Gå til innhold
Arkivverket

[#67783] Bernt Eriksen ORNING og Sissel Børgesdtr JUEL - deres etterslekt


Gjest Arnfrid Mæland
 Del

Recommended Posts

Gjest Arnfrid Mæland

Nå har jeg fått PHT 1885 der Ålborg stift har sendt inn Stifts-Realtioner om Adelen til Klevenfeldt:Pussig at ikke en eneste Munk, Roed eller Orning er nevnt der i 1748. Mao må de alle være utflyttet innen den tid.Hvilket stift skal jeg lete etter dem i, mon tro?

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Gjest Arnfrid Mæland

Er det virkelig slik at de adelsslektene som Orning-slekten i Norge ætter fra eller var inngift med (MUNK/MUNCK ('Vinranke' og 'Rose'), BASSE, GALSKYT, GRIIS, GRØN, ROTFELDT, ROED, RODSTEN) var utdødd i Danmark midt på 1700-tallet? Noen som kan hjelpe meg videre her? Jeg har nå kun en liten bit av Sjelland igjen å lese gjennom.

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Gjest Anita Holck

Tja, Vil Sørensen Orning til Eget i Skærum, begravet 6/7-1694 i Skærum, skulle ha flere barn med sin 2. kone Else Ovesdatter Lunov, men jeg stoppet her - det ble litt fjernt fra 'våre' Orninger. Ellers ser jeg jo at flere av grenene ser ut til å ende med kvinneledd, på flere av slektstavlene i Roskildeslekt står det 'Slægtens siste mand', så da ...

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Gjest Arnfrid Mæland

..og de holdt til på gården Nystrup. Hvor kan det være? Der er en artikkel om Lunovene på Nystrup under Thisted Bibliotek.

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Gjest Anita Holck

Basse (av Vendsyssel), siste mann Niels Lauridsen død 1650Munk (rose), siste mann Christen Munk til Ellinggård, død 1556Rotfeld, siste mann Jens Nielsen Rotfeld, død etter 1558Roed, slektens siste mann Morten Roed til Vårstgård, død 1558

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Gjest Arnfrid Mæland

NYSTRUP:Der var imidlertid sket noget med Nystrup. Det gik jævnt og støt tilbage for de adelige ejere. Ove Lunovs enke, Christence Dyre, måtte af og til sælge en af de få gårde, der endnu hørte til, og endda gøre gæld, og nogle gårde blev udlagt til kreditorer for gæld og renter. Der skulle betales skatter og større og større afdrag og renter. 1664 blev gården ansat til 20 td. hartkorn, men det var alt for meget, så hartkornet blev snart sat ned til 12 td. 26 ). Det forslog ikke, og Christence Dyres svigersøn, Wil Orning, der fik gården, kunne hverken betale gæld eller skatter. 1687 overtog Kronen så gården for skatterestancer ligesom mange andre små og større herregårde. Gården, der i matrikelen 1688 kun blev sat til godt 6 td. hartkorn. var fra nu af kun en bondegård, og den blev indlemmet i det ryttergods, der blev oprettet i Ty og på Mors. Den skulle nu fæstes bort, og den første fæster var - Niels Jørgensen, søn af Jørgen Nielsen Holst på Store Djernæs! Mon Jørgen Holst den nat, da han stod ved Christoffer Lunovs dødsleje, har drømt om, at hans søn skulle ko mme til at overtage gården. Måske! men han oplevede ikke at se sin søn som ejer. Det blev han. [url="http://www.google.no/url?sa=t&source=web&ct=html&cd=4&url=Lenke75/Balle>Lenke,%20Torsten%20%20Lidt%20om%20Christoffer%20Lunovs%20efterslægt.pdf nystrup lunov&cd=4&hl=no&ct=clnk&gl=no&lr=lang_da|lang_en|lang_no|lang_sv|lang_de&client=firefox-a&ei=aHjLSb6wI9OMsAbrqJ2VCA&usg=AFQjCNF2OKTaQMqfKvMgguD3uYzxmdGn3A&sig2=F2pyAvWPvonac1tcmRIWXA Datteren Else var gift med Vil Orning, der 1687 maatte afstaa ”Nystrup”, der nu var svundet ind til 12 Tdr. Hartkorn, til Kongen for Skatterestancer. Dermed var Adelens Dage paa ”Nystrup” forbi. Gaarden blev udlagt til Ryttergods, og 1715 solgtes ”Nystrup” (6 Tdr. Hartkorn) ved en Auktion til Bonden Niels Jørgensen for 821 Rdl.

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Gjest Arnfrid Mæland

det sto enda mer på Thisteds biblioteks sidera. Ide Baggesdatter Griis, var ugift 1635 og døde før 28. Febr. 1659. Hun blev gift første Gang med Poul Freberg til Fredbjerggaard, f. o. 1613, d. o. 1645, gift 2. Gang (1648) med Vil Orning til Eget i Skærum S. (Hjørring A.), f. 1616, begr. Skærum 6. Juli 1694. Ide bragte disse Mænd Parter i Trinderup. 1650 forekommer en ret ejendommelig Proces mod hende, idet hun var brudt ind i et Hus i Ormstrup og havde taget en Dør54 ). Vil Orning blev efter Ide Griis’ Død gift 20 med Else Ovesdatter Lunov af Nystrup, med hvem han havde flere Børn.'Ser at de lenken eikke virker i (381)Skriv: thisted bibliotek lunov i søkefeltet i Google

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Gjest Arnfrid Mæland

Tingbok:Hundborg Herreds Tingbog -1679 Borgmester Christian Mortensen Lelius, Thisted, fremlægger en indførsel af 14/4 1679 ved Jørgen Kås til Faddersbøl og Wil Orning på Nystrup, og forbød derefter Niels Pedersen Skinderup ved Klitmøller at svare til andre husbonder end ham. Ligeledes forbød han alle i Skinnerup vesten Kæret at tiende til andre end ham. Indstævnet er jomfru Karen Lykke og Jørgen Lykke. På Jørgen Lykkes vegne mødte Ubbe Christensen i Kolquod og protesterede mod stævningen, da Jørgen Lykke ikke mere er ejer af Søgård, men bør stævnes på Gudum Kloster.

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Gjest Arnfrid Mæland

På FS finner jeg at Vil Orning og Else Lunov fik Christense i 1675 og Sophie i 1676. Jeg finner ikke de to jentene igjen som gifte. I flg FS ble de født i Hjørring, mener jeg.

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Gjest Anita Holck

Da fant jeg det meste i Skærum, Horns, Hjørring:Død 1673, oppslag 242, ... begravet D 31 October ... Sophie Ornings Liig paa Eget ...osv.Døpt 1675, oppslag 245, Velb: Vill Ornings, oc Frue Else Lunovs barn paa Jeget, kaldet Christenze, D 7 Januar, Faddere: Velb: Christopher Orning, Velb: Jomfrue Elsebeth LunowDød 1685, oppslag 261, Velb: Søfren Orning, Velb: Vill Ornings Søn til Jeget, 23 JunijDød 1690, oppslag 270, D: 15 Maij V: Jomfr: Sophie, Vel: Vil Ornings Datter i Trygderup (Trøderup?), 14 Aar (men jeg fant henne ikke døpt!)Død 1693, oppslag 276, D 26 Junii velb: Christopher Orning i TrygderupDød 1694, oppslag 279, Vil Orning vare 78 Aar gl: Den 6 Julij(Og så et par jeg er usikker på om jeg har tolket riktig): 1674, oppslag 244, (D 16 April), Eodem Die Til Kircke Et U-Ægte barn, kirsten PedersDatters udj Trygderup som bleff besoffuit till(?) Velb: Will Ornings ... kaldet Pederog denne: 1692, oppslag 273, Karn(?) Sophie Bülov(?), Christopher Ornings Frue

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Gjest Arnfrid Mæland

Skal ta en titt på Arkiveronline og se hvordan jeg tolker dem.Har laget en egen tråd om dansk adels avgang i 16. og 17. århundre.Orningslektens avgang som adelsslekt var ikke før 1784, men det må vel da være i Norge.

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Gjest Arnfrid Mæland

Har notert oppslagene og skal se nå-Kan vi da i utgpkt tenke oss at denne Christopher Orning kan ha vært en bror av Vil Orning, og at han var gm Karen Sophie Bulov. Jeg mener jeg fant noe meloom Orning og Bulov tidligere.

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Gjest Arnfrid Mæland

Ad 1784 Ornings avgang som adel;Ja, for Orningene dør vel ut på sverdsiden når Wilhelm Fredrik Orning dør i 1784.

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Gjest Anita Holck

Ja, det ser slik ut, jfr. (346) der Vil og Christopher står som eiere av Eget 1658, i 1680 står Vil som eneeier.

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Gjest Arnfrid Mæland

Nå har jeg bestilt to bøker fra Danmark;GAARDBOE, ANTON: Historisk-Topografisk Beskrivelse af Skærum Sogn i Hjørring Amt.GAARDBOE, ANTON: Historisk-Topografisk Beskrivelse af Hørmested og Dendum Sogne i Hjørring Amt.Så er det slik at det ligger en del på tidsskrift.dk om adelen i Danmark, som er litt av utg pkt mitt til den nye debatten.Jeg holder på å plotte inn i et skjema de ulike slektene med tilgang og avgang. I morgen regner jeg med at jeg har fått adkomstene fra UiKbh, så da plotter jeg inn de også. Susanne kontaktet meg og sa at hun ikke hadde funnet noe om Dorte Christensdatter Munk, men en god del om Orning, Munk m.v. ellers.

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Gjest Per Nermo

(357-363 / Roed:) Jeg synes kronologien snarere tilsier at 'unge' Tord Roed (2. ektemann til Anne Andersdattere Friis) er bror av omtalte Thomes Roed (til Varstgård) (ref. #357/2) og sønn av en Thomas Roed f. rundt 1445?, bror av Anna (g.m. Svend Orning) og Morten Roed (g.m. Anne Rodsteen) (som var foreldre til Thomas, g.m. Anna Vognsen) (sistnevnte igjen foreldre til Morten Roed, død i Gudum(?) 1558, g. Anne Munk).Foreldre til Thomas, Anna og Morten blir dermed Tord (Thomassen ?) Roed og Ide M.d. Vognsen.357: I så fall blir Thomas (Mortensen ?) Roed (nevnt 1508, død ca. 1510) hverken bror eller sønn av Tord (Thomassen ?) f.1490/1500, men altså hans fetter.

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Gjest Per Nermo

(369:) Jeg trodde Jon Gautesen (Dall) til Sveen/Sveio (skifte 1609) var g.m. Elin Eriksdatter Orm (død ca.1609) (foreldre til Erik Jonsen Brandvik), og at denne Elin's bror Erik Eriksen Orm ('unge Erik Ormsen') (død 1582) (g.m. Magdalene Tronds) var far til Anne Eriksdatter Orm (død 1632), g.m. Otto Thomassen Orning (foreldre til Erik Ottesen til Vatne og Valvatne, f. 1582). Dette stemmer jo ikke med dine linjer, Arnfrid.

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Gjest Arnfrid Mæland

398) Vet ikke hvordan jeg har rotet det til der:Otte Thomassen til Vatne og Valvatne gm Anna Eriksdatter Orm, dtr av Erik Eriksen Orm og Magdalena Kristoffersdatter. Jon Gautesen til Sveen gm Eli Eriksdatter Orm, dtr av Erik Ormsen til Vatne og Valvatne og Kristine Torstensdatter, og som dermed var tante til Anna, ikke søster.Ble det korrekt nå?

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Gjest Arnfrid Mæland

396) ROED; Legger inn det jeg fikk fra en slekstforsker i Vaarst; 'Vustgaard skal være Vaarstgaard.Vaarst ligger ca. 20 km ( 2 mil ) syd-øst for Aalborg.Jeg har boet 60 år i Vaarst , og har de senere år interesseret mig for Roed-slægten fra Vaartsgaard.Roed-slægten boede i Vaarst i 1400- og 1500-tallet. Den mest kendte i slægten var Tord Roed , der var lensmand på Bergenhus ca. 1537-42. Anne Roed , der var gift med Mads Svendsen Orning , må være Tord Roed's fars søster. Jeg baserer hovedsageligt mine kommentarer på 2 gamle artikler af henholdsvis Axel Urne Jørgensen og Klaus Gjerding.Klaus Gjerding var en lokalhistoriker , der levede i anden halvdel af 1800-tallet i Gjerding ( en landsby nær Vaarst ).De to ovennævnte er ikke enige om familieforholdene for Roed-familien , men jeg størst tiltro til Gjerding , skønt Axel Urnes artikel er en del ældre.'Jeg har ikke, så langt, studert anene til Anne ROED, men jeg venter dokumenter i dag eller i morgen fra Kbh.

Lenke til kommentar
Del på andre sider

 Del

  • Hvem er aktive   0 medlemmer

    • Ingen innloggede medlemmer aktive
×
×
  • Opprett ny...

Viktig Informasjon

Arkivverket bruker cookies (informasjonskapsler) på sine nettsider for å levere en bedre tjeneste. De brukes til bl.a. skjemaoppdateringer og innlogging. Bruk siden som normalt, eller lukk informasjonsboksen for å akseptere bruk av cookies.