Søk i nettsamfunnet

Saken mot Kjersti Tostensdatter var en tragisk sak: Hun var blitt voldtatt av sin egen bror, som siden rømte, og fødte et barn, som døde etter kort tid. Hun ble så tiltalt for blodskam og dømt til døden i to rettsinstanser, før hun ble benåda til tvangsarbeid i Nord-Norge av kongen. Hurum historielag samler stoff til ei bok om alle de dødsdømte i Hurum, og setter fortsatt stor pris på all hjelp med transkribering av rettsdokumentene (NB: Bruken av liten/stor bokstav er forsøkt normalisert). Her først saken på bygdetinget 21.07.1750: https://media.digitalarkivet.no/view/30186/168 Fol 163 recto Anno 1750 den 21de July blev ved mig Sorenskriver Daniel Mathias Thams Retten sadt og betient til almindl. Sommer Sage Ting for Hurums Præste- gields Almue paa Tingstædet Klockerstuen og med værende de 8te svorne Laugrettes mænd Christen Ugestad, Halle Jnglingstad Aasmund Uggesta Niels Østeren, Niels Schiøttelvig, Siver Soelberg, Gabriel Berger og Bent Liltved i stæden for Reier Killingstad. … (andre saker) … Chiersten Røyem sal Comandeur Jver Hvitfeldt til Tronstad … som Sigt og Sage fald hen… hende tilhører at s…lig … hendes efterlatte Arvinger … Fuldmægtig … Lars Robsam irette lægges at bemelte deres sal Frue Moders indstædig Stevnemaal dateret 15de May 1750 mod Qvinde mennisket Kiersti Tostensdatter for begangen Leyermaal med sin Broder Ole Tostensen, og dero… at høre Vidner, examin at være undergivne samt som og med sage efter Stevnemaalets nærmere formeld sin Fuldmægtigen … at hiende … Vidnerne Christian Lund og Ole Duestad at … med …end efter Loven at have for hinitz stor … som deres Paaskrift formelder … har saa for Retten fremstilt Qvinde mennisket Kiersti Tos- tensdatter fri for Baand og Fengsel tilligemed hendes af den høye Øvrighed naadigst anbekostet Defensor Procurator Kyhns Fuldmægtig … Peder Winther der fremlagde Skrivelse under af 21de Febr nestleden og hvor efter Winter under forbeholdenhed … forestillelser paa de indstevntes Veigne og vilde for- nevnte hvad Actor haver at forestille til Stevnemaalets Legitimation … … … begiærede Retten vilde tage nærværende Chiersti Tostensdatter under Examination, og derefter Proto- collen tilføre hendes Bekiendelse, hvorefter hand forbeholt sig Vidnerne at fremstille, Retten tog derpaa Qvinde mennisket Chiersti Tostensdatter under Examen, og giorde hun følgende Forklaring. Hun sagde at være gamel i sit 25 aar er fød i Grans Præstegield paa Hadeland hendes Fader var Tosten Olsen og er nu død tillige med Moderen Marte Arnesdatter som bragte hende tillige med hendes indstevnte Broder Ole Tostensen hid til Hurums Præstegield da hun var 10 aar gamel siden har hun værit een Tienende paa Tronstad Gaard … og tilsidst der hos nyelig ved døden afgangen Frue Sal: Comendeur … Hvitfeldt … imidlertid tiente hendes Broder Ole Tostensen paa for- skellige Stæder i Bøygden, og endelig kom hand og tieniste paa dend adelig sæde Gaard Tronstad hvor hand tiente et Aar, og paa det sidste … sad paa et Kamer, lengst heri Gaarden hvor paa Folk … …, og …, at døgtig og vær… kand for hendes madmoder Fol 164 verso Kom hendes Broder Ole Tostensen ded op tilhende, og aller først venlig tiltalte hende sømelig uden at nevne nogen Utugtighed, eller at hand hafde andet isinde end at tale med hende som sin Søster, og om siden begyndte hand at tage hende om Livet og viste derved een usædvan- lig og for een Broder uanseende Venlighed, hvilken hun blev for- tørnet over, og derfor opstod fra sit Arbeide og støtte hannem fra sig samt sagde ham at hun ikke vilde vide af nogen hans Flodsen eller Spøgerie men at hand maatte gaa sin Vey til sin Gierning og ikke hindre hende fra sit Arbeide, saadan hendes Tale anhørte hand men strax derpaa tog hand hende, om Livet med begge Hender og kastede hende op ien Veg som stod paa Kamret hvor hand aller først har til kiende baade ved sin da brugte ublu Omgang og Ord at hand vilde beligge hende, som hand og … fuldførte samme vret hendes Kræfter var … lang … utilstrækelig at modstaa den Stør- ken hand hafde og den første hand tvingte til at naa sin Vilie, og der- over at hun ikke fik tid til nogen Efter tanke enten om Syndens vigtighet eller om Syndens straf, lade hun stille og icke strax aabenbarede hvad hendes Broder hafde saaledes forøvet, og fordi hand var hendes Broder … persvadere sig til at forklage ham for nogen, men formane- de hand aldrig at øve eller tenke paa at giøre saadan Giernig oftere, ikke des mindre kom hand dog til huu … 8te Dage derefter paa ovenmelte Kamer, endskønt hand og hun imidlertid intet hafde talt med vær andre, og da opførte hand sig mod hende ligesom første Gang saa at hand virkelig fik sin Vilie fuldført med hende, og der efter kom hun først saaviit med sin Efter tanke at hun befant det hun hafde faret vild, og ladet sig forlede til et groft og syndigt Sam- fund, som hun dog sagde at hun … for den aldvidende Guds Ansigt bekien- der at hun aldrig med god villie haver samtykket udi eller været nogen sinde villig til at føye bemelte sin Broder syndige Last som hand med hende haver bedrevet derfor hafde hun og strax efter at Ole Tostensen saaledes som melt hafde beligget hende 2de gange hindfaldet med inderlig Bøn til at hendes Broder maatte faa saa Stor een Afskye for hende saa hand aldrig vilde see hende meere og derudi er hun og bleven bønhørt; thi Ole Tostensen kom hende aldrig meere saa vær ej heller begiærede hand det af hende meere hun for- stillede ham og begge Gange, hvor stor een Synd og Fald hand bragte dem begge … i sin Gierning, og hvormeget bledes hand … … hand søgte Fremede og icke hende om saadanne ting, men hand svarede stedse at det, skulle ikke have nogen, og af 2 ganges Omgang hafde hun … at befrugte sig nogen Fahre, videre sagde hun hun aldrig før eller siden har haft nogen legemlig Omgang med nogen mands Person paa saadan maade, ikke desmindre fornam hun dog omtrent 4re Uge efter at hendes Broder hafde haft legemlig omgiengelse med hende sidste gang, een For- andring hos sig, saa at … … hende som sædvanlig, hvoraf … … tede sin Frugtsommelighed … og hvirkelig saa var, og da … … … … gaaen med Barnet hafde hun endnu ikke nevnt det for nogen ikke … … hendes Broder vildet tale med hende saa at hand kunde faae vide Noget derom, men da vilde hun ikke tie lenger dermed … gik til Sogne Præsten Hr Flintoug og aabenbarede hannem Omstendighederne og ald Sandheden udi hans Søn Capelanens overværelse, derefter om hendes fornevnte Broder paa Tronstad og spurde om hun hafde bekiendt ham for Barne faderen, dertil svared hun ja, derpaa svarede hand det skulde du ikke have giort, men bekiendt een anden hvor til hun gav Giensvar, det kand ieg icke giøre, … … om denne udi ved af hvorpaa de skiltes ad, nogen tid derefter og … … komen fra Tronstad til een Plads paa same Gaards eje kom … tilhende og tog Afsked, hvorved hand rægte hende Haanden og bad hende far- vel, da hun sagde til ham, ja Ole du ved i hvad Tilstand du have sadt mig hvortil hand svarede ja ieg ved det, hold dig fast til Gud i Himmelen, ieg maa nu reise bort paa … og siden har hun ike seet ham, endelig … … … … paa Gaarden Kios under Tronstad … før Jul 1748, og fødte et Drenge baren som blev døbt og kaldet Truls, imidlertid hafer hun ike bekiendt noget for andre om hendes Barne-fader end … … …, og da hendes Baren var 6 Uger gamel blev hand syg som Folio 164 recto continuerede indtil hand var paa 4te Maanet gamel, og da døde hand i Lensmanden Christian Lunds Huus hvor hun var i Arest, paa Lensman- dsdatters Skiød. Endelig forklarede hun og at da hun var i Barens nød sagde Jorde moderen til hende at hun ikke blev forløst uden hun først … bekiendt hvem hendes Barne fader var, hvorpaa hun svarede Gud kiender mit Hierte og ved min Bekiendelse, derfor ved jeg vist ieg bliver forløst og … … efter blev hun og uden stor b… forløst, og herpaa sagde hun forresten at hendes første Bekiendelse var som denne og at den alt er Sandhed det har hun sagt for den allerhøyestes Ansigt til vviiden hun aldeelis heretter været sig og vil være fornøyet med Gud og Kongens Villie udi alt. - Værgen begiærede Fuldmæktigen Robsam de indstevnet og nærværende nevnt: Jorde moderen Guldbiør Andersdatter som er et godvillig mødende Vidne Niels Pedersen Kios, Lensmanden Christian Lund og datter Ingebore Marie Lund Anders Holtnes og Dreng Gabriel Bartomeusen samt Tieneste pigen paa Holtenes Anne Michelsdatter for hvilke …s Forklaring blev oplæst og … formante om Sandheds udsigende i denne Sag som de lovede og derpaa aflagde deres sandheds saaledes med opragte Fingre som Loven for…g og … blev første Vidnet Guldbiør Andersdatter afhørt som forklarede at være gamel 70 aar, og at hun omtrent 9 dage før Jul 1748, som Jordemoder hialp … … Chiersti Tostensdatter i hendes Barens nød, da hun fødte det Drenge barn paa Gaarden Kios hos Niels Pedersen, og Vidnet spurde hende hvem hendes Barns fader var hvor til hun svarede det ved Gud best hvor hand er og om hand er paa landen … , og omtrent 3 Maaneder derefter blev hun Chiersti Tostensdatter arresteret og ført til Lensmanden med Barnet hvor det døde, videre vidste dette Vidnet ikke paa adskillig … til… at forklare, Defensor begiærede Vidnet tilspurt … … vanke paa Tronstad og tilforn… kiendt Chiersti Tostensdatter før hun blev besvangret, og fornammet om hun har været et løst og horagtig Menniske? eller i nogen maade opført sig lastigværdig innen… anden Tilfælde … … Vidnet hvor lenge og imange Aar kiendt Kiersti Tostensdatter, men aldrig seet eller hørt andet om og af hende end det som har været stille og skikkelig, saa hun stædse har haft et got og ærligt Røgte, videre hafde Parterne icke Vidnet at tilspørge thi blev hun fra Retten demiteret, da hun blev oplæst sit Profvemaal og sammes rigtige protocolleren hafde tilstaaet Hernest blev afhørt det 2de Vidne Niels Pedersen Kios som sagde sig gamel 56 aar, og at hand vidste det Qvinde mennisket Chiersti Tostens- sdatter fødte et Drenge baren i hans Huus paa Gaarden Kios omtrent 8de dage før Juel 1748, hvilket hand har hørt skal være død i Martj Maanet 1749 af svaghed i Lensmanden Christian Lunds huus, men for ham eller hans Hustrue som nu er syg har hun intet bekiendt hvem same hendes Barens fader var, og paa Defensors qvæstion svarede hand i alle Maader som næst forrige Vidne, meere vidste hand ikke efter tilspørgende til Sagens Oplysning, thi blev hand fra Retten demite- ret. – 3te Vidne Christian Lund fremstod og forklarede at være gl 49 aar samt at hand haver hørt Chiersti Tostensdatter i et af den Constituer Foget Fielberg holdet Forhør i Martj 1749. Giorde lige saadan for- klaring som hun nu her for Retten haver aflagt, hendes Baren som var een Dreng døde af svaghed i Vidnets Huus natten til 25 Maj 1749 paa hans Daters Skiød, videre vidste han ikke til Sagens Oplysning at forklare, men til Slutning alleene sagde: at hand hafde kiendt Chiersti Tostens- datter før hun blev besvangret altid for et stille og skikkelig Menniske som af alle der kiendte hende hafde et got Røgte derpaa blev dette Vidne fr… demiteret. – 4de Vidne … Marie Lund fremstod og forklarede at …: … samtalde Chiersti Tostensdaters Baren kom til Vidnet … Huus vordet Meget svagt og uselt Baren og nemlig at det døde paa Vidnets Skiød om natten til den 25te Maj 1749: og forresten havde hun ingen Bekiendelse af Chiersti Tostensdater om hendes Barne fader var men ret stor Graad og Bedrøvelse hos hende jdelig som med To r…s … hafde dette Vidne villen at … … … blev hun fra Retten demiteret. – 5te Vidne Anders Holtenes fremstod Folio 165 verso og sagde sig gamel 50 Aar, item forklarede at Drengen Ole Tostensen tien- te ham og paa Gaarden Holtenes … … hvor Vidnet bor paa den Tid da vidnet var paa Bragnes market iaaret 1749:- forresten vidste dette Vidne intet til Sagens Oplysning undta- gen at hand har haft Kiersti Tostensdatter et Aar til Tieneste nogle Aar før hun blev besvangret, og imidlertid skikede sig ærlig og troe samt skickelig iallemaader, derpaa hand intet vi- dere vidste blev hand fra Retten Demiteret. 6te Vidne Gabriel Bartomeusen fremstod og sagde sig gamel 21 aar, samt at hand tiente med Ole Tostensen paa Gaarden Holtenes 1749 Aar Foraar og da Vidnet een Dag hafde spurt at Ole Tostensen skulde have be- svangret sin Søster, var Vidnet Dagen derefter om Formidagen i Skougen og da hand kom Hiem hørde hand at Ole Tostensen var bortrømt, men for Vidnet hafde hand intet sagt eller nevnt betreffende hans Laster og de Omstendigheder, og videre vidste ikke dette Vidne paa tilspørgende at forklare thi blev han demiteret 7. Vidne Anne Amundsdatter var eenstemig med nest forrige Vidne, undtagen at hun ikke hafde hørt da Ole Tostensen bort rømte om nogen hans Søsters be- svangrelse som hun dog siden fik spurt og videre vidste hun ikke at forklare thi blev hun fra Retten Demiteret. - Robsam derefter sagde, at som Delinqventjnden udi sin giorde Bekien- delse for denne Ræt har tilstaaet den paastevnte Misgierning hvilket med ydermeere bestørkes med hendes Broders undvi- gelse just paa den Tid Besvangrelsen blev kundbar, Vidnerne des uden er eenstemig … at hun har fød et Børen til Verden hvis Fader hun saavel for Præsterne som for denne Ræt har tilstaaet er hendes kiødelig Broder om hvilken hendes Bekiendelse for Præsterne hand fremlagde deris Attest; Thi kunde Comparenten ikke andet end paastaa Dom over hende efter Lovens 6 B: 13 Cap 14 arti, hvad Drengen Ole Tos- tensen angaar da overlod Comparenten til Rettens gotfindende om hand som er fra værende kand kome … paa same til Strafs lidelse, og saaledes indlod Sagen under Dom efter Stevnemaalet. - Winter derpaa forestillede at hand vel var i stand nu at Procedere Sagen til Doms fra den Anklagedes Side dersom Actor vil modtage hans Doms Procedeur … og i same Kraft som om Contra Stevnemaal var udtagen og producere og begiærede hand Actors Detraction. Robsam svarede at han vil anhøre Defensors Contra Procedeur ligesaafult som om Contra Stevnemaal var udtagen paa Delinqventens vegne. Winter i An- ledning hertil, fremlagde sit under denne Sags behandling for- fattede skriftlig Indlæg af dags Dato hvortil hand sig defered Robsam overlod til Rettens behagelig Paaskiøn hvorhelst Monsr. Winters Reisonement udi hans procucerede Indlæg kand være at ansee, men Comparenten stædblev sin Paastand og paastod Dom. Sagen blev derpaa til doms optagen til den 28de July først tilkomende. -

Jeg søker etter en rettssak i 1772 med tekst: Delet mellom den til Christiania Dom-Capitul benifiserede Plads Bechelauget og gården Iomfrue Braaten tilhørende Herr General auditør Frederichsen, .. løkke mark Knæppe kaldet. Det ble tegnet et kart hvor denne teksten står, men jeg søker selve teksten fra rettsaken. Jomfrubråten vant rettsaken og ble tilkjent området som hadde navnet Kneppe eller Lille Bekkelaget. Store Bekkelaget ved Dom Kapittelet tapte rettsaken.