[#41363] Ekteskap mellom slektninger

[Gjest Arnfrid Mæland]

En av mine tippoldefedre var først gift med min tippoldemor. De fikk sju barn, men tippoldemor døde i barsel i 1818. Deretter giftet tippoldefar seg igjen med sin niese i 1820. Han var da 48 år og hun 24. De fikk ni barn sammen. Tippoldefars far og konens morfar var samme mann, men jeg har enda ikke funnet ut om det kan være tale om to forskjellige mødre.Hvordan var reglene?Mvh Arnfrid Mæland

[Gjest Arnfrid Mæland]

Fant denne artikkelen om ekteskap mellom slektninger opp gjennom tidene Lenke

[Gjest Arnfrid Mæland]

Fra Chr. Vs Norske Lov: http://www.hf.uio.no/PNH/chr5web/chr5_03_18.html'Personer, som for Slægts, eller Svogerskabs, Skyld ikke maa samlis i Egteskab: 1. Forældre og deris Børn, saa og de, som ere i Forældris Stæd, og de, som ere i Børns Stæd, maa hverken nær, eller fiern, samlis i Egteskab. Forældre ere Fader og Moder: Børn ere Søn og Daatter: I Forældris Stæd ere alle Oldefædre, og Forældris og Oldefædris Sødskinde fra Olding til Olding, i hvor vit de sig opstrække kunde. I Børns Stæd ere Børnebørn og deris Børn ned ad, i hvor vit de sig nedstrække kunde. 2. Brødre og Søstre maa ej komme sammen i Egteskab, enten de ere Fuldeller Halv-Sødskinde; Broder maa ej heller tage til Egte Søsters, eller Broders, Daatter, ej heller nogen af dem, som af Broders, eller Søsters Børn avlis i hvor vit de sig nedstrække kunde. Ei heller maa Søster til Egte bekomme sin Broders, eller Søsters, Søn, ej heller nogen, som avlis af dem, i hvor vit de sig kunde nedstrække. 3. De, som i andet og tredie Leed ere beslægtede, det er Sødskindebørn, og Næstsødskindebørn: Item, om den ene Person er i andet Leed, og den anden i fierde Leed, maa ikke komme sammen i Egteskab; Men de, som ere i fierde Leed, disligeste, om den ene Person er i tredie og den anden i fierde Leed, maa have hin anden. 4. En Mand skal holde sig ligesaavel fra sin Hustruis Slægt, som fra sine egne Slægtinge; Og en Qvinde skal holde sig ligesaavel fra sin Mands Slægt, som fra sine egne Slægtinge; Ti ligervis som een ikke maa have sin egen Søster til Egte, saa maa hand ikke heller have sin Hustruis Søstre til Egte: Og ligesom en Qvinde maa ikke have sin Broder til Egte, saa maa hun ikke heller have sin Mands Broder til Egte, og saa fremdelis. Og skal herhos agtis, at Svogerskab, som hindrer Egteskab, ikke agtis videre, end iblant een Mand og alle hans Hustruis Slægtinge, og iblant een Qvinde og alle hendis Mands Slægtinge, og ikke iblant Mandens og Qvindens Slægtinge indbyrdis; Hvorfor Mandens og Qvindens Slægtinge ikke forbydis for Svogerskab at komme sammen i Egteskab: Saa maa da to Brødre have to Søstre, Fader og Søn have Moder og Daatter, og en Mand maa have sin Stifmoders Moder eller Daatter, og saa fremdelis. 5. En Mand maa ikke have sin Hustruis Slægt, eller Hustruen hendis Mands Slægt, i andet, eller tredie Leed, efter Manden, eller Hustruen, er død fra hinanden; Men i fierde Leed, eller i tredie og fierde Leed maa det skee. Iligemaade skal og holdis, om nogen beligger noget Qvindfolk, enddog de ere ikke Egtefolk, dersom nogen af dem siden vilde gifte sig, da maa hverken hand have hendis, ikke heller hun have hans Slægt i andet eller tredie Leed. 6. Ingen Mands Person maa tage sin Stiffaders efterlatte Hustrue, eller Qvindis Person, sin Stifmoders efterlatte Mand til Egte, efter som saadant ikke alleniste strider imod den gemene Ærbarhed, men end og er af stor Forargelse. Iligemaade maa Mands Person ej tage til Egte sin Stifsøns efterlatte Hustru, eller Qvindis Person sin Stifdaatters efterlatte Husbond. 7. Kommer nogen ellers uvitterlig med hver andre i disse forbudne Leed, som Sødskindebørn og andre, i Egteskab sammen, da skulle de derfor hverken ved Dom adskillis, eller straffis; Men forseer nogen sig vitterlig herimod, da skulle de straffis paa deris Formue, og rømme det Ampt, som de boe udi. 8. Begiver nogen sig uden Rigerne, der at lade sig i Egteskab sammenvie, som ellers i Kongens Riger imod Loven ikke burde tilsammen at stædis, og siden i Kongens Riger sig begive, eller nedersætte, da skulle de ikke allene straffis paa deris Formue, men og som Lovens underfundige Overtrædere, ikke i Kongens Riger sig opholde. '

[Gjest Oddbjørn Johannessen]

Problematikken har vært berørt i flere tidligere debatter - bl.a. her: Lenke.

[Gjest Arnfrid Mæland]

Takk for den Linken,Arnfrid

[Gjest Arnfrid Mæland]

Det som er spesielt i mitt eksempel er at ekteskapet ble inngått mellom onekl og niese, men jeg fant nå dette fra NOU 1986:2; 'Utvalget uttaler: «I tidligere tider gjaldt til dels meget omfattende forbud mot ekteskap mellom beslektede, forbud som i avstengte bygdelag vanskelig kunne overholdes. Forbudene ble da også færre etter hvert. Som en kuriositet kan nevnes at før loven av 1918 kunne en tante ikke gifte seg med sin nevø, mens det ikke var noe til hinder for ekteskap mellom onkel og niese.»' (NOU 1986: 2 s. 35-36)