Gå til innhold
Arkivverket
Gjest Trond Kaasin

[#25625] Kongelig Kirurg..... Ruppert Robbert mor til bispekona Marine Ruppertsdtr

Recommended Posts

Gjest Trond Kaasin

Biskop i Bergen på 1500 tallet Anders Foss var gift med Marine Ruppertsdatter ( Robertsdatter). Anders var fra ukjent familie i Danmark ?!.., mens Marine skulle være dotter av Rubbert Geizpusher ( navn skrevet på ulike måter) som i Internettsammenheng har blitt påklistret tittelen 'kongelig kirurg'. Siden hans datter ble gift med bispedattera må Ruppert ha hatt en viss byrd, prestisje ... Har noen opplysninger om Ruppert ville jeg satt stor pris på det !!mvh Trond

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Gjest Trond Kaasin

Alltid litt for fort i svingene.... Ruppert var far til Marine.... men det forstod dere sikkert..Marine var involvert i en trolldomssak i Bergen i 1590- hvor rådstueprotokollen er delvis bevart.Trond

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Gjest Tor Kvien

'Siden hans datter ble gift med bispedattera må Ruppert ha hatt en viss byrd, prestisje .'Det må han sannelig ha hatt!!

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Gjest Trond Kaasin

Torups,, he , he .. Det må være trolldomskunstene til Marine som tok over tastebordet.....Vi prøver igjen:Biskop i Bergen på 1500 tallet Anders Foss var gift med Marine Ruppertsdatter ( Robertsdatter). Anders var fra ukjent familie i Danmark ?!.., mens Marine skulle være dotter av Ruppert Geizpusher ( navn skrevet på ulike måter) som i Internettsammenheng har blitt påklistret tittelen 'kongelig kirurg'.Siden hans datter ble gift med bispen må Ruppert ha hatt en viss byrd, prestisje ... Har noen opplysninger om Ruppert ville jeg satt stor pris på det ??!! Forøvrig var kirurgbegrepet nok noe annerledes i de dager, Se tema 3686

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Gjest Tore H Vigerust

Siden han var kongelig kirurg, så virket han ikke i Norge (fordi våre første kirurger kommer senere), og følgelig tjente Ruppert (Robert) annetsteds (sikkert i Danmark).

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Gjest Trond Kaasin

I Bergen nevnes et tysk barteskjærerlaug allerede i 1447.Anders Michaelsen Foss giftet seg med sin Marine i Danmark før han 40 år gammel kom til Bergen som biskop. Dette understreker sannsynnligheten av at det er i Danmark vi skal lete.Videre kan nok betegnelsen konglig kirurg også vris til at Ruppert hadde kongelig bevilling til å være kirurg , selv om jeg mener slike bevillinger først ble gitt på et senere tidspunkt.Anders og Marine var født i 1540 årene, og konge i Danmark da var Christian den 3dje. En lenke til utviklingen fra barteskjærere til 'riktige' kirurger.http://www.uib.no/isf/people/doc/bart.htm

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Gjest Trond Kaasin

Jeg har hatt dette emne inne i et tilsvarende dansk diskusjonsforum og fikk i dag dette meget interessante svar som jeg vil dele med alle her i brukerforumet. Og jeg takker Jørgen Green for interessen.Innlegg fra Jørgen Green:K. Carøe’s bog: Kongelig Majestæts Hofbarberer indtil 1160, København 1910. Skulle stamme fra et Særtryk af “Fra Arkiv og Museum, IV”. Han er han omtalt på side 8-11:“I Ribe havde kongen en sårlæge, der synes at have stået i høj gunst, Ruprecht Geisspuscher, der var bosat i Ribe, da han 24. marts 1541 tilsagde kongen at ville lade sig bruge som en Wundartz (min bemærkning: fortidens kirurger gik under navnene bartskær, badskær, barber, balber, sårlæge, wundartz, kirurg m.fl.) hvor kgl. majestæt har ham behov og tilsiger ham; thi har kgl. majestæt lovet ham hvert år at skulle oppebære af rentemesteren i Jylland, så længe han behøver ham i sin tjeneste, 30 gylden mønt årlig besolding ved påsketid, 1 okse, 4 svin og 1/2 tønde smør til Mikkelsdag samt en sædvanlig hofklædning (En afbildning af de danske hofsinders dragt i 1543, gengivet efter originaltegningen i Risarkiver, findes i Troels Lunds “Dagligt liv i Norden, IV, Folkeudgaven, side 27), om året, og skal samme års tjeneste begyndes nu til påske og så forfølges år fra år.Fem år senere, 1546, var Geisspuschers besoldning steget til 250 mark og desuden fik hver af hans tre svende 24 mark og til beklædning: 7 alen engelsk (klæde) til kjortel, hose og hætte, 7 alen grovt klæde til foder hertil, 5 alen sardug til en trøje og 5 alen grovt lærred til foder inden samme, en hat og et par støvler.Geisspunscher var trods sin stilling bleven ved at bo i Ribe, men da kongens helbred, der længe havde været skøbeligt, i 1556 forværredes, fik han 27. april 1556 brev om i sin livstid at måtte oppebære i sin løn 300 mark danske ved påsketid og en sædvanlig hofklædning til sig selv samt 2 øksne, 6 svin, 1 tønde smør, 1 kvarter (tre snese) hvidlinger, 24 tønder rug og 24 tønder by til Mikkelsdag, men skulle da også bestandig være hos kongen og måtte kun drage bort med kongens tilladelse.Foruden alle disse begunstigelser, hvortil i 1551 føjedes en tønde sild fra Falsterbo og i 1555 en halv læst (6 tønder) malt, skænkede kongen ham adskilleligt jordegods af Gråbrødre Klosters tidligere ejendomme i Ribe; i 1542 fik han til sig og sine arvinger et stenhus og et stykke jord ved dette, så at ingen skal bygge ham og hans arvinger samme hus til skade og fortrængsel; i 1555 fik han brev på en kronens jord og desuden på et stenhus i Ribe, og han synes også at have fået klostrets abildhave; han ejede den i alt fald i 1561, da han solgte de fleste af sine ejendomme i Ribe.Geisspunscher blev i sin stilling under Frederik II; 26. november 1565 blev han fritagen for skat og al kongelig og borgelig tynge i Ribe, så længe han bruges i kongens tjenste, og 4. maj 1568 fik han hustru Anne brev om, at hun, hvis hun overlever sin mand, årligt må oppebære 12 tønder rug og 12 tønder byg af den genant, hendes mand har livsbrev på, hvilke lensmanden på Ribershus skal levere hende, og desuden være fri for al borgerlig tynge, så længe hun sidder som enke. Geisspunscher har sikkert følt sig gammel og svag og derfor gjort sit til at sikre sin hustrus fremtid, og han døde også næppe året efter, i begyndelsen af 1569, medens hustruen endnu levede, i fattige kår, i januar 1571.Mester Rubbert, som han oftest kaldtes, er den første, og i lange tider den eneste kgl. bartskær, der har efterladt sig et litterært arbejde. Sammen med livmedikus Cornelius Hamsfort og kgl. Bartskær Joakim Lange stod han ved Christian II dødsleje på Koldinghus i December 1558 og har derom udgivet et lille skrift: “Wahrhafftig vnnd Gläubwirdig Bericht vonn dem Christligen vnd saligem abscheide des Durchleuchtigsten, Grossmechtigsten, Hochgebornen Fursten vnd Hern, Chistian zu Dennemarcken, Norwegen o.s.v.”. Skriftet indeholder en kortfattet skildring af, hvad kongen i sin regeringstid haved udrettet, og til slut en meget indgående skildring af, hvorledes kongens sidste dage forløb, men om sygdommens natur og symptomer, får man ikke meget at vide. Under sin sygdom mente kongen en nat at have haft fået et syn, der forkyndte ham, at han skulde finde hvile nytårsdag, hvilket han om morgenene fortalte Hamsfort: “So hab ich als einer seiner diener mit namen Rupprecht Geyszpuscher Kö. Ma. Wundartz in die XX jar lang gewest angefangen: Es wird E. Kö. Ma. also getraumet haben ; hat sein Kö. Ma. widerum gesprochen: Er hat mirs also gesagt” (både i prof. med. Jakob Bordings ligtale over kongen og Stephanius Christian III historie tillægges denne ytring livlægen Cornelius Hemsfort, ligesom også Sascerides i den nedenfor citerede sørgedigt lægger den i munden på en af hoflægerne (i den lantinske original “medici”). Bording synes ikke selv at have været til stede, da ytringen faldt). Geisspunschers nøgterne opfattelse af den dybt troende konges natlige syn har åbenbart ikke behaget omgivelserne, det fik han at høre i det latinske sørgedigt, som Johannes Sascerides, professor i hebraisk, forfattede ved kongens død, der virkelig indtraf 1. januar 1559;I den danske oversættelse af dette digt i Grams udgave af Stephanius’ Christian III historie hedder det:“Således kunde vor højsalig konge sige ti dage forud sin bestemte afskedsdag, da hans hoflæger ej det mindst kunne kige i denne hemmelig og for dem skjulte sag. Thi en iblandt dem, som lidt selvklog vilde være, gav fore, at det af en drøm en virkning var. Men kongen ham igen forsikre ved sin ære, at engelen for ham sig viste åbenbar”.

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider

  • Hvem er aktive   0 medlemmer

    Ingen innloggede medlemmer aktive

×

Viktig Informasjon

Arkivverket bruker cookies (informasjonskapsler) på sine nettsider for å levere en bedre tjeneste. De brukes til bl.a. skjemaoppdateringer og innlogging. Bruk siden som normalt, eller lukk informasjonsboksen for å akseptere bruk av cookies.