Gå til innhold
Arkivverket
Benn Limann

Tyding av sak og skifte Åmli 1757

Recommended Posts

Benn Limann

Kan noen gi en tyding av sak og skifte på Giermonæss i Åmli 23.september 1757.Her er først nevnt Knud Gundersen Giermonæss.

 

På forhånd takk.

Benn

 

 

Kildeinformasjon: Kristiansand lagting, Tingbok 6 , 1744-1759, oppb: Statsarkivet i Kristiansand.

Merknader: Med register.

Permanent sidelenke: http://arkivverket.no/URN:rg_read/31055/529/

Permanent bildelenke: http://www.arkivverket.no/URN:NBN:no-a1450-rg20090416381173.jpg

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Espen Tjernshaugen

Et forsøk:

 

Ao 1751. Den 23de September Blev Continueret med det allmindelige Korsmisse Laugting

udi Christiansand, J overværelse af det behørige LaugRett. Hvorda 1tes udi Sagen imellem

Knud Gundersøn Giermones med de fleere Formyndere for afg: Joen Gundersøn Giermonesses

Børn Contra Auditeur og Sorenskriver Hans Petter Odderbech bliver saaledes Dømt

og Afsagt: Naar den af Citanterne Knud Gundersøn Giermones, Anders Gundersøn Gier-

moneses Børn af første Ægteskab effter Kongl: allernaadigst opreisning paankede

Skiffte Forfvaltning effter bemelte afg: Joen Gundersøn Giermones begyndt 2 Septr 1754

og sluttet 26 Novemb 1755. igiennemgaaes, erfahres ej allene at Skiffteforvalteren

Auditeur og Sorenskriver Hans Petter Odderbech imod Lovs 5 Bogs 2 Capt 3 art har forbie-

gaaet at Lade Taxere og beregne Stervboets tilhørende Trælast og Jordegods til

Jndgield, som og at anføre Sr Anders Dedekams Prætension til ordentlig Liqvide-

ret Udgield, som hand uden Lovlig legitimation enten af SolensBeviis eller

paaberaabt Pantebrevs forevisning /: under foregivende at godset skulle

være Pantsadt for større Summa end det var værd, dog uden at andføre samme

enten af sin Dato eller Capital, mindre at det nogen sinde for Skiffte Retten

har været andviist :/ har excluderet fra Skifftet med en slags tilførsel om ældste

Sønnens Løsnings Rett til godset med videre, som Citanterne benægter; Men

og at den ½ huud gods i Walleberg som Citanternes Myndlinger paa Skifftet effter sin

Moder Signe Tellefsdatter begyndt 22 April 1749 er tillodnet og da Taxeret for 200 Rdr

tillige med Faderens egen tilfaldne ½ hud i Ditto gaard, af Faderen skal være

solgt den 17 Julj 1752 for 500 Rdr hvoraf Børnene tilkom den halve deel med 250 Rdr

der dog ikke er andført Boet til last eller Børnene til gode for meere end de 200 Rdr

den ½ hud paa første Skiffte var Taxeret for, og derfor udj Løsøre og Restancer givet

dem Udlæg, u-agtet Auditeuren dog Selv har indesiddet med bemelte 200 Rdr

af Myndlingernes Midler fra 17 Julj 1752 uden derfor at give eller be-

regne Dem mindste Jnterresse, men derimod med Faderen afg. Joen Giermo-

næs derfor har giort saadan Regning, at hand allene derpaa skulle blive

skyldig 96 Rdr hvliket fuldstændig er Beviist med Auditeurens egenhændige and-

førsel og tegning paa Skiffte Brevet effter afg. Joen Giermoneses første Hustrue

under 13 Novemb. 1753. som er det aar Auduteuren udj indgivne Jndlæg foregiver

betalningen først Skeede, og de 200 Rdr ham blev leveret; da dog det kiendelig af

bemelte paaskrifft kand sees at have staaet 1752 som er Maculeret til 1753. tilligemed

anden Maculation i Summ[en], hvorfore der til Contrapartens andførsel i dette til-

fælde saa meget mindre kand Regarderes, som det af Contrapartens egenhændige

andførsel og bekræfftning udj Skifftet effter Myndlingernes Moder pag. 151. in Margine

findes at hand d. 17 Julj 1752 bekom bemelte 200 Rdr; desuden har Contraparten

andført saadanne smaae Prætensioner af Skyds og Skriver Materialier, samt

meere for Beskrivelsen til Stervboets Byrde end Loven tillader eller udfordredes

foruden andet og meere til Boets og Myndlingernes Præjudice; hvorimod

den fra Contraparten fremførte Protest imod Sagens fremme og Citanternes

Fuldmægtiges hiemmel til Sagens andlæg Ligesaalidet kand Reflecteres, som det

fra Contraparten indkomne hiemle ham slig Lovstridig og egennyttig Adfærd; des-

Aarsage henviises den effter afg. Joen Gundersøn Giermonæs passerede og paaklagede

SkiffteForretning begyndt 2 Sept 1754. og sluttet 26 Novb: 1755 til nye og Lovlig Behandling hvor-

udjnden ikke det mindste af det derudj paaklagede skall være Citanterne eller Myndlinger

til Præjudice eller Boet til nachdeel, men i at alt som Lovstridig underkiendt

og Mortificeret, og De saavelsom alle Vedkommende Debit Creditorer samt øvrige

Arvinger Reserveret sin Rett i følge Loven i alle tilfælde. Processens foraarsagede

Omkostninger bør Auditeur og Sorenskriver Odderbech erstatte og Betale Citanterne

paa Myndlingers Vegne med 24 Rdr og til JustitsCassen 4 Rdr, Som alt bør effter-

kommes og udreedes 6 uger effter denne Doms Lovlige forkyndelse under Lovens

Adfærd. Effter Forordningen af 19 Aug: 1735 Billiges Procurator Arendrup det

andførte Salarium med 16 Rdr.

Endret av Espen Tjernshaugen

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Benn Limann

Mange takk for overføring  av  teksten fra  gotisk til latinsk skrift.  

 

Jeg  oppfatter Joen Gundersen Giermones, Knud Gundersen Giermones og Andes Gundersen Giermones/Eppeland som brødre.  Avdøde Joen Gundersen Giermones er den eldste, og han har vært gift med avdøde Signe Tellefsdatter.

 

Anken til tingretten gjelder misnøye med arveoppgjøret etter avdøde Joen Gundersen Giermones. Saksøkere er Knud Gundersen Giermones, Anders Gunderesen Eppeland og  formynderne til Joen Gundersen Giermones sine umyndige  barn, Svend Evensøn Ramse og Tellef Evensøn Askeland. Motpart er sorenskriver  Hans Petter Odderbech som har foretatt arveskiftet etter Joen Gundersen Giermones.

 

Leser jeg teksten riktig?

 

Mvh Benn Limann

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Espen Tjernshaugen

Dette er en sak mot sorenskriveren for misligheter i skiftebehandlingen i skiftet etter Jon Gundersen. Selve skiftet vil gi deg slektssammenhengene på en mye bedre måte enn å gjette seg til dem ut i fra denne saken. I teksten ovenfor finnes referanser til tidspunkt for når skiftet ble påbegynt og sluttet, så da er det bare å begynne å lete og bla i denne protokollen:

 

Kildeinformasjon: Aust-Agder fylke, Østre Råbyggelag sorenskriveri, Skifteprotokoll 12b , 1752-1762, oppb: Statsarkivet i Kristiansand.

Permanent sidelenke: http://arkivverket.no/URN:sk_read/24361/2/

Endret av Espen Tjernshaugen

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Espen Tjernshaugen

Her er skiftet med et forsøk på avskrift av slektsforholdene nevnt der:

 

Kildeinformasjon: Aust-Agder fylke, Østre Råbyggelag sorenskriveri, Skifteprotokoll 12b , 1752-1762, oppb: Statsarkivet i Kristiansand.

Permanent sidelenke: http://arkivverket.no/URN:sk_read/24361/100/

 

...effter sammestæds hen-

døde John Gundersen at holde lovlig registering  og vurdering alt

til paafølgende Arve Skiffte og deeling imellem hans effterladte Hu-

strue i andets ægteskab, Berthe Ormsdaatter, og dend afdødes udj Tvende ægte-

skaber sammen auflede børn som ere: udj første ægteskab med hendøde Signe

Tellefsdaatter 2de Sønner og 2de Døttre nafnlig Gunder Johnsen 21ve aar gl:, Niels

Johnsen 11ve aar gl:, Gunild Johnsdaatter 16ten aar gl:,  og Vildborg Johnsd: 7 aar gl:,

og af sidste ægteskab med nu igjenlevende Encke Berthe Ormsd: een Søn og Daat-

ter Nafnlig Ole Johnsen 4re aar gl:, og Signe Johnsd: 2 ½ aar gl: Encken anmelte

sig ej vitterlig hvor vidt kand være paa veje med fleere arf:, og saalunde

maate begiære Skiftets anstand til nestkommende Sommer og det naar el-

lers først av var den udlagt boets paahæfftende gield, og var tilstæde Samtl:

Børnene, ligesom og af de fødde Værger; som Curator for ældste Søn Gunder Johns-

sen dend velagte Lændsmand for Omblie Tergie Riisland; for ældste Daatter Gu-

nild Johnsdaatter, farbroderen Knud Gundersen Giermonæss, for anden Søn

Niels Johnsen liges: farbroderen Anders Gundersen Eppeland, og for yngste

Daatter Wildborg Johnsdaatter hendes ??? broder Gunder Johnsen Fisckvatten;

og til formyndere for de af sidste ægteskab, som ej tilstæde men befales

Encken dem lovligt at tilkiendegive, anordnes for Sønnen Ole Johnsen

Børge Ellingsen Tvedt hvis Hustrue er Sødskende barn til Encken, og for Daat-

teren Signe Johnsdaatter anordnes Knud Svendsen Oenland, som Sødskende-

barn til den afdøde; saa var og tilstæde effter Kongl: Mayts allernaadigst

forordning Sognets Lændsmand velagte Tergie Riisland; jtem som Laug-

værge for Encen hendes afdøde Mands broder Anders Gundersen Eppeland ...

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Benn Limann

Igjen, mange takk for tyding av skifte etter  Joen Gundersen Giermones.  Det fremgår  der at avdøde er søskenbarn til «Knud Svendsen Oenland.»  Åmli bygdebok bind II Gjøvdal  side 247  bruk nr. 7 Oland fører opp Knut Svennson f.1690 g 1719 m Signe Jonsdtr. Gunleifjell.  Han er sønn av  Svenn Knutson Oland  f 1656 d 1722, som er bror av Gunnar Knutson Gjermones, f 1660. Dermed skulle ringen være sluttet angående hvem  de tre brødrene i skiftet var.

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Benn Limann

Kildeinformasjon: Protokollnummer: A4, Sted: Østre Råbyggelag sorenskriveri, Oppbevaringssted: SAK
Merknader: 
Permanent bildelenke: http://www.arkivverket.no/URN:NBN:no-a1450-tl20080408330158.jpg
Permanent sidelenke: http://www.arkivverket.no/URN:tl_read?idx_id=17714&uid=ny&idx_side=-158

 

Jeg treger hjelp til å tyde en kjøpekontrakt fra 1706 på Gjermones i  Åmli. Selger av bruket Fiskvatten er løytnant Johan Valentin Tromer.  Er kjøper  Gunnar Knutson Gjermones?

 

Videre er nevnt myrer på ødegården Mjåvasstøyl.  Årstalllet er 1884. Leser Ommund Liølsen Gieveland og Knud Knudsen. E r Gunnar Knutson Gjermones nevnt i denne sammenhengen?

På forhånd takk.

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Espen Tjernshaugen

Kildeinformasjon: Protokollnummer: A4, Sted: Østre Råbyggelag sorenskriveri, Oppbevaringssted: SAK

Merknader: 

Permanent bildelenke: http://www.arkivverket.no/URN:NBN:no-a1450-tl20080408330158.jpg

Permanent sidelenke: http://www.arkivverket.no/URN:tl_read?idx_id=17714&uid=ny&idx_side=-158

 

Jeg treger hjelp til å tyde en kjøpekontrakt fra 1706 på Gjermones i  Åmli. Selger av bruket Fiskvatten er løytnant Johan Valentin Tromer.  Er kjøper  Gunnar Knutson Gjermones?

 

Videre er nevnt myrer på ødegården Mjåvasstøyl.  Årstalllet er 1884. Leser Ommund Liølsen Gieveland og Knud Knudsen. E r Gunnar Knutson Gjermones nevnt i denne sammenhengen?

På forhånd takk.

 

Rekker ikke ikke hele nå, men her er et forsøk på omtrent første tredjedel:

 

Vitterlig og kundbahr

giøres, at der imellem os undertegnede, ere Sluttet

følgende wensommelig Kiøb og forEening.

Først haver Jeg Lieutenant Johan Valentin Tromer, Boende

paa Lille fischwatten udj Omblj sogn, som er en Rødnings-

Plads, og forhen liggende under gaarden giermones,

Hvilken [min] Hustrue Sl. Astrj Osmundsdaatter, af

Joen Knudsøn boende paa Giermones dend 7 November

1689 hafde bøxlet, hendis livstied, og Jeg tillige med hende

d. 9 Martj 1692 fuldkommen have Kiøbt af ermelte

Joen Knudsøn giermones, for Penge Trediesinds tyve

og Tree Rixd. fra mig, mit Barn og Arwinger, igien

solt og afstaaed, til Gunder Knudsøn giermones, hans

Hustrue, Børn og Arwinger /: som paa sin Kones wegne,

dertil erkiender sig Næste Odelsbaarne :/ forskrevne

fisckwatten, med huus og Herberg, Skov Mark, Agger,

Eng, fiskewand fægang, Lutter og Lunder, intet undtage

af ald dend Rettighed, som ieg effter mit Kiøbebrevs for-

melding, dertil haver brugt, J ligemaade de Myhre-

Slaatter, Kaldede GievelandsMyhrer, under Ødegaarden

Miaawatstøel, og Hej Myhrene, liggende imellem

fischwattens og Miaawats Deeler, som Knud Knudsøn

og Joen Knudsøn Giermones d: 24 October 1684 for 11 rdr

hafde Pandsat, [Øimund Liødsøn Gieveland]; for hvilket ald

min paabemelte Gaardeplads, Navnl: fischwatten

prætenderende Aaboed, wære sig med dend wed huusebygning,

Agger, Engs og oprødnings forbedrelses [be.......de] til [p..-

ge....] 3 tønder saae, Gunder giermones mig Skal give

 

Endret av Espen Tjernshaugen

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Espen Tjernshaugen

Forsøk på omtrentlig andre tredjedel:

 

udj Reede Penge 121 Rixd: som hand mig har erlagt og betalt

haver. Derforuden holde mig frj for dend gamle Re-

sterende Skat, som war for giermones 10 Rixd. 3 Ort 10 s. Men som

det er udj woris forEening, at hand skal lade mig beholde samme

Rødnings Plads min Livs tied, til brug og besiddelse; lige-

som ieg det hid til dags haver hafft med Aager [.....] Skoug-

hugsten, da skal ieg betale hannem hver høsteting,

her Aarlig til Kiendelse og Rigtighed deraf 3 Rixd: Men

om det bliver sat SkatSkyldig, da Gunder giermostad der-

effter at tage Landskyld; effter Norges Lov, foruden Skatte

som ieg skal betale; Hvorimod ieg min Livstied

aldrig widere; ey heller mit Barn og Arwinger effter

min Døed, nogen Rettighed dertil skal prætendere.

Men benevnte Plads Fisckwatten, at følge Gunder

Giermones, Hans hustrue og Arwinger, foruden

mine arwingers Anke, i alle maade, Ja end-

og herforuden Overgives for de 10 Rixd: 3 Ort 10 s. gammel

Resterende Skat, der Gunder Giermones skal betale; ald min

prættention, som ieg kand have til gunder Giermones, for

dend [boen], som ligger paa mit Gedskinds gods udj giermones.

[fol. 144]

Jmoed Ovenbemelte Edle og Manhaffte Hr Lieutnant Johan

Valentin Tromers, [s.....] Ret, goedwillig afstaaelse, og kiøb,

paa ermelte Plads, og Myhrer, belover Jeg Gunder Knudsøn

giermones, wed Erlig troe og Love, ej alleene at holde hannem

Kravesløes for dend gamle benevnte Skatt; Men end og for-

pligter mig til, at Hr Lieutnant sin livstied skal Nyde, bru-

ge og beholde forskrevne Fischwatten, samt huus, Herberge,

Aager og Eng, Skov, Mark, fiskewand, fægang, wot og tørt int-

tet undtagen til fields eller f(i)ære; som dertil ligger, med

lige Herlighed og Ret, som hand det hidiindtil hafft haver;

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Espen Tjernshaugen

Forsøk på omtrentlig siste tredjedel:

 

Undtagen at hand ej til Kiøbmands handel maa hugge

nogen fuhre Skov, saavel som og at Hr Lieutnant skal til-

lade mig, at ieg maae med mit Creatur, drive noget

paa Fischwattens grund, dog at det ej Skeer hannem til

fortrengsel; Hvilket ieg hannem imoed dend

Oven berørte Aarlige og billige afgifft for alles

Een hvers paatale, skal hiemles og forsvare; Men

Skulle det sig hende, at welbemelte Hr Lieutnant

wille J sin livs tied afstaae forbemelte Ødegaards

brug og besiddelse, da Skal derom samme Sin afstaaelse

hvad hand derfor skal have, imellom os giøris en

wensommelig forEening. hvad huuse bygninger \Aager og Eng/ an-

gaar, da Skal Hr Lieutnant wære forpligtet, at holde det

i ligesaa goed hæfd, som det nu er, og hvis hand det noget

forbedrer, Skal hand eller hans Arwinger derfore

Nyde Aaboed, effter Loven; og paa det heraf ej nogen

trætte Skulde woxe, da Skal hver tage sine [2] Mænder,

som og samme Plads Strax Lovl: kand besigte. og

under deris hænder give beskreven,     Til

fuldkommen forsichring, at dette u-ryggelig

holdes og effterkommes Skal; Da haver wij dette

med Egne hænder og Zignetter her neden under

Krafftig giort, samt wenl. Ombedet Bondelænsmand

Oumund Gieveland, og Knud Ewindsøn Riisland, dette

med os at Stadfæste. Actum Riisland d. 19 Novembr

Ao 1706.     (LS)   (LS)   (LS)   (LS)

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Espen Tjernshaugen

Etter andre gangs gjennomgang:

 

Vitterlig og kundbahr

giøres, at der imellem os undertegnede, ere Sluttet

følgende wensommelig Kiøb og forEening.

Først haver Jeg Lieutenant Johan Valentin Tromer, Boende

paa Lille fischwatten udj Omblj sogn, som er en Rødnings-

Plads, og forhen liggende under gaarden giermones,

Hvilken min Hustrue Sl. Astrj Osmundsdaatter, af

Joen Knudsøn boende paa Giermones dend 7 November

1689 hafde bøxlet, hendis livstied, og Jeg tillige med hende

d. 9 Martj 1692 fuldkommen have Kiøbt af ermelte

Joen Knudsøn giermones, for Penge Trediesinds tyve

og Tree Rixd. fra mig, mit Barn og Arwinger, igien

solt og afstaaed, til Gunder Knudsøn giermones, hans

Hustrue, Børn og Arwinger /: som paa sin Kones wegne,

dertil erkiender sig Næste Odelsbaarne :/ forskrevne

fisckwatten, med huus og Herberg, Skov Mark, Agger,

Eng, fiskewand fægang, Lutter og Lunder, intet undtage

af ald dend Rettighed, som ieg effter mit Kiøbebrevs for-

melding, dertil haver brugt, J ligemaade de Myhre-

Slaatter, Kaldede GievelandsMyhrer, under Ødegaarden

Miaawatstøel, og Hej Myhrene, liggende imellem

fischwattens og Miaawats Deeler, som Knud Knudsøn

og Joen Knudsøn Giermones d: 24 October 1684 for 11 rdr

hafde Pandsat, [Øimund Liødsøn Gieveland]; for hvilket ald

min paabemelte Gaardeplads, Navnl: fischwatten

prætenderende Aaboed, wære sig med dend wed huusebygning,

Agger, Engs og oprødnings forbedrelse j bestigende til ohn-

gefehr 3 tønder saae, Gunder giermones mig Skal give

udj Reede Penge 121 Rixd: som hand mig har erlagt og betalt

haver. Derforuden holde mig frj for dend gamle Re-

sterende Skat, som war for giermones 10 Rixd. 3 Ort 10 s. Men som

det er udj woris forEening, at hand skal lade mig beholde samme

Rødnings Plads min Livs tied, til brug og besiddelse; lige-

som ieg det hid til dags haver hafft med Aager fuhre Skoug-

hugsten, da skal ieg betale hannem hver høsteting,

her Aarlig til Kiendelse og Rigtighed deraf 3 Rixd: Men

om det bliver sat SkatSkyldig, da Gunder giermostad der-

effter at tage Landskyld; effter Norges Lov, foruden Skatte

som ieg skal betale; Hvorimod ieg min Livstied

aldrig widere; ey heller mit Barn og Arwinger effter

min Døed, nogen Rettighed dertil skal prætendere.

Men benevnte Plads Fisckwatten, at følge Gunder

Giermones, Hans hustrue og Arwinger, foruden

mine arwingers Anke, i alle maade, Ja end-

og herforuden Overgives for de 10 Rixd: 3 Ort 10 s. gammel

Resterende Skat, der Gunder Giermones skal betale; ald min

prættention, som ieg kand have til gunder Giermones, for

dend [boen], som ligger paa mit Gedskinds gods udj giermones.

[fol. 144]

Jmoed Ovenbemelte Edle og Manhaffte Hr Lieutnant Johan

Valentin Tromers, [samme] Ret, goedwillig afstaaelse, og kiøb,

paa ermelte Plads, og Myhrer, belover Jeg Gunder Knudsøn

giermones, wed Erlig troe og Love, ej alleene at holde hannem

Kravesløes for dend gamle benevnte Skatt; Men end og for-

pligter mig til, at Hr Lieutnant sin livstied skal Nyde, bru-

ge og beholde forskrevne Fischwatten, samt huus, Herberge,

Aager og Eng, Skov, Mark, fiskewand, fægang, wot og tørt int-

tet undtagen til fields eller f(i)ære; som dertil ligger, med

lige Herlighed og Ret, som hand det hidiindtil hafft haver;

Undtagen at hand ej til Kiøbmands handel maa hugge

nogen fuhre Skov, saavel som og at Hr Lieutnant skal til-

lade mig, at ieg maae med mit Creatur, drive noget

paa Fischwattens grund, dog at det ej Skeer hannem til

fortrengsel; Hvilket ieg hannem imoed dend

Oven berørte Aarlige og billige afgifft for alles

Een hvers paatale, skal hiemles og forsvare; Men

Skulle det sig hende, at welbemelte Hr Lieutnant

wille J sin livs tied afstaae forbemelte Ødegaards

brug og besiddelse, da Skal derom samme Sin afstaaelse

hvad hand derfor skal have, imellom os giøris en

wensommelig forEening. hvad huuse bygninger \Aager og Eng/ an-

gaar, da Skal Hr Lieutnant wære forpligtet, at holde det

i ligesaa goed hæfd, som det nu er, og hvis hand det noget

forbedrer, Skal hand eller hans Arwinger derfore

Nyde Aaboed, effter Loven; og paa det heraf ej nogen

trætte Skulde woxe, da Skal hver tage sine [2] Mænder,

som og samme Plads Strax Lovl: kand besigte. og

under deris hænder give beskreven,     Til

fuldkommen forsichring, at dette u-ryggelig

holdes og effterkommes Skal; Da haver wij dette

med Egne hænder og Zignetter her neden under

Krafftig giort, samt wenl. Ombedet Bondelænsmand

Oumund Gieveland, og Knud Ewindsøn Riisland, dette

med os at Stadfæste. Actum Riisland d. 19 Novembr

Ao 1706.     (LS)   (LS)   (LS)   (LS)

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Benn Limann

Takk og takk.  Denne oversettelsen var strålende og hjelper meg godt.

 

Jeg merker meg at løytnant Tromer kjøpte gården av Jon Knutson Gjermones, mens han solgte den tilbake til Gunnar Knutson Gjermones.  Videre var både Knut Knutson og Jon Knutson delaktige da myrene i grenseområdet mellom Fiskvatten og Mjåvassmyr ble pantet bort til Ommund Ljølson på Gjøvland i 1684. Jeg lurer på om Knut , Jon og Gunnar var brødre, og at Jon var død da Tromer solgte gården tilbake i 1706.

 

I 1729 døde Gunder Knudsen Gjermones, 73 år gammel. Kanskje jeg kan finne et skifte etter han.

 

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Benn Limann

 Opplysninger om Johan Valetin Trommer  vil uten tvil komme til nytte i ny bygdebok for dennne delen av Åmli. Jeg skal tipse forfatteren. 

 

 

Kildeinformasjon: Aust-Agder fylke, Østre Råbyggelag sorenskriveri, Skifteprotokoll 4 , 1712-1715, oppb: Statsarkivet i Kristiansand.

Merknader: Nytt register bak.

Permanent sidelenke: http://arkivverket.n...read/24352/216/

Permanent bildelenke: http://www.arkivverk...81020390507.jpg

 

Dette dokumentet tar for seg et makeskifte frå  1693 i Åmli mellom lensmann Ommund Ljølson Gjøvland og Knut Knutson Gjermones . Det dreier seg om plassene   Mjåvasstøyl under Gjøvland og Sundet under Gjermones.  Kan man ut frå dette makeskiftet slutte noe om at  Knut Knutson Gjemones og  Jon Knutson Gjermones kan være brødre?   Se 212 b - særlig punkt 3.

 

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Espen Tjernshaugen

Joda, dette stadfester vel disse som brødre (men det forteller vel ingenting om de er sammødre):

 

3| Knud Knudsøn Sundet, og Omund Liøesøn Gieveland

deris med hver andre oprettede Mageskiffte Brev hvor

udj ermelte Knud Knudsøn Mageskiffter fra Sig og Sine

Arfwinger Sin paaboende Gaarde Plads Sundet; Som hannem

er arvefalden, effter Sine, og Sin hustrues forældre, og

hand paa Sin arvelod, effter hans Salige Broder Joen

Knudsøn Giermones er udlagt...

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Benn Limann

Stor takk for tid og innsats som du har lagt ned for å transkribere tekstene. Det er imponerende hva du får til.

 

Makeskiftet  i 1693 dokumenterer  at Jon Knutson og Knut Knutson var brødre, men om de har same mor vet vi ikke.  Vi får vite  at Jon  var død («salig») på det tidspunktet makeskiftet fant sted.  Han må ha gått bort etter salget av Fiskvatten til Johan Valentin Trommer i 1692.  Videre opplyses det  at Knut  Knutson var gift, og at plassen Sundet var arv fra hans mor (og fra konas mor dersom jeg tolker rett?). Han og kona flyttet etterpå  til Mjåvasstøyl , og han tok navnet Knut Knutson Mjåvasstøyl.

 

Intensjonen  min er  å finne ut mer om hvem denne  Knut Knutson Mjåvasstøyl var; han og samboeren opplevde et tragisk liv etter at  førtste kona øde. Idag kjennner folk i bygda til skjebnen deres, men  kunnskapen om familiebakgrunnen hans  er borte fra det kollektive minnet. Jeg viser videre til  dikteren Engvald Bakkan sin romantriologi om Knut Knutson Mjåvasstøyl:

 

«Bygdelivsbakgrunnen kjem tydeleg fram i romantrilogien Krossen er din (1947), Gjennom Fossane (1949) og Regnbogen i toreskya (1952), som av mange er rekna som det fremste verket i forfattarskapen. Åmlibygda på tidleg 1700-tal er åstaden for den dramatiske historia forfattaren spelar ut om det fredlause paret frå Mjåvasstøyl, enkjemannen Knut og svigerinna Inger. Dei innleier eit forhold etter at første kona til Knut, syster til Inger, er død. Inger vert med barn, misser barnet, men etterburden vert funnen, paret fordømt og forholdet rekna som blodskam etter reglane og normene den tida. Ved god hjelp frå bygdefolket greier paret å gøyme seg for kongens menn i ein mannsalder i heieområda på Agder, for å unngå å verte tekne etter at domen for utukt er vorten rettskraftig. …. I botnen på trilogien ligg segnene, men Bakkan gjorde eigne grundige kjeldestudium og arbeidde seg gjennom rettsreferata frå saka mot Inger og Knut i statsarkiva alt frå 1936, for å skape innhald til forteljingane.»

http://www.allkunne.no/default.aspx?menu=379&id=1454

 

Den første kona til Knut Knutsen Mjåvasstøyl hette Herborg Tallaksdatter Tverstøyl.   Jeg kommer tilbake med skifte etter Gunnar Knutson Gjermones .

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Benn Limann

Jeg har problem med det hypotaktiske språket i siste periode i makeskiftet :».. Som hannem er arvefalden , efter Sine, og Sin hustrues forældre, og hand pa Sin arvelod, effter  hans Salige Broder Joen Knudsøn Giermones er udlagt..»

 

-arven tilfaller Knud Knudsen som har arverett etter foreldrene sine og etter foreldrene til kona :dvs  etter foreldrene til Herborg Tallaksdatter. (Gitt at Herborg er kona)

-Sundet er lagt ut som arvelodd til Knut Knutson Gjermones etter at broren Jon Knutson Gjermones er død.

 

Er dette korrekt tolkning?

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Espen Tjernshaugen

Det er slik jeg forstår det: Knud makeskifter bort Sundet, som han hadde arvet etter sine egne foreldre, og sin hustrues foreldre. Knuds bror Jon var død, og Knud hadde således arvet Jon sin del eller arvelodd i Sundet etter ham.

 

 

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Benn Limann

 Mange takk. Det kom som en stor overraskelse  på meg  at det var slektskap mellom Knut Knutson og hans hustru.  Broren til kona het Jon Tallakson Tverstøyl, så Jon-navnet forekommer på konas side også.

 

Under følger skiftet etter Gunnar Knutson Gjermones i  1729. Enka het Gunhild Jonsdtr. Jeg forstår en god  del av innholdet, men var det mulig å få transkribert det mest sentrale? (50b-52)

På forhånd takk.

 

 

Kildeinformasjon:  Aust-Agder fylke, Østre Råbyggelag sorenskriveri, Skifteprotokoll 8 , 1728-1733, oppb: Statsarkivet i Kristiansand.

Merknader:  Gammelt register foran.

Permanent sidelenke:  http://arkivverket.no/URN:sk_read/24356/66/

Permanent bildelenke:  http://www.arkivverket.no/URN:NBN:no-a1450-sk20081020410066.jpg

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Espen Tjernshaugen

Nå kjenner jeg ikke til disse slektene annet enn det som er kommet frem i denne tråden, men dette alene er vel  ikke noe bevis for slektsskap mellom Knut Knutsen og hustru, all den tid man ikke vet sammenhengen bakover hvorledes de fått sine rettigheter til Sundet. Arve- og odelsrett kan være kompliserte saker, og mine kunnskaper om dette er dessverre omtrent lik null. I nyeste nummer av NST som kom i posten for noen dager siden (NST bind XLIII - hefte 4, fra s. 204) skriver Per Reidar Christiansen om odelsrett som genealogisk verktøy. Hele artikkelen er verdt å få med seg, den viser bl. a. forskjellige måter odelsrett kunne oppnås på og feller som det er lett å gå i.

 

Skal prøve å få sett på skiftet senere, men akkurat nå er det vårsola som gjelder.

Endret av Espen Tjernshaugen

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Espen Tjernshaugen

Lars Brun, Hans Kong. Mayts Allerunderdanigste Soren-

Skrifver udj Østre Raabøygdelauget, Tilligemed effterskrefne

2de Eedsorne Laugrettesmænd Nafnlig: Alf Aasulsøn Sigrij-

ness og Peter Taraldsøn ibim: : Giør Witterlig at Anno

Chrstij 1729: dend 25d July, ware wi forsamblede paa gaarden

Giermoness liggende i Omblij Præstegield, og fornefnte Østre

Raabøygdelauget, for der sammestedz efter forrige Bundelæns-

mand nu wed Døden afgangne Gunder Knudsen Giermoness,

at holde een Lovlig Registering og Wurdering, til paafølgen-

de Skiffte og deehle med handz igienlevende Hustrue Gunild

Joensdatter, og deris tilsammen Auflede Børn, Nafnlig

Knud Gundersen 22: Aar Gl: Joen Gundersen 19 Aar G l:

Andreas Gundersen 10 Aar Gl: Karen Gundersdatter 17 Aar

Gamel og Anna Gundersdatter 13 Aar Gl: ; J følge

af Lowen blef Enken foreholdt, alle ting, til Skiffte og deehle,

som i Boen findes, sandfærdig at fremwiise, og indtet

at forgleme. – Hvorpaa følgende blef fremviist. –

 

Så følger opplistingen av boets enkeltgjenstander, det tar jeg ikke med. Dette fortsetter på f. 51ab, 52ab, nederst på 52b begynner postene over tilstående gjeld. På 53a:

 

Summa Boens Formue

af Løsøre, Tilstaaende gield,

og Trælast bedrager = 459 – 3 – 10 (Rd – Ort – Skilling)

 

Så kommer:

 

Oddels Gods

J Gaarden Giermoness

med underliggende Ødegaard

Fiskvatten kaldet = 1 ½ huud

som af Wurderings Mæn-

derne blef Taxeret a Kalf-

skindet = 20 – 0 – 0: ... = 360 – 0 – 0 .

Endydermeere Een Ødegaard

Miaavatstøel Kaldet som

ej er skyldsadt men effter

sin Godhed blef Taxeret

for ... 40 – 0 – 0.

J Een Pladz Backen Lig-

gende under Gaarden

Giermoness sagde Enken

at Eie effter i Hænde haven-

de Beviis ... 18 - 0 – 0.

Summa Boens For-

mue af Løst og Fast be-

drager = 868 – 3 – 10

 

Så kommer postene over bortskyldig gjeld, utelater detaljene, men:

 

Summa Boens Gield

og udgifft bedrager

= 51 – 3 – 12

 

Deretter følger hva fordringshaverne ble utlagt i boet. På 53a følger utlodningen til arvingene. På 55b om jordegodset:

 

Jorde Godz. –

Deraf komer paa Enken

Gunild Joensdatter dend

halfve Part, nemblig:

J

Giermoness med under-

liggende Ødegaard Fiskvatten

9 Kalfskind a 20 – 0 – 0: = 180 – 0 – 0.

J dend Ødegaard Miaa-

watstøl dend halve deel

som er … 20 – 0 – 0

J dend Pladz Backen

under Giermoness ... 9 – 0 – 0

Og Paa Børnene som

følger. –

Paa Een Broderlod i

Giermoness med under-

liggende Ødegaard Fisk-

vatten 2 ¼ Kalfskind

à 20 – 0 – 0 ... = 45 – 0 – 0

J dend Ødegaard Miaa-

wattstøl ... = 5 – 0 – 0

J dend Pladz Backen = 2 – 1 – 0

Saa Een Søsterlod

I Gaarden Giermoness

med den Ødegaard

Fiskvatten 1 1/8 Kalf-

skind à 20 – 0 – 0 ... = 22 – 2 – 0

J dend Ødegaard Miaa-

vatstøl ... = 2 – 2 – 0

J dend Pladz Backen = 1 – 0 – 12

Angaaende Bruget i Gaarden Giermoness, da effter at Regi-

sterings forretningen som forhen er anført var Passeret: paastod

Sønnen Joen Gunderen dend halve part i Bemelte Gaard Gier-

mones lige, med sin Ældre Broder Knud Gundersen formeenen-

de, at Bemelte hoved Bøele, war god til 2de deris sæde, Hvilcket dend

Ælste Broder Samtyckte, men som begge deris Curatore ej ware

Enærværende, og de selv ere mindreAaringer saa kunde for

[f. 56a]

Denne sinde om denne handel, inted fuldkomen Sluttes, Alleene

effter deris forlangende for saavidt anføres. Skuldenogen saadan Con-

tract og forEening imellem disse 2de Brødre sluttes forinden enten af

dem sine Myndige Aar opnaar, da hafver deris anordnede Courator

med fliid derhen at see at indtet som for dennem i fremtiiden

Kunde Blifve skadelig, worder indgaaed. – Til Curator for dend

Elste Søn Knud Gundersen, anordnes Ejel Olstad, som og at wære

formynder for handz yngste Broder Andreas Gundersøn; Knus Swend-

søn Oenland at wære Courator for Joen Gundersøn, samt tillige

Enkens Laugværge. – Salwe Swensøn Ascheland til formynder

for Karen og Anne Gundersdøtre, hvilcket formynderskab de Een-

hver for sig Lovlig hafver at Beobagte, som og med fliid derhen

at see, at hvis Een Hver af deris Myndling, udj Løsøre midler

hereffter er tilfalden, strax worder fraskildt og under forvaring

taget, paa det de i fremtiiden kand Giøre god Rigtighed derfore;

Saaleedes paa Arfve To(m)pten Passeret, Skifftet og deelt Bekræfftes

under min Haand og Hostrøckte Zignetter Actum Gaarden

Giermoness ut supra. –

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Benn Limann

Du har  rett når du skriver at dokumente ikke gir noe bevis for slektskap, der var jeg litt for rask.

 

Av skiftet går det ikke frem at Gunnar Knutson Gjermones har vært gift  tidligere. Det var skifte etter første kona Astrid Halvorsdatter i 1702. Enka i andre ekteskap het Gunild Jonsdtr.

 

En merker seg ellers at ødegården Mjåvasstøyl, plassen som Knut Knutson hadde byttet til seg,   nå  liggger under Gjermones.

 

Jeg trenger hjelp til å  tyde manntall frå 1664-1666 for Giermundnes.  Står det Gunnild Aslaksdtr?

 

Kildeinformasjon: Aust-Agder fylke, Råbyggelag prosti, Prestemanntall 14 (RA/EA-4070/J/Ja/Jab/L0014), 1664-1666, oppb: Riksarkivet.

Merknader: Sogneprestenes manntall

Permanent sidelenke: http://arkivverket.no/URN:db_read/ft/35510/14/

Permanent bildelenke: http://www.arkivverket.no/URN:NBN:no-a1450-ft10041005140015.jpg

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Espen Tjernshaugen

Ja, Gunnile Aslaksdatter.

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Benn Limann

Mange takk. Kunne du skrive navnene på sønnene også? Jeg tror den ene har fornavn Aanon.

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Espen Tjernshaugen

Tror det står:

 

Aanon Suenungsøn er Knect 22 Aar.

 

 

Også er det husmannen Guttorm Knudsøn er 40 Aar. (ingen sønner).

Endret av Espen Tjernshaugen

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider

Opprett en konto eller logg inn for å kommentere

Du må være et medlem for å kunne skrive en kommentar

Opprett konto

Det er enkelt å melde seg inn for å starte en ny konto!

Start en konto

Logg inn

Har du allerede en konto? Logg inn her.

Logg inn nå

  • Hvem er aktive   0 medlemmer

    Ingen innloggede medlemmer aktive

×

Viktig Informasjon

Arkivverket bruker cookies (informasjonskapsler) på sine nettsider for å levere en bedre tjeneste. De brukes til bl.a. skjemaoppdateringer og innlogging. Bruk siden som normalt, eller lukk informasjonsboksen for å akseptere bruk av cookies.