Ovenstad: "Vårt dragonregiment" - hvor var det ? Leegaard og Arnold

[Grete Singstad]

Ok, Geir, var vel for rask med konklusjonen, men jeg trodde titler som velbåren og veledle pekte i den retningen på denne tiden?

[kmg]

Ok, Geir, var vel for rask med konklusjonen, men jeg trodde titler som velbåren og veledle pekte i den retningen på denne tiden?

Nei, det er nok ikke det. F.eks. er "veledel" lavere enn "høyedel" og dette er bestemt av rang. Den første rangordning kom i 1671, først med nr., senere med klasser. Vi fikk i 1679 rangadel. At Jomfru og Frue tidligere var forbeholdt adelsdamer, er riktig, men ikke på det aktuelle tidspunkt. Det går litt langt å gå gjennom rangtitlene fra 1671 og fremover.

[Grete Singstad]

Takk skal du ha Geir. At den første rangordningen kom i 1671, og at vi fikk rangadel i 1679 var jeg ikke klar over.

[Rita Hole]

Tar med Legardte / Legarte ( Leegaard ) som jeg har notert meg i Skjeberg, trolig Mathias Johan som var sjef for Smålendske dragon komp. fra 15.03. 1701 som vissnok døde i 1705. Hans kone og datter ?

 

Fadder :

- 1702 Oberst leutnant Legaard

- 1703.7 febr. Oberst Legarte

- 1704. juli Fru Legartes

- 1708/9. nyttår. Jomfrue Legarte. Her er hun fadder for Serjant Lars Larsen Olseng sin sønn Mathis Johan som kan være oppkalt etter obersten. Lars Larsen Olseng giftet seg i 1734 med Maren Dorthea Jensdatter Leegaard fra Rakkestad som før nevnt.

- 1710 juni. Jomfrue Legarthe ( Serjant Lars Olseng er også fadder)

 

Etter dette finner jeg ikke Legarte / Leegaard som faddere i Skjeberg.

[Grete Singstad]

At Iver Mogensen på Mære (død 1696) kan knyttes til navnet Stadsgaard (#21ff) framgår av en innførsel i tingboka 1703 for Inderøy hvor hans sønn førte navnet:

 

"Dernest blef andre Documenter och breve lest,

1. Et schiøde paa 2 Spd 2 øre i Berg, med bøxel over 2 Spd 2 øre 12 ml, som Oluf nu paaboer, leggende paa Sollet paa Inderøen, udgivet af Monsr. Brostrop Reinhold Ifuersen Stadsgaard til Sorenschriveren over Niels Olsen Wind, under hans egen haand og til witterighed underschrevet af forige Kongl. Maysts foeget Sr. Rasmus Høg, samt monsr. Christian Wittrop paa Sundenes, Dat. Quistad den 25 maj Ao. 1703, blef af Ko. Maysts. foeget Sr. Johan Helsing paa schrevet."

Det er god sjanse for at Anna Mogensdatter Stadsgaard, gift med generalmajor Johan Hansen Arnold, var hans søster.

[Grete Singstad]

Flere nettsider har Brostrup Reinholt Iversen Stadsgaard som født ca 1686, fordi det spekuleres i om han var sønnen til Jørgen Randulf, som Anne Kirstine Orning var utro og fikk et barn med omkring 1686. Ved salget av eiendom i 1703 (#55) bør Brostrup ha vært eldre enn som så, helst myndig (over 25 år). Anne Kirstine Orning fortalte under rettsaken i 1696 at hun hadde vært gift med Iver Mogensen i nesten 17 år, mao gift 1679. Kanskje var Brostrup født omkring 1680. Han var korporal i 1704 (se under), hva var vanlig alder på korporaler på denne tiden?

 

«[…] Anna Kirstina Orning stillet sig for Retten och blef tilspurt om det iche forholder sig saa i sandhed at hun med forgifft har ombragt hendis mand sl: Capit: Ifr Monsen, det hun aabenbarlig beKiente och Kunde iche benegte, widre giorte beKiendelse effter tilspørsel, at hun er fød paa Mære gaard, hendis fader war Erlig och Welbyrdig Mand Sl: Mattias Orning, fordom Kongl: Mayts: bestallen Ritmester, hendis Moder war Erlig och welbyrdig frue, Anna Margrette Budde, hun blef gifft med Sl: Capit: Ifr Monsen da hun war 16 aar, hafr levet med hannem i Egteshab imod det 17de Aar, Imidlertid har en lieutenant wed nafn Jørgen Randulf som bragte sig self om livet, løßagtig belegget hende, och hun med hannem auflede barn […]»

Nord-Trøndelag fylke, Inderøy sorenskriveri, Tingbok 1A 03, 1696-1699, oppb: Statsarkivet i Trondheim.

 

Brostrup hadde et forhold til Gjertrud Olsdatter i 1702. Fogderegnskap - sikt og sakefall 13. juli 1703:

 

«Paa Saxøe paa Inderøen, var Giertrud Olsdatter indstefnet, for løßagtig lejermaal, med Brostrop Reinholt Ifuersøn, som var ved Militien och nu er bortreist, hun kunde iche benegte sin forseelse, haver nu intet i bøder at betahle, hun lovede dog af yderste formue, ved Venners hielp, at betahle med tiden, saa Vit mueligt war, hun tilkiendis at straffis paa Kroppen, saa fremt hun iche de fulde bøder betahler.»

 

På side 224 bekreftes det at Brostrup Reinholdt Iversen var korporal ved kaptein Wentzels kompani (Wentzel Aussich/Aussig). Leiermålet ble begått i 1702 og det virker å være hans første. Han slapp straffen.

Attesten er datert 6. aug. 1704 i Trondheim av oberstløytnant J:V:Lemfort (Johan von Lemfort).

[Grete Singstad]

På 22.3.2011 den 20.30, Grete Singstad skrev:

Iver Mogensen, som ble gift med Anne Kristine Orning måtte komme fra en høytstående slekt.

 

"Anne Kristine tilhørte den norske gren av den gamle adelsslekt Orning. Hennes far var rittmester Mathias Eriksøn Orning, eier av storgårdene Eide og Mære i Sparbu i Trøndelag. Moren var Anne Margrethe Fredriksdtr. Budde.

Hennes oldefar var den kjente generaladmiral Erik Ottesøn Orning. 16 år gammel ble Anne Kristine gift med dragonkaptein Iver Monsen, eller Mogensen, og hennes medgift var herregården Mære. Ekteskapet varte i 17 år, og endte med at hun drepte sin mann."

 

Det var nok ikke hvem som helst som kunne bli gift inn i denne slekten, så Iver Mogensen har nok også en solid bakgrunn. Spørsmålet i først omgang blir om Mogens Simonsen og Margrethe Jacobsdatter har en slik bakgrunn? Det som står i #31 kan jo tyde på det.

 

Svaret på om Mogens Simonsen og Margrete Jacobsdatter i Stadsgaard var fra en høytstående slekt er ja.

I Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre Forhold. 1640-1641. (ronlev.dk), s. 139 kommer det fram at Mogens Simonsen var ridefogd i Århus len. Han fikk bevilling på Stadsgaard 22. mai 1640, men allerede året etter var han død. Av tingbøkene kan man se at han var på Stadsgaard allerede i 1630-årene.

24. aug. 1641 fikk enken Margrete Jacobsdatter og hennes barn utstedt et festebrev på Stadsgaard på livstid, av Erik Grubbe til Tielle på kongens vegne (s. 565).

 

Det er sannsynlig at dette paret var foreldrene til Anna Mogensdatter Stadsgaard, gift med Johan Arnold og Iver Mogensen Stadsgaard, gift med Anne Kristine Orning.

Endret Oktober 15 av Grete Singstad

[Grete Singstad]

18 timer siden, Grete Singstad skrev:

Det er sannsynlig at dette paret var foreldrene til Anna Mogensdatter Stadsgaard, gift med Johan Arnold og Iver Mogensen Stadsgaard, gift med Anne Kristine Orning.

 

Århus byfogd tingbok, 11. mars 1669 viser at Anna og Iver var søsken og hadde halvsøsteren Karen. Etter faren Mogens Simensens død giftet moren Margrete Jacobsdatter seg på nytt med Jens Jacobsen, og sammen hadde de datteren Karen Jensdatter. Jens Jacobsen ble siden gift med Maren Bondesdatter og de hadde døtrene Margrete og Johanne Jensdøtre.

 

"Jens Pedersen prokurator på Iver Mogensen Stadsgård i Norge hans vegne med opsættelse her af tinget 28/1 næst afvigt havde stævnet Mogens Skov, borger og handelsmand sst, imod dom og tiltalte ham, for han ikke har villet kontentere ham for 500 sletdaler, som han på skifte efter Mogens Skovs salig hustru Karen Jensdatter efter borgmester og råds underhandling er tillagt ham at betale for hvis pretentioner, han til ham på hans salig hustru på sine egne og hans søsters vegne havde for gæld, hendes salig far Jens Jacobsen dem for deres fædrene arv skyldig var, og er sidste part af kravet, og Jens Pedersen i rette lagde en dom af Viborg landsting 28/9 1665, afsagt imellem hr Peder Jacobsen i Favsing og Iver Mogensen, hvori blandt andet er indført Mogens Mogensen Skovs efterskrevne indlæg, at eftersom min svoger hr Peder Jacobsen, sognepræst til Favsing, har til landsting indstævnet en sag angående en gældsfordring, som min svoger Iver Mogensen agter at fordre hos hr Peder, som er værge for salig Jens Jacobsens børn, så efterdi jeg som en medarving på min salig hustru Karen Jensdatters vegne, som var Jens Jacobsens ene datter, har hertil at svare, eftersom fordres en stor sum over 3000 sletdaler, og jeg deri lodtaget for en sjettepart, eftersom min hustru deraf, nemlig salig fars arv ikke mere arvede end en sjettepart, så tilbyder jeg at betale hvad, der kan blive mig tilkendt at betale. derefter blev afsagt, eftersom fremlægges salig Jens Jacobsens håndskrift, formeldende han skyldig at være Iver Mogensen og Anne Mogensdatter 1021 sletdaler, dateret 25/4 1645, og intet bevises derpå at være betalt, og salig Jens Jacobsens to døtre Margrete Jensdatter og Johanne Jensdatter for deres anpart er søgt først for to sjettedele for arv efter deres far, og siden tre sjettedele eller halvparten for arv efter deres mor, som de bør betale Iver Mogensen og hans søster Anne Mogensdatter. derefter blev fremlagt en kontrakt imellem hr Peder Jacobsen og Iver Mogensen, dateret 13/1 1666, angående den proces Iver Mogensen har ladet drive over hr Peder Jacobsen på hans bror salig Jens Jacobsens børn, som hr Peder Jacobsen var værge for, og efter landstingsdom er tildømt til Iver Mogensen og Anne Mogensdatter at betale 2731 sletdaler. så mødte Erik Jørgensen på Mogens Mogensen Skov, borger og handelsmand sst, hans vegne og i rette lagde efterskrevne skiftebrev efter Mogens Skov hans salig hustru Karen Jensdatter, dateret 28/4 1665, at da havde efterskrevne været i hans iboende lejegård og skiftet og delt imellem ham og hans salig hustrus søskende og arvinger, nemlig Iver Mogensen, Anne Mogensdatter, og to andre halvsøskende salig Jens Jacobsens døtre nemlig Margrete Jensdatter og Johanne Jensdatter, og hvad sig hans salig hustrus tilfaldne arvepart, som hendes farbror hr Peder Jacobsen i Favsing under værgemål har, da hvis deraf med tiden bekommes kan, skal komme Mogens Skov på den ene og Iver Mogensen og hans søster pro kvota til skifte og deling på den anden side, og deraf betales en fælles gæld til Iver Mogensen og Anne Mogensdatter. derefter blev afsagt, at da med skiftebrev efter Mogens Skovs salig hustru bevises, at der er gjort underhandling mellem ham og arvingerne, at hvis af forskrevne tilkrav hos farbroderen hr Peder Jacobsen bekommes kunne, skal komme pro kvota til skifte og deling, og deraf betales forskrevne 500 sletdaler, da vides ikke imod KM benådning, landstingsdom og skiftebrevs underhandling Mogens Skov forskrevne 500 sletdalers betaling at turde tilkende, men for denne tiltale fri at være, indtil anderledes bevises."

 

Århusgård len (brejl.dk)

Endret Oktober 15 av Grete Singstad

[Grete Singstad]

Og så beviset på at Iver Mogensen på Mære var svoger til Johan Arnold:

 

Århus byfogd tingbok 13. aug. 1674:

Mogens Skov, borger og handelsmand sst, æskede afkaldsvidne. Jens Hvas kapitelsridefoged sst i rette lagde efterskrevne fuldmagt, hvori Iver Mogensen, kaptajnløjtnant i Norge, på sine egne og svoger major Johan Arnolds vegne giver Jens Hvas fuldmagt til at give Iver Mogensens svoger Mogens Mogensen Skov, borger og handelsmand i Århus, afkald og kvittering for al hvis arv, som han og hans svoger Johan Arnold på hans hustru, Iver Mogensens søster, Anne Mogensdatters vegne arveligt er og kunne være tilfaldet efter deres salig søster Karen Jensdatter, Mogens Skovs forrige salig hustru, så vel i boet som hos hendes farbror og formynder nu salig hr Peder Jacobsen i Favsing resterede, item for hvis gældsfordring, Iver Mogensen og hans søster Anne Mogensdatter, efter salig Jens Jacobsen i Stadsgård til nu salig Johan Drejer på Christianshavn udgivne obligation på deres vegne efter Mogens Skovs afdøde hustrus skiftebrevs formelding, kunne have at fordre, hvorefter Jens Hvas efter samme fuldmagts indhold gav Mogens Skov afkald og takkede ham godt for redeligt skifte, fuldkomment udlæg og nøjagtig afbetaling i alle måder.

 

Legger også ved en militærrulle fra Akershus stift i 1674, som viser at Iver Mogensen førte navnet Stadsgaard:

 

Edit:

Kilder:

ÅRHUS BYFOGED TINGBØGER 1636 - 1702. 1. del.

Kommanderende general (KG I) med Det norske krigsdirektorium, Militære ruller, nr. 473: Marineregimentet 1664-1700, Akershus stift 1674

Endret Oktober 15 av Grete Singstad