Gå til innhold
Nasjonalarkivet

[#42015] Køhler-saken


Gjest Jan Frode Johansen

Recommended Posts

Gjest Arnfrid Mæland

Ad (2674); Grundlovsbestemmelse angaaende Forandring i Grundlovens §§ 52 a og 53 a22 Mai 1902Grundlovsbestemmelse angaaende Forandring i Grundlovens §§ 52 a og 53 a. *) 1)Vi Oscar o.s.v. Gjøre vitterligt: Os er bleven forelagt det nu forsamlede Storthings i Overensstemmelse med Grundlovens § 112 fattede Beslutning af 26de April 1902 til Grundlovsbestemmelse angaaende Forandring i Grundlovens §§ 52 a og 53 a, hvilken Beslutning er saalydende:I.Grundlovens § 52 a skal herefter lyde saaledes:a. ved offentlig Tiltale for strafbare Handlinger, der kunne medføre Stemmerettens Tab.II.Grundlovens § 53 a skal herefter lyde saaledes:a. ved Domfældelse for Strafbare Handlinger overensstemmende med, hvad derom i Lov bestemmes.Thi have Vi o.s.v.1) Se Dok. No. 110 for 1898 No. 12 og 13, Sth. Prp. No. 84 for 1898, Indst. S No. 131 1901/1902. *) Bekjendtgj. 23 Mai i Lovt. 1ste Afd. No. 24.Kilde Norsk Lovtidende. 2den Afdeling. 1902, s. 277.

Gjest Per Helge Seglsten

Den ligger ved min bunke på 20 sider, et kort brev på tysk, men med gotisk håndskrift. Jeg klarer ikke tyde den helt, men det ser ut til at det ikke står stort mer enn at søknaden om entlassungsurkunde (?) ikke kan innvilges etter som han så lenge har befunnet seg uten for det tyske rikes grenser (så vidt jeg kan se presiseres det at man tenker på grensene fra 1. juni 1870). Er det interessant kan jeg godt sende deg det jeg eventuelt måtte ha fått, som du ikke har, Arnfrid. Det er som sagt 20 kopierte sider. En av dem er konvolutten med brevet fra rikspresidenten. De tre siste sidene er resymeer av statsborgerskapsøknader der søkeren har vært borti lignende saker som Køhlers svindesak i Trondheim. Den ene fikk innvilget statsborgerskap, den andre ble nektet.

Gjest Per Helge Seglsten

Her er Køhlers versjon av hva som foregikk i forbindelse med svindelsaken i Trondheim:RedegjørelseAngaaende saken A Gullowsen contra undertegnede oplyses følgende:Hele anklagen var en hævnakt fra forretningsfører Ellefsen i Throndhjem som paa grund av at jeg nægtede at kjøbe Dagspostens lithografiske maskiner til de av hr. *Ellefsen bokførte priser, og at jeg for aktieselskabet beviste ved foreleggelse av priskuranterne at maskinerne stod i meget lavere priser end de var bokført, og Herr Ellefsen troede at jeg vilde sværte ham hos aktieselskabet, hvilket imidlertid ikke hade været min hensikt da jeg først ikke hade anelse om hvilke priser han hade foregivet for bestyrelsen han hade betalt for maskinerne. Firmaet Gullowsen var god ven til Ellefsen paa grund av deres leveranser til selskabet gjennem ham og derfor benyttede Ellefsen og Gulowsen sig av et for aar og dag forsøgt arrangement om grundlæggelse av et aktieselskab for lithografi og Blikemballage i Bergen. Naar mine breve til Gulowsen gjennemsees nøiere vil de finde at det ikke var mig som tilskrev Gulowsen først og bad ham være med men at det var Gulowsen som først skrev til mig og bad om leverensen, se brevet hans av 18 nov -97. Jeg gik frit og aabent tilværks hvilket kan sees av mit brev av 9 juni hvor jeg meddeler at jeg ved et laan af 3500 Kr. paa veksel vilde kunne tegne mig da jeg som nævnt i et andet brev selv hade 1200 Kr. Jeg forlangte altsaa kun et laan pr. Veksel ligesaa (understreking) laante (understreking slutt) jeg hos firmaet 600 kroner hvilket jeg avdragsvis tilbagebetalte. Efter dette tilbagekaldte Gulowsen ogsaa sin anklage da den i det hele taget ikke hade kunne resultere i nogen domsfældelse. At der ikke blev noget av aktieselskabet paa grund av at skibsreder Rogge som hade git løfte at være med maatte trække sig tilbake da netop den store krach med Christoffersen intraf i den tid og konjunkturerne med et slag forværrede sig i alle større forretninger. Det maa endvidere bemærkes at jeg ikke hade juridisk bistand og at jeg dengang endnu ikke var istand at følge med og forstaa hvad der blev sagt samt at mine breve som jeg hade skrevet til Gulowsen ikke blev forelagt mig og jeg ikke hade kopi deraf saa jeg etter saa lang tids forløb ikke kunde huske hvorledes jeg hade affattet mine breve til firmaet. Alt dette maatte bidrage til at jeg ikke kunde fremdrage og benytte mig av modbeviser som ellers ved en sakførers hjelp vilde ha været mig til stor nytte at rense mig for en mistanke at ha benyttet mig av andres midler til mine foretagender. Efter alt som fremkommer i Akterne har jeg ikke brugt saa meget som et øre fra Gulowsen uden at jeg har tilbagebetalt det (Kr. 600,-). At man vilde tillægge mig nogetslags bedrageri (falske foregivender) er ikke lykkedes mine motstandere da mine breve beviser det modsatte.ÆrbødigstHugo Køhler Det bemærkes at Ellefsen senere maatte fratræde posten som bestyrer for Dagsposten paa grund av pengesaker og Firmaet Gulowsen stod paa fallitens rand og gik senere ogsaa fallit.ds

Gjest Rigmor Waler Iversen

Hei igjen Per Helge :o)Du skriver i 2681 at de tre siste sidene er resymeer av statsborgerskapsøknader der søkeren har vært borti lignende saker som Køhlers svindesak i Trondheim. Den ene fikk innvilget statsborgerskap, den andre ble nektet.Har du lest disse sidene? Jeg regner med at vi har fått de samme 20 sidene, og mine 4 siste sider handler om Køhler.Mange hilsener og *Smil* fra Rigmor

Gjest Per Helge Seglsten

Saksbehandleren skriver at han legger ved to saker hvor ansøkerne har vært i berøring med straffeloven sånn og sånn og at statsborgerskapet for den ene ble innvilget, mens den andre fikk avslag. Dermed hoppet jeg over sidene bakenfor, men det var det tydeligvis ingen grunn til. Jeg skal kikke nærmere på dem.Ellers ser det ut til å mangle '4 tyske fødsels og skoleattester samt de modtagne forhørsakter' (se 'konceptsiden'). Hvor kan disse papirene ha tatt veien? De vil jo helt sikkert kunne si noe om Køhlers historie før 1881.

Gjest Tore H Vigerust

Opphør Alexander Hugo Köhlers preussiske statsborgerskap 7.4 1914 [fortykk, formular :] Der Königliche Regierungs-Präsident. Merseburg, den 7. April 1914. Journal-No. I a 1218. Es wird gebeten, bei Antworten vorstehendes Zeichen anzugeben.[håndskrift :] Ihrem Gesuche um Erteilung einer Entlassungsurkunde kann nicht entsprochen werden, da sie die preußische Staatsangehörigkeit durch Ihren Aufenthalt außerhalb des deutschen Reiches auf Grund des Gesetzes vom 1. Juni 1870 längst verloren haben.In Vertretung [signatur, vanskelig å tyde].An herrn Alexander Hugo Köhler in Kristiansand.[stempel :] J.P.D.J.No. 1,514. 1914. – K. [signatur :] Hauch.Oversettelse Den kongelige Regjeringspresident, Merseburg 7. april 1914. [det bes om å gi svarene med tydelige bokstaver]Til herr Alexander Hugo Köhler i Kristiansand. Deres søknad om meddelelse av et oppsigelsesdokument kan ikke imøtekommes, de de, ved deres opphold utenfor det tyske riket, i henhold til Lov av 1. juni 1870, forlengst har tapt deres preussiske statstilhørighet [borgerskap]. Etter fullmakt [signatur].

Gjest Yngve Nedrebø

Vi setter pris på om Per Helge Seglsten sender oss de omtalte dokumentene for skanning her. Og gjerne en bekreftelse på sending, siden vi i motsatt fall bør hente de andre steder!Vi regner med å legge ut en omfattende dokumentasjon gjennom skannede dokumenter i slutten av april, tilpasset utsendingen av Genealogen.

Gjest Per Helge Seglsten

Statsborgerskapssøknaden ble sendt fra Køhlers advokat til Magistraten i Kristiansand for videresending til Oslo. Kan skoleattester og annet finnes om ikke bevart, så i hvert fall registrert der? En skulle tro at dersom det var meningen at attestene skulle returneres Køhler, så ville de på ett eller annet punkt bli registrert slik at man visste hvor man skulle lete dersom dokumentene ble rotet bort på veien. Arkivene etter Kristiandsands Magistrat (hva var det for en institusjon?) befinner seg formodentlig ved Statsarkivet i Kristiansand?

Gjest Arnfrid Mæland

Jan Frode, jeg trodde du ville ha kommentert (eller kanskje takket for) det som nå er brakt frem av opplysninger fra Riksarkivet, -eller hadde du kanskje alt dette fra før også.... I så tilfelle er det vel slik som enkelte har hevdet at du kun legger frem opplysninger som taler til fordel for din sak, nemlig at den gamle Køhler var lik Orth. Kommentarer?

  • Hvem er aktive   0 medlemmer

    • Ingen innloggede medlemmer aktive
×
×
  • Opprett ny...

Viktig Informasjon

Arkivverket bruker cookies (informasjonskapsler) på sine nettsider for å levere en bedre tjeneste. De brukes til bl.a. skjemaoppdateringer og innlogging. Bruk siden som normalt, eller lukk informasjonsboksen for å akseptere bruk av cookies.