Jump to content
Arkivverket

Search the Community

Showing results for tags 'buskerud'.

  • Search By Tags

    Type tags separated by commas.
  • Search By Author

Content Type


Forums

  • Ask the National Archives of Norway
    • Questions about archival material and use of the archives
    • Questions about the use of the Digital Archives
    • Inquiries and messages about technical errors and metadata errors in the Digital Archives
  • Ask users of the Digital Archives
    • Users' own forum
    • Assistance with transcribing handwriting
  • Collaboration between the National Archives and users of the Digital Archives
    • Questions about volunteer efforts and source registration
    • Questions about proofreading of AMF material
  • Archived forums
    • Arkiv
    • Spørsmål om skannet materiale
    • Spørsmål om transkribert materiale
    • Andre spørsmål til Digitalarkivet
    • Tekniske tilbakemeldinger
  • Miscellaneous

Find results in...

Find results that contain...


Date Created

  • Start

    End


Last Updated

  • Start

    End


Filter by number of...

  1. I 1693 henvendte Hurums menighet seg til stiftsskriver Rasmus Broholm for å få utbetalt pengene de var lovt til gjenoppbygging av Hurum kirke. Det er flere ord her som jeg er usikker på, og gjerne vil ha råd om: https://media.digitalarkivet.no/view/50826/200 [407] [Venstre kolonne] Stifftschrifueren Rasmus Broholm drager tilbørlig Omsorg for, at denne aller- naadigst bevilgede Kierchehielp, med for- derligste kand komme Hurum Kierche till Betalning och Gode Christiania – 8 Feb 1693. [Høyre kolonne] Efftersom voris allernaadigste Arfue- Konge og Herre paa Stifftschriffue- rens høy achtbare og velfornem- me Mand Hr. Rasmus Broholms allerunderdanigst giorde Ansøgning allernaadigst hafver bevilget og till- at voris Kirche her paa Hurumb til Hielp til sin opbiugelse at med og lade oppeberge af Kircherne i Aggershuus Stifft, saa vel i Kiøb- stederne, som paa Landet, af hver Hofued Kirche 1 Rd. og af hver Annex en half Rd: med videre høyest bemelte hans Kongl. Majt. derom udgifvne Benaadnings Bref d.e. Dato Kiøbenhavns Slot d. 21 May Anno 87. allernaadigst medfører, da som vj fattige Allmue af bemelte Hur- rums Præstegield hafver for- længst Anno 89. hos eders Excell: som Kirchernes høje Patron underdanigst anholdet om dend allernaadigst bevilget Pengehielp til vores Kirches opbygelse af de ved kommende effter eders Excell: gode Resolution paa vores indgifne Supplique at schulle indsamlis; Og som ey for…er at den største Deel af de aller naadigste bevilgede Hielp i Middeler af Kircherne her i Stiftet till indbemelte Kirchens Reparation, effter høybemelte eders Excell. [408] forlengst udgifvne Order, skal være alle- reede indbragte, og voris bemelte Kircke ey noget der af end- nu hafver erholdt; Hvorudefter vj fattige Almue till voris Kirches For- ferdigelse ere, skyld- dige foraarsaget hos eders Excell. End- envidere under danigst at andholde med underdanigst Begiering, at eders Ecell. ved eders Excell. høj andseelig Befaling naadigst vilde tilholde vedkommende at dend høyestbemelte hans Kongl. May. allernaadigst bevilgede Undsetning till vo- ris Kirche /: som for- modes allereede at skulle være indsam- lit; med forde- ligst af de indkom- mende at maatte erliggis, hvilken eders Exccellencis naadigst Befor- dring til Guds Huusis opbiugelse og underdanigst vil errerte(?) som dend høyeste Gud rigelig vil bliver udj hvis til tryggs [409] Henskeeelse vj eders Excell. troe- ligen vil hafve anbefalet med eder forblifvende Paa Hurums Kirches og samptlige Hurums Almuis og egne Vegne hafuer vj 6 Mænd, Joen Ustad Peder Liltued, Jørgen Østern, Sifuor Holtebrech, Torkel Hagge, Jngebret U-stad. Hos Capitain Huitfelts, sampt vores Sogne-Præstis Naufn voris Signeter her undertrøgt LS Joen Ustad LS Peder Liltued LS Jørgen Østern LS Sifuor Holtebrech LS Torkel Hagge LS Jngebret Ustad Hurum Pstgaard d 9 January 93. Christen Hans. Aarhuus L. P. I dybeste Underdanighed fordrister ieg mig effter Allmuens Begiering at of…ere og in…ere denne Supplique i dend underdanigste For- haabning Eders Excell. som Kirchens Allmuens, og min stedsværende- de Patron af sær Gunst og Naade vilde bønhøre os samptlig Soliciterendes ydmygst bønfalde- de Begiering, J hvilken For- haabning ieg derfor døer, og forblifuer Huitfelt.
  2. Etter Hurum kirkes brann 25. desember 1687 skreiv menigheten en suplikk. Noen få ord her hadde det vært fint med et par friske øyne for å tyde: https://media.digitalarkivet.no/view/50819/281 [558] [Venstre kolonne] Suplicanterne bevil- ges paa hans Ko. Ma. aller- naadigste behag Got Folch her udj Stifftet til deris af- brendte Kierchis Hielp paa Theej(?) Maaneders Tiid fra Dato at maae besørge Christiania d 31 Jan: 1687 [Høyre kolonne] Lit: at saasom, dissverre, vores smuche Hurumbs Ki- rche tillige med sine Ornamenter, samt Taar- net og dend største Kloche derudj, er Natten til nu nest forleden anden Jule- dag ved een uløchelig Hen- delse een Deel bort smeltet och Endeel udj Asche blefuen opbrendt, saa intet der af uden Muren er blef- uen i behold, derom oc deris velerverdig her Biscop allerede forlengst er blefven tilschrevit Da var vi Undertegnit paa dend gandsche Hurumbs Almuis Vegne der ofuer højligen foraarsagit med allerunderdanigste Ansøgning oc begiere at anholde, hans Excellence ville af sin Naade bevilge og tillade, at efter dj baade Kierchen hafuer gandsche liden Indkomst huis Landskyld er alleniste 1 ½ skippund oc 1 lispund Salt, noch 2 Sk. Penge [559] Af een Gaard Holtued, noch af Knemb i Strøm Sogn 2 Sk., noch een Gaard i Lier ½ bismer- pund Humble, noch 10 Kirche Kiør, foruden den aarlig Kirchens Tiende, som oc j samme Aaringer er gandsche ringe oc vi fattige Folch paa Hurumb desforuden ere iche af egen Macht oc Mid- deler mechtige til saadan stor Skade at lade reparere, det maatte da paa hans Ko: Ma: allernaadigste behag bevilgis got Folch her udj Stiftet, oc serdelis andre Kircher, som nogen god Indkomst kand hafue at oppebære, om no- gen Meedlidenheds Hielp til Guds Æris forfremmelse oc hans Kirches …edis Reparation, at beføye. Hurums Prestegaard d. 10 Jan. 1687 Christen Hansen Aarhuus LS Jngebret Ingelstad LS Anders Soelberg LS Kirche-Werger
  3. Notis om bispevisitas i Hurum begynner nederst på høyre side, og fortsetter på neste side. En del ord i karakteristikken av sogneprest Mørch faller meg vanskelig å tyde: https://media.digitalarkivet.no/view/241950/72 1807 17. mars […] den […] […] Sognepræst hr. Mørch udarbejde Prædiken […], mangle- de ey (?) Plan og Orden. Udførelsen gaar formeget i et og baade den ensformige Declaration og den manglende Ly- delighed hemmer til dels den gode Virkning og svækker Tilhørernes Opmærksomhed. Ungdommen har i […] gandske gode Kundskaber, men er kun lidet anført til Tænksomhed, undtagen den Del som indegies (?) i Annexet Strømmen Skole. Her fandtes den evangelisk christlige Psalmbog indført ved Sognepræsten Hr Mørch, en Mand af en særdelis blev Karakter, usigelig Redelighed og besjælet af god Vilie til at stifte Nytte. Og saa han lovede at paatage sig Skoleholderens bedre Dannelse, Ligesom hans Flid for Embedet er umiskjendelig, udmerker han sig ved flittig Studering især i Oldsager, saa han besidder sjeldne Kundskaber.
  4. Nederst på venstre side her beskrives mangler ved kirkebygningen under bispevisitasen 1820: https://media.digitalarkivet.no/view/241951/66 Håper noen kan forsøke seg på (manglende) ord markert med skarpe klammer: Taarnet paa Hovedkirken trænger til at males og atskilige Stene maae lægges til rette, og nye paalægges. Een stor del af Vinduerne trænger […] paa Rammer […] Grind, saavelsom endel […] at […] - Gulvet maae […] […] og […] Bielken under samme […] være forraadnet, blive nye at istandsætte. - Muuren maae kalkes og udspekkes til næste Sommer. Hegnet om […] Kirkegaard istandsættes, […]
  5. Jeg arbeider for tida med ei bok om Hurum kirke (Buskerud), og forsøker å spore opp primærkilder. I bokverket "Norges kirker" (1986) oppgis ei rekke slike kilder: Statsarkivet Vedlikehold, besiktigelser mm. 1629, 1670-89, ca. 1690, 1692, 1694, 1696-97, 1699, 1702-03, 1706-07, 1708-10, 1711-13, 1731-37, 1744, 1749, 1801, 1806-11. Riksarkivet Rentekammeret: Kirkeregnskaper og besiktigelser (1631, 1662, 1665, 1676, 1679, 1681-82, 1684-85). Danske kanselli skapsaker: 14, pk. III A (1651). Stattholderens arkiv: B III a. 3, 669, (1687), B III a. 10, 163 (1693). Visitasberetn. prot. 1 (1819, 1821, 1824), prot. 4 (1832). Kirkedepartementet opplysn. 1819/20, journals. a. 1849. Jeg trenger hjelp til å identifisere de nåværende arkivkodene til disse kildene. Den eneste kildeserien som jeg tror jeg har funnet av disse er rentekammerets kirkeregnskaper: RA-EA-4067 - Rentekammeret inntil 1814, Reviderte regnskaper, Kirkeregnskap Her tror jeg de riktige arkivkodene er disse: Riksarkivet Rentekammeret: Kirkeregnskaper og besiktigelser: 1631: AV/RA-EA-4067/Ra/L0009 1662: AV/RA-EA-4067/Ra/L0023 1665: AV/RA-EA-4067/Ra/L0027/0001 (Besiktigelser over kirkene i Akershus stift) 1676, 1679, 1681-82, 1684-85: AV/RA-EA-4067/Ra/L0037 Jeg lurer på om kilden fra Danske kanselli kan være denne: Danske kanselli skapsaker: 14, pk. III A (1651): AV/RA-EA-4061/F/L0058/0004/0001 (Litra A, nr. 1: Status for kirkene i Akershus, Bratsberg, Agdesiden, Stavanger, Hardanger, Bergenhus, Trondheim og Nordlandene len)
  6. I forbindelse med bokprosjektet om Hurum kirke gjennomgår jeg også kirkeregnskapene. I en lengre periode da kirka var i privat eie (1723-1815) ble det ikke ført regnskap. Vedlagt er begynnelsen på en transkripsjon av regnskapene 1816-1849, dvs. tidsrommet fra kirka igjen kom i offentlig eie fram til ei stor ombygging i 1849. Det er vanskelig å gjengi oppsettet i kirkeregnskapet i et tekstdokument. I den seinere delen av perioden er postene nummererte. Jeg har også føyd til nummer i den eldre delen av perioden, for oversiktlighetens skyld. Poster markert med gult er poster hvor det enten hadde vært fint om noen kunne uttale seg om transkripsjonen er korrekt, og/eller fylle inn lakunene. Merk: Det er kun "ekstraordinære" utgifter til reparasjoner, bygningsarbeider, nytt inventar, etc. som er transkribert. "Ordinære" utgifter er enten utelatt eller omtalt summarisk. I mange år er det ingen ekstraordinære utgifter i det hele tatt. Merk også at regnskapsprotokollen tildels er vannskadet og vanskelig lesbar. Den går også tilbake til 1816, og ikke til 1822, slik Arkivverket har merket den. https://www.digitalarkivet.no/source/206104 Kirkeregnskap 1816-1849_12.12.23.pdf
  7. Undersøkelsene av kilder til kunnskap om ombygginga av Hurum middelalderkirke i 1849 fortsetter. Vedlagt er utdrag av to lengre brev fra sognepresten til kommunens formannskap. Her er skrifta stort sett lett å tyde. 7 steder er utheva og gulmerka; her hadde jeg satt pris på innspill om hvordan ordene skal tydes. Kopibok_Neumann til formannskapet 1849.pdfKopibok_Neumann til formannskapet 1849.pdfKopibok_Neumann til formannskapet 1849.pdf
  8. Dette er foreløpig det siste av Hurums kallsbok som jeg forsøker å transkribere. Her gjør sogneprest Neumann rede for prestegårdens tilstand da han ankom i 1835, og diverse bygningsarbeider som ble utført i hans tid som sogneprest. Avsnittet starter nederst på fol. 65. Nederst på fol. 71 starter et nytt avsnitt, som ikke skal transkriberes. Håndskrifta skifter midt i beskrivelsen, men begge varianter er skrevet av samme person. Fol. 65-71.docx
  9. Jeg fortsetter med transkriberingen av sogneprest Neumanns beskrivelse av ombygginga av Hurum middelalderkirke i kallsboka for Hurum 1849. Vedlagt er de tre siste foliosidene av denne beskrivelsen, med det jeg har klart å tyde så langt. All hjelp til å fylle inn hullene settes stor pris på. Fol. 38-41.docx
  10. I Hurums kallsbok finnes en lengre passasje av sogneprest Neumann datert 1855, kalt "Sæder og Skikke i Hurums Menigheder". Her er det mye interessant kulturhistorisk stoff. Neumann beskriver både forholdene på sin egen tid og før i tida. Vedlagt er min foreløpige transkripsjon, som i likhet med teksten om ombygginga av Hurum kirke i 1849, har mange hull. Skrifta i denne teksten er allikevel noe lettere å tyde.t Teksten begynner øverst til venstre på fol. 52 i kallsboka: https://media.digitalarkivet.no/view/233058/31 Sæder og Skikke i Hurums Menighed 1855.docx
  11. I 1849 gjennomgikk Hurum middelalderkirke ei radikal ombygging. I kallsboka for Hurum skreiv sogneprest Neumann en lengre redegjørelse om arbeidene som ble utført, og om hvordan kirka hadde sett ut før ombygginga. Teksten er den viktigste kilden, og eneste øyenvitneskildringa, som kan gi kunnskap om kirkas utseende før ombygginga. Både denne transkripsjonen, og andre transkripsjoner fra samme kallsbok, er planlagt brukt i ny bok om Hurum kirke. Jeg har forsøkt å transkribere teksten, som har et umake format (ei uvanlig høy og smal bok), men det er mye jeg er usikker på. Jeg setter pris på all hjelp til å fullføre transkripsjonen. Teksten begynner nede til høyre på folioside 33, under siste notat om bispevisitas. PS: Bruk av stor/liten bokstav er forsøkt normalisert. https://media.digitalarkivet.no/view/233058/21 Sogneprest Neumann om ombygginga av kirka i 1849.docx
  12. Hurum Historielag arbeider med bind 3 av "Hurum gårds- og slektshistorie" (https://slektogdata.no/nb/ny-gards-og-slektshistorie-hurum), og har i den forbindelse kommet over noen potensielt interessante opplysninger i FT 1825. Det dreier seg om notater i margen med sogneprest Andreas Mørchs håndskrift. Notatene forekommer på foliosidene 95-99 (videre dreier det seg om Strømmens sogn, som vi ikke skriver om). Av særlig interesse er det lengre notatet om Holmsbu som begynner nederst til høyre på fol. 97 recto, og fortsetter på fol. 98 recto. Skrifta er svært liten, knotete, og lei å lese, men kanskje allikevel mulig å tyde for noen med lang erfaring? https://media.digitalarkivet.no/view/68637/96
  13. Guri Olsdatter var ei tjenestepike på bare 15-16 år da hun ble gjort gravid av husbonden sin, Ole Olsen, på gården Rødløs i Sande. Hun kom så i tjeneste på Selvik i Hurum, hvor hun fødte i dølgsmål, og kasta barnet i en brønn. For dette ble hun dømt til døden i to rettsinstanser, men til slutt benåda til tukthusarbeid av kongen. Her er første rettsmøte på bygdetinget: https://media.digitalarkivet.no/view/236965/232 Folio 230 verso Anno 1802. den 6 Nov. blev paa Lensmandsgaarden Odde- vald i Røyken Sogn, det Stæd, hvor de maanedlige Tinge for Hurum og Rø- gen Sogner under eet fremholdes, en Extra ret til en Justits- sags Behandling over Qvindemennisket Guri Olsdtr, som tiltales for hendes paa Gaarden Selvig i Hurum Sogn begangne Barnefødsel i dølgsmaal og … … … som Laugrettesmend Hans …- Jensen Bjørnestad, Christen Johansen Selboe, Mads Hansen Bryn og Gu… Olsen Ouche. Hvorda: Procurator Alfsen som befalet Actor mødte og fremlagde først Amtets Ordre til denne Justits sags Anlæg, at 26 Oct. sidste, …rgte sin paa Grun deraf ud…ede Stevning af 30. Passato, hvis Paategning viser havede Sagens …te til i Dag som dens lovlige Forkyndelse for alle Ved kommende, videre fremlagde han det passerede Examinations Forhør af 21. og 22. Passato, tilligemed vedhæfted Lensmand Rosengs preliminaire Forhør af 19 forhen, i hvis følge han nu ud … … Arrestantinden fremkaldet til videre Exami- nation om fornødiges, som alle de stevnete Vidner …et Forhøres Jndhold og de derefter at maatte …ge samme. Delin- qventinden Guri Olsdater var uden Baand og Fængsel for Retten tilstæde. Stevningen blev læst, og er med Amtets Ordre saalydende, hvorimod Forhørene skal følge denne Act. For Hr Procurator Reich, som befalet Defensor for angjeldende Guri Olsdater mødte Bache, og anmeldte, at Hr Reich endnu icke er kommen tilbage for de Forretninger han nu i en 14 Dages tid har været occu- peret med i Nummedal, Modum og fleere Sogne, hvorom han endog i sin Tid skal fremskaffe Beviis. Imidlertid frem- lagde Bache Amtets Ordre til Reich, dat 28 f.m. og forbeholdt Tiltaltes lovlige Ret og Forsvar efter Omstændighederne. Amtets Ordre er saal. fra Jndstevnte Ole Olsen Rødløs indløb til Dommeren udi et forseglet f.m. et skrivtligt P.M. eller Jnd- læg og …mersskrift begge af denne Dags Dato, og … Actor fandt fornøden at fremlægge Sorenskriver Møllers i under / den afholdte Forhør paa Gaarden Røløs i Sande Sogn forsaavidt Ole Olsen Røløs Forklaring derudi er afgivet for at konfereres med Arrestantindens Forklaring om samme stemmer over- rens i henseende dem skeede Barneafling. Delinqventinden blev foreholdt hendes ved Forhøret sidst 21. Oct. afgivne Forklaring hvilken hun Folio 230 recto vedstod som rigtig. Hun blev og foreholdt hvad hendes Barnefader Ole Røløs saavel ved hs: indkomne Jndlæg, som Forhøret at 1: … …og ter saavel i den henseende at han i begyndelsen af deres Omgang skal have brugt Magt med hende, som …, at han skulle have givet hende Terpentin at bruge, hvorom hun blev nøie, examineret, men ved- blev og forsikrede at være sandfærdig den hun Forklaringen ved R… …et den 21de og 12: respect, saavel idet deri, som i det øvrig haver aflagt. Hun blev af Dommeren spurgt 1: Om hun var paa Rødløs sidst … … …? Svared. Ja, at hun var der efter noget Skriv hun havde der. 2. Om Ole Rødløs da taled med hende? Svar. Ja. 3. Om han spurgte hende: om hun var frugtsommelig, og hvad hun dertil svarede? Svar Ja han spurgte hende, og hun svarede Nei dertil ligesom hun til… …, at hun ike skjønned paa: at hun var svanger, førend nogle Dage efter den Tid, da hun først erfare at være med Foster, som hun før har for- klaret. 4: Om hun aldrig for nogen har opdaget sit Svangerskab? Svar: Nei for ingen. 5. Hvad den sande Aarsag var, at hun icke tilstod det for sin Huusbond Bernt Selvig, hs Datter og andre Tienestepiger, da de frettede derom, og om hun det allereede da vidste at hun var svanger, og havde faaet det Sindelag, at ville fremdeles dølge baade Fødselen og Fosteret? Svar: Hun vidste da hun af disse blev frettet, hendes Svang- erskab, men giver samme Aarsag, som før ved Forhøret den 21 Oct: For at hun ikke tilstod det, og var icke sindet, at ville føde i dølgsmaal eller døl- ge sit Foster naar den Tid kom, førend den selv samme Dag hun om Afte- nen fuldbragte Misgjerningen, saasom hun den Dag fandt sig syg, og tenke at hendes Fødsels tid … var langt borte, og da besluttede hun det, …- om her om Aftenen fuldbragte det. 6: Om hun i Sande Sogn overværede Cathechisationerne paa Kirkegulvet og om hun der meldte sig for at …eres til Confirmation? Svar: Ja hun var ved Cathechisationen uden, og meldte sig hos Sognepræsten Hr Hammer, nu i Høst et Aar siden, for at …eres til Confirmation, men saasom hun kunde sag- de han forlidet læse blev det besluttet, at skulle opsætes til nu i Sommer, og der efter har hun som forklaret meldt sig hos Hr Schwach i Hurum, som ikke ved den Leilighed og ej heller ellers har … hende i hen … Christendom, Ligsom hun icke heller i Hurum har be…et den offentlige Kathekisation. Vidnerne bleve alle efter Lovens Ordre p… … og formanede til Sandheds Prov, hvorefter fremstod som 1. Vidne Enke mand Bernt Andersen Selvig, som aflagde Eed at vidne Sandhed, blev fore læst hans ved Forhørerne aflagde Forklaring, som han i alt vedstod at være Rigtig, og lagde til at i sidste Septb: den 13 /: m: om Vidnet ret mindes, var Vidnet ved Skovoppgang i Sande Sogn, hvor Ole Rødløs ogsaa var nærværen- de, som paa Vidnets Spørgsmaal, da de vare gandske aleene tilsammen uden nogen andens Nærværelse, gav Delinqventinden Guri Olsd: godt Skuds- maal i hans Tjeneste, og da Vidnet videre sagde at man i hs: Hus havde hende mistænkt for at være svanger, sagde Ole Rødløs, at det kan han icke troe. Vidnet sagde videre til ham icke sielv at skjønne derpaa, men at hs: Hu- ses Folk saaledes mu… imellem sig, og Ole Rødløs, svarede atter, at han iche kan troe det. 2. Videre Ole Berntsen aflagde Eed at vidne Sandhed, blev forelæst hs. i Forhørerne aflagde Forklaringer hvilke han vedstode at være rigtige, uden at vide noget mere til Sagens Oplysning. 3 Vidne Gunnild Maria Berntsd. Af- lagde Eed at vidne Sandhed, blev forelæst hendes Forklaring af For- hørene, hvilke hun vedstod i alt at være rigtig. Paa Spørgsmaal, om Folio 231 verso hvad Aarsagen var til at Vidnet havde Delinqventinden mistænket for at være svanger svarede … Husmanden Ole Rørvig sigende at det kom ham saaledes for, at hun var frugtsommelig, og deels da andre Tjenestepiger …, at de icke fornam hun havde sin maanedlige … …, og andet vidste hun ikke til Oplysning. 4 Vidne … Guri Olsd. at … f… at vidne Sandhed. Blev forelæst hendes Forklaring ved Forhøret af 21 og 22de Oct:, som der ført 4. Vidne, hvilken hun i alt vedstod som rigtig, … at vid… videre til Sagens Oplysning. Dog paa nærmere Tilspørgsel, sagde hun icke at være exammineret Paastander, og at, saavidt som hun besvarte … Foster, syntes hun efter hendes Skjøn, at det havde været fuldgaaet, men hun havde icke Skjønsomhed nok til at kunde med nogen Vished bedømme om det havde været levende fød eller icke. 5. Vidne Live Iversd, aflagde Eed at vidne Sandhed, blev forelæst hen- des i Forhørene afgivne Forklaringer, hvilke hun i alt vedstod at være rigtig. 6. Vidne Maren Andersd: aflagde Eed at vidne Sandhed, blev forelæst hendes ved Forhørerne afgivne Forklaringer, hvilke hun vedstod at være rigtige med det Tillæg paa Tilspørgsel, at da Vidnet den omprovede Onsdag Aften kom, for at gaae til Sengs hørte hun og saa …ser … …dne har forklaret, at Delinquentinden, var glad, som hun sagde, …vde hun var syg, efterdi det var hendes maanedlige … … … var … løs. 7. Vidne Even Guthormsen Jnglingstad, aflagde Eed at vidne Sandhed, blev forevist den Forklaring han fælles med Ole Gundersen har aflagt ved Forhøret sidst 22 Oct: hvilken han vedstod som rigtig uden at vide videre til Oplysning end dette, at han som et af Vidnerne ved Lensmnds. Daterens Forhør af 19 Oct: høre Delinqventindens Bekjendelse om den Mishandling har paatales, og at hun vedkiendte sig Fosteret, som var fundet i Brønden. 8. Vidne Jon Gundersen Selvigstranden, aflagde Eed at vidne Sandhed, og blev forelæst hs: som 9. Vidne ved Forhøret, sidst 22 Oct. fælles med Peder Andersen Rødningen afgivne Forklaring, hvilken han vedstod at være rigtig, med dette Tillæg, at da Delinqventinden for Vidnet og Peder Andersen bekiendte Misgierningen, sagde hun ogsaa at Barne- faderen Ole Rødløs havde ladet hende dricke Terpentin, men icke sagt hvad det skulle være for. Fleere Vidner vare nu icke tilstæde, da Vidnerne Ole Gundersen og Peder Andersen icke … …, som Actor vil vide at r…. Og da ingen havde de afhørte Vidner videre at tilspørge, bleve de demiterede. Actor …dagen, at endnu er tilbage vist fra Sognepræsten i Noh: Sogn i Hallingdal, som han har reqvireret, og er fornøden for at vide Arestantindends Alder m. m. ligesom ogsaa han nødvendig maa have Atest fra Sognepræsten for Hurum, og Sande Sogn i Anleedning Arestantindens Forklaring i dag, men da der vil medgaae en rum Tid inden man kan erholde disse Restangser i sær den fra Hallingdal, som er 16 Mile her- fra, saa maatte Actor nødvendig udbede Sagen …stand i det al- lerhøjeste til 1te Decb. næstkommende: Imidlertid fremlagde han nu det ham fra … … Dato sendte Doctor Ar- bos, Visum repertum af 28. Oct, sidstl: samt Obductionsfor- retning af 22. forhen, ligesom han forbandt sig til den at faae tilstode de 2de Vidner Oe Gundersen og Peder Andersen, som at … denne Retledning …føres. Da producerede … Folio 231 recto … er saal. fragtet. Saasom den af Actor propon- erede Tid til at forskaffe de manglende lovlige … … især Præsteattesten fra Hallingdalen, hvor Posten gaaer langsom, for … …ig vil undgaa, saa bevilges Sagens Opstand til 1: Decb. førstk: da den igjen her paa Stædet skal blive fore- taget, og imidlertid blev Delinqventinden overleveret Lens- manden Truls Roseng af Hurum Sogn, som har bragt hende …d, og har ved Sagen har været og er nærværende, til sin behørige Arrest bevogtning. Sandberg Hans Biørnestad Selboe Mads Bryn Gullick Olsen
  14. Saken mot Guri Olsdatter fortsatte etter noen uker, og endte med dødsdom: https://media.digitalarkivet.no/view/236965/234 Folio 232 recto Extra ret sagen imod Delinqventinden Guri Olsd, for Barnefødsel i dølgsmaal m. m., som fra sidst 18 Nov: til i Dag er udsat blev foretagen, hvorved Delinqventinden var løs og ledig, for Retten til- stæde. Actor Proc: Alfsen var tilstæde og fremstillede da …tion paaberaabte Vidner Ole Gundersen og Peder Andersen, som han begierede maate beedige deres i Forhørene afgivne Forklaring. Defensor var tilstæde. 9. Vidne Ole Gundersen Rørvig, aflagde efter foregaaende præparation, korporlig Eed at vidne Sandhed blev forelæste hans som 7: Vidne forhørte sidst 22. Oct: afgivne Forklaring, den han vedstod som rigtig, og paa tilspurgte i anleedning af 3 Vidnes Tillæg til hendes Prov, sagde, at han i Som- mer i Slaatens Tid rigtig havde udladt sig med at han troede, at Guri Ols- dater var frugtsommelig, og at hans Grund der til var, at hun forekom ham saa underlig og som et ungt Menneske, at være for Tung paa Foden. 10 Vidne Peder Andersen Rødningen aflagde Eed at vidne Sandhed, blev forelæst hans som 10 Vidne ved …meldte Forhør afgivne erklæring den han vedstod at være rigtig og paa Tilspørgsel intet erindrede om Jon Gundersens Tillæg til hs. Vidnesbyrd, og ej heller at vide videre til Oplysning, som 9. Vidne heller icke videre vidste, hvorfore begge disse Vid- er demitered. Actor fremlagde sit skriftlige Jndlæg og Paastandsskrift af dags Dato tilligemed de derudi …de Dokumenter, hvortil han sig forholdt, og ærbødigst nu derpaa Sagens Dom. Samme er saal. Tiltaltes Defensor ind… sit skriftlige Jndlæg af Dags Dato, hvortil han forholdt sig. Dette er saal. Actor modsagde Defensors Forsvars skrivt og ..de, at de deri anførte Undskyldninger icke kan fritage hende for Lovens Straf. Paa Domerens Tilspørgsel, sagde Delinqventinden intet videre at vide at fremføre til hendes Undskyldning end hvad Defensor for hende haver fremsat. Og da Actor og Defensor intet videre havde at tilføre, saa blev af Sorenskriveren, og forbenævnte Laugrettes op med Domsmænd, udi denne Sag saaledes Dømt og afsagt. At Delinqventinden den unge ukonfirmerede Pige Guri Olsdatter har om Aftenen den 13 Oct. d. a. i dølgsmaal fød et levende Pigebarn, og strax kastet det i en hosværende Brønd, hvor det omkom og den 18e ejusdem blev funden, uden at hun forud enten aaben baret for nogen, eller paa hendes Hus bondes, hans Datters Folio 233 verso og hendes Medtjeneres … … Mistanke og Spørgsmaal vildet tilstaae, at hun var svanger, eller at hun under Fødselen selv har søgt nogen Hielp, den hun tvertimod har flyed, eller at hun i Forveien har giort nogen Tilberedelse til sit Fosters conservation, omendskjønt hun allereede ved sidste St. Hans Dags Tider erfore at det havde Liv, det er tilfulde beviist baade med Corpus delicti, hendes egen utvung- ne Bekiendelse, de førte Vidner, og den indkomne Obductions For- retning og Visum repertum. Hendes Opdragelse, der icke synes at have danet hende til at kunde fra hendes 8: indtil nu hendes 19, 20de Aars alder, …re, hendes nødtørft ved synderlig andet Arbeide end at vogte Qvæg, Forførelsens tillædende Anleedning til at lade sig beligge af en Husbonde hun som Tjenerske var undergiven, hen- des Ungdom og uoplyste Kristendoms Tilstand, hendes formodentlige menneskelige andseelse over at have ladet sig beligge af en an- dens Ektemand, med den deraf ventende Foragt, som hun ulykelig har fattet, at ville skjule og forebygge; og hendes rimelige frygt for elændigt Liv med sit i Foster i en farlig og foragtet Tilstand synes vel at kunde tale noget til hendes Undskyldning, men disse Betragtning- ger kommer aleene under Overveielse ved Chronen i sin Tid. Efter Lo- vens 6-6-7 og 8 a. har hun derimod forbrudt sit Liv: Og paa Grund af hvilken, det hermed enstemmig kiendes og dømes for Rett: Delinqvent- inden Guri Olsdatter, bør til Undgieldelse for den paatalte Misgjerning med at have i Løndom født og ombragt hendes Foster, miste sin Hals og hendes Hoved sættes paa en Stage, saa bør hun og betale de af Arresten og Actionen flydende, lovlige Omkostninger, og have sin Hovedlod og Jord, om hun nogen eier, til Kongen forbrudt. Jmod hendes Barnefader Ole Olsen Rødløs forbeholdes Justitien sin Ret og Tiltale paa vedbørlig Stæd, da han icke staae under Dom ved denne Ret. J Sagførelsen, som har været lovmedsig og forsvarlig, er ingen Forsømmelse. Actor og Defensor kan … tilkomme Sigt for nogen Reisedag til dette Tingstæd og altsaa tilkomer de for Dagen hver 2de …penge. Delinqventinden efter at Dommen var oplæst, erklærede paa Tilspørgsel: Om hun med den er fornøiet, at hun haaber Kongen er hende naadig.
  15. Siste akt i saken mot Kjersti Tostensdatter endte med benådning i form av tvangsarbeid i Nord-Norge: Kanselliet 30.11.1750: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=19977373#269389,51102547 Cancellie Collegium den 30 Nov 1750 Indstil- les til hans Majestet. Conceillet den 12 Dec 1750. Refereres hans Majestet. 1180. Conferentzraad Vogt, som con- stitueret Stiftamtmand over Aggers- huus Stift indsender 2de ved Hiem- og Laug-Tings Rettene den 28 Jul: og 29 Oct: 1750 afsagde Dom over Delin- qventiden Kiersti Tostens Datter af Hu- rums Præstegield, der formedelst besvang- relse af sin egen Broder Ole Tostensen er bleven dømt fra Livet, og som hun ved Laugtings Dommens Forkyndelse ej har forlanget videre Appel, men al- leene indstiftet sin Sag under hans Majts Naade, i haab om Dommens formildelse, saa forestiller Confe- rentz Raaden om samme, hvorudi han grunder sig paa de Omstændigheder som sees udi Examinations Acten udi hosfølgende Under-Retts Dom hvorudi hun har bekiendt at vere i- mod sin Villie ved Brorens Over- magt voldsom ... til den syndige Giernings forøvelse, hvilket saa me- get … kand være lovligt, naar der- hos hendes øvrige ligefrem giorte simple Bekiendelse, samt at deres Samme…- leje item 2de Gange har været skeet, … at hun af frygt for Straf over Broren og af u… ej har kundet persvedere sig til at klage derover i rette … har vel ej heller vidst, hvor Loven i slig … byder og tillader. Og som hun i … befunden efter, Skudsmaal og Vidnes- byrd stedse at have ført et christeligt levnet, saa Recommenderer Confe- rentz Raaden hendes Sag til Dom- mens formildelse. Herhos Dommeren. Geheimekonseilet 18.12.1750: https://media.digitalarkivet.no/view/60553/1416 362. Conferentz-Raad Peter Vogt at De- linqventinden Kiersti Tostens- Datter, som har avlet Barn med sin Broder, maae i stæden for at miste Livet, pardonneres med at forsendes til Fiskerleierne. Christiansborg Slot… 18de Decembris 1750.
  16. Første dom i saken mot Kjersti Tostensdatter falt på bygdetinget i Hurum 28.07.1750: https://media.digitalarkivet.no/view/30186/168 Fol 166 verso Anno 1750 dend 28de July blev Retten sadt og betient paa det for Hurums Præsteigield anordnede Tingstæd Klockerstuen Af mig Sorenskriver Thams og disse 8te ..svorene Laugrettes Mænd, Neml: Christen Uggestad, Hans Inglingstad, Aasmund Uggestad, Niels Østeren, Niels Skiøttelvig, Syver Solberg, Gabriel Berger og Bendt Liltved i stæden for Reyer Killingstad. – Det er lovlig beviist at Qvinde Mennisket Kiersti Thostens dat- ter, haver nyelig før Juel 1748 fød et Drenge-barn, som hun selv har bekiendt at være avled med hendes kiødelig Broder Ole Tos- tensen, paa dend adelig Sædegaard Tronstad udi Hurums Præste- gield, og at saadan hendes Bekiendelse maa være Sandhed, bestyr- kes derved at Ole Tostensen har rømt af sin Tieneste og undviget Landet, da det blev bekiendt og røgtet i Bøgden, at saadan hands Gierning var bleven aabenbaret. Dend Omgang Kiersti Tos- tensdatter har forklaret hendes Broder skal have brugt med hen- de da Barne avlingen skeede, … Retten tilst… har væ- ret een voldelig adferd, og om hun over saadan begegnesse strax havde klaget, saa snart hun kom i sin Frelse og til Folk, hav- et her været ganske at undskylde, men at hun taugde stille der med, og ikke vilde aabenaare sin Broders u-elevhed og høyststraff- verdige Adferd, samt paaføre ham dend Straff hand for Blod- skam og Voldtægt kunde have fortient, det siufnes meere troe- lig at være skeed af hendes Eenfældighed, liden Eftertanke og u- tidig Kierlighed, end at hun dermed tiede fordi hun samtykte hands Gierning og fandt Lyst dertil. Dette er og overeens- kommende med hendes egen Bekiendelse, thi hun siger at hun for dend alvidende Guds Syen med Sanhed bekiendet, aldrig at have godvillig samtykt hendes Broders Gierning og Omgang med hende, hvilket ikke er u troelig, naar mand anseer at Vidnerne har udsagdt, det hun stedse har været kiendt for et stille og sagtmodig Menniske, og mand har aldrig hørt om hende enten Løsagtighed eller anden Uskikkelighed. Og endskiønt at denne Ret i henseende af forbemelte Omstendigheder kunde væ- re af lige Tanker med Defensor, og siufnes det billig at Kiersti Tostensdatters Straff, for dend af hende bekiendte Barne avling med sin Broder kundet i nogen maade formildes, saa er det dog in- get som denne Ret ikke kand, efterdi saadant alleene dependerer af Vor allernaadigste Konges høye Naade, Thi kiendes og … at er efter Lovens 8te Bogs 13. Cap: 14 arti: for…, at Kiersti Tostensdatter Folio 166 recto for sin bekiendte Barne-Avling med sin kiødelige Broder, bør straf- fes paa hendes Liv og med Sverdet henrettes, hvilket bør fuldbyr- des og …es, under Tiid og … efter Lov og Forordninger, … … Ole Tostensen, som er beviist at haver undviget Landet, og ei vi- des hvor hand er, og altsaa ikke haver været til Vedermæle eller kundet fremføre sit Forsvar, kand derfor ikke nu komme under paadømmelse for Sigtelsen, allerhelst da ikke er beviist, at hand for nogen haver tilstaaed Gierningen, thi forbeholdes Justitiens Tiltale mod hannem om hand nogen sinde attraperes. –
  17. Saken mot Kjersti kom opp for Christiania lagting den 14. september 1750, og endte med dødsdom på neste rettsmøte 27. oktober. Her først rettsmøtet med eksaminasjonen: https://media.digitalarkivet.no/view/31019/125 Folio 122 verso (Innledning på rettsmøtet) for afgl: Frue Commendeur Hvidtfeldts Arvinger mødte Lænsmanden Christian Lund og producerede een Rettes udtagne Stevning imod Kirsten Tostens dat- ter for begangne Lejgermaal med sin Broder Ole Tostensen alt efter Stevningens nermere Jndhold der fandtes lovlig forkynndt og er dateret d. 5te Aug: 1750. Dernæst producerede hand den paaskrevne dom afsagt den 28 Julii 1750 og endelig et udj Sa- gen forfattet Indlæg underskreven af Etatz Raad Lachman paa Med Arvingers og Egne vegne; hvor til Comparenten sig refererede og indloed Sagen nu under Dom. Delinqventinden Kirsten Tostens- datter var løs og leedig til Stæde for Retten; hvor efter Retten for hende oplæste den af hende for Un- der Retten giorde Bekiendelse, som hun i alt til stoed; derefter blev for hende oplæst Vidnernes for Under Retten giordte Provemaal, mod hvilket hun ikke havde noget at siige. Retten tilspurgte Delinquenten om det Kamer, hvor hun sadt og vevede, var saa langt fra Folk, at da hendes Broder Ole Tostensen, som efter hendes siigende vold- toeg hende:/ at ingen kunde høre det i fald hun havde raabt. Svarede det nærmeste var Borre- Stuen under. 2det Hvorfor og raabte hun ikke, Ti der var ingen Folk saa nær i fald hun havet raabt, som kunde hørt det. 2det Hvorfor hun ikke gav til Kiende denne hendes Broders Omgang med hende. Svarede Fordi hendes Bro- der sagde, det skulle ingen Faer have. Videre fandt Retten ikke nødig at tilspørge Delinqven- ten siden hun har tilstaaed hvad hun for Un- der Retten har forklaret. Procurator Holst producerede Stiftets høje Ordre af 7 Septb h:a hvor udj hand er befaled som Defensor for Kirsten Tostens- datter, at …ere sig i Rette, for denne høye re- spective Ober Rett; og da hand og saa hastig kunde Folio 122 recto forfølge Sagen paa Delinqventens Vegne med Contra- Stævnemaal, saa formodede hand, for ikke at haste med Delinqventinden til nogen pludselig Yderlighed, at Da- gen paa 6 Uger vorder udsadt, da og saa imidl- ertiid kunde være Formodning, at hendes undvigede Broder af Samvittigheds Rørelse kunde indfinde sig, Jmidlertiid maatte Holst informere sig denne sinde, at siden Vedkomende der haver actioneret Qvinde Mennisket haver Jus patronatus og Sigt og Sagefalds herlighed fører Sagen paa vedbørlig … net Papir, om ikke da og saa, saaleedes bør at omgaaes udij hendes Forsvar naar hendes udnevn- te Defensor noget haver i Rette at producere, i hvorvel hand dog seer af Under Retts Acten, at hendes der udnevnte Defensor ej haver brugt s… let Papir. I det øvrige udbad Holst sig den foranmelt Tiid bevilged. Efter trende Gange Udraabelse mødte ikke flere af de Jndstevnte; ti blev … Forefunden! Paa Defensor Procurator Holstes forlangende ud- sættes denne Sag til den 27 Octob. nestkomende til hvilken Tiid Sorenskriver Daniel Mathias Thams med … Laugrettes Mænd og Delinqventens for Under Retten anbefalet Defensor Procurator Hans Jacob Kyhn, som ikke mødte efter Paaraa- belse ey heller nogen paa deres Vegne, herved gives Laugdag, at indkome med alt hvad de udi Sagen nødig eragter, hvilken Laugdag afgl. Commendeur Hvidtfeldts Arvinger tager be… og for denne Con… lade… forkyndes. Så rettsmøtet 27. oktober med domsavsigelsen: https://media.digitalarkivet.no/view/31019/143 Folio 140 recto 1750 den 27de Octob: blev Lagting holden udi Christiania udj den sag som den 14de Septb. sidstleden imod Delin- qventinde Kirsten Tostensdatter var ad Retten, og til i dag blev udsadt, i overværelse af efterskrevne Laugret- tes Mænd, Neml. Christopher og Ole Østern, Lars Nordbye Michel Stabeck, Arne Eig, Anders Eig, Jens Grav, og Hans Haslem. Hvorda Etatz Raad og Laugmand Andreas Lachman paa egen og samtlige Arvingers Vegne efter afgl. Commendeur Hvidt- felt til Tronstad Gaard, som allernaad: er benificeret med Sigt og Sagefalds Herlighed kand ved Lars Robsahm ædske Sagen igien udj Rette Contra Delinqventinde Kirsten Tostens Datter seg … producerede denne høye Respective Rettes … Laugdag af 14 Septb sidstl: som befandtes for- synet efter Paaskriften, hvorefter Comparenten ville af …, hvor til Defensor … maatte indkome. Pro- curator … Holst som Kirsti Torstensdatter anbefaled Defensor producerede et udtagen Contra Stevnemaal af 24 Septb. sidstl:, hvorudj hand formeener, at Under Retten ligesaavel burde have Regarderet paa hendes Be- kiendelse om Voldtægten, som hendes Udsagne med hendes kiødelig Broder om Blodskam, i hvilket Fald hand formeener at den afsagde Under Retts Dom bør som betænkelig at magtes, og Qvinde-Mennisket i Consideration af den paa hende forøvede Voldtægt sagesløs at vorde hiemfunden, hvilket Stefnemaal bleve for Vedkomende lovlig forkynt. Hvor- næst Comparenten fremlagde den udj Contra Stefnemaal blev… Demonstration af dags Dato, og derefter indloed Sagen under Dom. Robsahm imodsagte alt u- beviselig og u-lovlig andført, og for ikke at ophold- de den høje Rett med nogen vidløftig Besvarelse, paa den indkomne Contra Stevning og Jndlæg, vilde alleene ey referere sig til sin i Sagen for sin indgivne Dedu- ction, hvorefter hand paastoed Sorenskriverens Dom Con- firmeret i følge den udtagne Laug Tings Stevning, da en vel andkome paa den høj Respective Rettes Kiendelse, hvorvidt derpaa Defensors Demonstration bliver at …ere; saaledes hand ydmyget ind loed Sagen under Dom. Holst svarede: at hendes Udsagn og Bekiendelse om Voldtægten er ligesaa bevis- lige som hendes Udsagn med hendes kiødelig, Broder, og … skal hun staa til troende i det eene bøer Folio 141 verso hun og staae ret …ers i det andet, alt i følge den af Comparenten producerede Demonstration om hendes Omstændig- heder, hvilken hand formeened af denne høje respective Ret tilligemed …ende, til Under Retts Domens Forandring og Underkiendelse, og saaledes refererede Comparenten sig til hans producerede Contra Stevnemaal, og fremlagde Demon- stration, og ligesom i alt indstillde Sagen under Dom. Sorenskriver Thams og Meddoms Mænd, blev trende Gange paarabt mens mødte ikke. Hvorda udj Sagen blev saaledes dømt og Avsagt. Skiønt Kirsti Tostens datters udi hendes giorde Be- kiendelse vil foregive, at Broderen Ole Tostensen imod hendes Villie og Samtykke haver paa een voldsom Maade haft tvende gange legemlig Omgiengelse med hende, har hun dog ikke nogen gang, da hun kom i sin Frelse og til Folk, klaget for nogen over denne Overlast, som hende af Broderen var vederfaret, hvilket burde været skeed, om hun vilde bleven befriet for den Straf, som Loven i de Tilfælde paabyder. Hvorfor Defensors gior- de Paastand derudinden ej kand kome Delinqventinden til nogen befrielse. Som da Qvinde Mennisket Kir- stj Tostensdatter frievilligen og u-tvungen have tilstaaet, at det af hende fødde Drenge-Baren paa Gaarden Kios i Hurums Præstegield før Juel 1748, er med hendes Kiødelig Broder Ole Tostensen avlet, og med ham haft tvende gange legemlig Omgiengelse Saa tildømes Kirsti Torstens datter følgelig Lovens 6t Bogs 13 Capt: 14 Art: At miste sit Liv ved Sverdet og have hendes Hoved-lod af løst og fast forbrudt saaledes stadfæstes den indstevnete Sorenskrivers Dom.
  18. Den første dødsdommen mot Kjersti Tostensdatter falt på bygdetinget i Hurum 28. juli 1750: https://media.digitalarkivet.no/view/30186/168 Fol 166 verso Anno 1750 dend 28de July blev Retten sadt og betient paa det for Hurums Præsteigield anordnede Tingstæd Klockerstuen Af mig Sorenskriver Thams og disse 8te ..svorene Laugrettes Mænd, Neml: Christen Uggestad, Hans Inglingstad, Aasmund Uggestad, Niels Østeren, Niels Skiøttelvig, Syver Solberg, Gabriel Berger og Bendt Liltved i stæden for Reyer Killingstad. – Det er lovlig beviist at Qvinde Mennisket Kiersti Thostens dat- ter, haver nyelig før Juel 1748 fød et Drenge-barn, som hun selv har bekiendt at være avled med hendes kiødelig Broder Ole Tos- tensen, paa dend adelig Sædegaard Tronstad udi Hurums Præste- gield, og at saadan hendes Bekiendelse maa være Sandhed, bestyr- kes derved at Ole Tostensen har rømt af sin Tieneste og undviget Landet, da det blev bekiendt og røgtet i Bøgden, at saadan hands Gierning var bleven aabenbaret. Dend Omgang Kiersti Tos- tensdatter har forklaret hendes Broder skal have brugt med hen- de da Barne avlingen skeede, … Retten tilst… har væ- ret een voldelig adferd, og om hun over saadan begegnesse strax havde klaget, saa snart hun kom i sin Frelse og til Folk, hav- et her været ganske at undskylde, men at hun taugde stille der med, og ikke vilde aabenaare sin Broders u-elevhed og høyststraff- verdige Adferd, samt paaføre ham dend Straff hand for Blod- skam og Voldtægt kunde have fortient, det siufnes meere troe- lig at være skeed af hendes Eenfældighed, liden Eftertanke og u- tidig Kierlighed, end at hun dermed tiede fordi hun samtykte hands Gierning og fandt Lyst dertil. Dette er og overeens- kommende med hendes egen Bekiendelse, thi hun siger at hun for dend alvidende Guds Syen med Sanhed bekiendet, aldrig at have godvillig samtykt hendes Broders Gierning og Omgang med hende, hvilket ikke er u troelig, naar mand anseer at Vidnerne har udsagdt, det hun stedse har været kiendt for et stille og sagtmodig Menniske, og mand har aldrig hørt om hende enten Løsagtighed eller anden Uskikkelighed. Og endskiønt at denne Ret i henseende af forbemelte Omstendigheder kunde væ- re af lige Tanker med Defensor, og siufnes det billig at Kiersti Tostensdatters Straff, for dend af hende bekiendte Barne avling med sin Broder kundet i nogen maade formildes, saa er det dog in- get som denne Ret ikke kand, efterdi saadant alleene dependerer af Vor allernaadigste Konges høye Naade, Thi kiendes og … at er efter Lovens 8te Bogs 13. Cap: 14 arti: for…, at Kiersti Tostensdatter Folio 166 recto for sin bekiendte Barne-Avling med sin kiødelige Broder, bør straf- fes paa hendes Liv og med Sverdet henrettes, hvilket bør fuldbyr- des og …es, under Tiid og … efter Lov og Forordninger, … … Ole Tostensen, som er beviist at haver undviget Landet, og ei vi- des hvor hand er, og altsaa ikke haver været til Vedermæle eller kundet fremføre sit Forsvar, kand derfor ikke nu komme under paadømmelse for Sigtelsen, allerhelst da ikke er beviist, at hand for nogen haver tilstaaed Gierningen, thi forbeholdes Justitiens Tiltale mod hannem om hand nogen sinde attraperes. –
  19. Saken mot Kjersti Tostensdatter var en tragisk sak: Hun var blitt voldtatt av sin egen bror, som siden rømte, og fødte et barn, som døde etter kort tid. Hun ble så tiltalt for blodskam og dømt til døden i to rettsinstanser, før hun ble benåda til tvangsarbeid i Nord-Norge av kongen. Hurum historielag samler stoff til ei bok om alle de dødsdømte i Hurum, og setter fortsatt stor pris på all hjelp med transkribering av rettsdokumentene (NB: Bruken av liten/stor bokstav er forsøkt normalisert). Her først saken på bygdetinget 21.07.1750: https://media.digitalarkivet.no/view/30186/168 Fol 163 recto Anno 1750 den 21de July blev ved mig Sorenskriver Daniel Mathias Thams Retten sadt og betient til almindl. Sommer Sage Ting for Hurums Præste- gields Almue paa Tingstædet Klockerstuen og med værende de 8te svorne Laugrettes mænd Christen Ugestad, Halle Jnglingstad Aasmund Uggesta Niels Østeren, Niels Schiøttelvig, Siver Soelberg, Gabriel Berger og Bent Liltved i stæden for Reier Killingstad. … (andre saker) … Chiersten Røyem sal Comandeur Jver Hvitfeldt til Tronstad … som Sigt og Sage fald hen… hende tilhører at s…lig … hendes efterlatte Arvinger … Fuldmægtig … Lars Robsam irette lægges at bemelte deres sal Frue Moders indstædig Stevnemaal dateret 15de May 1750 mod Qvinde mennisket Kiersti Tostensdatter for begangen Leyermaal med sin Broder Ole Tostensen, og dero… at høre Vidner, examin at være undergivne samt som og med sage efter Stevnemaalets nærmere formeld sin Fuldmægtigen … at hiende … Vidnerne Christian Lund og Ole Duestad at … med …end efter Loven at have for hinitz stor … som deres Paaskrift formelder … har saa for Retten fremstilt Qvinde mennisket Kiersti Tos- tensdatter fri for Baand og Fengsel tilligemed hendes af den høye Øvrighed naadigst anbekostet Defensor Procurator Kyhns Fuldmægtig … Peder Winther der fremlagde Skrivelse under af 21de Febr nestleden og hvor efter Winter under forbeholdenhed … forestillelser paa de indstevntes Veigne og vilde for- nevnte hvad Actor haver at forestille til Stevnemaalets Legitimation … … … begiærede Retten vilde tage nærværende Chiersti Tostensdatter under Examination, og derefter Proto- collen tilføre hendes Bekiendelse, hvorefter hand forbeholt sig Vidnerne at fremstille, Retten tog derpaa Qvinde mennisket Chiersti Tostensdatter under Examen, og giorde hun følgende Forklaring. Hun sagde at være gamel i sit 25 aar er fød i Grans Præstegield paa Hadeland hendes Fader var Tosten Olsen og er nu død tillige med Moderen Marte Arnesdatter som bragte hende tillige med hendes indstevnte Broder Ole Tostensen hid til Hurums Præstegield da hun var 10 aar gamel siden har hun værit een Tienende paa Tronstad Gaard … og tilsidst der hos nyelig ved døden afgangen Frue Sal: Comendeur … Hvitfeldt … imidlertid tiente hendes Broder Ole Tostensen paa for- skellige Stæder i Bøygden, og endelig kom hand og tieniste paa dend adelig sæde Gaard Tronstad hvor hand tiente et Aar, og paa det sidste … sad paa et Kamer, lengst heri Gaarden hvor paa Folk … …, og …, at døgtig og vær… kand for hendes madmoder Fol 164 verso Kom hendes Broder Ole Tostensen ded op tilhende, og aller først venlig tiltalte hende sømelig uden at nevne nogen Utugtighed, eller at hand hafde andet isinde end at tale med hende som sin Søster, og om siden begyndte hand at tage hende om Livet og viste derved een usædvan- lig og for een Broder uanseende Venlighed, hvilken hun blev for- tørnet over, og derfor opstod fra sit Arbeide og støtte hannem fra sig samt sagde ham at hun ikke vilde vide af nogen hans Flodsen eller Spøgerie men at hand maatte gaa sin Vey til sin Gierning og ikke hindre hende fra sit Arbeide, saadan hendes Tale anhørte hand men strax derpaa tog hand hende, om Livet med begge Hender og kastede hende op ien Veg som stod paa Kamret hvor hand aller først har til kiende baade ved sin da brugte ublu Omgang og Ord at hand vilde beligge hende, som hand og … fuldførte samme vret hendes Kræfter var … lang … utilstrækelig at modstaa den Stør- ken hand hafde og den første hand tvingte til at naa sin Vilie, og der- over at hun ikke fik tid til nogen Efter tanke enten om Syndens vigtighet eller om Syndens straf, lade hun stille og icke strax aabenbarede hvad hendes Broder hafde saaledes forøvet, og fordi hand var hendes Broder … persvadere sig til at forklage ham for nogen, men formane- de hand aldrig at øve eller tenke paa at giøre saadan Giernig oftere, ikke des mindre kom hand dog til huu … 8te Dage derefter paa ovenmelte Kamer, endskønt hand og hun imidlertid intet hafde talt med vær andre, og da opførte hand sig mod hende ligesom første Gang saa at hand virkelig fik sin Vilie fuldført med hende, og der efter kom hun først saaviit med sin Efter tanke at hun befant det hun hafde faret vild, og ladet sig forlede til et groft og syndigt Sam- fund, som hun dog sagde at hun … for den aldvidende Guds Ansigt bekien- der at hun aldrig med god villie haver samtykket udi eller været nogen sinde villig til at føye bemelte sin Broder syndige Last som hand med hende haver bedrevet derfor hafde hun og strax efter at Ole Tostensen saaledes som melt hafde beligget hende 2de gange hindfaldet med inderlig Bøn til at hendes Broder maatte faa saa Stor een Afskye for hende saa hand aldrig vilde see hende meere og derudi er hun og bleven bønhørt; thi Ole Tostensen kom hende aldrig meere saa vær ej heller begiærede hand det af hende meere hun for- stillede ham og begge Gange, hvor stor een Synd og Fald hand bragte dem begge … i sin Gierning, og hvormeget bledes hand … … hand søgte Fremede og icke hende om saadanne ting, men hand svarede stedse at det, skulle ikke have nogen, og af 2 ganges Omgang hafde hun … at befrugte sig nogen Fahre, videre sagde hun hun aldrig før eller siden har haft nogen legemlig Omgang med nogen mands Person paa saadan maade, ikke desmindre fornam hun dog omtrent 4re Uge efter at hendes Broder hafde haft legemlig omgiengelse med hende sidste gang, een For- andring hos sig, saa at … … hende som sædvanlig, hvoraf … … tede sin Frugtsommelighed … og hvirkelig saa var, og da … … … … gaaen med Barnet hafde hun endnu ikke nevnt det for nogen ikke … … hendes Broder vildet tale med hende saa at hand kunde faae vide Noget derom, men da vilde hun ikke tie lenger dermed … gik til Sogne Præsten Hr Flintoug og aabenbarede hannem Omstendighederne og ald Sandheden udi hans Søn Capelanens overværelse, derefter om hendes fornevnte Broder paa Tronstad og spurde om hun hafde bekiendt ham for Barne faderen, dertil svared hun ja, derpaa svarede hand det skulde du ikke have giort, men bekiendt een anden hvor til hun gav Giensvar, det kand ieg icke giøre, … … om denne udi ved af hvorpaa de skiltes ad, nogen tid derefter og … … komen fra Tronstad til een Plads paa same Gaards eje kom … tilhende og tog Afsked, hvorved hand rægte hende Haanden og bad hende far- vel, da hun sagde til ham, ja Ole du ved i hvad Tilstand du have sadt mig hvortil hand svarede ja ieg ved det, hold dig fast til Gud i Himmelen, ieg maa nu reise bort paa … og siden har hun ike seet ham, endelig … … … … paa Gaarden Kios under Tronstad … før Jul 1748, og fødte et Drenge baren som blev døbt og kaldet Truls, imidlertid hafer hun ike bekiendt noget for andre om hendes Barne-fader end … … …, og da hendes Baren var 6 Uger gamel blev hand syg som Folio 164 recto continuerede indtil hand var paa 4te Maanet gamel, og da døde hand i Lensmanden Christian Lunds Huus hvor hun var i Arest, paa Lensman- dsdatters Skiød. Endelig forklarede hun og at da hun var i Barens nød sagde Jorde moderen til hende at hun ikke blev forløst uden hun først … bekiendt hvem hendes Barne fader var, hvorpaa hun svarede Gud kiender mit Hierte og ved min Bekiendelse, derfor ved jeg vist ieg bliver forløst og … … efter blev hun og uden stor b… forløst, og herpaa sagde hun forresten at hendes første Bekiendelse var som denne og at den alt er Sandhed det har hun sagt for den allerhøyestes Ansigt til vviiden hun aldeelis heretter været sig og vil være fornøyet med Gud og Kongens Villie udi alt. - Værgen begiærede Fuldmæktigen Robsam de indstevnet og nærværende nevnt: Jorde moderen Guldbiør Andersdatter som er et godvillig mødende Vidne Niels Pedersen Kios, Lensmanden Christian Lund og datter Ingebore Marie Lund Anders Holtnes og Dreng Gabriel Bartomeusen samt Tieneste pigen paa Holtenes Anne Michelsdatter for hvilke …s Forklaring blev oplæst og … formante om Sandheds udsigende i denne Sag som de lovede og derpaa aflagde deres sandheds saaledes med opragte Fingre som Loven for…g og … blev første Vidnet Guldbiør Andersdatter afhørt som forklarede at være gamel 70 aar, og at hun omtrent 9 dage før Jul 1748, som Jordemoder hialp … … Chiersti Tostensdatter i hendes Barens nød, da hun fødte det Drenge barn paa Gaarden Kios hos Niels Pedersen, og Vidnet spurde hende hvem hendes Barns fader var hvor til hun svarede det ved Gud best hvor hand er og om hand er paa landen … , og omtrent 3 Maaneder derefter blev hun Chiersti Tostensdatter arresteret og ført til Lensmanden med Barnet hvor det døde, videre vidste dette Vidnet ikke paa adskillig … til… at forklare, Defensor begiærede Vidnet tilspurt … … vanke paa Tronstad og tilforn… kiendt Chiersti Tostensdatter før hun blev besvangret, og fornammet om hun har været et løst og horagtig Menniske? eller i nogen maade opført sig lastigværdig innen… anden Tilfælde … … Vidnet hvor lenge og imange Aar kiendt Kiersti Tostensdatter, men aldrig seet eller hørt andet om og af hende end det som har været stille og skikkelig, saa hun stædse har haft et got og ærligt Røgte, videre hafde Parterne icke Vidnet at tilspørge thi blev hun fra Retten demiteret, da hun blev oplæst sit Profvemaal og sammes rigtige protocolleren hafde tilstaaet Hernest blev afhørt det 2de Vidne Niels Pedersen Kios som sagde sig gamel 56 aar, og at hand vidste det Qvinde mennisket Chiersti Tostens- sdatter fødte et Drenge baren i hans Huus paa Gaarden Kios omtrent 8de dage før Juel 1748, hvilket hand har hørt skal være død i Martj Maanet 1749 af svaghed i Lensmanden Christian Lunds huus, men for ham eller hans Hustrue som nu er syg har hun intet bekiendt hvem same hendes Barens fader var, og paa Defensors qvæstion svarede hand i alle Maader som næst forrige Vidne, meere vidste hand ikke efter tilspørgende til Sagens Oplysning, thi blev hand fra Retten demite- ret. – 3te Vidne Christian Lund fremstod og forklarede at være gl 49 aar samt at hand haver hørt Chiersti Tostensdatter i et af den Constituer Foget Fielberg holdet Forhør i Martj 1749. Giorde lige saadan for- klaring som hun nu her for Retten haver aflagt, hendes Baren som var een Dreng døde af svaghed i Vidnets Huus natten til 25 Maj 1749 paa hans Daters Skiød, videre vidste han ikke til Sagens Oplysning at forklare, men til Slutning alleene sagde: at hand hafde kiendt Chiersti Tostens- datter før hun blev besvangret altid for et stille og skikkelig Menniske som af alle der kiendte hende hafde et got Røgte derpaa blev dette Vidne fr… demiteret. – 4de Vidne … Marie Lund fremstod og forklarede at …: … samtalde Chiersti Tostensdaters Baren kom til Vidnet … Huus vordet Meget svagt og uselt Baren og nemlig at det døde paa Vidnets Skiød om natten til den 25te Maj 1749: og forresten havde hun ingen Bekiendelse af Chiersti Tostensdater om hendes Barne fader var men ret stor Graad og Bedrøvelse hos hende jdelig som med To r…s … hafde dette Vidne villen at … … … blev hun fra Retten demiteret. – 5te Vidne Anders Holtenes fremstod Folio 165 verso og sagde sig gamel 50 Aar, item forklarede at Drengen Ole Tostensen tien- te ham og paa Gaarden Holtenes … … hvor Vidnet bor paa den Tid da vidnet var paa Bragnes market iaaret 1749:- forresten vidste dette Vidne intet til Sagens Oplysning undta- gen at hand har haft Kiersti Tostensdatter et Aar til Tieneste nogle Aar før hun blev besvangret, og imidlertid skikede sig ærlig og troe samt skickelig iallemaader, derpaa hand intet vi- dere vidste blev hand fra Retten Demiteret. 6te Vidne Gabriel Bartomeusen fremstod og sagde sig gamel 21 aar, samt at hand tiente med Ole Tostensen paa Gaarden Holtenes 1749 Aar Foraar og da Vidnet een Dag hafde spurt at Ole Tostensen skulde have be- svangret sin Søster, var Vidnet Dagen derefter om Formidagen i Skougen og da hand kom Hiem hørde hand at Ole Tostensen var bortrømt, men for Vidnet hafde hand intet sagt eller nevnt betreffende hans Laster og de Omstendigheder, og videre vidste ikke dette Vidne paa tilspørgende at forklare thi blev han demiteret 7. Vidne Anne Amundsdatter var eenstemig med nest forrige Vidne, undtagen at hun ikke hafde hørt da Ole Tostensen bort rømte om nogen hans Søsters be- svangrelse som hun dog siden fik spurt og videre vidste hun ikke at forklare thi blev hun fra Retten Demiteret. - Robsam derefter sagde, at som Delinqventjnden udi sin giorde Bekien- delse for denne Ræt har tilstaaet den paastevnte Misgierning hvilket med ydermeere bestørkes med hendes Broders undvi- gelse just paa den Tid Besvangrelsen blev kundbar, Vidnerne des uden er eenstemig … at hun har fød et Børen til Verden hvis Fader hun saavel for Præsterne som for denne Ræt har tilstaaet er hendes kiødelig Broder om hvilken hendes Bekiendelse for Præsterne hand fremlagde deris Attest; Thi kunde Comparenten ikke andet end paastaa Dom over hende efter Lovens 6 B: 13 Cap 14 arti, hvad Drengen Ole Tos- tensen angaar da overlod Comparenten til Rettens gotfindende om hand som er fra værende kand kome … paa same til Strafs lidelse, og saaledes indlod Sagen under Dom efter Stevnemaalet. - Winter derpaa forestillede at hand vel var i stand nu at Procedere Sagen til Doms fra den Anklagedes Side dersom Actor vil modtage hans Doms Procedeur … og i same Kraft som om Contra Stevnemaal var udtagen og producere og begiærede hand Actors Detraction. Robsam svarede at han vil anhøre Defensors Contra Procedeur ligesaafult som om Contra Stevnemaal var udtagen paa Delinqventens vegne. Winter i An- ledning hertil, fremlagde sit under denne Sags behandling for- fattede skriftlig Indlæg af dags Dato hvortil hand sig defered Robsam overlod til Rettens behagelig Paaskiøn hvorhelst Monsr. Winters Reisonement udi hans procucerede Indlæg kand være at ansee, men Comparenten stædblev sin Paastand og paastod Dom. Sagen blev derpaa til doms optagen til den 28de July først tilkomende. -
  20. Saken mot Tor Olsen var i retten to ganger på Christiania Lagting, 11. mai og 13. oktober 1739. Disse rettsprotokollene er, i hvert fall for meg, vanskeligere å tyde enn protokollene fra underretten og Overhoffretten. Her fra det siste rettsmøtet: https://media.digitalarkivet.no/view/31018/38 Folio 36 recto 1739 dend 13 october blev Extra Laugting halden i Christiania, udende den til j dag udsadte Justis Sag, overværende følgende Laugrettes mænd, Nemblig Jan Froen, Even Borgen, Niels Gustad, Arne Bæstum. Engebret Kold Haagen Blinderen Willum Paustad og Jacob Froen Procurator Stub paa Fogden Hans Nilsens Veigne, lod ved sonv kan Mathias Gran … Sagen i Rette, Contra Delinquenten Thor Olsen, som usandelig tilstod for han er indkomen, og paastoed uopholdelig Domb. Procurator Orning for Procurator Ba…, som anbefaled Defensor, for Delinqventen Thor Olsen, jndgaf Ba… Udtog Continu- ations Stefning af 12 Sept: sidstleden, hvor efter hand fremstillede 3de de jndstefnte Vidner, nafnlig Jan Torstvet, Hovel Rødbye Gabriel Sund- bye, Lensmanden Christian Lund gaf tilkiende at hans Hustru Anne Pedersdaatter var svag og, og derfor nu icke kunde møde, og hafde hun ellers intet videre at sige, enhvis hun for Hiemretten har udsagt. Arrest Formedelst Lensmandens Hustrues foregivende Svaghed frafal… hende nogen Examen, allerhelst hun icke videre skal være vidende nød hvad af hende i Tingsvidnet er omprovet. Aenst hand begierede de fremstillede Vidner Examineret, efter Continuations Stefningen. Delinquenten Tor Olsen var for Retten tilstæde løs og leedige og efter at de øfrige Vidner var bleven udvist, blev for Joen Torstvet … for … Retten aflagde Forklaring, for hannem oplæst, med Formaning om Sandheds sigende, under forhen aflagde Æd, om hvis videre denne Sag angaaende, nu kand vorde tilspurt. Vidnet sva- rede, det forholde sig saaledes, som han for Hiemtinget aflagde froe- ning und for hannem oplæst, indeholder. Ligsom Joen Torstvet og … Folio 37 verso den udj Tingsvidnes Acten giorte Forclaring, at hand aldrig, har truet …get, eller tilladet Delinqventen, til nogen Bekiendelse. Delin- qventen Thor Olsen, ved blev hans forrige, at Hosbonden hafde truet ham der til. Ræten tilspurte Joen Torstvet, at da hand har forclaret for Hiem- retten, at … … Delinqventen hafde sine Boxser opspendt, og ned hæn- gende om Hællene, og var udj Arbejde med … om hand da saae tillige, at Delinqventen hafde sin Gemægt i Skydet. Joen Torstvet sva- rede, at han icke kand sige at hand saae det, mener paa hans Geberder var det nok saa. Delinqventen siger hand endnu icke var kommen saa vit da Hosbonden kom, Joen Torstved blev tilspurt om hand stoed lenge og saa derpaa før hand talte til ham. Vidnet svarede hand stansede ved Døren lidet førend hand talte til ham. 3de, Vidnet talte til ham, om hand da kunde formente hand hafde haft virkelig Omgiengelse med Skydet. i staaede for det kunde hand see, saa som hand trøchede sig saa ind til Mæren som hand kunde fra og til, og videre kunde hand iche see. Delinquenten benægter det, og siger det er iche sandt. Videre blev ind- kaldet Hovel Rødbye og blev for … … … saavelsom Tingsvidnet oplæst som den giorte provning, med formaning om Sand- heds udsigende, om hvis … hand kand blive tilspurd, bilden hans Forclaring for Hiemretten, hand nu tilstoed saaledes og være i Sandhed. derefter blev fremstillet, den 3de Vidne Gabriel Sundbye for hvil- ken af Hiemtinget actum saavelsom Tingsvidnet, blev oplæst hans der giorte Forclaring, med formaning til Sandheds udsigende om hvis hand nu kand vorde tilspurt. Hvilken saae aflagde Provning hand for Ræten tilstoed saaledes at være Sandhed. Og da disse 2de Vidner icke … noget, om … Gierning, Delinqventen … … … … icke tilspørge dem noged. Mens Actor, Defensor og Delinqven- ten … tilspurt, om de noget videre hafde videre at tilføye, Hvor til de alle 3de Svarede Nej. Orning begierede Delinquenten svare om hand veed nogen videre opliusning at indhænte, enten af Vidner eller i andre Maader til sin Defension. Svarede Nej hand vidste ikke. Orning refererede sig til Contra Stefningen, og der- efter uden vidnet ved …hed ydmygst instilde Sagen under Domb. Som Delinqventen tilforn har forclaret, at hand icke hafde sin Skiorte op…, eller hans loulige amgaa blottet. Blev Joen Torstvet endelig tilspurt af Retten, om hand kunde see at hand hafde hans Skiorte oppe foran, og om hand kunde sa hans … ligene for an. Sva- rede hand hafde taget alle Klæderne op foran, og saa hand hans bare Laar imod Skydets Laar. Delinquenten benægtet samme- … er saaledis dømt og Afsagt: Vel er der ikun ført eet Vidne nemblig Joen Torstvet som har seet Delinquenten Thor Olsen Forøfve denne Misgierning, hvilket Vidner efter Loven ikun kunde være at ansee som een viss Formodning, men da Tor Olsen selv for Hiemtinget unøed og utvungen hafuer bekiendt ej alleene at hafue haft unaturlig Omgiengelse med hans Hosbondes Hoppe dend gang at Hosbonden fik at see det, men end og engang tilforn, og endelig, at hand siden var i Sinde, ligeledis at ville begaae samme uterlighed med san Koe, der som Hosbonden icke hafde hindret ham derfra. Saa kand Delinquentens her for Laugtings Rætten gior- te Forclaring, ligesom hand icke skulde, ere kommen til nogen virkelig Gierning med Hoppen icke omsier, thj Lovens 1 Bogs 15 Capt: 1 Artic: tillader iche nogen at fragaae dend Sigtelse og Beskyldning hand for Domb og Rætt har ved gaaet. Der…sagt tilfindes Thor Olsen for hans begangen Synd Jmod Natturen j følge Lovens 6 Bogs Folio 37 recto 13 Capt: 15 Articul at straffes med Baal og Brand og hans Hoved Lod om hand nogen er eyende, til deris Kongl. Maytt at være forbrudte. Hvorved dend Jndstefnte Domb ere stadfæstet. Efter at Dommen var af- sagt, blev Delinqventen tilspurt, om hand med hans Domb er fornøiet, eller hand vil apellere for højere Rætter. Delinquenten svarede hand vil apellere.
  21. Her er den foreløpige transkripsjonen av rettsprotokollen 11. mai 1739, da saken mot Tor Olsen første gang gikk for Christiania Lagting. Som med forrige protokoll synes jeg det her mange steder er vanskelig å lese og forstå hva som er skrevet: https://media.digitalarkivet.no/view/31018/13. Tusen takk til alle som så langt har bidratt til å hjelpe meg å transkribere denne rettssaken! Folio 11 verso 1739 dend 11 May, blev Extra Laugting holden i Christiania, ud… een af Fogden Hans Nielsen Jndstefnte Justits Sag, overværende tilsagte Laug- rettes Mænd nemblig Hans S…, Chr…. P…, Lars J…, F… … Hans T…, Jens H…, Niels Hosle og Jens J… hvor da Procurator Stub, lod ved sin … møde paa Fogden Hans Nielsens veigne, producerede een ud… Laugtings Stefning af 3. April sidstleeden, hvorved Sorenskriver Jens Hiermuns over Delinqventen Thore Olsen formedelst u naturlige Omgiengelse … Domb for Laugtings- retten til Confirmation og nærmere Paakiendelse var jndstefnet. Der- paa producerede … … Befallings Mand Neve andel til Fog- den Hans Nielsen af 20 Marty 1739. Videre jndgaf dend indsendte Hiemtings Domb af 22 Juni: 1739. Af hvilcken Act … … oplæst: 1. Sognepræsten Hr. Abraham Flinthougs Angivelse dat: 8 Nov: 1738 ride alten fog: 2t Lensmanden Christen Lunds anmeldelse til Fogd Hans Nielsen, dat: 9 Nov 1738, vide sentnige attm pag. 6, 3 … Befalings mand Neve andel dat: 21 Nov: 1378, vide semlingpatden 2, 5. 4. Fogden Hans Nielsens Stefning af 22 Nov: 1738 vide iimfar: 2 5te for ham … … aflagte og onædsede Vidner udj Acten … … … 6de Delinqventens Bekiendelse for Hiemtinget vide actum pag 21 hvor efter … paastoed, og dend herved indstefnte Hiemtings Domb, at Laugtings- Reten bliver confirmeret. Delinqventen Thor Olsen var for Retten til Stæde forholden af Hiemtings Acten blev oplæst, hans giorte Bekiendelse, Delinquen- ten svarede hans Hus bond har truet og lochet, ham til denne Bekiendelse, da hand var i Stalden, da hand truede ham med een Øxe, at ville tage Lifvet af ham, og beskyldte Hus bonden for, at hand skulle have sagt da hand var 8te Aar gamel, at hand ville stochet Jld paa Husbondens Gaard, og der paa hafde Delinqventen at hand hafde 3de Prov derpaa, som hafde hørt Hus bondens Ord, derom, hvilke hand nafn gaf at være Gabriel Sundbye, Hovel Rødbye og Lensmandens Hustrue. Videre sagde Delinquenten, at da …Hus bonden hafde dend første vagt … …, sagde hand til ham, at der som hand ville … … sig, og … Folio 11 recto saa for Rætten som for Præsten, ville hand løse ham und. Retten tilspurte Delinqventen om hand icke har haft med saa huut baaden sagt u frivilig en …gelse, da Hus bonden stod uden for Stallen og saa det. Svarede hand sog vel paa at qvestion, og hafde Tanke til at ville prøren i for med sagen mans and skibte var icke optagen, ej heller paa hand komen saa vil ve han lovlige lam vor blofelseller at hand var komen i dend Bevægelse som Hos bonden har seet. Da hand haver for Præsten bekient, at hand eengang tilforn har haft med same Hoppe at bestille, og det uden hans Hosbondes Angivelse, hvorledes hand da bar sig ad. Delinquenten svarede, hand hafde icke heller dend Tid sin lovlige ham lade i Sagen, men hand stoed paa same …, mand der same … til qvorteres, at Delinquenten halle, og Delinquenten gik saa … og sig ved igien. 3 Hvor lenge det var jmellem den første Gang, og dend sidste Gang hand ville … med Hoppen at bestille, da Hosbonden kom over ham. Svarede det ved hand icke. 4 Om hand kand benægte, hand gar hafde i Sinde, at ville hafte Omgiengelse med … … Koe, som Hus bonden har forclaret. Delinquenten tilstaar at ville haft omgiengelse med Koen. 5 I hvad henseende hand først gik og besaae alle Kiørene og siden gik tilbage til dend Koe, som Hosbonden laae i Baasen veed. Svarede hand lagte etnd Koe var … kund … . 6 Om hand allereede hafde sine Boxser …, for… … sig saa. Hvorda … Koe hand stoed paa en Stoel, og knappede sin Smæk op. 7de Da Hosbonden lod sig see, hvad Delinquenten da giorde. Svarede hand sprang ud paa Marken, og Hos bonden sprang efter ham, og … ham … og slog ham med een … … paa Delinquenten gik hen til sit andet Arbeide igien, og talte iche Hosbonden til ham siden, mens anden Dagen fore Hosbonden til Qvernen og med det same foer hand til Præsten, og om Aftenen kom Lensmænd og Mænd og tog ham. 8de Om Hos bonden holdet iche andet i Haanden een dend stoar da hand sprang efter ham. Svarede Nej hand hafde icke andet. 9de Naar det var Hos bonden truede ham at ville tage Livet af ham med sin Øxe. Svarede det var dend same Dag efter Midag, som Lensmanden kom og tog ham om Afftenen, da Hos bonden fordede paa et spiltaug hvor Hos bonden sagde til ham, dersom du iche ville sige saa efter som ieg har sagt for … Præsten …, da skal ieg tage Livfet, eller Helsen af dig, og lastede hand … paa Øxen, da Delinqventen maatte love hand skulle sige, saaledes efter, som hand har sagt for. 10de Om Hosbonden sagde ham, hvad hand udi Præstegaarden hande falle. Delinqventen svarede Joe. 11 Om Delinquenten kand sige Retten hvad hand hafde sagt Præsten. Svarede, at Hos bonden hafde sagt til Præsten at hand hafde haft Omgang med Hoppen og ville … med Koen at bestille. 12te Om Husbonden truede ham, da hand var for Præsten til at bekiende noget. Svarede, Nej, men paa Veyen sagde Hosbonden, til ham, lodningen sag, du giør som du lofet mig j Dag, og lovede at Delinquenten skulle kome Hiem med ham fra Præsten igien. Der efter blev for Delinquenten oplæst de for Hiemretten førte Vidner, tillige med Husbondens … … … … … Forclaring. … … som med Delinquenten Exam… for været til stæde, Jndgaf, Stiftsbefalings Manden, … under 28 April afvigte … andel, som for svar for Delinquenten at gaae i rette hvilket som 2de Dage derefter dend 30 April er tilsendt. Dernest Fogden Hans Nielsens jnd løbne Skrifvelse af 7 May, som dend 4 dito, jmedens Comparenten i udenbyes Forrettninger var fraværende, og 2de dage der efter indhendiget, med svildel hand vil bevise at … Acter som er tilstillet, er … saa ført fra … dato at iche Contra Stefning har kundet udtoges, hvorfor og især da hand nu formeener at Delin- quenten ej alleene modsige hans før sin giorte Bekiendelse, paa foregivende at der til var truet og forlochet, men end og j … Tilfælde paa lyder Vidner, var hand aarsaget at begiere anstand j Sagen, j saa hans tid, at de paa be- raabte Vidner for Hiemretten ved Extrating, efter søg ofer sig foranstalt- ning, kand vorde afhørte, og Tingsvidne erholdes, saa og borte Stefning Folio 12 verso … sagens nuf værende stand, udtager, og med lovlig har kiendelse besørges til skelden enda hand ej alleene maatte betiere Capie af … … … gen, men end og dend fra Sagen …erede Stefning … … … til efter syn at maatte betages, til Sagens befordring. … …stillet Procurator Ba… forlangende, til denne respective Retters gotbefindende. Forfunden! Til det begierte Tingsvidne og Contra Stefningens søgelse, udsettes denne Sag, til nestkomende 30 Junj, til hvilken Tid, ded anordnede Forsvar Procurator Ba…, be…, det fornødne, og til dend ende ham nu af Reten ud… … Actors indkomne Act og hoved Stefnemaal:
  22. Dødsdommen mot Tor Olsen ble stadfesta av kongen 29. april 1740: https://media.digitalarkivet.no/view/60549/1091 Noen få ord og bokstaver er jeg usikker på: 83. Etats Raad Peder Vogt, anl: at for- anstalte Dommens Execution over De linqvent Thor Olsen, som for unaturlig Omgiengelse med en Hoppe er dømt til Baal og Brand, dog at hand bliver qvalt førend hand kastes paa Jlden. Cvj tus V.G.E: Vi skikke dig herfor tilbage de ved den skrivelse af 9 Aprilis sidstafvigt til Vores Geheime Conferentz Raad, Geheime Raad i Vores Conseil og Ober Secreterer i vores danske Cancellie Os elskelig Johan Ludvig von Holstein, Ridder, fremsendte Under-Rets laugtings og Ober hof Rets Domme, over Delinquent Thor Olsen af Hu- rums Præstegield udi Aggershuus Stift som for at have bedreven unaturlig Omgiengelse med en Hoppe, efter Lovens 6te bogs 13 Cap: 15e Art: er dømt at straffes med Baal og Brand; og som Vi have funden for godt samme herved at approbere, undtagen at Delinquenten maae qvales, førend hand bli- ver kast paa Jlden, saa er Vores allernaa- digste Vilie og Befaling, at De lader for- anstalte, at Dommen i øvrigt over Delin- quenten vorder exequeret, da de Os ellers strax haver at indberette at denne Vores al- lernaadigste Ordre, tilligemed berørte sam- me ere dig til havet kommen. Befaletes Friderichsberg den 29. Aprilis 1740
  23. Hurum Historielag fortsetter med transkripsjonen av rettsdokumentene i saken mot Tor Olsen, her domsavsigelsen på bygdetinget 22. januar 1739: https://media.digitalarkivet.no/view/30183/31 Vi er fortsatt takknemlige for alle som vil hjelpe med å finne ut av de utheva ordene/manglende ordene i den foreløpige transkripsjonen: Folio 30 verso Anno 1739. den 22de January: er Retten atter betient efter befløttelse til i dag : / paa den andordnede Tingstue Klocher stuen i Hurums Præstegield af Sorren skrifveren Jens Hiermund tillige med efterskrefne Laugrettes Mænd for nest afvigte er Nemlig Hans Skiøttelvig Per … Gulbrand Sem Hans Soelberg Ole Holtved i stæden Toer Røedstad for Aasmund Ugstad, Gabriel Sundbye og Lars Nyegaard over verende Bøide Lens manden velagte Christian Lund - - - udi under den sag imellem Fogden Hr Hans Nielsen contra Delinqvent Tor Olsen er saa- ledes for Ret dømt og af sagt. Kongl. Maytt Foged Hr Hans Nielsen, har ved Stefnemaal af dato 22de Novembr 1738. efter den høye Øfrigheds Ordre, ladet ind varsle een Dreng ved Nafn Thor Olsen till Examen og Af hør, formedelst hand skall have begaaed en veder styggelig Gierning imod Folio 30 recto Naturen, som hand … for hand skal hafve bekiendt og til staaed, og til yder meer Beviis om Delinqventen Tor Olsens Syndige og skam- melige Bedriffter, er hans Hosbonde Joen Thors ved ind kaldet for Retten, iche alleene som en Andgifver udj Sagen, mens med og som et fast Vidne, der hafver ved denne skammelige og syndige Gierning begaaed hvilket hand og under aflagte Ed hafver forklaret, nemlig at hand kom gaaende i Gaarden foran for hans Stald Dørr, saae hand ind i Stalden, blef da var og fik at see Delinqventen Tor Olsen haste bog en hands eyende røed blache skyd eller Hoppe, sadt en …artten, stoed sielf der over paa, hafde sine boxse op sxrevet og ved hengende en hulver, vendt sin mesve indtil skydet, lagde begge sine Hænder paa løsenden paa skydet vende sin Fordeel og gemøgt til skydens bagdeel, bevegede sin Krop ud og ind, og skydet iverende sin Rumpe og der… eller Delinqventen sin Ryg til Dørren med vilie, nogen Tid der effter at denne syndige Gierning var passeret bad Vidnet Jan Tors ved Delinqventen Thor Olsen for at forsøge ham om den sielfve syndige Natur var i ham 😕 gaae ned i Fæhuuset af skuffe Møegen eller starend fra Crea- turene, da Vidned gik for i Veien og sadte sig hemmelig i en Baads for en af Kiør- ene, og da Delinqventen Thor Olsen kom i Fæhuuset, gik hand først og besaae de andre Kiør, og da hand kom til den Koe huor Vidnet var besidende og skiulte sig begyndte Delinqventen Thor Olsen at ville øfve sin uteerlig Omgiengelse med sam- me Koe, som dog Vidnet af værgede at det iche skeede med videre som af Acten er- fares kand denne om profvede Delinqvent Thor Olsens grofve Misgierninger imod Na- turen, har hand iche alleene frivilligen til staaed og bekiendet for Sogne præsten deres velærværdighed Hr Abraham Flinthoug udj de 2de Vidners Hovel Rødbye og Gabriel Sundbyes Over verelse og Paa hør, at hand Folio 31 verso hafver haft med skydet eller Hoppen tvende gange at bestille, mens end og for denne Ret imod og utvungen sig villig til staaed og bekiendt at det sig saa- ledes i all Sandhed forholdes som han for Sogne præsten til staaed og bekiendt hafver, og at hand iche oftere eller flere Gange, haft Omgiengelse med det om- profvede Skyd eller Hoppe som de 2de Gange, iche eller endten før eller siden nogen Tid haft Omgiengelse med noget andet Creatur. Da … vel at Procurator Kyhn som Delinqven- tens andordnede Forsvar, vel foregik var udj sin Procedur, at Delinqventen er et ungt taabeligt og vandkundig Menniske, der iche haver, eller har hafft den rette og sande Kundskab om, endten hans Saligheds Sag eller tienelig Vel- ferd med videre og meere hans Procedur som er dog denne at Delinqventen Thor Olsens begangne uteerlig og grofve Misgier- ning imod Naturen at han sielf goed villig til staaed og bekiendt for denne Ret som i sandhed at verre, og at hand baade har haft og end videre fremdeles ville haft skammelig og syndig uteerlig Omgiengelse imod Naturen, alt saa udj Andledning af Lovens 6te Bogs 13 Capitul 15de Articul hand dømmes Delinqventen Tor Olsen for denne hans u…, skammelige og veder- styggelig begangne syndige Gierning imod Naturen, at straffes med Baal og Brand og hans Hoved Lod at vere deres Kgl Maytt hen falden, samt den om profvede røed blache skyd eller Hoppe huor med denne grofve og syndige Gierning er begaaed for forargel- se Skyld at dræbes og ødelegges, andre lige sindede udødige Mennesker til et Exempell og Af skye for at begaae saadanne grofve og Schandeliuse Gierninger - - - -
  24. En fortsettelse av forrige tråd: Rettssaken mot Tor Olsen fikk sin siste behandling i underretten i Hurum på et ekstrating 16. juni 1739, som ikke førte til noen endring av den tidligere avsagte dommen: https://media.digitalarkivet.no/view/30183/60. Også her er det en del ord vi håper at andre og mer erfarne øyne kan ta en titt på: Folio 59 recto Anno 1739 den 16de Junj: er Retten admini- streret til et Extra tings holdelse, udj Anders Larsen Loss Huus ved Strømmen i Hurums Præstegield, af Sorren skrifveren Jens Hier- mund, tilligemed efterskrefne Laugrettes Mænd nafnlig. Truels Thofte Jacob Knatvold Thorkild Holm Søfren Bure Hovel Ødegaarden Guldbrand Sem Halle Inglingstad, og Hendrik Korsgaarden og det efter den høye Øfrigheds Ordre til et Tingsvidnes Erholdelse, effter Procurator Kyhns indstefning følgelig Delinqventen Thor Olsens Angifvelse for Laugtings Retten. Huor er for det første at be- melte procurator Kyhn som for Retten var ner verende ble indgifve og ind- tagne Hr Stiftbefalings Mandens Høy- ædle og velbr Hr Petter Neues skriftlige Befalling og For anstaltning af 22de May sidstleden somer saa arr eine?, huor nest bemelt Procurator Kyhn producerede et hans udferdigede Stefnemaal af 26de May nest afvigte, til et Tings Vidnes ærværv- else, angaaende Delinqventen Thor Olsens Udsigende og Bekiendelse for Lautings- Retten, med sine paategnede Anordninger og forkyndelses Paa skrifter. Indstefnet Jan Tors ved mødte persohnlig for Retten tillige med hans andtagne Fuldmegtig Procurator Søfren Løchstøer, og ved stoed Stefnemaalets lovlige For kyndelse. Huor efter Kyhn udlefverede et hannem af den høye Øfrighed tilsendte udtog at huis der for Lovtings Retten d 11te May sidstleden er passeret udj for bemelte Delinqvent, Thor Olsens Sag huor af hand begierede i denne for vendte- Folio 60 verso des indtagne saa vidt des udj signerede fra pay?: 2 til 6 melusine? saa vit fra citern? a til b signeret er, hvilket hand og begierede for Delinqventen, som nu for Retten er her- verende, oplæste og hans nermere Tilstand og Erklering der paa indtagen. Lensmanden Christian Lund, mødte for Retten og sagde sig paa Fogdens Veigne efter gifne Ordre at vilde avhørres hvad som passerer under forbeholdenhed af hvis hand udj forvar den tilfulde maatte finde fornøden at fore stille og paa staaer det producerede Lovtings Rettes Udtog blef der paa for Delinqven- ten af Retten oplæst og ved blef samt tilstoed Delinqventen det sielf samme for denne Ret udj sin Hos bonde Jan Tors veds nerverelse og Paa- høer som hand for Lovtings Retten udsagt og forklaret hafver, efter fornefnte Udtog og udvisende. Johan Tors ved som nerverende svarede, at Delinqventens Beskyldning imod ham om Trudsel, Tvang eller Tilladelse, er aldeles usandelig, og forhaabentlig aldrig skal kunde bevise. Kyhn begierede der paa at de indstefnte og nu til stede verende Vidner, maatte frem- kaldes afhørres og separate afhørres, da Compa- renten for beholdt sig til dennem at fremsette fornødne Questioner i anleedning af Sagens beskaffendhed, huor efter Vidnerne blef af Retten fremkalded samt Æden af Lov- bogen oplæst og er f… af d… formant til deres Sandheds udsigende i denne Sag, hvor paa Kyhn fant Andleedning at fore- stille og tilspørge Lens mandens Hustrue Anne Peders datter, først om hun er noget bekiendt og witterligt, om det at Delinqventens Hos bonde Jan Tors ved skal have endten trued eller tilladet Delinqventen Thor Olsen til at giørre nogen slags endten rigtig eller urigtig Bekiendelse over sig sielf angaaende den una- turlige Omgang hand skal have haft eller vilde hafve med fornefnte Hos bundes Folio 60 recto Hoppe eller Koe, endten for Præsten eller under Retten i … Sag, Vidnet efter af lagde cor- porlig Ed for Retten, svarede til denne Question saaledes, at hun slet indted om Spørsmaalets Indhold inogen Maade ej vidende, 2det om Vidned da hafver hørdt det bemelte Jan Torsved skal hafve sagt det Delinqventen Thor Olsen skulde hafve vildet stolet Uld paa hans Gaard da hand var 8te Aar gammel. Vidned svarede, hun har der om indted hørt sige eller tallet, … hverken af Jan Thors ved eller Delinqventen før endnu, 3de om Delinqventen iche har siddet og sidder udi Fængsel og Arrest hoes hendes Mand Chri- stian Lund som Lens mand her i Bøiden fra det første hand blef angreben og beskylt for denne Sag og Gierning. Vidnet svarede Ja, 4de om Vidned da i samme Tid har seet og fornammed at Jan Tors ved i samme Tid endten før Sagen for under Retten blef Reist eller siden der efter, indtil den blef indstefnt for Lovtinget, og Delinqven- ten blef indførdt, har haft nogen hemme- lig eller aaben bare Sam talle med Delinqven- ten. Vidnet svarede Nej, det har hun hverken seed eller fornammed 5te om Vidnet da ved nogen beskaffendhed om, hvad der kand vere passeret endten udi Ord eller Gier- ninger imellem Delinqventen og Husboe- den, endten paa Gaarden Tors ved huor Gierningen skal vere passeret, eller paa Veien til Præste gaarden da Delinqventen der blef hand førdt til at giørre sin første Bekiendelse for Præsten. Vidnet svarede hun ved der om ingen beskaffenhed ej heller noget der om haver hørdt, saa som hun og iche paa nogen af de omspurdte Steder eller Tider har veret ner verende. Delin- qventen der efter paa Rettens tilspørgende forklarede at de der af ham for Louvtings Retten udsagde Tildrageligheder er passeret som med angaaende Trudseler med øps… Folio 61 verso som skeede paa gaarden Tors ved, som og be- treffende Tilladelsen om Bekiendelsen for Præsten, var ingen ner verende uden Delin- qventen og Jan Tors ved alleene, Kyhn sagde at hand efter saadan Beskaffendhed saa velsom i henseende til Vidnes Forklaring fant ingen Anledning til hende videre at til Spørge, Løchstøer tilspurde Vidned, om Delinqventen imedens hand veret i Are- sten nogen tid fortalt til hende om den Trudsel eller Tilladelse som han har angifved i Laugtings Retten at skulle vere skeed af Jan Tors ved hvor til Vidnet svarede Nej; det hafver hun iche hørdt, der paa blef det andet Vidne Gabriel Sundbye for Retten fremkaldet og af lagde sin Corporlig Ed med opragte Fingre efter Loven, og begierede Kyhn at de samme Questiones, som til nest forige Vidne blef frem sadt, maatte for dette Vidnet oplæstes og hans Svar der paa indtages, huor paa blef da den første Question for Vidnet af Protocollen oplæst hvor til Vidned svarede ligesom det nest forige vidne nej; at han det hver- ken have hørt eller fornammet ej heller ved nogen beskaffenhed derom, 2det til det andet svarede Vidned nej; det hafver han iche heller hørdt eller benommed, til den 3de Question svarede Vidnet at Delin- qventen Tor Olsen fra det første han blev angreeben og endnu sidder i Fengsel hoes Bøide Lens mand Christian Lund, 4de Post svarede Vidned at hand har hverken har hørdt eller ..oed at Jan Tors ved har hafft noen Sam talle med Delinqventen i hans Fengsel; har Lens Manden, til den 5te Question svared Folio 61 recto Vidned, at hand hverken hafver hørdt eller seed, videre passere imellem Jan Tors ved og Delinqventen Tor Olsen endten udj Ord eller Gierninger, ved som huns hand i Sagen for hand for under Retten har for klaret and- gaaende Delinqventens henførelse til Præste- gaarden og hands Bekiendelse for Præsten med videre. Kyhn bad Retten vilde til spørge Delinqventen om hand har videre at erindre eller fore stille, huor om dette videre Lund blifver til spurdt. Delinqventen svarede at han forlangede iche at dette Vidne videre, skulde tilspørges ej heller viste han sielf noget videre at erindre til Sagens Opliusning Vidned at tilspørge, effter som hand har høydt og for- nammet at Sined om hans foregifvende for Lovtings Retten ingen beskaffenhed har vist eller der om kand gifve nogen For klaring. Det 3de Vidne frem stoed for Retten nemlig Hovel Hansen Røedbye for huids Vidne Kyhn begierede iligemaade de samme 5 Spørsmaals Poster frem sadt og Vidnes Svar der paa indtages, Vidned under sin af lagde Æds Kraft svarede til alle fem Spørsmaals posterne udj alle Maader lige som nest forige Vidne Gabriel Sundbye forklaret haver, Kyhn begierede at Retten vilde til spørge Delinqventen om hand erindrer noget dette Vidne at til spørge eller om hand hafver fleere Vidner at kunde nafngifve til Opliusning angaaende hans fore gifvende. Delinqventen svarede paa Rettens tilspørgende at han indted videre viste fornøden Vidned at tilspørge ej heller kunde hand nafngifve fleere Vidner end de som nu eller rende ved hørdte og af hørdte, saa som hand ej viste at nogen andre der om kunde hafve nogen Kundskab. Kyhn begierede der paa Tings- vidne slutted og at det passerede Folio 62 verso maatte hannem under vedbøerlig be- kræfting beskrefven meddeeles og til- stilles saa beties at det kunde vorde indsent til Procurator Monsr Paroe- li til betienning udj Laug tings Retten den 30te Junj først kommende, Jan Thors ved begierede til Slutning indført at i huor ved Delinqventen for al… hans Beskyldning holder ingen uden ham sielf, og samme des for uden er lige saa usandferdig som ubeviselig saa kunde dog hand om hand var plig- tig, med en goed Sam vittighed bekrefte at hand hverken har trued eller loset Delinqventen til nogen slags Bekien- delse, men alleene for manet ham at blifve ved denne reene Sandhed og bekiende hvad som passeret var saa hand kunde have en goed Sam- vittighed for Gud i Himmelen om han derfor skulle miste Lifvedt.
  25. Overhoffrettens behandling av saken mot Tor Olsen var nokså kortfatta, men det er fortsatt noen få ord her vi lurer på: Overhoffretten 9. Mars 1740 Voteringsprotokoll: https://media.digitalarkivet.no/view/35941/13 Onsdagen den 9 Marty Etats Raad U. F. From, General Auditeur K. Boe- sen, Justitz Raad P. Resen, Cancellie Raad P. Glad Assessor H. Juel 12. Procurator Matthias Stub, Contra Delin- qventen Thor Olsen, indstævne til Con- firmation og nærmere Paakiendelse Etats Raad og Lovmand P. Vogtis Dom afsagt den 13 Octobr: sidstleden hvor ved bemelte Delinquent er dømt at miste sit Liv ved Baal og Brand for medelt unaturlig omgiengelse med een Hoppe. Votum unanimi H. Juel, vel have delinquenten Thor Olsen For Lagtinget vildet fra den gaae den frivilli- ge Bekiendelse hand for Hiemretten haver giort hvilken med Vidnets Joen Henrichsens Torst- veds giorde Forklaring e befæstet, og Delin- quenten selv for Sogne Præsten, i Vidners Paahør frivillig forhen have tilstaaet, maae da Lovens 6te Bogs 15 Capt i At. byde, at have nogen for dom opladt vedgaae, det som hand siste for, da kand hand det og siden fragaae. Saa efter slig Om- stændighed kiendes for Rett: At Delinquen- ten Thore Olsen, for saadan sin Mis- gierning bør ifølge Lovens 6 Bogs 13 Capitul: 15 Art. straffes med Baal og Brand, saaledes stadfæstes den indstævnte Lautings Dom. Overhoffretten 10. Mars 1740 Avsiktsprotokoll: https://media.digitalarkivet.no/view/35835/10 N12 Sia Procurator Mathias Stub contra Delinquenten Thor Olsen Delinqventen Thor Olsens forøvede u-natuur- lige Omgængelse med een hoppe er ei al- leene med Jan Torstveds Vidnesbyrd, men end og med Delinqventens egen forkla- ring saa vel for Sogne præsten i Vidners paahør, som og hands frivillige tilstaael- se for under Retten tilfulde bestørcket, Saa at hands seenere for Laugtings Retten giorte foranderlige Bekiendelse iche kand befrie ham fra den Straf, som hands begangne Misgierning fortien- ner, Men Thor Olsen bør for hands Omgængelse imod Naturen ifølge Lovens 6e bogs 13 Capit: 15 Artic: at straffes med Baal og Brand, Saaledes stadfæstes den indstevnte Lovtings Dom.
  • Recently Browsing   0 members

    • No registered users viewing this page.
×
×
  • Create New...

Important Information

We have placed cookies on your device to help make this website better. You can adjust your cookie settings, otherwise we'll assume you're okay to continue.