paa Livstiid, stiæler paa nye, og da Jnquisiten kun er undvigt af Arresten, imedens han var under Tiltale for sine för d. 27 Aug. 1795 begangne Forbrydelser, saa har Krigs Retten feylet i at tilkiende ham at brændemærkes, men da Dommen for resten er overenstemmende med den 25 Kr: Art: samt med Fdningerne af 4 Mart: 1690 og af 20 Febr: 1789 §4 Vover jeg ikke allerunderdanigst at tilraade anden formildelse end Brænde- mærkets eftergivelse, thi endskiönt det vist nok paa den ene side er sörgeligt, at et ungt meeneske med et opvakt hoved i sit 22de Aar skal ud- stödes af det Borgerlige Samfand uden at levne haab om sin Skiebnes lind- ring i fremtiiden, saa har derimod paa den anden side Jnquisiten giort saadan fremgang i Laster, at hans forbædring ikke kan ventes og at den offentlige Sikkerhed giör det nödvendigt, at betage denne ved sin Klogskab, Dristighed og Erfaring i Udövelsen af Forbrydelser höyst farlige Person al videre Leilighed dertil, hvorhos det og efter mine uforgribelige Tanker er fornödent at den infamerende Deel af Straffen beholdes, da sammes offentlige udförelse egentlig skal afgive det udfordrede Exempel. Endelig mangler dommen den i Anordningerne befalede Clausul: at Jnquisiten skal arbejde i Jern. Jeg foreslaaer desaarsag i dybeste Underdanighed, om ikke Krigs Rettens dom burde forsynes med fölgende allerhöyeste Resolution: Vi have allernaadigst frietaget denne Peder Jonsen for det tilkien- te Brændemærke. Jövrigt bliver Krigs Rettens dom herved stad- fæstet, dog saaledes, at bemte Peder Jonsen skal arbejde i Jern General Auditoriatet i Christiania den 30de Septbr: 1792. Bornemann Resolution Vi have allernaadigst frietaget denne Peder Jonsen for det ham tilkiend- te Brændemærke. Jövrigt bliver Krigs Rettens Dom herved stadfæ- stet, dog saaledes, at bemeldte Peder Jonsen skal arbejde i Jern. Givet i Vor Kongl: Residentz stad Kiöbenhavn den 20de Octbr: 1797. Christian R /Bornemann A 1797. d. 31 Octbr: er denne i Krigsret og Dom og Kongl: allerh: Resolution bleven publiceret for Jnquisiten Peder Jonsen, og den 17de Novbr: næstefter exequeret i hen- seende til Kagstrygningen, samt ham derefter afleveret i Friderichsteens Fæstnings Slaverie, hvilket attesteres Mausbach Kildehenvisning: RA Forsvaret, Generalauditøren, FFgFgaL0023, Justisprotokoller, 1794-1803, s. 207ff Peder er innsatt på festningen ved folketellingen i 1801: https://www.digitalarkivet.no/census/person/pf01058190000047

På nettstedet Carceral Copenhagen, som er laget av den danske historikeren Johan Heinsen, og som inneholder en database over og kilder om straffanger i København og Danmark-Norge ca. 1700-1850, er det en kildeavskrift som tillater oss å følge hadelendingen Lars Hansen et lite skrift videre: "Paa Aggershuus Fæstning befinde sig 2de brændemærkede og kagströgne Slaver, navnlig: Hans Jonsen Biering og Lars Hansen, hvilke ved deres igientagne Udbrud af Slaveriet have viist sig som særdeles dristige og snedige Forbrydere, og formedelst deres Kundskab om Egnen i Norge og det skiul og Tilhold, de der viide at skaffe sig, ej med de behörige Sickerhed kan bevogtes i nogen af de Norske Fæstninger. Da de nu er besluttet, at disse 2de Slaver skal, saa snart beqvem Skibs-Leylighed gives, bringes fra Aggershuus til Cronborg Fæstning: saa ville Hr: General Majoren ey allene lade dem modtage, naar de der ankomme, men ogsaa föye den Anstalt, at de holdes under den strængeste bevogtning, paa det de ingen Leylighed skal finde at undvige. Kiöbenhavn i det Kongel: Generalitets og Commissariats Collegio den 8. Junii 1793. Schultze Pentz Adeler [to ulæselige signaturer] Til Commandanten paa Cronborg Fæstning, Hr General Major d’Aubert." Kildehenvisning: Rigsarkivet, Generalauditøren, Auditøren for Kronborg Fæstning, F. Slavesager, 1698–1794

Fra Celia Summers: Thank you for posting "strays"!!! If you think it would be helpful here are some Fron marriages from the Olso ?hospital book? between 1731 and 1738. https://media.digitalarkivet.no/view/137325/14 1 Oct 1734 - Axel Olsen Grumpe af Froens Prestegjeld og Thore Fridericksdatter https://media.digitalarkivet.no/view/137325/17 10 Mar 1735 - Amund Knudsen Tore og Martha Pedersdatter Bøe af Fron https://media.digitalarkivet.no/view/137325/23 12 Feb 1736 - Ole Amundsen Forbrigt af Froens .. https://media.digitalarkivet.no/view/137325/25 2 Aug 1736 - Amund Bolstad og Thore Povelsdatter Harilstad af Froen 31 Aug 1736 - Kiøstel Povelsen Harildstad og Marithe Iversdatter Weickle af Froens Prestegjeld https://media.digitalarkivet.no/view/137325/28 26 Apr 1737 - Peter Erichsen Støe og Giøa Jacobsdatter Harildstad af Froens Prestegjeld https://media.digitalarkivet.no/view/137325/31 27 Aug 1737 - Amund Knudsen Thune og Marit Olsen Dalseg af Froen Prestegjeld https://media.digitalarkivet.no/view/137325/33 15 Feb 1738 - Ole Iversen Weikle og Maria Tostensdatter Hielle af Froens Prestegjeldg The marriages listed in the Olso record appear also to be recorded in the local church records (the dates are different when comparing the Gausdal ones I included them for an example), but it might be helpful in finding one or two marriages in parishes that the church records start after 1731 like Fron. (Example Gausdal - Olso hospital dates vs. church book dates) https://media.digitalarkivet.no/view/137325/7 https://media.digitalarkivet.no/view/9282/44987/28 13 Nov 1732 - Elias Olsen Hoel og Idde Nielsdatter Lunde of Gausdal https://media.digitalarkivet.no/view/137325/13 https://media.digitalarkivet.no/view/9282/44987/41 13 May 1734 - Siver Olsen og Anna Larsdatter of Gausdal https://media.digitalarkivet.no/view/137325/25 https://media.digitalarkivet.no/view/9282/44987/59 17 Aug 1736 - Engelbret Olsen Ellingsberg Soldat og Helge Olsdatter Toft af Gusdal Prest..

Jetta er kanskje Henriette Lovise? https://www.digitalarkivet.no/census/person/pf01073800003893

Ah, jeg tok i farten føde- ikke bosted. Takk, Trond. Mvh

Tusen takk for mange interessante tidsskildringer av soldatlivet, og her en riktig gammel sak, fra 1712. Persongalleriet her , og ofte elles i dine Strays, er stort. Personene kan være kjente, men langt fra alle. Disse soldatene nevnes ikke så ofte ellers i andre kilder, spesielt når de er ugifte osv. Jeg følger opp alle personene så langt jeg greier, og plasserer dem i familieoversikter. Slike kilder fra begynnelsen av 1700.-tallet er ikke vanlige. Randi Rolfsd Granavollen var fra Molden, gift med Gregers Pedersen, som 4 år seinere ble "berømt" som fører for Hadelandsbøndene i kampene mot de svenske soldatene på Harestuskogen i 1716. De var gjestgiverpar, og Gregers lensmann Jon Guttormsen Gulden kjenner jeg ikke til fra før. Jeg kjenner bare en slik person i Gran på den tida. sønn på Øvre Alm (stor gard) og bruker der i 1723, d der 1731, 56 år, som passer med alderen. Faren levde fortsatt da. Broren Hans var i garden i Danmark i 1723. Jens Andersen f Molden ca 1668, gift, vet jeg ikke hvem er. Det er noen kandidater, og jeg får arbeide videre med disse. Erik Olsen, som sov og ble utsatt for tyveriet, vet jeg helle ikke hvem er. Han merket ikke at han ble loppet? Gammel? eller drukken? Så du ser at de er langt fra godt kjente! Det er mange andre ukjente her. Takk for arbeidet med å transkribere alt dette. Bare fortsett! Per Jacob

Da skjønte jeg oppgaven ... Det var pleiedatterens fødsel 🙂

1 Tømd (?) Niels Larsen Lunde, født i Høylands sogn, er i 1862 2 71 1/4 aar gl., har kone Mallene Larsdatter Løge, født i Thime 3 sogn og nu henved 60 aar gl., han har været gift med hende 4 hans andre kone i 5 1/2 aar og er uden børn.Manden 5 er syg i venstre arm og axel og er sat ud af stand til 6 at ............ sig med arbeide, som han fra slutningen af Decem 7 ber 1861 har maattet ophøre med. Han er eier af halvdelen 8 eller 2den etage i huset no 515 i Nedre Klevegaden, den anden 9 halvdel eller 1ste etage af huset er overdraget af ham til 10 sin svigersøn matros Carl Johan Pedersen for 4 1/2 aar siden 11 hvilket hus for det hele er brandforsikret i den alminde 12 lge Brandcasse for 380 spd, og der er ingen hæftelser i 13 mandens del af bemeldte hus. Hans kone har som 14 enke under no. 353 havt hjælp af Fattigcassen fra 1/7 1849 til 15 1/1 1857. Hun blev gift med Niels Lunde 21/10 1856. 16......... comm Br 1/4 62 Tilstaaet hjælp fra 1/4 62 med ......2 17 mod at ud.... Declaration i sit eiende halve hus no. 515 18 som er ud..... (?) af ham under 22/4 - 68 19 ..... comm...5/8 - 62. Tilstaaet tillæg fra 1/8 - 62 med

Opplysningane i 1974-utgåva av bygdeboka er heldigvis rette: https://www.nb.no/items/976d331b9745644430182305b97ae626?page=503

Denne skal være fra 1786, men er litt i tvil. Det befinner seg midt inne blant lister fra 1786, men blar man en side bakover så ser man at akkurat denne lista er "Liste Efter Kongl. Allerhøyeste ordre af 5te Juny 1776 over det Befindende Mandskab, der vel ej er skicket til Soldat, men til Artillerie Kudske, at Annotere". Dessuten hadde jo Lars Hansen D i 1786 vært på ville veier en stund. Tok den med pga. sammentreffet med Åslund. 35 | 54 | Lars Hansen Aaslund | 30 | 62 ½ | gift 3b. | Plads: Generalitets- og kommissariatskollegiet, Det kongelige norske kommissariatskollegium, RA/EA-5420/E/Eh/L0065: 2. Opplandske nasjonale infanteriregiment, 1786-1789, s. 80 Brukslenke for sidevisning: https://www.digitalarkivet.no/ru20111201620080 Har i dag ikke klart å finne noen passende ruller for artilleriet mellom 1760 og 1790. … men nå holder det med ruller for nå, i det materialet kan man bla til evig tid 😋