Gå til innhold
Arkivverket
Tom Larsen.

Påske krim, trenger hjelp til tyding av rettsak fra 1875.

Recommended Posts

Tom Larsen.

Flyttet fra Bruker forumet.

 

Jeg har 5 siders kopi av dommen i en rettsak fra Ringerike i 1875 som gikk helt til høyesterett,

men håndskriften er ikke god, (forhør 1 og 2 er enda verre) er det noen som kan hjelpe med essensen

i dommen, så jeg kan få litt info om hva som har skjedd.

Hvis det er noen som trenger kopi med høyere oppløsning kan jeg sende det på e-post.

 

Tom

side 1-5.

 

Vedlagte miniatyrbilde®

post-3544-0-69778700-1427648483_thumb.jpg

post-3544-0-62062900-1427648522_thumb.jpg

post-3544-0-59734600-1427648607_thumb.jpg

post-3544-0-81724500-1427648634_thumb.jpg

post-3544-0-15655600-1427648670_thumb.jpg

Endret av Tom Larsen.

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Sissel Aasen

Flyttet fra Bruker forumet.

 

Jeg har 5 siders kopi av dommen i en rettsak fra Ringerike i 1875 som gikk helt til høyesterett,

men håndskriften er ikke god, (forhør 1 og 2 er enda verre) er det noen som kan hjelpe med essensen

i dommen, så jeg kan få litt info om hva som har skjedd.

Hvis det er noen som trenger kopi med høyere oppløsning kan jeg sende det på e-post.

 

Tom

side 1-5.

 

Vedlagte miniatyrbilde®

Hei. Er ikke noe flink når det gjelder gammel håndskrift, men jeg tyder starten dithen at det dreier seg om ulovlig felling av elg. Så langt har du kanskje kommet selv også?

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Tom Larsen.

Sissel, jeg har sålangt bare notatet fra fengselsprotokollen fra Hønefoss, der er ikke nevnt noe om elg.

 

Løbe-No.31. Martin Svendsen Baandkjærn af Norderhov.

Alder: Høide: over middels, Statur: kraftig, Øine: Haar:

Forbrydelse: Legemsfornærmelse mod sagesløs mand. Ved hvilken Underrett tiltalt: Ringerike.

Naar og efter hvis Ordre indkommet: onsdag den 8 December 1875 kl 6 Eftermid, Fogden i Ringerike af 6 Decemb 1875.

Efter hvilken Dom eller Resolution: Høiesterets dom af 3 Novbr 1875.

Straff. Vand og brød: 25-femogtyve Dage. Mellem frist dage: 6-sex Dage. Løsladt: Lørdag den 8 Januar 1876 kl. 6 Efterm.

Omkostninger og af hvem betalte:

Forpleining i 23 Dage Spd 4. 72s.

Vask 6s.

Forpleining 8 Dage 1. 72s.

Vask 4s.

 

Tom

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Espen Tjernshaugen

Denne saken er vel den som begynner i nedre halvdel, etter elgfellingssaken. Det dreier seg om legemsfornærmelse ved knivstikk, men skrifta blir for liten slik det vises her. Send det gjerne på e-post, om du ikke har adressa lenger så gi meg en pm.

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Tom Larsen.

Espen

 

sidene er sendt på e-mail,

 

Tom

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Espen Tjernshaugen

Forsøk på første side:

 

[21]

1875 den 8d Juni blev Ret sat paa Ringeriges Sorenskrivercontoir Gaarden

Knæstang i Haug, betjent af Sorenskriver Rye med de underskrevne

Retsvidner.

Hvorda i Justitssag mod Martin Svensen Baandkjærn afsagdes

Dom

Grundet paa Klage fra Iver Jensen Baankjærn om den 18de Febr. d. A.

at være tilført Knivstik af Martin Svensen Baankjærn er denne

ved Buskeruds Amts Tiltalebeslutning af 7de f. M. sat under Justitiens

Tiltale til Undgjældelse efter Straffelovgivningen for Legemsfornærmelse

med Hensyn til det Klageren tilføiede Knivstik, og er Overrets-

sagfører Holmboe beskikket til Referent og Prokurator Hygen til

Forsvarer i Sagen.

 

Fortsettelse følger, men det kan ta sin tid...

Endret av Espen Tjernshaugen

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Espen Tjernshaugen

... Fortsettelse:

 

[21b]

Klageren 1 Dp/1 Vidne og 2 Dp/3 Vidne havde den 18de Febr. d. A. kjørt Planker fra

Haug til Hønefos med 3 Heste og Slæde. Da de om Eftermiddagen

med de tomme Slæder reiste tilbage, kjørte 2den Dp foran og

paa Slæden med ham sad 3de Dp/2de Vidne. Paa den anden Slæde sad den

13 Aar gamle 4 Dp og paa den bagerste Slæde Klageren, 1te Dp, der

forklarer, at idet han kom paa siden af Tiltalte, der stod ved

Veikanten Efter at have passeret [ Sælhaugbakken?] kjørte de fra Hovedveien

ind paa en smal Vintervei, der gaaer over en Strækning som benævnes

Fløitingen, hvor de kjørte forbi Tiltalte og 1te Dep/1te Vidne. Idet nu 1 Dp med

sin Slæde kom paa Siden af Tiltalte, forklarer han, at denne med en

Kniv som han holdt blottet i sin Haand, hug ham i Armen. 1te Deponent

raabte da til sine foran kjørende Kammerater, at de skulde standse og

komme ham til Hjælp, eftersom han var stukken med Kniv. Da nu

2den 3de og 4de Deponenter kom hen til ham, løb Tiltalte og 6te Deponent

hurtig bort, hvorefter 1te 2de 3de og 4de Deponenter reiste til deres Hjem

i Haug. Blodet saaes at strømme nedover 1te Deponents Haand og 2den Dp

og 5te Dp/4de Vidne der saa Saaret efterat 1te Deponent havde blottet sin

Arm, kunde see at det var bibragt med Kniv. Ved Sessionen

i Sagen den 25de f. m. var Saaret gjengroet og Arret efter samme

befundet at være lige under høire Arms Albuelæd paa ydersiden af

samme. Saaret har ikke forvoldt Klageren Sygdom eller anden [skade]

end at han de første Dage efter Mishandlingen ikke kunde udføre tungt

Arbeide. Tiltalte benegter at have tilføiet Klageren det omhandlede

Saar uagtet han ikke egentlig benegter, men kun siger sig at være

uvidende om, at Saaret var blevet ham tilføiet af en Kniv, som

Tiltalte holdt i sin Haand dengang Klageren kjørte ham forbi.

Idet han altsaa vil give det Udseende af at, hvis Klageren er

blevet saaret af Kniven, saa er ikke dette skeet derved, at han,

Tiltalte, har bragt samme Kniv i Berørelse med Klagerens Arm,

men der ved denne selv har bragt sin Arm i Berørelse

med Kniven, forklarer han at Sagen forholder sig saaledes, at

kort førend han og 6te Deponent vare stødte sammen med Klageren

 

... forts. i morgen.

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Tom Larsen.

Espen

 

Tusen takk, dette gleder jeg meg til å lese.

 

Tom

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Espen Tjernshaugen

Bare hyggelig, Tom. Her er resten, det er ikke korrekturlest.

 

[22]

og dennes følge i Veien ved Fløitingen, vare der kommen en bidsk Hund

farende imod dem, hvorfor de begge greb til og blottede deres Knive

for at værge sig mod denne. Medens de saaledes gik henad Veien med

de blottede Knive i Haanden, kom Klageren og hans Følge kjørende efter dem

hujende og skrigende «Halv Vei eller Juling» og udstøtende Skjældsord mod ham.

Den som kjørte på den bagerste Slæde - hvilket som anført var Klageren –

slog derhos efter ham idet han kom paa Siden af ham, og han, Tiltalte, tog

da for sig med den Haand hvori han havde Kniven. Hvorvidt Klageren idet

han slog efter ham, kom nær Kniven eller ei, siger han at han ikke

veed. Hvad angaar den Deel af Tiltaltes Forklaring der gaaer ud paa

at han allerede forinden han stødte sammen med Klageren havde

trukket eller blottet sin Kniv for at værge sig mod sin en Hund,

og at det saaledes var en Tilfældighed, at han gik med den blottede Kniv

i sin Haand, da Sammenstødet med Klageren fandt Sted, da er dette

Angivende saa vidt understøttet ved 6te Deponents Prov, at Retten

finder at burde gaae ud fra at det saaledes har forholdt sig. Men hvad

den Øvrige Deel af hans Forklaring angaaer, da er det en af 1te Deponent

under Ed benægtet at denne idet han kjørte forbi Tiltalte skulde have

slaaet efter ham, og det er saa langt fra \at/ Sagens forøvrigt oplyste

Omstændigheder bestyrke at det skulde være tilfældigen og ved et

Tiltalte uberegneligt Uheld at 1te Deponent er bleven saaret af Kniven,

at alle \for haanden værende/ Omstændigheder netop i høi Grad tale for at det Udseende,

Tiltalte have villet give Forholdet, er et Opspind. Allerede at

Tiltalte benægter at vide om Kniven, som han holdt i sin Haand, [umærkelig]

er kommen i Berørelse med 1te Deponents Arm er i høi Grad mis-

tænkelig, da det synes umuligt andet end at han maa have mærket

dette, eftersom Berørelsen ingenlunde kan have været ganske løselig,

naar Kniven, som det sees, har trængt igjennem 1te Deponents

Frakke, Undertrøie og Skjorte og derefter ind i hans Arm cfr. 5te Deponent.

Heller ikke synes der at være nogen G rimelig Grund til Tiltaltes skyndsom-

me Flugt efter at 1te Deponent var bleven saaret, naar han ikke

følte sig skyldig. Fremdeles er at mærke, at efter at Kammerat,

6te Deponent havde sagt, at Tiltalte, idet den sidste Slæde klørte forbi, var

«bortved» den kjørende, hvilket han under Sagen som 5te Vidne nærmere forklarede

saaledes at Tiltalte, idet 1te Deponent foer forbi gik ud af Veikanten, hvor han

 

[22b]

stod og ind til 1te Deponents Slæde og «ligesom brugte den ene Arm lidt», siger

Tiltalte, at naar han fra Veikanten gik ud i Veien, var dette blot for

at komme afsted. Men som af Referenten bemærket synes det at være

meningsløst, at ha, efter at være gaaet ud af Veikanten for at undgaae

de kjørende, igjen gik ind i Veien netop som 1te Deponent med sin

Slæde kom paa Siden af ham. Endelig finder Retten at der ogsaa maa

lægges Vægt paa at Tiltalte er berygtet som en brutal Person, cfr.

Lagrettet under Forhøret og at han tidligere er domfældt for

Overfald paa sagesløs Mand under hvilken Sag det sees at han ogsaa

er overført at have brugt Kniv eller andet skjærende Instrument

til at saare en Person i Ansigtet, og ogsaa dengang søgte han at

give det Udseende af at det kunde være muligt at han alene af Vanvare

var kommet til at rispe den Saarede i Kindet.

Retten antager saaledes at Tiltaltes under nærværende Sag afgivne

Forklaring ikke kan tillægges nogen Troværdighed, men at Klagerens

Fremstilling af Forholdet i det Hele maa ansees Sandfærdig.

Om at Klageren har været sagesløs skjønnedes der ikke at kunne

være Tvivl. Efter at 6te Dp under Forhøret havde sagt at der af en af

de kjørende blev raabt Brøleren (et Øgenavn paa Tiltalte) forklarede

han under Sagen at han ikke er vis derpaa, men at han kun er vis paa

at der blev raabt noget fra en af de forreste Slæder - altsaa ikke fra

den hvorpaa Klageren sad.

Tiltalte, der efter eget Opgivende og Rettens Skjøn er [4?] Aar gammel

og som foruden, som anført, at være tidligere domfældt for Legemsfor-

nærmelse mod sagesløs Mand ogsaa har været straffældt for Tyverie, vil

altsaa for den af ham nu forøvede Forbrydelse blive at ansee med

Straf efter Krl. 15-11 cfr. 10, hvilken findes passende at burde

ansættes til 25 Dages Fængsel paa Vand og Brød. Klageren

har frafaldt Erstatning. Sagførelsen har været forsvarlig.

\Forsvareren, Prokurator Hygens Bolig er beliggende 3/8 Miil fra Hønefos/ Thi

Kjendes for Ret

Tiltalte Martin Svendsen Baankjærn bør for Legemsfornærmelse

mod sagesløs Mand at hensættes til Fængsel paa Vand og Brød

i 25 - fem og tyve - Dage samt tilsvare alle med Sagen forbundne

og Straffens Fuldbyrdelse forbundne - den Angjeldende vedkom-

mende – Omkostninger. Referenten, Overretssagfører Holmboe,

 

[23]

tillægges i Salarium 8 - otte - og Forsvareren Prokurator Hygen 6 - sex –

Speciedaler, hvorhos den Sidstnævnte tilkommer Godtgjørelse for skyds

og Diæt efter approberet Regning.

At fuldbyrdes ved Øvrighedens Foranstaltning under Adfærd efter Loven.

M. Rye Jens Halvorsen C. Rønning.

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Tom Larsen.

Tusen takk Espen

Dette var kjempeflott av deg.

Tom

 

Avslutter her med det som står i Høiesterett.

 

Høiesterets domsprotokoll 1875.

Onsdag den 3die November 1875.
LNo 99.
No 156.
Høiesteretsadvocat Kildal, Actor
mod
Martin Svendsen Baandkjærn (eller Bundtjern)
Dom:
Stifteoverrettens Dom bør ved Magt at stande. I salarium til Actor
for høiesteret, Advocat Kildal, betaler tiltalte, Martin Svendsen Baandkjærn
(eller Bundtjern), 12-tolv-Speciedaler.


sign.

 

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider

Opprett en konto eller logg inn for å kommentere

Du må være et medlem for å kunne skrive en kommentar

Opprett konto

Det er enkelt å melde seg inn for å starte en ny konto!

Start en konto

Logg inn

Har du allerede en konto? Logg inn her.

Logg inn nå

  • Hvem er aktive   0 medlemmer

    Ingen innloggede medlemmer aktive

×

Viktig Informasjon

Arkivverket bruker cookies (informasjonskapsler) på sine nettsider for å levere en bedre tjeneste. De brukes til bl.a. skjemaoppdateringer og innlogging. Bruk siden som normalt, eller lukk informasjonsboksen for å akseptere bruk av cookies.