Niels Hansen, lagmann i Christiania 1631-1655, krangel mellom Kjeld Stub og Laurits Ruus i datterens forlovelsesseskap i 1637

[Ole Arild Vesthagen]

Jeg holder på å utforske kilder vedrørende Niels Hansen som var lagmann i Christiania fra 1631 til 1655 og hans etterslekt. Jeg har funnet svært mye om ham og hans barn. Men jeg står fast med kilden til opplysningen om at hans datter ble trolovet i 1637 med rådmann Peder Jørgensen.

 

I sin artikkel "Christiania magistrats-embetsmenn og deres innbyrdes forbindelser pa 1600-tallet" skrev S. H. Finne-Grønn følgende om rådmann Peder Jørgensen i Norsk slektshistorisk tidsskrift, Bind V, side 31 (1936):

     Peder Jørgensen, rådmann i Christiania, begr. ¹¹/₁₁  1669, var en meget ansett handelsmann som på sine eldre dager mistet sin formue på skipsrederi, Han var først gift i 1637 med en datter av lagmann Niels Hansen (se II s. 239, hvor hun mangler i søskenflokken); hun døde tidlig, formentlig i barselseng, og efterlot ikke barn. ……

Det var i Peder Jørgensens festensøl i lagmann Niels Hansens hus ⁴/₁ 1637 at borgermester Lauritz Ruus og byens sogneprest mag. Kjeld Stub kolliderte med den følge at presten sluttelig måtte finne sig i å bli forflyttet til Ullensaker.Videre refereres nøye hva som skjedde i dette selskapet.

 

Denne episoden i dette selskapet er også omtalt i boka "Gamle Christiania Billeder" av A. Collet i kapittelet "Merkelige gamle Gaarde i Christiania" (1909) og i boka "Det gamle Christiania" av Ludvig Daae (1891).

 

Jeg har letet i svært mange kilder, men har ikke klart å finne igjen dette. Følgende kilder er undersøkt:

• Den geistlige juridiksjon, Christiania domkapitel, domsprotokoll nr. 2 (1626-1639). Ikke noe å finne. Den etterfølgende domsprotokoll er ikke bevart.
• Den geistlige juridiksjon, Christiania domkapitel, forhandlingsprotokoll nr. 3 (1629-1651). Krangelen mellom Kield Stub og Laurits Ruus er nevnt på folio 97b, 100b og 109b. Men det står ikke noe om episoden hjemme hos Niels Hansen.
• Stattholderembetet, Brev fra embetsmenn og andre 1595-1661. Fant ikke noe.
• Stattholderembetet, Diverse pakkesaker. Fant ikke noe.
• Stattholderembetet, Forskjellige løse dokumenter 1618-1642. Fant ikke noe.
• Danske kanselli, Norske tegnelser nr. 7, folio 78b. Kongebrev 7.7.1641 til stattholder Christopher Urne om at Kield Stub skal forflyttes til annet kall. Det finnes ikke noe i Norske innlegg i forbindelse med dette brevet. Et sammendrag av kongebrevet finnes i Norske Rigsregistranter, bind 8, side 76.
• Danske kanselli, skapsaker. Ikke noe å finne.
• Bastian Svendsens etterretninger om geistligheten i Akershus stift, del 2, siden 50-51. Uenigheten mellom Stub og Ruus er nevnt, men ingen kilder er oppgitt.
• Herredagen. Saken mellom Stub og Ruus er behandlet i 1641, men ingen detaljer er nevnt.
• Riksarkivets diplomsamling, RA-diplom papir. Ikke noe å finne  i årene 1637-1641.
• Riksarkivets diplomsamling, Diplomer fra prestearkiv. Ikke noe å finne
• Riksarkivet, Diplomavskriftsamlingen, avskrift av dokumenter fra Finne-Grønns dødsbo. Ikke noe å finne.
• Riksarkivet, Personaliasamlingen, Stub. Fant ikke noe, kun nyere ting.

 

Nå har jeg gått tom for idéer til videre leting etter denne kilden, samtidig som jeg ergrer meg mer og mer over at disse forfatterne ikke kunne ha skrevet et par ord hvor de fant denne spennende fortellingen.

 

Er det noen som har noen tips om hvor denne kilden kan være?

 

[Egil Johannessen]

Du har kanskje lest denne? - "Et bidrag til magister Kield Stubs historie" - by Coucheron, Peter Jacob Barthold, 1828-1912, Publication date 1859. - https://archive.org/details/etbidragtilmagis00couc

 

Ingen referanser bortsett fra 1. linje 1. kapittel i utdraget under (fra side 4, 6 og 7) i boken. Coucheron må tydeligvis ha funnet det i Oslo Domkapitels Protokoller 😉

 

Legger med lenke til "Full Txt" - https://archive.org/stream/etbidragtilmagis00couc/etbidragtilmagis00couc_djvu.txt

 

Fra side 4

• I Oslo Domkapitels Protokoller, der opbevares i Rigsarkivet, findes vidtløftige Dokumenter til en Proces  mellem Mag. Kjeld Stub og Borgermester i Christiania  Laurids Ruus; denne Proces er det vel ogsaa, som Provst  Stub og Gjessing sigte til, men som det ikke lader til, at de have havt nogen nøjagtig Kundskab om. Der skal i det Følgende vises, at de have været paa ret Spor, naar de angive den som Anledning til Forflyttelsen.

 

Fra side 6 og 7

• Hertil kom ogsaa, at L. Ruus nærede personlig Uvilje mod Mag. Kjeld ; det var nemlig i et Gilde nys forud kommet til aabenbart Brud mellem dem. Denne Sag kom fore senere i Processens Gang, og alle de Tilstedeværende maatte afgive' sit Vidnesbyrd om den. Beretningerne give adskillige Oplysninger om den Tids selskabelige Liv, og Indholdet af dem hidsættes derfor. 
• Mag. Kjelds Skildring af, hvad der foregik i Selskabet, lyder saaledes: „Den Dannemand Peder Jørgensens Trolovelse skede den 4de Januar 1637: da om Aftenen, som jeg vel ihukommer, vor Borgermester, hel vel beskjænket, opknepte sin yderste Trøje, tog sig udi Buxelinen med den ene Haand, sprang af sit Sæde udi en Dands, som jeg og med udi var, løb med et Glas paa Haanden nogle Gange rundt omkring, forhindrede og spredte Dandsen, og der han vilde sig nedsætte, faldt hannem, eftersom han var beskjænket, Glasset af Haanden paa Jorden, og hans Hustru Marthe Jensdatter hannem tog ved Armen og fulgte ham ud ad Døren". Mag. Kjeld tilføjer, at han hverken i Ord eller Gjerning gjorde Borgermesteren nogen Fortræd, Noget, som han mener, de tilstedeværende Gjæster kunne bevidne. De Beretninger, som gives af nogle af disse, stemme ogsaa i Hovedsagen overens med Mag. Kjelds, nemlig at Borgermesteren var beruset, og at han forstyrrede Dandsen.
• Nærmere Op- lysning om Sammenstødet mellem ham og Mag. Kjeld gives af kongl. Tolder Peder Radtke og hans Kone: „Mag. Kjeld dandsede for med et Glas i Haanden og havde Fordandsen; da tog Borgermester Laurids Ruus en Kvinde op og dandsede med, var hel drukken og kom omkring Mag. Kjeld i Dandsen og dandsede hannem fore, hvorudover denne blev vred "og truede ham med et Glas, som han havde i Haandenhvad Ord dfetmetø faldt imellem, vidste de ikke, men Martha Laurids Ruus's sagde til Borgermester: „Lader os gaa hjem. thi de ville paa Hovedet paa Eder"". Men det maa vel mærkes, at Mag. Kjeld paa Forhaand udtrykkelig havde gjort Indsigelse mod disse to Personers Vidnesbyrd, da han nylig havde havt en Tvist med dem.

Endret Mai 2, 2018 av Egil Johannessen

[Ola Teige]

Det Egil skriver stemmer med det som står i innledningen til "Aggershusiske Acters første quartaels summariske beskriffuelse paa nerverende aar 1644 ; Aftryk af Originalen i det kgl. Bibliothek i Stockholm", Christuiania 1883 http://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2008033104066  Hvor J. E. Tellefsen på s. VI nevner et uttrykk som også skal finnes i et av Stubs innlegg i saken mot Ruus.

[Egil Johannessen]

23 minutter siden, Ola Teige skrev:

Hvor J. E. Tellefsen på s. VI nevner et uttrykk som også skal finnes i et av Stubs innlegg i saken mot Ruus.

 

Ordet "Bravat", side 18 fra https://archive.org/details/etbidragtilmagis00couc

 

"Hertil svarede Mag. Kjeld, at Laurids Rims selv brød den første Forligelse, idet han i Fasten lod kalde Kapellanen i Kirken førend den rette Tid og skriftede for ham, hvilket han mente, at han havde gjort ham til „Bravat" og Foragt. Dertil gav Ruus til Gjensvar, at det stod ham frit for at gaa, til hvilken af Præsterne han vilde, for at lade sig absolvere, saa at Mag. Kjeld ikke havde fornøden at tage sig den Sag saa nær; at han af en saa ringe Aarsag brød den første Forligelse viste, at han var en ufred-færdig og urolig Mand. Da nogle af de i Sagen indviklede Personer vare fraværende, blev der ikke fældt nogen Dom, men den blev opsat."

Endret Mai 3, 2018 av Egil Johannessen

[Ole Arild Vesthagen]

Takk for gode tips og lenker! Boka til Peter Jacob Barthold Coucheron kjente jeg ikke til. Dette ser ut til å være første gang denne historien er omtalt på trykk. Her gis det litt nærmere referanse til kilden, nemlig Oslo domkapitels protokoller. Jeg har sett i disse protokollene fra denne tiden. Men jeg ser nå på oversikten i Arkivportalen at det er en protokoll jeg ikke har undersøkt, jeg ble lurt av at to protokoller er delvis overlappende i tid. Da blir det en tur til Sognsvann en av de nærmeste dagene.

[Ole Arild Vesthagen]

Nå har jeg klart å finne kilden til denne fortellingen om krangelen mellom borgermester Laurits Ruus og sogneprest Kield Stub som fant sted i et selskap hos lagmann Niels Hansen 4. januar 1637. Dette finnes i Statsarkivet Oslo, Den geistlige juridiksjon, Oslo domkapitels møtebøker, forhandlingsprotokoll nr. 2, folio 134b-149b (SAO/A-11097/H/Ha/L0002).

 

Den 22. august 1639 stevnet borgermester Laurits Ruus sognepresten Kield Stub for Christiania domkapitel fordi sistnevnte hadde nektet ham å gå til nattverd i kirken. Saken går over mange sider i domkapitlets protokoll. I sitt lange forsvarsskriv skrev Stub blant annet følgende.

… … Det Borgemester att bevise, och effterdj Saadant Vdj den dannemands Peder Jørgensens Throloffuelse hoes den gode Mand Laugmanden, effter Borgemesters beretning skall vere skeed da  will ieg Borgemester thill Viidere Vnderretning den andledning giffue. Throloffuelsen Skede den 4 Januarii 1637, da om Afftenen som Jeg well Ihukommer, vaar Borgemester heell Vell beskencket, opknepte sin yderste trøye, tog sig wdj buxelinen med den ehne hand, sprang aff sit sæde wdj ehn dantz, som ieg och med udj waar; Løb med eht glas paa haanden nogle gange runt omkring, forhindrede och sprede dantzen, och der hand Ville Sig Nersette, falt hannem, efftersom hand Vaar beskencket glasset aff handen, paa Jorden; och hans hustru Marte Jensdaater hannem togh Ved Armen och følgede hannem Vd ad døren; Och paa dett Borgemester ey skall fattis vidnisbyrd, da ved ieg fornemme gotfolck, enda at haffue Veret tilstede; Som Matz Harildsen Raadmand, Petter Radke och hans hustru Peder Jørgensen med sin hustru, Wibicke Anders Pedersens, Margrete Lauritz Regertsens, Tuende aff den goede Mands Laugmandens Søster Sønner; Christen Bruun och ehn fremmett; Imod huilke gotfolckis proff, maa de bliffue Lauligen taget, ieg mig iche vill besuerge, vndertagendis Petter Radkis och hans hustrues, Som haffuer Veret mine Wuenner; huilcke forskreffne kunde Vidne, omb ieg enten med ord eller gierninger giorde Borgemester nogen fortred.

 

Det er i utgangspunktet lagmann Niels Hansen som interesserer meg. Her får vi forøvrig vite at han hadde en søster og at hennes to sønner var til stede i selskapet. Dessverre nevnes ikke de med navn.