Gå til innhold
Arkivverket
Gjest Jon K. Valebjørg

[#71466] Lille Topdal

Recommended Posts

Gjest Jon K. Valebjørg

Dette er vel toppen på uvitenhet. Lille Topdal er vel kjent,men kor er Store Topdal?

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Gjest erling t. endresen

Det blir vel som med Lillesand og Lillehammer m.fl.; hvor er Storesandog Storehammer? ;-)Men riktignok finnes både Lilleelvdalen og Storelvdalen, så kanskje Store Topdal finnes et sted?

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Gjest Kristian Fjeldsgård

Jeg vil vise til DN 21 nr. 1066. Dokumentet er forsvunnet i den digitale utgaven, men for noen år siden tok jeg en utskrift og har skannet den inn slik at jeg har brevet digitalt.Sammendrag: Peder Huitfeldt, Norges rikes kansler, Christoffer Walkendorf, høvedsmann på Bergenhus, lagmennene Nils Lystrup av Oslo, Peder Andersson av Tønsberg, Mats Størsson av Bergen, Laurils Olavsson av Viken, Steffen Andersson av Steigen, Nils Andersson av Skien, Jon Simonsson av Agdesida, Nils Sveinsson av Sarpsborg, Nils Gjermundsson av Opplanda, Nils Jensson av Stavanger og borgermester og rådmenn i Bergen kunngjør forlik, som de etter kongelig befaling har fått i stand mellom Eirik Ormsson til Vatne og Trond Benkestokk til Meløy om deling av Smør-godset som var arv etter avdøde jomfru Magdalena Olavsdotter (Bagge), Jfr. nr. 1119 og DN I nr. 1096 og 1120.Kilde: a. Avskrift i tingsvitne av 20. juli 1718, p. 30-38, i Riksarkivet (Rente kammeret, Adelen). Ligger til grunn for utgaven her. Foran avskriften står:- - og effter Hendis Moder Frue Pernelle Rytter, Som Døde Sidst, Arvede Brønild Teiste Hananger gaard Med tilligende Meere godz. - Og ydermeere til at Kundgiøre at baade Hananger og Lunde gaarder Har Verit Fra begyndelsen adelig gaarder og godz, med adelige adkomster, anvist Mons. Iens Aastrup med undergende i Vox trøgte Zignetter paa Pergement Skreven, En Contract Mellom Erlig og Welbr: Mænd Erich Ormsen til Vatne og Tron Benchestoch, sam Var Faders Morfader til Bronild Teiste, Sluttet Paa Bergens Raadhuus, det aar 1557 Saa Velsom Vedfølg ende Lodseddel. - Hvor af Fornemmis at baade Lunde Og Hananger gaarde med meget Meere Godz, er tilfalden Velbemelte Welbr: Tron Benchestoch, Hvilche Documenter, et effier andet saa Melder. - Tilføyd etter brevteksten: Læst for Retten udj Laugstuen Ved Farsund den 6 Novembr: 1640. Lauridz Kielsen Egenhaand. Læst udj Rette paa Elde den 17 Decembr: for 6 Mænd og de indstefnte Vederparter, som Møtte Ao 1646 Laurids Kieldsen Skriver Egen haand. Werit i Rette paa Elde Dend 27 Aprilis Ao 1647. Lauridz Kieldsen Egen Haand. Læst og Verit i Rette paa Christiansands Laugstue Og Domhuus, Om Elde paa Lister Ligende, for Laugmanden og Laugretted den 8 Sept: Ao 1647. Werit i Rette paa Christiansands Laugting den 20 Junij 1718. C. Braunman. - b. Avskrift i Riksarkivet av J. Chr. Berg (S Hananger). Foran avskriften har Berg skrevet: Efterfølgende Skiftebrev imellem Erik Ormsen til Vatne og Tron Bænkestok til Mæløen af 1557 er udskrevet efter en i det 18 Aafhundred tagen og mig af Amtmanden Hr. Etatsraad P. Holm meddelt Gjenpart. Det kan ikke være andet der menes ved det blant de i Aaret 1665 af Fru Pernille Rytter m. Fl. verificerede afskrevne Documenter om Hannanger Gaard anførte Skiftebrev. Etter brevteksten avskrift av de samme påskrifter som står under a, til og med påskriften fra 8. september 1647. Etter denne står i b: Saaledes rigtig at være udcopieret efter mit i Hænde havende Pergaments-Brev, end hvilket intet gyldigere er i Eje, vedstaaes med min underskrevne Haand fra Hannanger Gaard d. 31 Julii 1717. Anders Friis. — c. Avskrift pa stemplet papir i Riksarkivet (Listers fogedregnskaber 1683); dekker innledningen og de delene av brevet som angir det godset som falt på Trond Benkestokk. Etter brevteksten tilføyd: Regtig Copie af Handangger Och Lundegaards Adelige Adkomst Bref med desszen Tilligende Goeds Huilchet Jn originalj for Velædle Och Weib: h. Landt Commissarj Hans Handsen Er Andvist Bekiender ieg ynder skreffne Och Venlig Ombedendis hans Jensen Taldorp Borger til Christiandsand Och Hans Gabrielsen Rollach Borger til Christiansand dette med mig til Witterlighed at forseigle Och Vnderschrifiie, Aff Handangger gaard den 20 Decembr: 1682 Anders Friis MP (hans segl ved siden av navnet) Rigtig Copie af dend forzeigiede original os er anvist, saa vit hananger och Lundegaard, med widere des tilliggende, angaar Testerer: H taldorp Hans Gabrielsen Rolach MP(deres segl under navnene).— d. Utdrag pa stemplet papir i Riksarkivet (Stathaldararkivet 1572 — 1771, D IX 32); bygger pa en kopi etter originalen; gjelder det godset som falt pa Trond Benkestokk. (avskrift av dette utdraget i Chr. Berg: Sædegaarde, Hananger.)XXI Nummer: 1062.Dato: 11, august 1557.Sted: Bergen.Brevtekst (fra den trykte utgaven):Wi Effierskrevne , Peder Hvitfeld Norges Riges Canceller, Christopher Valgendorph, Høvidzmand paa Bærgenhuus. Niels Lystrop af Oslo, Peder Andersen af Tonsborg, Madz Storsen af Bergen, Lauridz Olsen af Vigen, Stephan Andersen Af Stegen, Niels Andersen af Skieen, John Simondsen af agdesien, Niels Svendsen af Salsborg, Niels *Biærmundsen af Oplanden, og Niels Jensen af Stavanger, Laugmænd Synden og Norden Fiældz i Norge, Borgr mester og Raadmænd udj Fornevnte Bergen, Giøre alle Vitterlige med dette Vort Obne brev, at Aar effter Guds byrd 1557, Onsdagen Nest effter Ste Lauritzdag, Paa Bergens Raadhuus, Kom i rette Ærlig og Velbyrdig Mand Erich Ormsen til Vaten1 og tiltallet Ærlig og Welbyrdig Mand Trunf Benchestoch til Meløen Om en Langsommelig Trette, Dennem Mellom2 Værit Haver, For Smørs godz, som tømdis effter Salige Jomfrue Magdelen Ollufsdatter, Og Fremblagde Erich et Kongl: Majts befallings brev, Lydendis, At/ Paa Denne tid Skulle gode Mænd grandsche Og Forfare om det Kongl: Majts Controcts brev, Nogen aar siden forleden, Om Smørs godz udgifven er Holden og fuldgiort, Desligeste om Opbørselen af samme godz Der til om Smørs gord i Bergen, er Deelet i tho Lige parter, Som Contracts brevit indeholder, og Vj Skulle Give beskreven Fra os, som Vj Ville ansuare For Gud og Være bekiendt for Hans Naadis Kongl: Majte, Der til Svarede fornte Trund Benckestoch, at hand iche Viste Sig i Nogen Maade at Have Forbrødt eller overtredet Samme Contract, Men dersom Erich3 tvifler4 der Noget paa, Da Ville Trund Være overbødig det i alle maader til fylliste at gjøre, Med Mange Fleere ord dem paa baade sider Jmeliom Var, Da Paa det at Tvedragt og U-Eenighed Maatt e Aldellis underliggis5 og Samdrægtighed Maatte Forøgis, besynderlig blant Venner og Slegt og at Kongl: Majts brev, Desz ydermeere Maatte Holdis og Ved magt blive, gjorde Vj Dennem med fornte Trunds, Erichs og beggis Deris Sønners6 fuldkommen Ja og Samlyche, En Venlig Contract imeflom, som stande og Være7 Skulle til Ævig tidd, vdj Saa Maade som Her Effter følger; Først at Trund Benckestoch Og Hans Arvinger Skal Nyde og Frelselig beholde Hananger og Hanangers godz paa Liste og i Liste Lehn, Som Contracten formelder8 — Der imod Skal Erich Ormsen Paa Hans Hustruis og Hans Søsters Veigne og Deris Arvingers igien Have Værne og Hage paa Jederen, og de® til Jevne got godz og9 Landskyld, Saa at Erich Haver Fylliste effter gode Mændz sigelse, imod Hananger og Hananger godz, Jtem det andet Smørs godz Her udj Landet, Skal Deelis i toe Lige parter, Halve parten til Trund Benchestoch Og Hans arvinger, og anden Halve part til Erich og Hans Hustrues10 Søster og Deres Arvinger Og Kaastis Lod paa; Jtem om det færiske og Hietlændske Gods blive11 de sea fordragne; at Erich Ormsen Skal Nu Her effter Nyde og følge alle fornevnte Færiske og Hieltlændske godz, med ald Herlighed, Saa Lenge Som Trundt det Hafft og fult Haver og give Trundt det aarligen Slig Landskyld, som Beviislig er, at Trundt Aarligen Erich der ud af gives Haver, Siden Skal fornt. Færiske og Hietlændske og Deelis i thoe Lige parter, Halve Parten til Trund og Hans arvinger, og anden Halve part til Erich og Hans Hustrues Søster og Deris Arvinger og Kastis lod paa; Jtem Skal og Smørs gods12 i Bergen Deelis i toe Lige Parter (undtagen det Som Trundt selv der paa bygget Haver)13 Halfparten til Trundt og hans Arvinger; og anden Haivepart til Erich Hans Hustrues Søster og Deris Arvinger, og Kastis Lod14 der paa, Jtem der for uden schal Erich Ormsen og/Hans arvinger Være aldeelis quit og fri for de fiire Hundrede br:15 gylden, som Erich Ormsen Var Trundt schyldig, og Hvis godz som er afdet Smørs godz, og Trundt Hafde i pant for de 4re Hundrede gylden, Skal og komme i Lige Skiffte og Kastis lod paa; Med Hvilchen fornte Contract De Vel adnøydis paa alle sider, at Saa u-b#rydelig Holdis skal Som forskrevit staar, End Hvilchen afDem elle#r Deris, som sig fordrister derpaa at talle, eller omage, for pli#tede de sig med Vore tilligelse at give Koningen Et Hudrede Daler og Hundret Daler til Hospitaet Her i Bergen og Dog Ligevel at Holde fornevnte Contract, som forskrevit staar, Og tage alle der med udj Hænde paa; Til Vidnisbyrd Haver Vj ladet Henge Vore Zignetter Her under, Med forn Trund Benkestock og Hans Sønners, Christopher Erichsens Og Axel Gyntelsberg16; Disligeste med Erich Ormsens Hans Sønners, Her17 Jon Gutormsens, Jon Gudesens, og unge Erich Ormsens Zigneter Neden for Dette brev; Datum Ut Supra - Dette18 effterskrevne er Falden Paa Trunds partt. Først Hananger i Liste Lehn, giver thj tønder Korn, Grimsbye 6 huuder, Stocke19 4 Huder 1 tønde korn, Boeland 3 Huder øvrefiellestad thoe Huder og femb Meller korn, Vester fiellestad 3 Huder, Lunde 4 Huder20 5 Meller korn Det andre Lunde 4 Huder21 femb Meller korn, Næsem22 thoe Huder thie Meller korn, øster Hasszle thoe Huder, tie Meller korn, Langøed23 En Hud en Løb Smør, Langager thoe Huder Femten Meller korn, Bergne24 thoe Huder Kalleberg thoe tønder25 korn, Fedie26 en løb smør. Vaag27 tre Huder, Agernes thoe Huder, Boestad28 tre Huuder, En Ødegaard en29 løb Smør, Valderaas30 En31 Løb Smør, Elde tre Huder, Udedahl toe meller korn, Matland32 En Spand Smør, Sævig, En Løb Smør, Udestad, Sex Engelsker, England33, Et Spand Smør, Rafenberg34 Sex Engelsker, Forreberg tre Engelsker, Erichstad, thoe Huder, Myrland35 tre Engelsker Fos, thoe36 Løb Smør, Treland, En37 løb Smør, Handeland, Sex Engelsker, Meelhus, En tønde Lax38, Jtem udj Sund Hordeland og Hardanger, Snigelstent39, thoe Huder, thoe løber Smør, Fædie40, En Hud, En løb Smør, Axnes En Hud, trej løb Smør, En tønde Salt, Mælhuus, En løb Smør, Berckeland, En løb Smør, En tønde Salt, Solem En løb Smør, Norem, En41 Løb Smør, Øfstehuus, En42 Løb Smør, Loed43, En44 Løb Smør, Tederøen, 1/245 Spand Smør46, Vig, En Løb Smør, Jtem Smørs godz47 i Bergen, er deelt og bytt i toe Parter, og Skal Trund Have Sine Huus Hand Self bygget, forlodis48 ud som er Fiire Søebuder, bryghuset og Stegerhuuset Og de tre østerste gadebuder med Half grunden Neder i Søen49, Det til50 Dend Kaalhage, som/Jomfrue Magdalen Lod effter Skal Deelis i thoe Parter, Helten til Hver dem, saa Megit som Frelst er. - Dette er falden paa Erichs Part, først Vaten51 3 Løber Smør 3 huder , Tindeland, thoe Løber Smør, thoe Huder, Stue, Et Spand Smør, Litlie bøe52, En Løb smør, Vale Vatne, thoe Løber Smør En hud, Almose, En Løb Smør, Fogde Saleck53, et Pund Smør, Haaland, thoe Løber Smør, tre huder, Omeland, thoe Løber Smør En Hud, et Buckchind, Søe54,En Løb Smør, En Hud, Helgeland øde, Et Spand Smør, Houckefiord, En løb Smør En hud, Lockne, En Løb Smør, Veflene55, En Løb Smør, Age thi tønder korn, Qvige, tre tønder korn, Qvernen56, thoe tønder korn, Tredie part i *Huseveg, thoe tønderkorn, Mandall: Grefsland En tønde Lax, thoe huder, Vatne En Løb smør, Topdal: Trelmandnes57, thoe Huder, Erillestad58, thoe huder, Kaaste59, En Løb Smør, 8te Alne Nest60, fevig, thoe Huder, Bruelagrud61, tre Huder, Skarvelstad62, femb Pund Smør, Derlene63, En Løb Smør, Sundbye, En Løb Smør, Gravdal, En Løb Smør, Helvig, tre løber Smør, 3 huder Wamben, tre Løber Smør, En Hud, En tønde Salt, Lynge, tre Løber Smør, En hud, En tønde Salt øde gaard hos Vamben, En Løb Smør, Høgløden64, En Løb Smør, Tiødeflog, En Løb Smør, et bucheschind, Hamer65, En tønde Salt, ødegaarden Hos Omen, En Løb Smør, Ødegaard i øde, et Giedskind, Jtem Smørs gaard i Bergen er Deelt udj thoe Parter, Saa fich Erich, Paa sin Part, først dend Kramboe østen for Porten, og Huus med Grunden, Vesten for Porten, Neder i Siøen, og Den Kaalhage, som Jomfru Magdelen, Lod effter sig, Skal Deelis i thoe parter, Helten til Hver Dennem, Saa megit som frelst Er;(L:S) (L:S ) (L:S) (L:S) (L:S) (L:S) (L:S) (L:S) 1 c: Vattne. 2 c: dem Jmellem. 3 Mangler i b. 4 c: Fieller. 5 c: Næderlegges. 6 c: Suogris. 7 c: vare. 8 Herfra lkune i c. 9 b: af. 10 b: Hustru. 11 b: bleve. 12 b: Gaard. 13 Parentestegnene står bare i a. 14 b: der Lod. 15 Utelatt av Berg i b. Berg har i stedet satt et kryss og føyd til følgede fotnote: her imellem var en ulæselig Abbreviatur, som nok skulde tilkjendegive hvilket Slags Gylden det var: uden Tvivl er det Br. og skal vel betyde Bremiske. (Skal vel heller leses berger Gylden.) 16 b: Gyntelbergs. 17 Mangler i b. 18 Her begynner atter c, dessuten d. 19 b: Stache, c: Staache. 20 c, d: 3 ½ hud. 21 c, d; 3 ½ hud. (er feilaktig gitt fotnote nummer 20) 22 c: Næsom, d: Nesszen. 23 b: Langø, c, d: Langøen. 24 b: Bregne, c, d: Brechne. 25 c, d: 1 ½ tønder. 26 c: fædei, d: fidie. 27 b: Voog, c: Vaage, d: Voege 28 b: Bostad, c: Boegstaed, d: Buchstad 29 c: 1/2 30 b: Valdersos, c, d: Valderaasz. 31 c: ½. 32 b:Mottland, d: Moetland 33 b, c; Egeland, d: Espeland. 34 c: Rafneberg, d: Rauneberig. 35 c: Myland, d: Mydland. 36 c, d: 1 ½. 37 c, d: ½. 38 Her slutter c helt. 39 b: Snigelstient, d: Snegelsemb. 40 d: Fidie. 41 d: /-j/ 42 d: Offehus /-j/. 43 b: Lond. 44 d: Taderøen j. 45 d: /-j/. 46 Tederøen - Smør mangler i b. 47 b: Gaard, d: g(aa)rd. 48 b: forlods, d: forloeds (?). 49 d: fiorden. 50 d: Ertil. 51 b: Vattne. 52 b: Littli Bøø. 53 b: Foglesalch. 54 b: Sø. 55 b: Vesslene. 56 b: Qvermen. 57 b: Trelmondenes. 58 b: Frillestad. 59 b: Kaase. 60 b: Verst. 61 b: Bruelog: Rud. 62 b: Skarvilstad. 63 b: Devlene. 64 b: Høyløden. 65 b: Hommer.Jeg kommer tilbake til noen kommentarer i et senere innlegg.

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Gjest Kristian Fjeldsgård

Jeg har forsøkt å identifisere det godset Erik Ormsen ble tildelt i jordskiftet, noe som har vært vanskelig i og med at mange av partene er satt under 'Topdal'.Innlegget om Lille Topdal satte meg på tanken om å følge Topdalselvas løp, innkludert området rundt Topdalsfjorden i Oddernes/Kristiansand som jeg har konsentrert meg om.Tovdalselva kan følger oppe fra Lille Topdal (Aamli) på grensa til Telemark vi diverse steder bl.a. Herefoss og Birkenes ned til Tveit og Topdalsfjorden.Det kan bety at de uidentiserte gården må ansees plassert i et noe videre område, dvs langs hele elveløpet.Sttore Topdal kan forøvrig være den nedre del av elveløpet.

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider

  • Hvem er aktive   0 medlemmer

    Ingen innloggede medlemmer aktive

×

Viktig Informasjon

Arkivverket bruker cookies (informasjonskapsler) på sine nettsider for å levere en bedre tjeneste. De brukes til bl.a. skjemaoppdateringer og innlogging. Bruk siden som normalt, eller lukk informasjonsboksen for å akseptere bruk av cookies.