[#63115] Peder på Hensvolden på Toten. Foreldre og kone?

[Gjest Roger Nystuen]

Peder på Hensvolden på Toten hadde barna Berte Maria Pedersdatter f ca 1779 og Jakob Pedersen f ca 1780. Er det noen som kjenner navnet på hans foreldre og kone?

[Gjest Ann-Mary Engum]

Fornavn Etternavn Bosted Kjønn DøptBarn BERTHE HENSVOLDEN* 31.10.1779Far PEDER !! HENSVOLDENMor ANNE OLSDATTER HENSVOLDENFadder MAGRETHE HENSVOLDENFadder JOHANNE HENSVOLDENFadder HALVOR HENSVOLDENFadder HANS HELGESTADFadder NIELS OUSTADLenke

[Gjest Ann-Mary Engum]

Jacob ble døpt 02.11.1783 javascript:void parent.query.showRecordDetails(4771,1,1);

[Gjest Ann-Mary Engum]

Dåpen til Jacob,fra kirkeboken.Født 29 oktober 1783.(venstre side,nest øverst): [url="http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=9313&idx_id=9313&uid=ny&idx_side=-188>Lenke Lenke til Gjøvik og Toten Slektshistorielag:

[Gjest Ann-Mary Engum]

Peder Jacobsen Hensvolden og kona Anne Olsdatter og barna i 1801,på Hensvolden i Toten: Lenke

[Gjest Ann-Mary Engum]

Trolovet dato: 29.12.1775Vielsesdato: 26.01.1776Brudgom Ungk. !! Peder Jacobsen HensvoldenBrud P. Anne Olsdatter HelgestadForlover Hans HelgestadForlover Herman HannestadLenke

[Gjest Ann-Mary Engum]

Peder Hensvolden's kone,Anne Olsdatter Helgestad, ble døpt 01.06.1749.Ekte. Faren var Ole Helgestad og moren var Birte Larsdr .javascript:void parent.query.showRecordDetails(5726,1,1);

[Gjest Ann-Mary Engum]

Ser at lenken ikke virker,men bruk basen til Gjøvik og Toten Slektshistorielag(innlegg 4)

[Gjest Ann-Mary Engum]

Skal lure på om dette er dåpen til Peder Hensvolden?Døpt dato: 05.11.1747 Introduksjonsdato: 17.12.1747Barn Per Hensvold*Far Jackob HensvoldMor Marg. Ericksd. HensvoldFadder Jon OlsbyeFadder Ole SpersrudFadder And. N.TrogstadFadder Berte Rudst.Fadder Berte Olsbye Lenke

[Gjest Ann-Mary Engum]

Peder hadde også en bror Halvor som ble døpt 11/3 1750: [url="http://www.slektshistorielaget.no/kilder/toten/databaser2/DaapToten1746/index.html>LenkeEn søster av Peder Jacobsen Hensvolden, som het Marte,ble døpt 19 mars 1852: LenkeMari,døpt 17/5 1755:LenkeJohanne,døpt 12/10 1757: LenkeHelene,døpt 30/3 1760: Lenke%Anders%Nils,døpt 17/1 1762: LenkeBirte,døpt 12/8 1764: LenkeKirstina,døpt 22/2 1767:

[Gjest Ann-Mary Engum]

Peder Jacobsen Hensvolden og kona Anne Olsdatter hadde også disse barna:Marthe,døpt 22/6 1777 [url="http://www.slektshistorielaget.no/kilder/toten/databaser2/DaapToten1772/index.html>LenkeJohanne,døpt 26/5 1782: LenkeJacob,døpt 26/9 1784(regner med at den Jacob som jeg fant i innlegg 4 døde,siden denne gutten fikk samme navnet): LenkeOle,døpt 25/6 1786: LenkeLars,døpt 30 /5 1790:

[Gjest Tore S. Falch]

Går vi enda lengre bakover i tid på Hensvolden, finner vi Peder Olsen Hensvolden, født 1695 (døpt 1.januar 1696). En Ole Pedersen Hensvolden som dør 94 år gammel i 1736 (begr. 27.desember), kan være hans far.Peder Olsen Hensvolden gifter seg 5.oktober 1719 med Marte Olsdatter Hanestad. Peder dør 47 1/2 år gammel i 1741 (begr. 27.mars), mens enken Marte dør 79 år gammel i 1769 (begr. 2.desember).Det skiftes etter avdøde Peder Olsen Hensvolden 10.april 1741 (Sk.prot. Toten, Vardal, Biri 1737-1756, fol.158b - 159b). Hans etterlatte barn med Marte Olsdatter oppgis å være Jakob Pedersen (21 år), Ole Pedersen (17 år), Herman Pedersen (15 år), Tommes Pedersen (10 år), Berte Pedersdatter (19 år) og Mari Pedersdatter (7 år).Seks år senere, den 13.mai 1747, holdes oppgivelsesskifte etter enken Marte Olsdatter Hensvolden (samme skifteprotokoll, fol.251a). De samme seks barna oppføres som arvinger, men Berte er nå blitt gift med Elling Andersen, og Mari kalles Marte.Den eldste sønnen Jakob overtar gårdsbruket på Hensvolden og gir moren føderåd på gården, og det er vel denne Jakob Pedersen som får sønnen Peder i 1747 (se innlegg 9) og de andre barna som nevnes i innlegg 10.

[Gjest Tore S. Falch]

Peder Jakobsen og Anne Olsdatter Hensvolden hadde datteren Marte - jfr. innlegg 11 og lenken til folketellingen 1801 i innlegg 5. Marte var født 18.juni 1777 og døde 11.november 1810. I Riksarkivets Localia-samling ligger prestens tale ved Martes grav, og selv om - eller nettopp fordi - den nok følger datidens mal og inneholder vanlige tale- og uttrykksmåter i denslags taler, tar jeg den med her:''Testament over Marte Peders-Datter Hensvolden Anno 1810. Ved Balke d. 20de November kl.1 Efterm.Naar Legemet er et Sæde for Smerter og naar Sygdom sætter os udaf Stand til at tage deel i de Glæder, som Livet saa riigelig skjenker den sunde og Friske, da bliver vistnok Døden det eeneste Formaal for alle vore Ønsker. Ja! Velkommen være du da o Død! Velkommen være du, naar vi paa Sygdommens marterfulde Leie, anraabe dig om Bistand, da ende du vor piine, da føre du os over Tiidens Grænser ind i Evighedens Land, langt fra Sygdomme og Smerter.Velkommen var du og for hende, hvis legeme vi i Dag har ledsaget til Graven. Hun var den i Live agtværdige Pige Marte Pedersdatter Hensvolden, og hun saae første Gang denne verdens Lys i Aaret 1777 d. 18de Junii paa Gaarden Hensvolden her i Totens Præstegjeld. Hendes Fader er den allereede hensovne og i sin Tid agtbare Dannemand Peder Jacobsen Hensvolden og Moderen er den igjenlevende yndelskende Danneqvinde Anne Olsd. Sammestæds.Saasnart de vare begavede med denne kjære Datter, som en Frugt av deres Ægtekjærlighed, bare de strax Omsorg for at hun ved den hellige Daab blev indlemmet i det kristne Selskab. Og da deres daglige Attraae gik ud paa at befordre hendes sande Vet, søgte de fra den spædeste Ungdom at bibringe hende de rigtigste og sundeste Begreber om Religion og Dyden, overbeviiste om, at hvad for en Skjæbne der end kunde ramme hende i Verden var hun dog altid sikker under Religionens og Dydens Herredømme. Saasnart hendes spæde Seener begyndte at fastne, søgte de Efterhaanden at venne hende til Arbeidsomhed, Flittighed og Duelighed; men de glemte ei heller at indskjærpe hende den Sandhed at Arbeidsomhed uden Gudsfrygt vare en unyttig Ting og at hun allene, ved at forbinde disse tvende Egenskaber med hverandre kunde finde Vei til Lyksaligheds Helligdom. Saaledes vare de selv i Ungdommen oplærte, og efter denne Regel behandlede de deres unge Datter. De høstede ogsaa riigelig Frugten av deres Møie; thi saa længe begge hendes Forældre levede, omgikkes hun dem med en udmærket Ømhed og Kjærlighed. Af Naturen var hun begavet med en fyrig Sjæl i et friskt Legeme og disse Evner anvendte hun til sine Pligters Opfyldelse imod sine Forældre. Stærk hjalp hun dem at bære Byrden, munter understøttede hun deres modfaldne Sind; og naar de vare meget forsagte, kom hun dem til hjelp med Religionens Trøstegrunde.Saaledes levede hun da glad og fornøiet hjemme hos sine Forældre; men omsider maatte hun prøve den haarde Skjæbne ved Døden at miste sin Fader. Med en Sorg som anstaaer den Viise, føelede hun Vægten af dette betydelige Tab; thi hun trøstede sig dermed, at hun Hisset i de Lyksaligheds Boeliger skulde finde ham igjen og da aldri meere at skildes fra hinanden.Efter hendes faders Død forblev hun sin Moders Støtte i nogle Aar, og af hendes Sjæls og Legems Styrke skulle man have troet, at hun maatte have overlevet sin Moder; men den evige Bestyrer, han som har heele Naturen i sin Haand, havde langt andre Hensigter med hende. Hun blev for 22 Uger haardt angreben af en Tære-Sygdom som strax lagde hende over Ende paa Syge-Leiet. Nu vidste hun, at denne Sygdom var dødelig, men isteden for at være misfornøiet med sin Skjæbne, takkede hun inderlig Gud, som saa tiilig havde bestemt hende for en anden Verden. Den 28de October dette Aar, blev hun betjent med det høiværdige Alterens Sakramente, og hermed forsynet, gik hun Død, Grav og Evighed trøstig imøde. Da hun mærkede at Døden nærmede sig, sagde hun sin Moder, sine Sødskende og de øvrige af sine Venner de sidste kjærlige farvel; og da hun hermed var færdig, hensov hun roelig sidst afvigte d. 11te November kl.12, efterat hun havde levet heri Verden i 33 Aar, 20 Uger og 6 Dage.''

[Gjest Roger Nystuen]

Takk for mye fin informasjon. Det hjalp meg lenger frem på veien til kunnskap om slekta!!

[Gjest Tore S. Falch]

I Knut Johannessens bok ''Den glemte skriften - Gotisk håndskrift i Norge'' (- se omtale av den meget anbefalelsesverdige boken her Lenke) er et helt kapittel viet 1800-talls-dokumenter fra Hensvolden på Toten.Her finner vi både transkriberte utdrag og faksimiler av gravtalen over Marte Pedersdatter, av folketellingsinnførselen i 1801 for Hensvolden, av skiftet etter Jakob Pedersen Hensvolden i 1823, av branntakst på Hensvolden i 1849 og av føderådsbrevet fra Peder Jakobsen Hensvolden til moren Dorte Andersdatter og stefaren Torkild Olsen.