Hedmark/Trøndelag - Peder Olufsen og Bente Nielsdatter Muus f. ca 1622

[Grete Singstad]

Ingvald Engebretsen/Ingebretsen på Vestre Dal i Romedal var i sitt 40. år i 1664, like gammel som navnebroren på Løken (#14). I 1666 er han ført med to sønner på 9 og 8 år.

Mer om disse på side 138: Romedalboka : garder og slekter. 3

 

Hvem Magnild Ingvaldsdatter var datter av blir enn så lenge spekulasjoner - men hun hadde i alle fall en datter Bente (#21). Kanskje kan en utredning av Magnilds barn gi noen hint om hennes opphav.

Endret Desember 17, 2015 av Grete Singstad

[Grete Singstad]

Nytt skannet materiale er lagt ut - Den norske kirkes embeter og prester 1700-1900

 

Niels Pedersen Muus har her fått disse slektninger (prester), som er feil:

Farbror Nils Lauritsen Muus, Trøgstad

Farbrors sønn Kristian Sørensen Muus, Kristiania

Søstersønn Ole Jørgensen Mandal, Ramnes (Sønn av Jørgen Olsen Mandal og Bente Pedersdatter Muus)

 

Er greit å vise at man aldri skal stole på sekundærkilder.

Endret Desember 18, 2015 av Grete Singstad

[Per Nermo]

Nytt skannet materiale er lagt ut - Den norske kirkes embeter og prester 1700-1900

 

Niels Pedersen Muus har her fått disse slektninger (prester), som er feil:

Farbror Nils Lauritsen Muus, Trøgstad

Farbrors sønn Kristian Sørensen Muus, Kristiania

Søstersønn Ole Jørgensen Mandal, Ramnes (Sønn av Jørgen Olsen Mandal og Bente Pedersdatter Muus)

 

Er greit å vise at man aldri skal stole på sekundærkilder.

.

Såvidt jeg kan se har nedenstående personer muligens følgende slektskapsforhold til hr Niels Pedersen Muus til Snåsa :

 

 - hr Nils Lauritsen Muus  til Trøgstad:     Niels Pedersen M.'s morfar Niels Rasmuss. M. var muligens søskenb. av hr Nils til Trøgstad på fedrene side)

 - hr Ole Jørgensen Mandal  til Ramnes:  muligens firmenning  (Oles mormor Anna Lauritzd. M. og Niels' morfar Niels Rasmuss. M. var muligens søskenb. på fedrene side).

 

Ole er altså grandnevø av Nils til Trøgstad, ved at Oles mormor var Nils' søster.  (Det er mao. ikke korrekt at Ole var søstersønn av Niels P. Muus).

 

Var hr. Kristian Sørensen Muus i Kristiania brorsønn av hr. Nils Lauritsen Muus til Trøgstad ?

.

Endret Desember 19, 2015 av Per Nermo

[Grete Singstad]

#28

Kan godt være det finnes slektsskap mellom disse og at det er slik du skisserer, men dette vet jeg rett og slett ikke.

 

Her er en gammel tråd om Søren Larsen Muus: Kornhandler Søren Muus ca. 1608-93

[Grete Singstad]

På en nettside over Muus-slekt står følgende om Bente Nielsdatter Muus sin mann Peder Olufsen:

 

«Han ble født ca. 1610 og var gårdbruker i Vang. Etter at Peder ble gift med Bente tok han også navnet Muus. Ved siden av gårdsdriften fungerte også Peder som Sorenskriverfullmektig for sin svigerfar. Peder døde ca. 1660.»

 

Hvor sannsynlig er det at han tok navnet Muus etter sin kone? Er det vurdert om Peder Olufsen selv var av Muus-slekt? Bente og Peder kan jo ha vært fjerne slektninger av hverandre. Jeg vil i alle fall ikke sånn uten videre konkludere med at han tok konas navn. Det eneste vi vet er at han skal finnes i kildene ført med navnet Muus.

[Per Nermo]

Nytt skannet materiale er lagt ut - Den norske kirkes embeter og prester 1700-1900

 

Niels Pedersen Muus har her fått disse slektninger (prester), som er feil:

Farbror Nils Lauritsen Muus, Trøgstad

Farbrors sønn Kristian Sørensen Muus, Kristiania

Søstersønn Ole Jørgensen Mandal, Ramnes (Sønn av Jørgen Olsen Mandal og Bente Pedersdatter Muus)

 

Er greit å vise at man aldri skal stole på sekundærkilder.

.

Såvidt jeg kan lese meg til er det liten grunn til å tro at

hr. Christian Sørensen Muus (1656 Oslo -1717 Odense) (til Aurskog, senere Ås, stiftsprost i Christiania, biskop i Ribe og senere i Odense)

sin far, grosserer og kornhandler i Christiania, Søren Larsen Muus (1609 Viborg, Jylland -1693 Christiania) ('von der Muus' / (flamsk) van de Meuse ?)

var bror (eller for den saks skyld i slekt) med hr. Nils Lauritsen Muus (1613 Varberg -1685) til Trøgstad (bror av Bodil og Anna Lauritsdøtre Muus, sistnevnte Ole J. Mandal's mormor).

 

Nils, Bodil og Anna's foreldre, borgermester i Varberg, Halland, Laurids Nielssøn Muus (1572-1621) og Bente Gundesdatter, ble gift i Varberg 23 Mars 1612,

tre år etter at Søren Larsen Muus skal ha blitt født (og døpt i Viborg, Jylland, den 15 Mai 1609).

Søren Larsen Muus skal (iflg. Ludvig Daae) være 'Søn af en til Christiania indflytted Jyde'.  ('Lars/Laurids Muus' ?)

.

Endret Desember 19, 2015 av Per Nermo

[Grete Singstad]

#14ff

 

Hypotese

 

Bente Nielsdatter Muus (1622-1722) gift 1. g. med Peder Olufsen, død før 1660, HE. Barn:

• Niels, f. ca 1642, død 1737, sogneprest til Snåsa, NT. Gift med Maria Dünkirken
• Kirsten, f. ca 1643, død 1723. Gift med Peder Pedersen Grum, Lensvik, ST
• Bendix, f. ca 1652, død før 1705. Gift med ei søster av Dorothea Friis, som var gift med Daniel Klingenberg. Far til Bente.
• Christian, f. ca 1656
• Hans, f. ca 1658

 

Bente Nielsdatter Muus gift 2. g. med Ingvald (Ingvold) Engebretsen på Løken, Stange, HE. Barn:

• Peder, f. ca 1663 = Peder Enevoldsen Muus, død 1721. Gift med Annichen «Anna» Sibylla Been
• Magnild, skifte 1706. Gift med Jon Halvorsen, f. ca 1662, på Opsal, Vallset i Romedal, HE

 

Det bør være mulig å finne opplysninger som til sammen gir et helt bilde. Hvor og når døde Bendix, og hvor ble brødrene Christian og Hans av?

Endret Februar 6, 2016 av Grete Singstad

[Grete Singstad]

Magnild, skifte 1706. Gift med Jon Halvorsen, f. ca 1662, på Opsal, Vallset i Romedal, HE

 

Fra Stange bygdebok – Løken, med kommentarer i rødt av meg:

 

«1612-18 er Bergett Løken oppsitter, 1620-29 Erik, 1629-54 Effert, 1656-61 Engebrett, og gården tilhører Stange prestebord.

Ved folketellingen 1664 er Ingvald Engebretsen (f. o. 1624) oppsitter. Ved matrikuleringen 1668 er Ingvald oppsitter - skylden er for Løken 4 huder og den er Stange prestebords. Den betaler da i kvernskatt 12 skilling. Det heter da: "Jordisengene befindes gode, til gården ingen udmark enten til brådeland eller engeland. En liden hommelhage".

Under Løken brukes i 1668: Løken engeslett - skyld 1 hud, og Harstad engeslett - skyld 1 hud - begge Stange prestebords.

Ved tinget 30/3 1676 stevnes Ingvald Løken for betaling av landskyld. Dommen går ut på at han bør miste sin gård og betale landskyld og omkostninger. 1678 betaler Anders Løken i tiende: 2½ t. bygg og 1½ t. blandkorn. 1679 er Peder (Ingvaldsen?), f. o. 1660 oppsitter, [ikke funnet i skattelista, uansett neppe sønn av Ingvald – sønnen Peder var jo f. ca 1663] skyld 6 huder, gården er Stange prestebords. 1695 er også Peder oppsitter. Han er fritatt for odelskatt av Stange prestebords 6 huder. I 1718 betaler Lars Løken (f. o. 1683, begr. 19/3 1721) i krigsstyr 2 rdr 1 ort 12 skill, og Nils Muus (for Harstad) 1 rdr, 2 ort, 12 skill.»

[…]

«Engebret Løken var oppsitter 1656-61. Hans sønn er antagelig Ingvald Engebretsen, f. o. 1624 og hans sønn er Peder Ingvaldsen, f. o. 1660 [født ca 1663].

Ved folketellingen 1664 er også ført : Bendix (f. 1653), Kristian (f. 1655), og Hans (f. 1658) Pedersønner. [kun Bendix i 1664, siden bare sønner over 12 år ble nevnt. I 1666 er Kristian, Hans og halvbror Peder nevnt]. Ingvalds kone har først vært g. m. en Peder.

[Lars Løken bruker 1699-1711]

Lars Løken (1683-19/3 1721), g. m. Anne Tjøstelsdtr. (1674-16/11 1742) . Barn: 1) Anne, dp. 30/8 1716, 2) Lars, dp. 18/5 1719. Anne Tjøstelsdtr. ble 30/11 1721 gift igjen med Kristofer Hansen Skjerden (1685-18/10 1767).»

 

------------

 

Saken fra tingboka i 1676 hvor Ingvald Løken stevnes for betaling av landskyld finnes her: Hedmark fylke, Hedemarken sorenskriveri, Tingbok 12, 1676-1676

 

Jeg finner Ingvald på Løken i skattelistene inntil 1679, det tyder på at han døde dette året. Imidlertid nevnes Anders på Løken i tiendemanntall 1677, samtidig som Ingvald nevnes i andre skattelister. Fra 1679 til 1685 er det kun Anders som nevnes. Fra 1686 er det Peder som figurer i skattelistene. Jeg finner han tom 1695. Det er vanskelig å finne ut hvem som brukte Løken 1696-1698 og det må være i dette tidspunktet Christopher Muus dukker opp som medbruker (Muustuen). I 1699 er det Lars som betaler tiende (sammen med Christopher Muus), og det gjør han tom 1711, men er nok død rett før, for ekstraskatten dette året viser enken med en sønn.

 

Hvem Anders, Peder og Lars var vites ikke, har ikke funnet dem med farsnavn. En av disse kan ha vært gift med ei datter/stedatter av Ingvald.

 

Tiendemanntall: Hedmark 1677

Proviantskatt: Hedmark 1679

Den halve proviantskatt 1679

Tiendemanntall: Hedmark 1685

Tiendemanntall: Hedmark 1686

Avgang i odelsskatten: Hedmark 1695

Tiendemanntall: Hedmark 1699

Tiendemanntall: Hedmark 1711

Ekstraskatten 1711

Endret Februar 7, 2016 av Grete Singstad

[Grete Singstad]

Fra Stange bygdebok – Løken, med kommentarer i rødt av meg:

[Lars Løken bruker 1699-1711]

Lars Løken (1683-19/3 1721), g. m. Anne Tjøstelsdtr. (1674-16/11 1742) . Barn: 1) Anne, dp. 30/8 1716, 2) Lars, dp. 18/5 1719. Anne Tjøstelsdtr. ble 30/11 1721 gift igjen med Kristofer Hansen Skjerden (1685-18/10 1767).»

---

I 1699 er det Lars som betaler tiende (sammen med Christopher Muus), og det gjør han tom 1711, men er nok død rett før, for ekstraskatten dette året viser enken med en sønn.

 

Enken Anne Tjøstelsdatter må ha giftet seg med en ny Lars, det viser tiendemanntallet i 1712. Det er nok han bygdeboka nevner.

Endret Februar 7, 2016 av Grete Singstad

[David Widerberg Howden]

Veldig spennende dette, jeg forfølger nå et nytt spor. En farslinje med opphav antakelig fra Harstad ødegård har et nært treff (DNA) med etterkommer av Peder Enevoldsen Muus. Dobbeltsjekker nå en god del kilder, så mulig jeg kommer frem til noe interessant der. Hva er bakgrunnen for at du skriver at Peder f. o. 1660 neppe var sønn av Ingvald? Får håpe det er mulig å finne disse halvsøsknene..

Endret Februar 7, 2016 av David Widerberg Howden

[Grete Singstad]

#35

Hvis en Peder er nevnt i skattelistene i 1679 (jeg har ikke funnet noen Peder) kan han ikke være den samme som Peder Ingvaldsen - han var jo kun 16 år på dette tidspunktet.

[Grete Singstad]

#35

I hvilket sogn ligger Harstad ødegård?

 

Edit:

Ser av Hedemarkregisteret at gården lå i Stange og tilhørte Stange prestebol, akkurat som Løken.

 

Edit:

Jeg antar at Harstad ødegård er det samme som Harstad engeslett? Fra Stange bygdebok:

 

Musstuen
Gnr. 109, bnr. 1

"Harstad engeslett med skyld 1 hud eies av Stange prestebord og brukes i 1668 under Løken. - Senere er en gren av slekten Muus blitt leilendinger her, og det er vel denne slekt som har gitt gården sitt nåværende navn. Sorenskriver Nils Rasmussen Muus' sønn, Christofer Nilsen Muus, døde her o. 1714 (f. 1630). Det heter ved skiftet i 1740 at Christofer har bygd opp plassen på en øde tomt. Hans sønn, Nils Christofersen (f. o. 1674, begr. 8/11 1737), er nevnt som bruker i 1718.
Ved matrikuleringen 1723 er Nils oppsitter, skyld 1 hud (Harstad engeslett) og eier er Stange prestebord. Det er skifte etter Nils 14/4 1738. Bruttoen var 58 rdr. og det var intet til deling. 20/12 1740 er det skifte etter hans kone Anne Olsdtr. 14/4 1742 får deres sønn, Christofer Nilsen (1712-2/12 1783) bygselen på 1 hud."

 

Edit:

Romedalsboka bekrefter at Harstad engeslett og Harstad ødegård er det samme. se side 494. Harstad ødegård er mao det samme som Muusstuen.

Romedalboka : garder og slekter. 3

Endret Februar 7, 2016 av Grete Singstad

[Kjell Arne Brudvik]

Ser du har Christopher Nielsen Muus som død omkring 1714, her er hans begravelse:

Kildeinformasjon: Hedmark fylke, Stange, Ministerialbok nr. 1 (1714-1722), Kronologisk liste 1714, side 8-9. 

Permanent sidelenke: http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=9112&idx_id=9112&uid=ny&idx_side=-7

Permanent bildelenke: http://www.arkivverket.no/URN:NBN:no-a1450-kb20070513110651.jpg

Skifte etter hans sønn Niels Christophersen Muus (~1674-1737) ført 14. april 1738 - klarer ikke tyde stort mer enn navnet, så kan jo kanskje være noe her?

Kildeinformasjon: Hedmark fylke, Hedemarken sorenskriveri, Skifteprotokoll 8 , 1735-1739, oppb: Statsarkivet i Hamar.

Permanent sidelenke: http://arkivverket.no/URN:sk_read/25188/615/

Permanent bildelenke: http://www.arkivverket.no/URN:NBN:no-a1450-sk20081211690615.jpg

[Christian Arentz]

#38 Niels Christophersen Muus yngste sønn Oles dåp 11. søndag e. Trin. 1718 (var 19 1/2 år gml. og tilstede v. farens skifte):

 

Kildeinformasjon: Hedmark fylke, Stange, Ministerialbok nr. 1 (1714-1722), Kronologisk liste 1718, side 162-163.
Permanent sidelenke: http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=9112&idx_id=9112&uid=ny&idx_side=-85
 

 

 

 

 

[Bjørn Andreas Johansønn Løkken]

# 38 innledning til skiftet etter Niels Christophersen Muus . Skifte etter enken Anne Olsdatter Muus var 20 des. 1740 

 

Hedemarken sorenskriveri, skifteprotokoll nr. 8 (01.12.1735-14.02.1739)

 

Side 606a

 

Hieronimus Jenssøn Sorenskriver over Hedemarken

Giør vitteligt, at anno 1738, den 14^de April er efter

Anmodning foretaget Skifte og deele paa Pladsen

Harstad eller Muus Stuen kaldet som skal være

een andeel af gaarden Løgen udi Stange Præstegield,

hvilken Plads til Stange Præsteboel er beneficeret,

efter afgangne Niels Chrisophersøn Muus, Imellem hans

efterlevende Encke Anne OlsDaatter og deres Sam-

men auflede børn, 2^de Sønner og 3^de døttre, ældste

Søn Christopher Nielssøn Soldat ved Hr. Maior

Coucherons Compagnie, Myndig og tilstæde, yngste Søn

Ole Nielssøn 19 ½ aar gl. tilstæde, ældste daatter

Maricken Niels daatter ved Døden afgangen,

i hendes Stæd anføres Hendes i ægteskab med Peder

Olsøn auflede 2^de børn 1 Søn og 1 Daatter.  Sønnen

Ole Pedersøn 8^te aar gl.  Daatteren Kierstj Peders Daatter

3 ½ aar gl. hvilcke i deres Moeders Stæd arver

een Søsterlaad, paa disses Weigne tilstæde Fade-

ren Peder Olsøn, anden Daatter Berte Niels Daatter

27 aar gl. og yngste Daatter Anne Niels Daatter 22 aar gl. begge

tilstæde.  Samt paa Samtlige de u-Myndiges Weigne

Engebret Opsahl.  Lænsmanden Lars Nielssøn Wæflingstad

 

Side 606b

 

indfant sig med 2^de Mænd Andreas Ericksøn Grønstad og

Ole Johansøn Berg, Hvorhos Lænsmanden forklarede

at Skiftet som i dag at holdes, er bleven ved Kierckerne

tillyst, Hvorom hand og fremlagde efterstaaende proclama

datteret næstleden 24^de Martii lydende med paaskrifter som følger:

Paa Gaardepladsen Harstad eller Muus-Stuen

udi Stange Sogn, bliver Vil Gud holdet Skifte og deele

førstkommende 14^de April efter afgangne Niels

Muus, alle og eenhver som der endten udi dette

Stærvboe noget haver at fordre eller didhen er

skyldig, vilde sig forskrevne Dag og Stæd, tillige med

de u-myndiges paarørende tilstædeholde, hvorfore

denne Proclama ved Stange Kiercker maatte aflæses.

Saa haver og Encken Harstad denne Proclama for

deres Mai^ts Foged at anviise og ham at anmode

om de behørende Mænds opnævnelse efter Forordningen.

Og Endelig holder Bøigdelænsmanden sig efter

Rættelig det Kongel. allernaadigste Reglement i at være

nærværende ved Skiftets afhandling.  Næshoug den

24^de Martii 1738                  Hieronymus Jenssøn

 

 

Denne Proclama Vorder af Lænsmanden Velagte Lars Wæf-

lingstad paa Kierckebackene Publiceret, som og derefter

paa mine Weigne opnævner 2^de Mænd til Wurdering-

mænd paa indbemeldte Skifte og møeder med dem den

berammede tiid, I øfrigt meldes at her vil obser-

veres Klockepengene samt 2 à 3 aars Kiercketiende

at føere til udgift til Winværdiet og de giorde

Kierckebygninger og Reparationers betaling.  Nordwie

den 5^te April 1738                  Lars Hvid

 

Den 6^te April 1738 Er denne Proclama læst ved Stange Kier-

ker efter Gudstienistes forrettning paa Hæstevangene.

                                                               Testerer Lars Wæflingstad

 

Endret Februar 8, 2016 av Bjørn A Løkken

[Christian Arentz]

#39 Niels Christophersen Muus yngste datter Annes dåp 2. søndag e. Paasche 1715 (var 22 år gml. og tilstede v. farens skifte):

 

Kildeinformasjon: Hedmark fylke, Stange, Ministerialbok nr. 1 (1714-1722), Kronologisk liste 1715, side 54-55.
Permanent sidelenke: http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=9112&idx_id=9112&uid=ny&idx_side=-30
 

[Grete Singstad]

#14ff

Hypotese

 

Bente Nielsdatter Muus (1622-1722) gift 1. g. med Peder Olufsen, død før 1660, HE. Barn:

• Niels, f. ca 1642, død 1737, sogneprest til Snåsa, NT. Gift med Maria Dünkirken
• Kirsten, f. ca 1643, død 1723. Gift med Peder Pedersen Grum, Lensvik, ST
• Bendix, f. ca 1652, død før 1705. Gift med ei søster av Dorothea Friis, som var gift med Daniel Klingenberg. Far til Bente.
• Christian, f. ca 1656
• Hans, f. ca 1658

Bente Nielsdatter Muus gift 2. g. med Ingvald (Ingvold) Engebretsen på Løken, Stange, HE. Barn:

• Peder, f. ca 1663 = Peder Enevoldsen Muus, død 1721. Gift med Annichen «Anna» Sibylla Been
• Magnild, skifte 1706. Gift med Jon Halvorsen, f. ca 1662, på Opsal, Vallset i Romedal, HE

Det bør være mulig å finne opplysninger som til sammen gir et helt bilde. Hvor og når døde Bendix, og hvor ble brødrene Christian og Hans av?

 

Det ble skiftet etter Morten Mortensen Bager i Trondheim 12. mai 1709. Enken het Marthe Jacobsdatter og de hadde ingen livsarvinger. Hans kone og hans søstre arvet:

• En fullsøster i Holland som man ikke viste om var død eller hadde arvinger.
• En halvsøster gift i Bergen
• En halvsøster i Fosen ved navn Elena, som har vært gift med Hans Muus

 

Om det er Hans Jensen Muus i Trondheim, nevnt i Muus-debatten, det er snakk om vet jeg ikke ennå.

 

Edit: Glemte lenka:

Sør-Trøndelag fylke, Trondheim by, Skifteprotokoll 6 (3A 0006), 1705-1711

 

Endret Februar 21, 2016 av Grete Singstad

[Grete Singstad]

#42

Det ble betalt begravelse for Hans Muses "Quinde" 21. januar 1706 i domsognet, Trondheim. Det tyder på at Elena i Fosen var gift med en annen Hans Muus.

 

Trøndersk personalhistorie. 1 --- s. 109

 

 

Edit:

Hans Muus i Trondheim sin kone het Goule Joensdatter. Skiftet ble åpnet 22. jan. 1706.

 

Sør-Trøndelag fylke, Trondheim by, Skifteprotokoll 6 (3A 0006), 1705-1711

 

Edit:

De hadde ingen barn.

Hennes søskenbarn var Laurs Pedersen Bang. I boet var en stor malt kiste med initialene G.J.D.B., så det er nærliggende å tro at Goula også var av slekta Bang.

Bergitha Joensdatter var hennes helsøster, og bodde i Helsingland i Sverige, men om hun levde eller hadde etterlatt seg barn var ukjent.

Ingeborg Joensdatter var hennes halvsøster og hennes barn var Claus Hansen og Bergitha Hansdatter.

Endret Februar 21, 2016 av Grete Singstad

[Per Ole Sollie]

#42

Skifteprotokoller for Fosen finnes fra 1681 (med maskinskrevet register) fram til 02.03.1709, deretter er det en lakune til 1711.

 

Så vidt jeg kan se, kun skifte etter en Hans Jensen. Det er i 1702, han var uteliggerborger med leie Oldervik på Hitra. Men her er det gjenlevende enke "Birrethe Svensdatter". Hans Jensen kom bort på sjøen, enka ventet små, og boet var vidløftig.

 

Kildeinformasjon: Sør-Trøndelag fylke, Fosen sorenskriveri, Skifteprotokoll 3A 03 , 1696-1709, oppb: Statsarkivet i Trondheim.

Merknader: Nytt register.

Permanent sidelenke: http://arkivverket.no/URN:sk_read/24679/189/

Permanent bildelenke: http://www.arkivverket.no/URN:NBN:no-a1450-sk20090205610192.j

[Grete Singstad]

#44

Jeg kikket også på dette skiftet, men nei – Hans Jensen, med etterlatt kone Birrethe Svensdatter, med mor «Velldydige Kiersten Pedersdatter Svend Erichsøn Skreders af Trundh.» er ikke rett.

Jeg tor ikke det finnes noe skifte etter de to Hans Muus, hverken i Trondheim eller Fosen, ellers tror jeg vi hadde hatt kunnskap om dette for lenge siden.

[David Widerberg Howden]

Jeg har funnet disse kildene fra Trondheim:

 

Trondhjem leidangsskatt 1659-1660:

28. Niels Olsen i H: Mensis? (Muußiß)

 

Familielandhjelp 1679:

170. Hans Jensen Muus (2) 1 - 0 - 0

 

Trondhjem domkapitels forhandlingsprotokoll.

19 April: 1680 sl. Friis nyder fri jord og fri klokkeringing som andre kanniker. Hr (Niels) Muuses barn likeledes, som efter ærede kirkens betjenter sal. Jens Friisis. Jochum Thuns barn, fri klokker. Jens Friis klokene fri, 16 aar canonicus capituli?.

 

20/21 Juni 1682: sal. Peder schredders grund bygger her [[sic]] Niels Muus paa efter branden. Skredderens oblig. til Hospitalet paa 50 rdlr. blir staaende i gaarden.

 

20 Juni 1682: Niels Muus fik en oblig paa 50 dlr. brandpenge - Peder skredders grund.

 

Trondhjems festningsregnskaper 1681:

No. 114: Hans Muus, 6 tønner rug.

No. 242: Hr. Niels Muus, 6 tønner rug.

 

Trondhjems manntall 1683:

Hans Jensøn Muus 4-0.

 

Trondhjems manntall 1687:

No. 38: Mag. Niels Muus, med sin kiereste, 2 børen, 1 tienistdreng, 2 tienistpiger, noch en pige som blifuer der nogen tid i huusit. 9 personer. Det nevnes samme året at han bodde i 1 rode og hadde 1 handquern som hand vil med første schiche? paa landet til sin gaard..

 

Trondhjems pantebok nr 4, 205a.

I en sak fra 1725 nevnes et eldre skjøte datert 1 Juli 1713 fra pastor i Snaasens menighet magr. Niels Muus til hr. Obriste Severin Hiort.

Skjøtet nevne si forbindelse med at Obristinne Hiorts dødsbo skulle auksjoneres bort.

[Grete Singstad]

#42-43

Enkemann Hans Jensen Mus begjærte trolovelse med dydige enke Elen Mortensdatter 20. juli 1706.

Så da kan vi avslutte dette sporet.

 

Sør-Trøndelag fylke, Domkirken i Trondheim, Ministerialbok nr. 601A01 (1679-1728), Forlovererklæringer 1706

[Bjørn Andreas Johansønn Løkken]

Jeg hadde og skiftet til Christopher Nilssønn Muus sin hustru Anne Olsdatter den 28 november 1740 , og hvis det skulle være av interesse for noen 

 

Det var et fattigslig skifte etter Anne 

 

Innledning til skifte : 

 

Hedemarken sorenskriveri, skifteprotokoll nr. 9, (18.06.1736-08.01.1743)

 

 

Side 306a:

 

Hieronimus Jensøn, Sorenskriver over Hedemarken

Giør vitterligt, at Anno 1740 den 20^de December er efter An-

ordning foretaget Skifte og Deele paa Pladsen Harstad

eller Muus Stuen, der skal være en Part af Gaarden Løgen

udi Stange Præstegjeld, som til Stange Præsteboel allernaadigst

er beneficeret, efter afgangne Anne OlsDaatter, Imellem

hennes efterladte, og med forhen afgangne Niels Chri-

stophersen Muus auflede Børn, 2^de Sønner og 2^de

Døttre, ældste Søn Christopher Nielsøn Soldat ved Hr.

Maior Coucherons Compagnie, myndig og tilstæde,

yngste Søn Ole Nielsen - 22 Aar gammel, tilstæde, ældste

Datter Mariken Niels Daatter, ved Døden afgangen, og efter-

latt sig som hun i Ægteskab med Peder Olsøn auflet haver,

 

Side 306b:

 

Een Søn og een Daatter, Sønnen Ole Pedersøn - 10 ½ Aar

gammel, Daatteren Kiersti PedersDaatter 6 Aar gammel,

paa hvis Veigne var nærværende Jens Anderssøn Muus

Stuen, yngste daatter Anne Niels Daatter, gift med Jens

Anderssøn, de begge tilstæde.

Boet er forhen næstleden 8^de November Registreret af

Lænsmanden Lars Nielssøn Wæflingstad, og de 2^de Mænd

Andreas Grønstad og Halvor Harstad, hvilke Lænsmand

og Mænd og nu var tilstæde, hvorhos Lænsmanden gav til-

kiende, det Skiftet som i Dag at holdes er bleven ved

Kierkerne tillyst, derom hand og indgav efterstaaen-

de Proclama, datteret næstleden 28^de November lyden-

de med paaskrifter som følger:

Efter afgangne Anne Ols Daatter, bliver vil Gud, paa

Pladsen Harstad eller Muus stuen kaldet udi Stange

Præstegjeld, foretaget skifte og deele Førstkommende

20^de December: Alle og enhver som da endten udi Stærvboet

efter hende, noget er skyldig, eller der haver noget at

fordre, vilde sig tilligemed de U-Myndiges paarørende,

samme tiid og Stæd indfinde, hvorfore denne Procla-

ma ved Kierkerne udi Stange Sogn maatte aflæses,

saa haver og Vedkommende denne Proclama for Deres

Mai^ts Foged at anviise, og ham at anmoede, om de behørende

Mænds Opnævnelse efter Forordningen, Og Endelig holder

Bøigde Lænsmanden sig efterrættlig, det Kongel. aller-

naadigste Reglement i at være tilstæde ved Skiftets

Afhandling.    Næshoug den 28de November A^o 1740

                                        Hieronimus Jenssøn.

 

Anno 1740 Den 11^te December Er Denne ProClama

læst ved Stange Kierke paa Hæstevangen, efter

Gudstienistes forrætning, for den da tilstædeværende

Almue.  Testerer Lars Nielssøn Wæflingstad

Og er da Boets Formue i Løsøre Opløben til den Summa 53 rd^r - 3ort- "

Arfvingerne fremlagde ellers Skifte Forrætt-

ningen efter deres Fader, afgangne Niels

Muus, forfatted den 14^de april 1738, hvilked

udviiser, at Den sal. Qvinde da haver angivet, at være

ejende de paa Pladsen staaende Huuse, mens forme-

delst at den sal. Qvinde og børnene behøvede sig af Hu-

serne at benøtte, er de da ej tagen til Indtægt, mens

Arfvingerne sin Rætt Reserveret, thj paastoed nu

Arfvingerne Huuserne for sin Værdie Taxeret, fore-

givende, at de naar paa ædskes, med Vidner

kand beviise, at Huuserne af deres Faderfader,

afgangne Christopher Muus er bleven opbygget paa

Ødetombten, da her paa Pladsen ej var eller havde

været Huuse, mens Pladsen alleene var brugt som

eet Engeslætt.

Paa Pladsens Landherre, Sogne Præsten Hr. Thommes

 

Side 307a, venstre spalte:

 

Bøesens Veigne var til-

stæde hans huusmand Niels

Olsøn Olsvold som blev tilspurt,

hvad Ordre hand haver ved den-

ne Forrættning at svare eller

forrætte; Derpaa bemelte

Niels Olsøn fremlagde Sogne

Præstens Reigning, Gaars-

dagen Datteret, over Sogne

Præstens Detention i Boet; Der

nærmere ved Afkortninger-

ne skal vorde observeret.

Og da Niels Olsøn atter

blev tilspurt, om icke

Sogne præsten mundtlig

meldede noget om Pladsens

Huuse, svarede hand, Sog-

ne Præsten sagde ej

videre desangaaende,

da hand beordrede ham at

gaae hid med dette.

Hand skulle omtahle, det Sogne

Præsten paastoed gaatt

udlæg for sin fordring, og at

hand og ville have Huuser-

ne til udlæg.

Efterdie ellers Vurderings

Mænderne, der er her næstved-

boende, Gestændigede, det de

alletiider haver hørt, at Plad-

sens Huuse haver tilhørt beboer-

ne, Sogne Præsten ej heller der-

imoed nu nogen Contra paa-

stand lader indkomme, skiønt

ældste Søn forklarer, hand

allereede haver giort Sogne

Præsten bekiendt boets Præ-

tention i saa maade, at Huu-

serne høerrer boet til.

Saa blev Huuserne Boet,

som ellers er Ringe, til Ind-

tægt Taxeret som følger:

N^o 1. Dagligstue med Kaa-

ve og laaft, samt een fast-

slagen Sæng, og eet gamelt

[Grete Singstad]

Takk - det er flott med alle bidrag. Små og store biter kan forhåpentligvis gi et helt bilde. Og jeg har tro på at et eller annet sted finnes det forløsende primærkilder :-)