[#76796] Katu-brød og Forkundmat.

[Gjest Arne Olav Egner]

I en reiseskildring som skildrer brødreparet Hougen på reisefot fra Sell (Sel) til Fredrikstad rundt 1870 står følgende skildring. De havde bagt ”katu-brød” netop den dag, og og vore sultne maver blev fuldt tilfredsstillende af denne sjeldne og hærlige kost, som var ”Forkundmat” for os to. Trolig er det en feilstaving og skulle stått kaku-brød. Men Forkundsmat er fremmed for meg.

[Gjest Gunnar Sigdestad]

Ivar Aasen: Norsk Ordbog:Forkunn-mat, Lystemad, god og sjælden Mad.

[Gjest Sverre Søgaard]

Kaku-brød vil bli smør på flesk. Kaku er det samme som brød, mens brød er det samme som flatbrød i min dialekt sammenlignet med bokmål. Jeg tror heller det er en form for finere flatbrød.

[Gjest Finn Oldervik]

Eg kan ikkje hugsa at nokon nytta ordet forkunnmat (el. furkunnmat) i min næraste familie då eg vaks opp. Men eg hadde ein nabo som bodde litt avsondra på ei øy i nærleiken. Der sa dei forkunnmat og ein jamaldring med meg nyttar stadig ordet når han vert servert eit godt måltid, som til dømes fersk, kokt feitsild ;-)).

[Gjest Aud Sandbu]

Kakubrød er ikke smør på flesk her i området. Kaku henspeiler i denne sammenheng på fasongen på brødet, i likhet med flatbrød.

[Gjest Aud Sandbu]

Og for å utdype det enda mer: kaku er ikke det samme som brød. Brød er en fellesbenevnelse på en type bakst. Vi bruker jo ordet på den måten i dag også: tebrød, sukkerbrød, rømmebrød osv

[Gjest Arne Olav Egner]

Takk for oppklaring. I moderne norsk vil man vel bruke uttrykk som godbit eller delikatesse. Forøvrig husker jeg at begrepene brød og kaku begge var i bruk under min oppvekst. Jeg kan ikke dy meg men legger inn litt mer av reiseskildringen.Fra Skoleinspektør Poul Hougens erinderinger (april 1843) Denne dags kvel rak vi til Trygstad i Ullensaker. Her naaede vi igjen soldaterne som var på vandring til Fredrikstad, hvor de – ifølge den tids militær-ordning – skulde gjøre et aars garnisonstjeneste. Nogle af dem var kjendinger fra Sell: og derfor fulgte vi troppen hele dagen, passerede over Glommen og slog leir ved Blakjer skanse. Her skulle soldaterne holde rastdag, hvorfor vi to i morgenstunden den 10ende forlod dem og fortsatte vor vandring. Just som vi i middagstiden blev sultne og trætte, kom vi til en vakker gaard, hvor vi da gik ind i kjøkkenet og spurgte høfligt om at faa kjøbt mad og kaffe; men vertinden, præstefruen – vi var nemlig komne ind paa Urskog præstegaard – svarede bestemt nei og udtalte med fornærmet stemme sin store forundring over, at vi kunde falde paa at spørge om saadant paa en præstegaard; hun anmodede os om straks at vandre videre, saa fandt vi sagtens et sted, hvor man solgte mad o.s.v. Vi skyndte os ud, høilig forundrede over, at en præstefrue kunde være saa uhøflig: vi kom uvirkaarlig til at tænke paa vor ”moderlie veninde” og vor ”faderlige ven” provstinde og provst Krag, som var omtrent de eneste præstefolk, vi hidtil havde kjendt. – Lidt længere fremme fandt vi saa et sted, hvor vi fik saavel mad og kaffe som venlig behandling. Senere paa dagen passerede vi Tovrud og mindedes da levende fars beretning om slaget eller trefningen ved denne gaard – ja saa endog efter og fandt i de gamle husvægge merkerne efter kuglerne. – Om kvellen fik vi herberge paa en gaard, der laa i kanten af en stor skog (paa grænsen mellom Urskog og Høland). Gaarden hedder enten Gangnæs eller Garvik. Her fik vi trætte vandrere en hjertelig modtagelse hos de venlige vertsfolk. De havde bagt ”katu-brød” netop den dag, og og vore sultne maver blev fuldt tilfredsstillende af denne sjeldne og hærlige kost, som var ”Forkundmat” for os to. Verten var en forstandig, interesseret og livlig mand; og da han hørte, vi kom fra øverst i Gudbrandsdalen, maatte vi give han grei og fuldstændig besked baade om ”Dovrefjæld og rensdyr”, en videnskab som særlig interesserde ham. - Den følgende dag – den 11te – naaede vi til en gaard i Rakkestad nær Bodal Bro, som vi ogsaa kjendte til fra fars krigshistorie. Bra tidlig næste morgen gik vi videre i sneslaps og søle, men ligevel i spendt forventning og med oplivet haab, fordi vi om nogle timer skulde staa ve vor vandrings maal. Og lidt ut paa eftermiddagen den 12te april – onsdag før skjærtorsdag – holdt vi vort indtog i Fredrikstad.

[Gjest Thorbjørn Granlund]

Hei. Jeg må korrigere Aud litt i innlegg ( 6 ). Her i Nordre Osen er kaku det samme som brød, men f. eks. i Slettås i Trysil sa de kakubrød. I Osen heter det kaku for brød, ellers så heter det flatbrød. Thorbjørn.